Centenary

Kejsersnit

26 indlæg i dette emne

Jeg laver altså li en tråd om kejsersnit...

Jeg er, som før nævnt, opereret i ryggen... Har skruer i de nederste lændehvirvler, og har desværre stadig mange smerter... Min kirurg siger at jeg rent teknisk godt kan føde på trods af stivgørelsen...

Jeg ville egentlig gerne føde selv, men... Jeg begynder at føle at det ikke er super realistisk at jeg kan gennemføre en fødsel... Og så føler jeg lidt at et planlagt kejsersnit er bedre end et akut... Også fordi jeg så slipper for alle bekymringerne i tiden op til... Kan allerede ligge søvnløs over det!

Var til samtale med en fødselslæge i april og der var ingen tvivl om at han så en stor udfordring i min ryg... Både for graviditeten og fødslen... Men på daværende tidspunkt sagde jeg, at jeg ville føde selv... Skal snakke med ham igen 14/6 hvor jeg så vil fremlægge mine (nye) tanker og få hans input... Samt blive informeret om risici etc...

Det er selvfølgelig den korte version af de 1 milliard tanker der kører rundt i hovedet på mig... Hvis I har erfaringer eller gode råd, så del gerne!

Og til de af jer som også skal ha kejsersnit, så brug endelig denne tråd til at fortælle om det hvis I har lyst... :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Kan godt forstå at du bliver nervøs, især når fødselsdagen har vist bekymring for det. Spændende hvad i kommer frem til.

Du spørger endelig hvis der er noget du vil vide. Jeg har jo prøvet det to gange. Dog ikke planlagt, men 2. Gang var det ikke super akut, de turde bare ikke vente 3 dage til de havde en ledig tid og jeg var 41+1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kan godt forstå at du bliver nervøs, især når fødselsdagen har vist bekymring for det. Spændende hvad i kommer frem til.

Du spørger endelig hvis der er noget du vil vide. Jeg har jo prøvet det to gange. Dog ikke planlagt, men 2. Gang var det ikke super akut, de turde bare ikke vente 3 dage til de havde en ledig tid og jeg var 41+1

Men skulle du så ha planlagt kejsersnit denne gang, eller husker jeg helt forkert?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jo det skal jeg... Når man først har fået 2 kejsersnit fraråder de naturlig fødsel.

Så denne gang har jeg fået tid til forsamtale med læge og narkose mm. Så d. 15 juli ved jeg præcist hvornår lillebror kommer til verden :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jo det skal jeg... Når man først har fået 2 kejsersnit fraråder de naturlig fødsel.

Så denne gang har jeg fået tid til forsamtale med læge og narkose mm. Så d. 15 juli ved jeg præcist hvornår lillebror kommer til verden :)

Crazy.. :) Men på en måde er det da meget fedt at vide hvornår... Jeg er ikke god til overraskelser generelt... Hehe

Hvordan havde du det efter de to forgående? Mange smerter eller kom du dig hurtigt..? Er egentlig mest nervøs for om det kommer til at hæmme mig meget...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Crazy.. :) Men på en måde er det da meget fedt at vide hvornår... Jeg er ikke god til overraskelser generelt... Hehe

Hvordan havde du det efter de to forgående? Mange smerter eller kom du dig hurtigt..? Er egentlig mest nervøs for om det kommer til at hæmme mig meget...

Ja det bliver meget mærkeligt. Datoen har vi jo ikke kendt på forhånd med de andre. Synes dog det er lidt kedeligt men også praktisk.

Efter første kejsersnit tog det mig lidt tid at komme på benene, men jeg skulle også have blodtransfusion og var i lang tid svimmel.

Jeg vil ikke lyve det gør rocker ondt, især det første døgn. Det er vigtigt at tage det smertestillende og spørg endelig efter morfin hvis det gør meget ondt når bedøvelsen foretager sig.

