Hvad vægter du ved politikerne?

[Barbamama]

B, V, min mor og jeg var hjemme ved min søde svigermor og spise idag, og jeg drister mig til at snakke om politik. Svigermor og jeg er ikke enige, og det kan vi godt finde ud af ;)

Jeg studsede så lidt over, at hun nævnte, at hun i hvert fald ikke brød sig om Morten Østergaard fra radikale, fordi han foreslog en senere pensionsalder "hvilket han jo sagtens kan sige, når han selv kan gå på pension, når han er 60". Det var lige noget, min mor kunne se sig enig i. Det var hyklerisk, og man stemmer ikke på hykleriske politikere. Jeg har det derimod sådan lidt, at politikernes gode arbejdsvilkår interesserer mig ikke ret meget, det interesserer mig mere, hvad de vil med hele Danmark.

Herhjemme kommer min mand og jeg til at snakke om, at ingen af os er spor enige med de konservative, men at vi alligevel holder en lille bitte smule med Søren Pape fordi han bare virker så skidesød :D

Det fik mig til at tænke på, hvad andre mon vægter ved politikerne? Er det vitterligt KUN deres holdninger/forslag, der er interessante?

Eller er der andre ting, der også tæller, såsom:

- Er de sympatiske?

- Er de veltalende?

- Tør de råbe højt og sige grimme ting eller er de "pæne"?

- Er de "hykleriske"?

- Ser de godt ud?

- Afbryder de i debatterne?

- Virker de intelligente?

- Virker de jordbundne?

- Deres tilknytning til arbejdsmarkedet inden de gik ind i politik?

Eller andet? Hvad betyder noget for jer i forhold til kandidaterne? :)

[Emilie]

Altså foruden deres politiske holdninger, så betyder det en del for mig, hvordan de optræder. Kan de finde ud af at debattere politik eller kaster de med mudder? Virker de intelligente eller er der spejlblankt?

For at tage et eksempel, så synes jeg (politiske holdninger til side) meget bedre om Helle Thorning end Lars Løkke, bl.a. fordi hun i mine øjne er mere veltalende og virker mere intelligent (om det er korrekt ved jeg jo ikke). Jeg kan på en måde godt lide Pia Kjærsgaard (men så absolut ikke hendes politik) fordi hun virker intelligent og kalder en spade for en spade, mens jeg får småvoldelige tendenser af at høre på Joachim B. Olsen (jeg synes virkelig han virker dybt uintelligent).

Jeg vælger ikke kun parti ud fra medlemmernes IQ, men det er en del af det samlede billede. Holdningerne betyder selvfølgelig rigtig meget, men det er også vigtigt for mig at jeg føler, de kan argumentere for deres holdninger, for så er der en reel chance for at de får gennemført noget af deres politik. Dvs de skal også have lidt rygrad og til dels lidt rundsave på albuerne. Sådan en gang forsigtig-Per-typer kan jeg ikke bruge. Det er faktisk en af årsagerne til at jeg ikke stemmer SF igen, for jeg føler ikke at de får gennemført deres politik.

Faktisk er jeg havnet et helt andet sted, end jeg regnede med. Havde tænkt at jeg ville stemme A igen, men jeg er simpelthen så træt af, at jeg ikke kan få et klart svar på hvad de vil (eller rettere hvordan de vil det), så nu er jeg faktisk landet hos de radikale :blink .. den havde jeg ikke lige set komme :P

[PernilleMaj]

Først og fremmest deres politiske holdninger.

Dernæst deres troværdighed. Jeg finder fx slet ikke Lars Løkke troværdig på nogen måde, både pga de skandaler der har været men lige så meget det der bedrevidende/griske (?) grin han ind imellem har. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive det.

