Emma's færden til den store verden..

[Angy]

Så må jeg hellere få lagt min FB ind her mens jeg husker den.

Fortællingen er lidt lang da jeg er nødt til at starte med dagene op til fødslen. :)

God fornøjelse med læsningen.

Allerførst et mavebillede taget 6 dage inden lillepigens vej til verdenen. 37+5

Fredag d. 25. september 2009

Jeg har været ude og spise med mine 3 storebrødre inde på Nørrebro, hvilket var utrolig hyggeligt og fordi jeg syntes det måtte være tid til at gøre det, inden tøsen ville melde sin ankomst. ;) Efter middagen, gik vi på café for at sidde og få en øl (dog ikke mig :P), snakke videre og hygge os. Jeg mærker en del plukkeveer, som kommer ret regelmæssigt og som napper lidt ind i mellem. Der er 10 min mellem hver ve og jeg tænker at det kunne være en begyndelse. De bliver ved med at være regelmæssige i nogle timer og sidst på aftenen, er jeg blevet træt og vil vende snuden hjemad, da min brors kone gerne vil køre højgravide mig hjem. Skønt! Takker selvfølgelig ja til det.

Vi sidder så i bilen og snakker om den forestående fødsel og jeg spørger hende til råds omkring plukkeveerne, evt vandafgang og øget udflåd. Hun sagde at jeg skulle tage og ringe til FG for at være på den sikre side og evt blive tjekket, hvis det nu var vandet der var begyndt at sive.

Jeg aftalte med hende at jeg ville ringe dagen efter, da klokken var langt over min sengetid. :D

Lørdag d. 26. september 2009

Vågner om morgenen, med kvalme og ondt over hele kroppen og lænden, men lægger ikke mere i det, da jeg ikke føler jeg har nogle plukkeveer. Tænker så bare at det var nogle snydeveer igen og at der ikke sker noget foreløbigt. Går på wc og føler at jeg har meget udflåd og det irriterer mig, samt at jeg var begyndt at lægge mærke til at, når jeg tissede, at det lugtede mere end hvad normalt er. (Er sygeplejestud, så ved hvordan det skal lugte og hvor meget ;) )

Ringede så til FG og fortalte hvordan hele situationen er, med plukkeveer, øget udflåd og lugt. Den søde JM jeg snakkede med, ville gerne se mig, så jeg skulle bare komme stille og roligt derop ad. :yiepie

Klokken har været 13.45 ca da jeg tropper op på FG.

Jeg blev vist ind i et rum med en briks og JM, som jeg snakkede med, fandt en kop jeg skulle tisse i og resten af tingene frem. Jeg smuttede ud på toilettet, fuld af forventning om hvad der nu skal ske, men samtidig nervøs over om jeg havde fået UVI (urinvejsinfektion) eller blærebetændelse. Prøven viste intet. Mor her drog lettelsens suk og nu var det tid til indvendig undersøgelse, for at tjekke om fosterhinderne var gået.

Jeg lagde mig ned og var spændt på hvad hun ville sige. Hun undersøgte mig og sad og så tænksom ud og gjorde mig en smule nervøs, så jeg spurgte om alt var okay. Hun svarede at det blot var fordi hun tænkte og var lidt i tvivl om det hun mærkede var korrekt. (Skal lige sige at undervejs var stemningen god og der var smil og humor). Hun sagde hun ville hente en af de mere garvede JM, for at være på den sikre side, hvilket var helt fint med mig.

Den garvede JM mærkede efter og de snakkede lidt sammen og sagde så til mig at, jeg rent faktisk ikke havde nogen livmoderhals tilbage og var 4-5 cm åben. Jeg kunne gå i fødsel snart. Mit hjerte hoppede og bankede derudaf, med tanken om at min lille baby snart ville se dagens lys :loveshower . JM fortalte også at fosterhinderne var ikke gået og at jeg bare skulle tage hjem og slappe af, men nok ville have flere plukkeveer end før, da de jo havde været oppe og provokere. Tænkte bare at det var da helt fint. Jeg var mere end velkommen til at ringe derop igen, hvis jeg blev usikker på noget eller at jeg følte jeg ville tjekkes igen.

Timerne går med mange plukkeveer i interval af 4-7 min mellem. Jeg ringer til min mand, som er oppe på sit arbejde for at holde status (hvor man tæller alt hvad der er i butikken) og siger at alt gik fint på FG og at jeg ville komme op til ham senere.

Jeg ankommer til hans arbejde og hjælper ham med at tælle cigaretterne, mens jeg tager tid på plukkeveerne, som fortsat blev ved med at være i samme interval. Timerne går også her og tænker at de nok aftager efterhånden, men ville give det noget tid. Klokken 22.30 ringer jeg til FG for at få styr på situationen, da jeg føler at plukkeveerne ikke har aftaget, men at de er blevet lidt kraftigere, men ikke mere end hvad jeg kunne holde ud og puste let igennem på. JM i telefonen siger at vi er velkomne til at komme til tjek for at se om der er sket noget siden sidste besøg.