Det går dog rigtig hurtigt fremad, der sker kæmpe fremskridt fra dag til dag. Men det kan være svært at rejse sig og det med at amme kan være bøvlet om natten når det er svært at komme op.

Efter 1-2 uger er det meste dog væk og så er det kun når man overanstrænger sig at det gør ondt. Man må dog ikke løfte noget særligt de første 6-8 uger, så den del er bøvlet. Især når man har børn i forvejen.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan sagtens forestille mig hvor ondt det gør... Husker tydeligt smerterne fra såret efter rygoperationen... Fik så meget smertestillende, men det hjalp aldrig nok til at kunne sove... Første nat var et helvede...

Tænker at min mand helt sikkert vil være meget behjælpelig med at bringe baby til mig når der skal ammes... Og det med at løfte skal jeg også sagtens kunne undgå... Det bliver sværere med næste barn...

Kunne du fint amme? Synes man hører historier om at det kan være svært, fordi kroppen ikke har født..?! Jeg ville være så ked af det, hvis jeg ikke kan amme...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kunne nu godt sove lidt, så meget som man nu kan med ny baby. Men de er bare så ulækre de plastiklagner man ligger på, man sveder sådan, og det hjælper bestemt ikke når hormonerne drøner rundt i kroppen ;)

Min mand skiftede typisk pigerne når de vågnede om natten i starten og så bar han dem over til mig så jeg kunne amme.

Ja man kan sagtens planlægge sig uden om løft. Silje var dog kun 23 måneder da vi fik Olivia og sov stadig i tremmeseng, så jeg kunne ikke løfte hende ind og ud.

Jeg ammede helt uden problemer og var sej til det ;) I starten kunne det godt gøre lidt ondt at lægge dem til, da de jo ligger hvor man lige er blevet opereret. Men sørg for at købe en god tyk ammepude (gerne med fossflakes) og få evt sygeplejerskenerne til at vise dig hvordan du lægger baby til i tvillingestilling, så trykker det ikke sådan på arret. Men jeg ammede helt problemfrit, mælken løb begge gange til på dag 3 og ammede til de var Ca 1 år.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fedt! Godt at høre at amning ikke nødvendigvis er et problem... Og skal helt sikkert ha en ammepude uanset hvad... Synes også de er geniale hvis man bare sidder med en sovende baby... :)

Og "tvillingestilling", den noterer jeg li... Super!

Ville ønske tiden gik lidt hurtigere, synes der er meget længe til lægesamtalen...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det kan jeg godt forstå. Det bliver da rart med noget afklaring så du ved hvad du skal forberede dig på.

Men denne gang får jeg jo nok kejsersnit før dig ( hvis du skal have) så kan jeg fortælle om det med frisk erindring

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja, det må man formode... Du får jo faktisk måske et august barn... :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nu har vi været hos lægen på Riget igen... Fik snakket lidt om kejsersnit og blev informeret om risici og komplikationer... Han sagde egentlig ikke noget, jeg ikke allerede havde læst mig til... Men det satte alligevel gang i tankerne...

Hospitalerne vil jo gerne ha at flest muligt føder naturligt... Det er billigst (og nogle vil vel mene det er bedst for barnet)... Men han sagde, at hvis jeg insisterer på kejsersnit, så får jeg det... Men han ville gerne ha at vi li gik hjem og tænkte over det, og så mødes vi igen om 5 uger...

Jeg synes der er fordele og ulemper ved begge muligheder... Er en lille smule i tvivl nu, men hælder stadig mod kejsersnit...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nu har vi været hos lægen på Riget igen... Fik snakket lidt om kejsersnit og blev informeret om risici og komplikationer... Han sagde egentlig ikke noget, jeg ikke allerede havde læst mig til... Men det satte alligevel gang i tankerne...

Hospitalerne vil jo gerne ha at flest muligt føder naturligt... Det er billigst (og nogle vil vel mene det er bedst for barnet)... Men han sagde, at hvis jeg insisterer på kejsersnit, så får jeg det... Men han ville gerne ha at vi li gik hjem og tænkte over det, og så mødes vi igen om 5 uger...

