Skal ud med galde omkring børnehaven - langt!

[Capall]

Tak fordi du fortalte din histore :) Det er rart med egne erfaringer og jeg kan også selv huske nogle episoder fra min egen børnehave. Det tænker jeg selvfølgelig også på i denne situation.

Jeg kan godt se det ser voldsomt ud når man læser det og det er det nok også. Det er bare så svært når man står midt i det for hvad er rigtigt. Vi ser selvfølgelig på vores søn og vores egne fornemmelser. Samtidig er det bare også rigtig svært for er det nu os der ser spørgelser, er vi med til at skabe problemerne for Sebastian ved at vi er utilfredse, det har værret svært at skjule. Usikkerheden kommer nok specielt af at der ikke virker til at være nogen i børnehaven der ser et problem og alt jo bare er fint med ham - men er det så fordi han er en god og nem dreng. Men han reagerer jo med hensyn til afføring og det mener jeg så er et tydeligt signal, men fuck det er svært at vide hvad der er det rigtige overfor ham.

Jeg fortstår udemærket godt at det er rigtig svært, og man skal også passe på med at komme til at gøre det værre end det er. Men som du selv siger, så virker han reaktion med afføring som et rigtig tydeligt signal. Jeg synes umiddelbart også det lyder til, at personalet burde lytte mere til hvad I har at sige, og burde være mere obs på at få en god dialog ud af tingene, så der kan findes en holdbar løsning. Jeg tænker at det må være vigtigt at lytte til forældrene i sådan en situation, I kender ham trods alt bedst, og det lyder ikke umiddelbart til, at det er deres stærke side.

Puha, det er en svær situation at stå i, sådan en :( Jeg håber virkelig for jer og allermest for Sebastian at I finder den bedste løsning, men umiddelbart synes jeg ikke det lyder som om den løsning kan findes i den pågældende børnehave :kram :kram :kram

[Mistel]

Jeg har heller ikke børn selv, men jeg kan huske som barn at være utrolig afhængig af de voksnes anerkendelse, og jeg kan huske at ingen voksne opdagede, at jeg blev drillet i skolen, og egentlig bare syntes, at det var rigtig mærkeligt, at jeg ikke "bare havde sagt det".

Jeg kender jo ikke dig, din søn eller børnehaven. Men hvis din søn siger han får ondt i maven, så er det jo fordi han er stresset. Det skal man lytte til og skærme ham i mod. Jeg tror, du skal lytte rigtig godt til dit instinkt. Du kender dit barn bedst, og jeg tror også godt, du ved, hvis du er overbeskyttende. Så hvis dit instinkt siger dig, at han ikke skal i børnehave, så skal han ikke det. Da I alligevel snart skal flytte, tror jeg måske, jeg ville tage ham ud, få styr på de toiletbesøg stille og roligt derhjemme, og så måske invitere bedstevennen på besøg engang i mellem.

[logo]

Hej Sebastians-mor

Jeg tror simpelthen, at Sebastian skal have ro omkring det hele. Jeg synes, det har stået på længe og jeg tror, I ville vinde meget ved at få ro på med toilettræning derhjemme, inden I skal flytte mens halvanden måned i en institution med disse problemer er lang tid for Sebastian.

Min erfaring er også, at de i børnehaven tit synes, at tingene jo går fint, men de er altså heller ikke konstant omkring barnet og opfange alle drillerier eller andre dårlige følelser. Nogle børn vil heller ikke gå på toilet derhenne, fordi de ikke vil tørres af fremmede voksne - der kan være mange følelser omkring alt det.

Jeg ville beholde ham hjemme og få den søde dreng hjem og lege, så Sebastian også får en god oplevelse med sig til Tyskland, så børnehaven ikke kun er træls.

Jeg synes, han lyder rigtig ked af det faktisk, og hvis han ikke er derhenne mere, kan det være nemmere for ham at åbne op omkring, hvad der har været galt, så måske når han har været hjemme et lille stykke tid, han vil åbne op for det.

