Zia så dagens lys

[Milla]

Ja her er den så.. I får den som jeg har skrevet til Zia og som hun vil få når hun blir større. Den er ikke redigeret igennem, håber det er okay.

Og den er lidt lang.. Men det tog jo os nogle dage..

Kære lille du som ville ud før vi var parate..

Dejlige Zia, vil gerne beskrive for dig, hvordan det hele gik til af du kom til verden.

Lørdag d. 19. Juli. 2008 var en ganske almindelig dag. Mor havde godt nok haft en underlig tyngen, men ikke tænkt videre over det da hun kun var 35+5 uger henne. Hun havde dog beklaget sig lidt til en veninde og nu synes mor os det var ved at være hårdt at være gravid.

Det havde ellers været en dejlig graviditet og mor havde nydt hver og en dag med dig i maven. Hun følte hun kunne klare det hele og hun kunne så meget denne gang i forhold til hendes andre graviditeter. Men lige den lørdag var anderledes og så alligevel ikke. Der var intet at mærke hele formiddagen.

Om eftermiddagen aftale far pludselig med en kammerat at han kunne komme forbi og hilse og lige kigge på vores computer, som havde fået en virus. Mor synes det rode, så hun gik i gang med at rydde op og feje gulvet. Far var rigtig skidt, så han rendte på toilettet hele tiden. Lige pludselig mens mor fejede kunne hun mærkede noget springe og ud kom en lille skylle. Først troede mor hun tissede, det var jo for tidligt, men da der så kom en skylle mere var hun ikke i tvivl. Det var vandet, Hun råbte til far at han skulle komme ud fra wc’et for vandet var gået. Mor rystede over det hele, for nu vidste hun at der ingen vej var tilbage du ville ”snart” se dagens lys. Mor var noget nervøs fordi det jo var for tidligt og hun blev os stresset fordi mor og far manglede så mange ting. Mor havde gået over tid med dine storesøskende, så det var hun sikker på hun os gjorde denne gang, derfor var intet parat endnu ud over at dit tøj var vasket.

Men ikke nok med det var vores vaskemaskine gået i stykker og vi var lige kommet hjem fra camping. Der kunne først komme en og se på den tirsdag, så vi havde intet rent tøj og kæmpe bunker liggende i gangen.

Mor ville se tiden lidt and for et eller andet sted var hun ikke sikker på det var vandet. Men far fik hende overtalt til at ringe til fødegangen og da mor beskrev hvordan det føltes var de ikke i tvivl om derude at det var vandet der var gået. Mor skulle komme ind og få kørt en kurve for at se om alt var okay med dig.

Din hjerterytme lå lidt højt til at starte med, men efter en halv time var den faldet igen. Vi fik lov til at tage hjem for at vente på veer og ringe dagen efter hvis der intet var sket

Som sagt som gjort, men der kom bare ingen veer. Og mor ringede til fødegangen dagen efter. Her fik hun to valg at vente endnu en dag og blive sat i gang eller blive sat i gang med det sammen. Vi valgte det sidste.

Kom ind på fg til morgen, blev undersøgt og kunne desværre ikke få vedrop, dels fordi de gerne ville have at mor var kommet over de36+0, men os fordi mors livmoderhals var lidt for lang endnu. Mor fik lagt en stikpille som skulle modne hende eller sætte veerne i gang. Dette fik hun i alt 4 gange uden at de gjorde noget som helst.

Mandag, om aften fik mor og far så af vide at lægen nu havde gidet tilladelse til at sætte mor i gang med vedrop dagen efter. Lægen skulle give lov fordi mor ikke var 37+0 endnu.

Tirsdag d. 22. Juli mødte mor og far op på fødegangen, så mor kunne få lagt vedrop. Mor får det lagt 10.30 ca. Og allerede kort efter begynder kurven at vise udsving. Ikke noget som mor kunne mærke. Mor og far var ved højt humør og ventede bare på at vedroppet ville give de veer som gav noget.

Kl. ca. 14.20 kom de så og mor og far blev flyttet ind på en fødestue hvis det pludselig skulle gå stærkt. Mor kunne stadig grine og pjatte mens hun havde veer og jordemødrene var overrasket over det og synes mor var lidt sej for det var gode veer ifølge kurven.

Kl. ca. 15.30 synes mor at veerne sidder forkert og hun kunne huske følelsen fra Aijas fødsel hvor hun sad skævt. Far fik fat i en jm og ganske rigtigt veerne havde intet gjort og det burde de, så mor kom om i en bestemt stilling som skulle gør at du ikke lå skævt. Hun lå med hovedet ned af og på siden, så ganske morsomt ud, men det hjælp. Mor lå sådan i ca. 40 min og derefter kom hun tilbage i normal stilling. Hun blev undersøgt og på bare de 40 min var hun åbnet 5 cm og halvejes. Det så lysere ud.

Men da mor så lå normalt igen kom den følelse tilbage at du lå forkert igen. Og ganske rigtigt. Endnu engang måtte mor møffe om i en ny stilling. Hun lå henover en sække pude, men rumpen i vejret. Mor var ikke helt glad for den stilling og slet ikke at skulle komme om i den. Denne stilling kom hun om i 17.20 ca. Hun var stadig 5 cm åben.

Pludselig da hun lå der fik hun pressetrang, men hun måtte ikke presse.. Så hun gispede alt hvad hun kunne.. Men lige pludselig gik det stærkt og da kl. var 17.58 var du ude. Du var stjernekigger. Altså du lå og kiggede opad da du kom ud

Så ved hjælp af disse stillinger gik det hele stærkt..

Du var bare så dejlig. Så perfekt og kunne sutte med det samme. Du scorede 10 i apgar.

Mens mor og far nød at kikke på dig mistede mor pludselig en masse blod og jm og sygehjælper gik lidt i panik. Mor fik to sprøjter for at trække livmoderen sammen og to stikpiller. Mor havde mistet næsten 1 l. blod, men det blev heldigvis stoppet.

Mor blev slet ikke syet, så det var hun lykkelig over.

Du var helt som du skulle være, dejlig stor af at være født 36+1. 2900 gr. Og 49. Cm

Mor og far elsker dig så højt, vores 3. vidunder

[Barbamama]

Skøn beretning og sikke nogle kønne piger! :biglove

[Girl Next Door]

Tak fordi jeg måtte læse din beretning :biglove

[Beem]

Dejlig FB, tak fordi du delte :biglove