Jeg synes der er fordele og ulemper ved begge muligheder... Er en lille smule i tvivl nu, men hælder stadig mod kejsersnit...

Men havde de noget at sige mht din ryg og fødsel?

Hvis de mener at det er forsvarligt at føde naturligt ville jeg helt sikkert vælge dette. Et kejsersnit er da en halvstore operation og det tager lang tid at komme sig. Har du snakket med en læge der ved noget specifikt om din situation eller var det en fødselslæge?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Men havde de noget at sige mht din ryg og fødsel?

Hvis de mener at det er forsvarligt at føde naturligt ville jeg helt sikkert vælge dette. Et kejsersnit er da en halvstore operation og det tager lang tid at komme sig. Har du snakket med en læge der ved noget specifikt om din situation eller var det en fødselslæge?

Det var en fødselslæge... Kirurgen der har opereret mig sagde (før operationen), at jeg "rent teknisk" burde være i stand til at føde...

Fødselslægen mener godt at de kan bringe mig igennem en naturlig fødsel - med bedøvelse... Han sagde også at man kan overveje igangsættelse hvis jeg får mange smerter til sidst, så jeg ikke skal gå og vente unødigt længe...

Nu bliver jeg f*nme i tvivl... Det ER et stort indgreb, som du siger...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det var en fødselslæge... Kirurgen der har opereret mig sagde (før operationen), at jeg "rent teknisk" burde være i stand til at føde...

Fødselslægen mener godt at de kan bringe mig igennem en naturlig fødsel - med bedøvelse... Han sagde også at man kan overveje igangsættelse hvis jeg får mange smerter til sidst, så jeg ikke skal gå og vente unødigt længe...

Nu bliver jeg f*nme i tvivl... Det ER et stort indgreb, som du siger...

Jeg tror jeg ville sørge for at få lavet en fødselsdag med en jordemoder og så stile efter en naturlig fødsel...

Især hvis de kan garantere en igangsættelse hvis du får mange smerter og du til hver en tid kan sadle om til kejsersnit undervejs hvis du bliver utryg eller det ikke skrider ordentligt frem... Men for at det skal lykkes skal du tro på det og turde det, ellers vil du nok ende med at modarbejde kroppen.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror jeg ville sørge for at få lavet en fødselsdag med en jordemoder og så stile efter en naturlig fødsel...

Især hvis de kan garantere en igangsættelse hvis du får mange smerter og du til hver en tid kan sadle om til kejsersnit undervejs hvis du bliver utryg eller det ikke skrider ordentligt frem... Men for at det skal lykkes skal du tro på det og turde det, ellers vil du nok ende med at modarbejde kroppen.

Efter nogle dages betænkningstid hælder jeg til kejsersnit igen...

Jeg er ikke bange for at føde, det er nærmere en intuition der siger mig at det ikke er en god ide... Alle mine veninder som har født og den ene der har fået kejsersnit siger også at de tror planlagt kejsersnit er bedst for mig... Men i sidste ende er det jo kun mig, der kan mærke min krop... Ikke engang min mand kan hjælpe voldsomt meget med beslutningen...

Må give det lidt mere tid, hvis min intuition bliver ved med at sige kejsersnit, så må det blive sådan... Det er umuligt at vide hvad der er "rigtigt"...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja det tror jeg helt sikkert du skal følge. Tror ikke det kan lykkes hvis man tvivler for meget på en almindelig fødsel. Men det er da rart at du har tid til at tænke tingene igennem :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fuuuuck det er så svært!

Vi har li været hos lægen på Riget igen, og har i dag meddelt ham at min beslutning er at få kejsersnit...