Søndag d. 27. september 2009.

Vi tropper op på FG ca kl 00.10 og bliver tjekket igen. Status var det samme som om eftermiddagen. Vi tog hjem og på hjemturen syntes jeg at intervallet blev kortere og plukkeveerne kraftigere. (Har stadig ikke fornemmelse af at det skulle være veer)

Min mand går i seng og sover og jeg lægger mig også ned for at læse lidt. Syntes dog at plukkeveerne begyndte at gøre mere ondt og bed omme i lænden. Kunne ikke falde i søvn, så stod op og gik hvileløst rundt i lejligheden og pakkede fødselstasken med nogle flere ting. Gik så tilbage i seng ca. kl. 2 og lagde mig til at sove. Formåede at få 2 timers søvn, da jeg vågnede igen og ikke kunne sove pga plukkeveerne var kraftige, men stadig ikke kraftigere end at jeg kunne klare dem. Vandrer så lidt mere rundt i lejligheden og får pakket tasken færdig, da min fornemmelse sagde at det hellere måtte blive gjort. :P

Jeg tænker at nu må jeg hellere få lidt søvn og lægger mig ind i seng igen ca. kl. 5.15. Ligger så og blunder og er da næsten også faldet i søvn da, kl 5.35, noget inden i mig går i stykker og en smerte breder sig i underlivet og det gør hamrende ondt. Ligger med tårer i øjnene og tænker, hvad søren var det der skete dér og er det vandet der er gået?? Går på toilettet for at se om det er vandet og misandten, det er det.

Står der på toilettet, mens 1000 tanker og følelser strømmer igennem mig og jeg ikke ved hvad jeg skal gøre.

Det første jeg gør er at tage et nyt trusseindlæg på og flyver ind og vækker manden, ved at sige at vandet er gået, vi må hellere ringe til FG. Han kigger lettere forfjamsket på mig, før det går helt op for ham hvad der nu skal ske. Han griber telefonen og giver mig den, så jeg kan ringe til FG og fortælle at nu kommer vi altså, for vandet er gået og jeg har veer med 1-2 min. mellem dem.

Min mand spørger om han kan nå at gå i bad og kigger på mig mens jeg får en ve. Jeg kigger på ham med et glimt i øjet og siger, ja bare skynd dig. Vi får ringet efter en taxa kl. 5.45 og som kommer 10 min efter. Jeg får smidt de sidste ting i fødselstasken og griber et håndklæde, som jeg kan sidde på i taxaen, af hensyn til hvis vandet nu skulle vælte ud.

Aldrig i mit liv har jeg oplevet en taxachauffør køre så pænt og roligt. Jeg havde bare lyst til at skrige til ham at han skulle træde speederen i bund og køre til, op til FG. En køretur hjemme fra os og op til FG tager normalt ca 7-10 min. Taxachaufføren brugte næsten

et kvarter på at køre den.

Havde ca 5-8 veer på turen og vi fik bakset os hen til indgangen og ind til elevatoren op til FG. Veerne kom som perler på en snor og de gjorde hamrende ondt. Havde også begyndende pressetrang.

Vi bliver modtaget kl. 6.10 af den samme JM-studerende, som undersøgte mig ved midnatstide og viste os ind på en fødestue. Sagde at jeg ønskede at komme i vand, hvis det var muligt. Havde jo hørt så meget godt om det og ville gerne prøve det.

Jeg kommer op på fødebriksen, efter at have smidt bukser og trusser. Hun undersøger mig og siger at jeg er 8-9 cm åben allerede. WOW! :o Blev godt nok overrasket over det, for havde ikke følt plukkeveerne som noget der gjorde noget. Kiggede over på min mand og han smilte til mig. Vi tænkte nok det samme, at nu ville der ikke være så lang tid til vi ville se vores :angel . Manglede kun 1-2 cm til jeg kunne presse med.

Under nogle af veerne, kom den vildste pressefornemmelse med og jeg kunne simpelthen ikke lade være med at presse, selvom jeg ikke måtte. Skulle prøve at gispe mig igennem det. K*ft det var svært og det gjorde pisse ondt for at sige det mildt. Av av av av!

Fik så noget lattergas, som jeg skulle prøve at trække vejret i for at få en god koncentration. Det hjalp også lidt i starten, men kunne slet ikke koncentrere mig om masken til sidst.

