At kalde sin pige prinsesse...

[Mette A.]

Haha jeg tænker der ikke er meget "fin" prinsesse over Lise i hendes spiderman kostume :lol

:D Du har fat i noget!

Og rendyrket prinsesse bliver hun aldrig, da hun elsker superhelte (særligt spiderman), lege med biler, lego, toge osv, men samtidig kan hun også tage sit lyserøde tylskørt på og sine "stilletter" (samt en andet masse gejl) og lege fin prinsesse. Det passer mig fint at hun ikke er fastlåst i én bestemt "kasse" ;)

[louisef]

Jeg er ret enig her :)

 

Jeg bruger ikke "prinsesse" herhjemme ret tit, og hvis jeg gør, så er det fordi hun enten har sin prinsessekjole på, selv synes hun er en prinsesse, eller hvis hun opfører sig helt forkælet (hvilket ikke er ret tit). Mest af alt bruger jeg det ikke ret tit, fordi det bare er et ord, der i mine ører lyder for "skingert". 

Da Karla var helt lille var jeg ikke ret meget for, at folk kaldte hende "prinsesse", nok fordi jeg koblede det sammen med tylskørter, hårbånd med kæmpe blomter, smykker, ballerinasko i størrelse jeg-kan-ikke-engang-kravle-endnu etc. Prinsesse og pyntedukke var lidt det samme ord i mine ører (det ved jeg godt det ikke nødvendigvis er i alles ører ;) )

 

Jeg tror ikke på, at man ødelægger sit barn ved at kalde det et bestemt "positivt" kælenavn, men jeg tror godt det kan lægge nogle forventninger over på barnet, hvis man hele tiden kalder det "prinsesse" og lignende. Efter min opfattelse sender det et signal om, at man forventer en vis grad "tutte-nuttet-hed" og "dannelse" (i mangel på bedre ord). "Prinsesse" gør det nok ikke alene, problemet bliver efter min opfattelse, når det bliver sagt i en skinger stemme, når man lige har givet den fineste kjole på, som ikke må blive snavset, og man samtidig tillader børnene at opføre sig som små regenter. 

"Ja, du er da godt nok en fin prinsesse", når barnet tager udklædningstøj på = helt fint

"Jeg kan jo ikke sige nej til min lille prinsesse" nede i BR, når pigen smidder sig på gulvet i trods = ikke helt fint.

 

Enig :D

 

Jeg er helt enig.. Altså med terrorister, papagøjer og muslinger :D og mormors prinsesse og andre dejlige kælenavne.. For jeg stejler, når det bliver i opdragelsen og i køen i Brugsen. :D

Så er vi helt enige ;)

[Guest]

Jeg synes debatten er spændende! Det er jo total pædagogisk reflektion! Det kunne være en case på seminariet :D

MEN nu er der teori og så er der praksis! Og det BLIVER for langhåret for mig! I princippet synes jeg der er noget om det! I samme grad som at jeg i princippet er enig i at man skal anerkende mennesker og ikke handlinger (i ved "du er dygtig" vs "det ser sjovt ud") og at bikinier til små børn i princippet er forkert! Men klap liiiige hesten og træd ind i virkeligheden! Det handler om balance! Om at tage "pyt hatten" på!

Jo jeg siger "EJ hvor er du FIN" til Mie og jeg kan finde på at sige "prøv at se dig i spejlet" og "wauw en flot kjole" - men ER det ikke også en del af vores kultur? Dømmer vi ikke folk på udseenet? Hvem kan ærligt sige at det IKKE er en kvalitet at være soigneret og se ordentlig ud????

Det synes jeg bund ærligt er en skide vigtig kvalitet at give mit barn med!

Jeg synes OGSÅ det er vigtigt at mit barn præsterer! Ergo roser jeg også handlinger! OG jeg kalder hende fir PRINSESSE!

MEN jeg siger OGSÅ "kæft du er lækker" når hun har mudder i håret og bukserne er ødelagt for evigt! Jeg siger "jeg kan godt lide DIG" uopfordret! Og siger ting som "det ser sjovt ud" - "TAK den er jeg RIGTIG glad for" (når hun giver mig 5 krydseduller på et papir) og jeg kalder hende BØF mere end prinsesse!

Nogle gange overtænker vi tror jeg!

Prinsesser kan vi sagtens skabe, og de findes derude! Men det ER da de færreste der ikke har den sunde fornuft og kan skabe balance i tingene!

Det er på ingen måde kælenavnet der skaber personligheder! I så fald så render der flere terrister, banditter og bøller rundt derude end supermænd og prinsesser! Og SÅ har vi et problem :lolhit