Jeg håber, I finder ud af det hele og at han bliver glad i Tyskland. Det gør så ondt, hvis ens barn ikke trives i børnehaven. Og ærligt, hvis det her var foregået hos os, tror jeg, at jeg ville have svært ved at få tillid til personalet igen, så jeg ville tage ham ud af børnehaven.

[Guest Sebastians-mor]

Jeg har heller ikke børn selv, men jeg kan huske som barn at være utrolig afhængig af de voksnes anerkendelse, og jeg kan huske at ingen voksne opdagede, at jeg blev drillet i skolen, og egentlig bare syntes, at det var rigtig mærkeligt, at jeg ikke "bare havde sagt det".

Jeg kender jo ikke dig, din søn eller børnehaven. Men hvis din søn siger han får ondt i maven, så er det jo fordi han er stresset. Det skal man lytte til og skærme ham i mod. Jeg tror, du skal lytte rigtig godt til dit instinkt. Du kender dit barn bedst, og jeg tror også godt, du ved, hvis du er overbeskyttende. Så hvis dit instinkt siger dig, at han ikke skal i børnehave, så skal han ikke det. Da I alligevel snart skal flytte, tror jeg måske, jeg ville tage ham ud, få styr på de toiletbesøg stille og roligt derhjemme, og så måske invitere bedstevennen på besøg engang i mellem.

Man tumler nok med flere tanker som lille end vi er klar over. Jeg vidste godt der var problemer i børnehaven de andre børn imellem og Sebastian har talt meget om at den og den driller, men jeg har bare ikke taget det for så meget. Sebastian virker upåvirket af det når jeg henter ham og leger med hans gode ven, så jeg har nok bare ikke regnet med det betød helt så meget.

Du har helt ret, ondt i maven er en stress reaktion. Han har haft rigtig skidt mave hele dagen og havde det ikke før vi kom i børnehave idag, men her til eftermiddag render det ud af ham og jeg kan ikke lade være med at tænke om det er påvirkning af det hele. Han er en lille følsom dreng.

Jeg havde allerede dårlig mavefornemmelse igår og det er ikke blevet bedre.

Der er ved at være rigtig godt styr på toilet besøgende, men min erfaring siger mig, at det vil gå fuldstændig tilbage hvis han kommer i børnehave igen. Det har vi prøvet mange gange efterhånden.

[Guest Sebastians-mor]

Hej Sebastians-mor

Jeg tror simpelthen, at Sebastian skal have ro omkring det hele. Jeg synes, det har stået på længe og jeg tror, I ville vinde meget ved at få ro på med toilettræning derhjemme, inden I skal flytte mens halvanden måned i en institution med disse problemer er lang tid for Sebastian.

Min erfaring er også, at de i børnehaven tit synes, at tingene jo går fint, men de er altså heller ikke konstant omkring barnet og opfange alle drillerier eller andre dårlige følelser. Nogle børn vil heller ikke gå på toilet derhenne, fordi de ikke vil tørres af fremmede voksne - der kan være mange følelser omkring alt det.

Jeg ville beholde ham hjemme og få den søde dreng hjem og lege, så Sebastian også får en god oplevelse med sig til Tyskland, så børnehaven ikke kun er træls.

Jeg synes, han lyder rigtig ked af det faktisk, og hvis han ikke er derhenne mere, kan det være nemmere for ham at åbne op omkring, hvad der har været galt, så måske når han har været hjemme et lille stykke tid, han vil åbne op for det.

Jeg håber, I finder ud af det hele og at han bliver glad i Tyskland. Det gør så ondt, hvis ens barn ikke trives i børnehaven. Og ærligt, hvis det her var foregået hos os, tror jeg, at jeg ville have svært ved at få tillid til personalet igen, så jeg ville tage ham ud af børnehaven.

Det er nok helt rigtigt at de ser jo ikke det vi ser og tilliden er der jo heller ikke på samme måde som med os forældre. Så der kommer mere frem hjemme og som skrevet ovenover kan han godt virke upåvirket og så ser de det nok ikke.