Min mand kørte direkte på arbejde bagefter og da jeg kom hjem blev jeg virkelig ked af det... Jeg kan bare ikke stoppe med at tvivle, og har også en følelse af at jeg gør noget forkert (i andres øjne)... Og uanset hvor meget jeg snakker med læger eller andre, hvor meget jeg læser osv, så føles det bare som en umulig beslutning!! :(

Nu er jeg indstillet til kejsersnit, men kan jo i princippet skifte mening indtil de har skåret i mig... Jeg er helt rundt på gulvet li nu...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Du gør da intet forkert :kiss :kiss

Mærk godt efter i maven - hvad er det rigtige for dig! Det er din beslutning, ingen andres og ingen vil synes det er forkert! Tværtimod! :kram2 du har været igennem en operation og jeg kan sagtens forstå din beslutning :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vil lige blande mig selvom jeg ikke hører til her. Har for 14 dage siden fået pks. Jeg valgte det pga slem bristning første gang. Lægerne mente jeg godt ville kunne føde naturligt igen men ville også støtte mig i KS. Så valget var mit. Synes også det var SÅ svært et valg. Generelt vil jeg sige at føde "naturligt" var den fedeste oplevelse. Jeg følte virkelig det var en oplevelse og en sejr! Og noget jeg (og min mand) aldrig glemmer. Dog vil jeg sige KS OGSÅ var en god oplevelse. Det var stille og roligt og hyggeligt :) er ikke på samme måde "stolt" over hvad jeg har klaret men det var stadig den rigtige beslutning. Jeg har fået et ar, et grimt ar desværre, og det vil aldrig kunne skjules af trusser eller bikini. De første 4 dage gjorde det ondt (!) men jeg kom op og gå og kom i bad allerede første dag og fik noget morfin også. Nu er det 14 dage siden og jeg kan hoste og grine uden at få ondt, og tænker ikke over det bortset fra når jeg ser arret eller når jeg ikke må løfte noget. Jeg ved stadig ikke om pks var det rigtige valg og det finder jeg nok ikke ud af, men det var en fin oplevelse

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

En af dagene får jeg lige lagt min kejsersnit beretning op i min mor-tråd med billeder fra kejsersnittet også :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Du gør da intet forkert :kiss :kiss

Mærk godt efter i maven - hvad er det rigtige for dig! Det er din beslutning, ingen andres og ingen vil synes det er forkert! Tværtimod! :kram2 du har været igennem en operation og jeg kan sagtens forstå din beslutning :kram

Tak for de opløftende ord... :)

Vil sige jeg har det lidt bedre i dag, men er stadig meget i tvivl... Overvejer at ringe og snakke med lægen igen, det ville nok være en god ide...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

En af dagene får jeg lige lagt min kejsersnit beretning op i min mor-tråd med billeder fra kejsersnittet også :)

Tak fordi du deler din erfaring... :)

Det er så mega svært når man selv skal træffe beslutningen - ville ønske at lægerne havde beordret kejsersnit...

Jeg er helt afklaret med at kejsersnit ikke giver den samme super woman følelse, og spurgte også min mand for længe siden om han ville blive skuffet over at skulle undvære den oplevelse... Han var heldigvis fuldstændig ligeglad, han vil bare ha baby i armene...

Du må meget gerne li give et pip, når din beretning er klar... :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak fordi du deler din erfaring... :)

Det er så mega svært når man selv skal træffe beslutningen - ville ønske at lægerne havde beordret kejsersnit...

Jeg er helt afklaret med at kejsersnit ikke giver den samme super woman følelse, og spurgte også min mand for længe siden om han ville blive skuffet over at skulle undvære den oplevelse... Han var heldigvis fuldstændig ligeglad, han vil bare ha baby i armene...

Du må meget gerne li give et pip, når din beretning er klar... :)

Den ligger i min mor tråd nu :) og du må endelig sige til hvis du har spørgsmål :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg hører ikke til her, men vil alligevel lige komme med et indput.

 

Jeg fik akut kejsersnit med min første og planlagt kejsersnit med nr. 2.