Det betyder også rigtig meget for mig om de har nogen form for forbindelse til den verden vi andre lever i, så jeg går ud fra at deres uddannelse og deres tilknytning til arbejdsmarkedet betyder noget for mig. Ikke så meget hvor lang tid de har været om at tage en uddannelse, men mere hvilken uddannelse de har. Selvfølgelig er det vigtigt at nogen er økonomer og har haft statsvidenskab, men det er også vigtigt at der er nogen der reelt set repræsenterer den almindelige dansker og kender til de vilkår en almindelig dansker rent faktisk lever under. Jeg oplever desværre ikke så mange, der har det mere.

[Guest]

Altså foruden deres politiske holdninger, så betyder det en del for mig, hvordan de optræder. Kan de finde ud af at debattere politik eller kaster de med mudder? Virker de intelligente eller er der spejlblankt?

For at tage et eksempel, så synes jeg (politiske holdninger til side) meget bedre om Helle Thorning end Lars Løkke, bl.a. fordi hun i mine øjne er mere veltalende og virker mere intelligent (om det er korrekt ved jeg jo ikke). Jeg kan på en måde godt lide Pia Kjærsgaard (men så absolut ikke hendes politik) fordi hun virker intelligent og kalder en spade for en spade, mens jeg får småvoldelige tendenser af at høre på Joachim B. Olsen (jeg synes virkelig han virker dybt uintelligent).

Jeg vælger ikke kun parti ud fra medlemmernes IQ, men det er en del af det samlede billede. Holdningerne betyder selvfølgelig rigtig meget, men det er også vigtigt for mig at jeg føler, de kan argumentere for deres holdninger, for så er der en reel chance for at de får gennemført noget af deres politik. Dvs de skal også have lidt rygrad og til dels lidt rundsave på albuerne. Sådan en gang forsigtig-Per-typer kan jeg ikke bruge. Det er faktisk en af årsagerne til at jeg ikke stemmer SF igen, for jeg føler ikke at de får gennemført deres politik.

Faktisk er jeg havnet et helt andet sted, end jeg regnede med. Havde tænkt at jeg ville stemme A igen, men jeg er simpelthen så træt af, at jeg ikke kan få et klart svar på hvad de vil (eller rettere hvordan de vil det), så nu er jeg faktisk landet hos de radikale :blink .. den havde jeg ikke lige set komme :P

Lige indtil punktet med de radikale er jeg fuldstændig enig :p

Sagde ca præcis det samme til min mor i dag :lol

Pt. Ender jeg nok med at stemme KD. Stig har overrasket mig positivt og det der lille bitte snoldede parti ingen regnede for noget har virkelig taget kampen op mod de store partier. Han siger HVAD han vil og ikke (kun) hvad andre gør forkert. Som LLR fx gør KONSTANT! HTS siger konstant hvad de har gjort godt og jeg vil bare gerne vide hvor de vil hen! Jeg sætter mig jo ikke i et tog hvor de annoncerer "sidste station" i stedet for "næste station".

[Emilie]

Lige indtil punktet med de radikale er jeg fuldstændig enig :p

Sagde ca præcis det samme til min mor i dag :lol

Pt. Ender jeg nok med at stemme KD. Stig har overrasket mig positivt og det der lille bitte snoldede parti ingen regnede for noget har virkelig taget kampen op mod de store partier. Han siger HVAD han vil og ikke (kun) hvad andre gør forkert. Som LLR fx gør KONSTANT! HTS siger konstant hvad de har gjort godt og jeg vil bare gerne vide hvor de vil hen! Jeg sætter mig jo ikke i et tog hvor de annoncerer "sidste station" i stedet for "næste station".

:lol ved heller ikke om jeg er helt gal på den. Synes godt nok det er svært. Jeg har lidt svært ved at gennemskue hvilken strategi, der er klogest (jeg har sjovt nok hverken læst økonomi eller statsvidenskab :P) men jeg kan nikke genkendende til mange af deres synspunkter, så det kan nok ikke være helt galt :D

Åh, har faktisk overhovedet ikke sat mig ind i, hvad KD vil. Men det kan kun være tiltalende at man siger, hvad man vil og ikke hvad de andre gør galt.