Jeg føler bare de SLET ikke de ser hvad vi ser.

Sebastian fortalte mig at når en bestemt dreng driller, så siger han at han skal gå væk og Sebastian går sin vej, men drengen følger efter og tilsidst bliver Sebastian nød til at gemme sig. Han stoler ikke på at de voksne vil hjælpe ham.

Han sagde idag at han gerne vil derned på mandag for så er drengen der ikke, jeg fortalte Sebastian at det vil han være, vi kan ikke sige han ikke må komme. Så vil jeg ikke i børnehave var svaret. Jeg prøvede at tale med ham om, at jeg ville tale med de voksne om at hjælpe Sebastian hvis han drillede, men nej. Vi talte om, at han skal starte i en ny børnehave lige meget hvad. "Nej mor, der er også store børn der som vil drille" ja det er jo svært at komme udenom.., men mon ikke lidt tid væk fra institutionslivet kan fjerne fokus fra denne del.

Det er åbenbart lige meget for Sebastian om det er ham selv eller de andre der bliver drillet. Det påvirker ham begge dele ifølge ham selv.

Min tillid til personalet er på nulpunktet og det har jeg gjort meget klart overfor dem. Jeg har også gjort klart at han kun kom idag, fordi han selv havde et ønske om at komme og lege med Elias. Jeg sagde til dem at vi træffer udelukkende beslutning udfra hvad der er bedst for Sebastian, vi er jo i den heldige situation at vi ikke behøver tage hensyn til arbejde, ellers havde vi jo ikke haft noget valg.

Lige pt. hælder jeg meget til at han ikke skal derned igen. Min mand og jeg skal lige tale det ordenligt igennem her i weekenden og hvis Sebastian fortsat stejler så vil jeg under ingen omstændigheder tvinge ham derned. Mine svigerforældre har nok mulighed for at have ham 2-3 dage i næste uge, så han kan opleve andet end en træt, kedelig, højgravid mor ;)

[Guest Sebastians-mor]

Så har vi besluttet at Sebastian ikke skal i børnehaven mere, kun for at sige farvel.

Vi har det godt med beslutningen og Sebastian virker helt lettet. Jeg kan ikke finde ud af hvad der er sket og hvor meget og hvordan og hvorledes. men vi har ihvertfald ikke samme reaktion mere hos Sebastian og han virker mere velafbalanceret.

Vi har aftalt med bedstevennens mor at de skal mødes lidt og lege i nogle weekender.

I denne uge vil vi tage lidt på en legeplads og så skal han hjem og sove 2 nætter hos farmor og farfar. Det ser han meget frem til. Fredag håber jeg vi kan sige farvel i børnehaven og så bliver børnehaven sikkert hurtigt glemt.

Jeg er rigtig ærgerlig over afslutningen og jeg er sikker på børnehaven synes vi overreagerer. Beslutningen er dog nem når vi ser på Sebastian og medtænker, at han alligevel ikke ville have været der særlig meget den næste mdr.s tid.

[StineM]

Kære Sebastiansmor

Sikke dog et helvede I har været igennem siden august. Jeg kan udemærket forstå jeres beslutning omkring afslutning af BH, så Sebastian kan få lidt ro i sit fortumlede liv. Få lov til at føle sig ønsket og elsket og mærke jeres tålmodighed, selv når der er uheld.

Nu er jeg jo kommet for sent ind på tråden, men for små 2 år siden stod jeg i en nært lignende situation med min søn Asgar. Han var 3½ år gammel, kunne ikke tale var ikke renlig og var ekstremt udadreagerende. Hver eneste dag i børnehaven blev jeg mødt af hans kontaktpædagog som fortalte om alle de dumme/negative ting han havde gjort i løbet af dagen.