 

Jeg forstår så godt din tvivl, den havde jeg også da jeg ventede nr. 2. Jeg var i starten helt sikker på at jeg skulle føde "normalt", men tiden gik og jeg blev indkaldt til en del fødselssamtaler og fornemmede at de mente jeg skulle vælge kejsersnit, men sagde det ikke.

 

Jeg havde en del helbredsproblemer under graviditeten og min egen læge sagde jeg ikke måtte gå langt over tid og fødselslægerne at de ikke kunne sætte mig igang pga mit tidligere kejsersnit. Jeg var sådan i tvivl også om andres menninger om hvad jeg skulle gøre også havde jeg et ønske om at se om jeg kunne føde selv.  Men efterhånden som graviditeten skred frem, føltes det mere og mere rigtigt at få et kejsersnit og jeg meddelte lægen om min beslutning og han trak et lettelsens suk. Nogle uger efter beslutningen var truffet, valgte min datter at ligge sig med hovedet den forkerte vej og forblev i den stilling frem til kejsersnittet. Det hjalp mig på et eller andet plan om at beslutningen var rigtig og vendte hun den vej så var der ikke rigtig noget valg (sædefødsel er for mig ikke noget jeg ønsker).

Så for mig var der flere elementer der gjorde at jeg fik hjælp til at føle at beslutningen var rigtig.

 

Det er din og tildels din mands beslutning og ingens andre. Det er dig der har smerterne og kan fornemme hvordan din krop har det. Føler du at det er det rigtige for dig med dine rygproblemer, så er der højst sandsynlig noget om det. Jeg tror vi mennesker nogen gange har en god intuition om sådan noget. Jeg ved ikke om det kan have langtidsskadelige konsekvenser for dig hvis din ryg giver problemer under en fødsel, men hvis det gør skal du også tænke på, at du skal kunne være der for dit barn når det bliver født og fremefter og hvor du gerne skal have det så godt som muligt. Der er hvordan vi kommer til verden så lille en del af det, det vigtigste er at du og dit barn har det godt.

 

Jeg har ikke fortrudt mine kejsersnit, det første havde jeg ikke så meget valg med, men nr.2 fødsel har fået mig til at blive mere rolig omkring den første og acceptere det.

 

Selve det planlagte kejsersnit var en god og rolig opevelse med glad personale, dog med lidt opstartsproblemer hos min datter, men personalet var gode og beroligende.

Ved det første kejsersnit kom jeg hurtigt op og blev ikke dårlig undervejs, men det blev jeg ved nr. 2 og lå på operations bordet og brækkede mig imens de lukkede mig til, det var ikke en fed oplevelse, men noget der kan ske og de har noget medicin klar til en hvis man føler det går den vej. Min datter slugte en masse fostervand og måtte suges og have ilt de første 30 min af sit liv og kom derefter i kurvøse og på neonatal hvor hun fortsat fik ilt 4-5 timer. Det er der desværre større risiko for ved kejsersnit at det kan ende sådan, men det er stadig de færreste hvor det går sådan. Hun er idag en glad 4 årig som ingen problemer har selvom hun havde nogle hårde første timer.

Ved andet kejsersnit havde jeg regnet med at komme hurtigt op, som ved det første, men jeg havde meget svært ved det og havde store smerter i maven, så der gik 1½ dags tid. Jeg havde voldsomme smerter de første 2-3 uger, jeg ved ikke 100 % hvorfor, jeg var til lægen men de havde svært ved at give nogen ordenlig forklaring, men efter de der 2-3 uger gik det over.

 

Det er en svær beslutning og man kan bruge mange timer på at argumentere frem og tilbage, men jeg håber du finder ro i din beslutning om det så bliver kejsersnit eller vaginalt og lægger andres holdninger og menninger tilside og mærker efter i dig selv, hvad det er du har det bedst med så det bliver din beslutning.  :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Please sign in to comment

You will be able to leave a comment after signing in



LOG IND HER