Min dejlige mand var en kæmpe støtte og gjorde alt det han kunne gøre i sin magt. Han gav mig saftevand, nussede mig i håret, snakkede og smilede til mig i ve-pauserne. :loveshower

Da der var vagtskifte kl 7, takkede den unge JM-studerende af og sagde farvel til os og ønskede mig held og lykke med resten af forløbet.

Den nye JM, Anette, kom ind og præsenterede sig og satte sig ind i, i samråd med JM-stud., om hvordan forløbet var gået og hvordan det hele så ud indtil videre.

Jeg blev tilbudt at få et klyx, men efter noget snakken frem og tilbage, kunne vi godt droppe det, da jeg slet ikke følte jeg kunne bevæge mig nogen steder, så jeg valgte simpelthen at lave der på fødebriksen. JM sagde at det var helt normalt og at det var i orden at vi gjorde det sådan. Puha, det var virkelig noget jeg skulle overvinde bagefter, at jeg rent faktisk lå og lavede foran et fremmed menneske.

Klokken 7.30 fik jeg rigtig pressetrang og måtte presse med det jeg kunne. Det er dælmer hårdt og gør afsindigt ondt. Ikke noget med at det var en god fornemmelse at kunne gøre noget aktivt selv, næh nej, det gjorde ondt ondt ondt og skulle bare overstås!

JM var god til at give pep-talk under presseveerne, som: "kom så, pres, pres, pres! Det ser godt ud. Kom så! Lidt mere! Jeg kan se hendes hoved!" og viste mig hvor meget hun kunne se. Første gang var det som en 2 krone og anden gang en 5 krone. Jeg lå og var ved at opgive da hun sagde det. Neeeeej, det er løgn. Ungen skal da bare ud og det kan ikke gå for stærkt nu. Sagde at jeg ikke ville mere og dér var JM ret smart med denne kommentar: "Skal vi så slutte nu og starte forfra imorgen?"

Det fik mig til at presse alt hvad jeg kunne og pludselig kunne jeg mærke en helt vanvittig smerte og jeg lå og hylede og skreg. Pludselig var hovedet ude og Emma gav et ordentligt skrig og jeg var helt rundt på gulvet over hvad der lige var sket. JM hjalp med at få kroppen ud og pludselig lå hun på min mave, som en varm klump, man vil gøre alt for at beskytte.

Klokken 08.08 blev Emma født og jeg begyndte at stortude og det samme gjorde min mand. Vi blev så overvældet og kunne slet ikke fatte at nu var hun ude hos os og lå på mors mave og skreg. :7himmel

JM sagde at jeg var bristet en lille smule, men det var intet alvorligt. Det var så lidt at det næsten ikke behøvede at blive syet, men hun ville gerne lige sy det, for at være på den sikre side og for at det ville hele hurtigere. Jeg lå bare imens og kiggede på vidunderet der lå på maven. Jeg lå og kiggede rundt og kom til at grine over at jeg slet ikke nåede at komme i vand. Det var blevet fyldt og var klar, men da veerne og presseveerne var så hårde, formåede jeg slet ikke at komme deri.

Fik hellere ikke nogen form for bedøvelse, andet en lidt lattergas, som ikke gjorde noget for mig.

Alt i alt en fødsel man kan drømme om og jeg priser mig lykkelig over at det hele gik så stærkt og at jeg ikke lå med hårde veer i 12 timer. I min opfattelse varede fødslen kun 2½ time, fra da vandet gik til Emma var ude. JM har skrevet den til at vare 4 timer, fra dengang jeg vågnede om natten.

Velkommen til verden min lille skat! :biglove

Ca 1½ time gammel

Nu som 13 mdr gammel dejlig tøs.

[Barbamama]

Dejlig beretning og sikke en køn lille pige!!! :loveshower

[Dyhrberg]

Skøn beretning og en dejlig datter I har :)

[Guest Mettemor]

Weeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee!!! ENDNU EN!!!!!!! Velkommen til Angy! Skønt at se dig her! Skynd dig ind i vores mødregruppe - har fået vores helt egen fra okt 09!!! :D

[Angy]

Weeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee!!! ENDNU EN!!!!!!! Velkommen til Angy! Skønt at se dig her! Skynd dig ind i vores mødregruppe - har fået vores helt egen fra okt 09!!! :D

Yayyyy i will Mette. :) Kom så med din FB af Emilie-pigen. :biglove

[Angy]

Dejlig beretning og sikke en køn lille pige!!! :loveshower

Taaak. :) Hun er bare så dejlig. :loveshower

Skøn beretning og en dejlig datter I har :)

Mange tak. Hun er bestemt det hele værd. :loveshower

[Guest]

Så fandt jeg dig også herinde, søde;)

Det er jo en dejlig beretning og Emma er jo bare så kær. Håber at vi snart kan ses igen, mus. Emma er jo også blevet større siden sidst.

[Hilde]

Tak for at du ville dele :balloons