Inden Asgar startede i BH havde han været i dagpleje hvor han blev udsat for et voldeligt overgreb. Så vi havde taget ham ud af DP og han havde gået hjemme hos mig mens jeg var på barsel med hans lillesøster. Vi flyttede i mellemtiden til ny kommune da vi mistede tiltroen til den gamle, som ikke ville straffe dagplejeren som havde overgrebet sig på vores søn. Vi fortalte børnehaven om alle forhold men desværre var kontaktpædagogen ikke dansker og havde visse sprogmæssige vanskeligheder i forhold til dansk grammatik. så hun vendte rundt på historien og vi blev anklaget for at ændre forklareing "hver gang vi fortalte historien"

I op mod et halvt år var det virkelig forfærdeligt at komme der på daglig basis men efter sygdom hos kontaktpædagogen fik vi en ny fast pædagog på vores søn. Og så skete der pludselig rigtigt meget. Den nye pædagog benyttede en pædagogisk teknik hvor man skal fokusere på de ting som barnet er god til og styrke de evner/egenskaber istedet for at fokusere på alle de ting som barnet ikke kan. Hun er desuden efteruddannet med speciale indenfor autisme og hun arrangerede at PPR kunne komme ind og observere Asgar.

Så nu 1½ år senere har jeg en dreng som kan starte i (special)skole med de jævnaldrende, han kan tale, er 100% renlig, han læser og regner. Og han starter udredning i næste uge. :loveshower Men hvis det var mig, som havde mødt op i børnehaven med ham og børnene ikke var på deres egen stue og var delt op i grupper ville jeg også kunne vende om og tage ham med hjem igen. For Asgar skal kunne forudse hverdagen.

Det kan godt være at du ikke kan bruge mit indlæg til så meget men mit råd er at selvom Sebastian ikke er autist som Asgar så kan du afhjælpe stressen lidt ved at skabe meget lige strukturer. Som f.eks. at møde præsist hver dag i børnehaven. Vores børnehave starter først deres aktiviteter efter kl 9 så jeg sørger for at Asgar er i børnehaven kl 7.30 hver dag. Så kan han lege inden de skal igang. Det giver ham ro. Jeg ville nok også bede den nye børnehave om at anvende teknikken med at fokusere på hans stærke sider og få ham til at føle sig stolt og stor over de ting han kan. Så skal glæden ved børnehave (og renligheden) forhåbenligt nok komme igen.

Håber I får styr på det hele :kram :kram

[Guest Sebastians-mor]

Kære Sebastiansmor

Sikke dog et helvede I har været igennem siden august. Jeg kan udemærket forstå jeres beslutning omkring afslutning af BH, så Sebastian kan få lidt ro i sit fortumlede liv. Få lov til at føle sig ønsket og elsket og mærke jeres tålmodighed, selv når der er uheld.

Nu er jeg jo kommet for sent ind på tråden, men for små 2 år siden stod jeg i en nært lignende situation med min søn Asgar. Han var 3½ år gammel, kunne ikke tale var ikke renlig og var ekstremt udadreagerende. Hver eneste dag i børnehaven blev jeg mødt af hans kontaktpædagog som fortalte om alle de dumme/negative ting han havde gjort i løbet af dagen.

Inden Asgar startede i BH havde han været i dagpleje hvor han blev udsat for et voldeligt overgreb. Så vi havde taget ham ud af DP og han havde gået hjemme hos mig mens jeg var på barsel med hans lillesøster. Vi flyttede i mellemtiden til ny kommune da vi mistede tiltroen til den gamle, som ikke ville straffe dagplejeren som havde overgrebet sig på vores søn. Vi fortalte børnehaven om alle forhold men desværre var kontaktpædagogen ikke dansker og havde visse sprogmæssige vanskeligheder i forhold til dansk grammatik. så hun vendte rundt på historien og vi blev anklaget for at ændre forklareing "hver gang vi fortalte historien"

I op mod et halvt år var det virkelig forfærdeligt at komme der på daglig basis men efter sygdom hos kontaktpædagogen fik vi en ny fast pædagog på vores søn. Og så skete der pludselig rigtigt meget. Den nye pædagog benyttede en pædagogisk teknik hvor man skal fokusere på de ting som barnet er god til og styrke de evner/egenskaber istedet for at fokusere på alle de ting som barnet ikke kan. Hun er desuden efteruddannet med speciale indenfor autisme og hun arrangerede at PPR kunne komme ind og observere Asgar.

Så nu 1½ år senere har jeg en dreng som kan starte i (special)skole med de jævnaldrende, han kan tale, er 100% renlig, han læser og regner. Og han starter udredning i næste uge. :loveshower Men hvis det var mig, som havde mødt op i børnehaven med ham og børnene ikke var på deres egen stue og var delt op i grupper ville jeg også kunne vende om og tage ham med hjem igen. For Asgar skal kunne forudse hverdagen.

Det kan godt være at du ikke kan bruge mit indlæg til så meget men mit råd er at selvom Sebastian ikke er autist som Asgar så kan du afhjælpe stressen lidt ved at skabe meget lige strukturer. Som f.eks. at møde præsist hver dag i børnehaven. Vores børnehave starter først deres aktiviteter efter kl 9 så jeg sørger for at Asgar er i børnehaven kl 7.30 hver dag. Så kan han lege inden de skal igang. Det giver ham ro. Jeg ville nok også bede den nye børnehave om at anvende teknikken med at fokusere på hans stærke sider og få ham til at føle sig stolt og stor over de ting han kan. Så skal glæden ved børnehave (og renligheden) forhåbenligt nok komme igen.

Håber I får styr på det hele :kram :kram

Tak :)

Det lyder da godt nok som en rigtig skidt oplevelse i har haft med Asgar. Nej Sebastian er ikke autist, men han har brug for at vide hvad der skal ske. Ikke som sådan struktur, men vide hvis der er ændringer som i fredags hvor jeg slet ikke var forberedt på at de skulle møde på den anden stue. Det plejer så heller ikke at være et problem at være derinde, men jeg tror så også hele dette virvak har gjort at han jo ved jeg er obs og reagerer på det. Om det så er loyalitet overfor mig eller om det er reelt, kan jeg ikke finde ud af.

Vi har også i perioder haft problemer med at pædagogen hele tiden kom og sagde et eller andet negativt om ham. Ved hver eneste henvendelse, jeg tror faktisk aldrig jeg har hørt hende være positiv. Jo for her et par mdr. siden hvor hun sagde at han da vidst var en kærlig dreng. Ja det har de andre så nævnt hele tiden dernede, men fordi hun er så kold overfor os og børnene får hun jo ikke knus og kram af ham. Det er opslidende hele tiden at skulle have noget negativt at vide og man holder op med at lytte når alt bare er negativt.

Sebastian er en nem, omgængelig, sød og kærlig dreng, som også er utrolig nem at overse især blandt de mere udadreagerende drenge. Han er også utrolig følsom og det tror jeg slet ikke de er klar over. Jeg ved slet ikke hvor meget han er bleveet drillet, men ved han er blevet noget, har selv oplevet en dreng der har mobbet ham. De har store problemer med at nogle børn slå osv.

Alle problemerne opstod faktisk for snart 1½ år siden, de ville bare slet ikke støtte os i at hjælpe med at få ham gjort renlig. Sebastian sagde flere gange til når han havde ble på og var godt på vej da han var 2 år og 7 mdr. men de ville slet ikke støtte os og efter 1! uheld gik de imod aftaler om at han skulle være uden ble uden at tale med os om det og nu vil de fandme give ham ble på igen som 4 årig og 3 mdr. Jeg er sgu forundret over deres pædagogik.

Jeg ved godt at pædagogerne var imod han fik bleen af, men det var en medhjælper der gjorde det på opfordring fra Sebastian. Så må de bakke op om den beslutning deres kollega har taget.

Idag er gået rigtig godt, jeg har skulle huske ham lidt på toiletbesøg, men det er ikke gået galt og han har selv sagt til de fleste gange. Så han er godt på vej :)