[Fister]

Mod og empati. At de står på mål for deres holdninger. Morten Ø havde det fineste indlæg på sin fb forleden, om at ja gu' fanden var han da stolt af at have været med til at skabe bedre vilkår for de flygtninge vi har i landet. At give dem mulighed for at leve og arbejde udenfor asylcentrene, så de ikke bare bliver isolerede og og kommer fjernere og fjernere fra deres kompetencer og omverdenen - uanset om de skal blive her eller hjem igen. Stærkt!!!

Nu vakler jeg igen mellem A og B, for jeg får sgu generelt en dårlig smag i munden over den måde debatten hele tiden peger fingre af flygtninge og andre svage grupper.

Jeg hører mange på vores forældres alder finde Morten Ø arrogant, men jeg kan ikke følge det...

For nogle politikere er lederskab vigtigt, for andre er det den fornemmelse man får af at de virkelig brænder for en sag. Det må meget gerne være forskellige typer repræsenteret, men generelt kan jeg godt lide at de er kvikke. En portion humor gør heller ingenting (hvorfor jeg på besynderlig vis kan lide Søren Pind). Og ro er tiltrækkende. Jeg husker Margrete V have nogle debatter under sidste valgkamp hvor hun var helt klippefast rolig overfor Pia K, som spillede på hele følelsesregistret. Det var fedt!

[Barbamama]

Jeg har så småt opdaget, at politikernes familieliv betyder lidt for mig. Det er jeg egentlig ikke helt tilfreds med, og jeg håber lidt at jeg igennem erkendelsen kan se ud over det. Men det gik op for mig, at når jeg læste om kandidater, så havde jeg mere lyst til at læse videre, der hvor der stod "lykkelig gift far til 4" end der hvor der stod "Far til 3 børn, det bor hos deres mor på Sjælland" (om en nordjysk kandidat).

Jeg synes egentlig, at det mere eller mindre udelukkende burde være holdninger og evne til at formidle holdningerne, der tæller, og det er det da også primært. Men jeg kan ikke lade være med også at tænke på, om jeg tror på, at personen er et rart menneske. Men måske er det også lidt ok, måske siger det også noget om deres evne til at være i balance og indgå kompromis? Pas, men det var en mærkelig oplevelse, at det personlige trods alt betød en del for mig (dog ikke så meget, at det får mig til at rykke blok ;))

Det betyder også noget for mig, hvordan politikerne forstår/italesætter de andre kandidaters holdninger. Jeg mindes, at jeg engang hørte Johanne Schmidt-Nielsen lange ud efter Lars Løkke pga. hans holdning til 24-års reglen, hvor jeg syntes at hun blev meget dramatisk, og formulerede Lars som et koldt menneske, der var hjerteløst ligeglad med den konkrete person, som Johanne fremhævede. Det stod jeg HELT af på (jeg sad virkelig og tænkte "Det der kan du umuligt selv tro på!"), og der besluttede jeg nok lidt, at EL bare ikke var nogen, jeg kunne stemme på - hvilket har holdt i flere år, men måske er ved at ændre sig nu.

Intelligens (eller udstråling af intelligens) betyder også noget for mig. Rent demokratisk synes jeg at mennesker med alle former for IQ skal have noget at sige, men jeg har nok en "fordom" om, at dem, der er gode til at reflektere og være logiske, er bedre til at tænke på "Hvad er godt for folket" i stedet for "hvad er godt for mig/min gruppe mennesker", og det betyder noget for mig. Og det vil jeg have: en politikker, der kan gennemskue hvad der er fornuftigt/fair for alle grupper, og ikke bare forlanger højere su fordi h*n lige har været studerende, eller lavere pensionsalder fordi h*n er aldrende.

Ro og veltalenhed betyder også noget. Fint at være engageret og have følelserne med, men jeg opfatter det hurtigt som et svaghedstegn, hvis man ikke formår at få sit budskab ud med ro, overskud, smil, respekt og uden at afbryde.

Puh, jeg stiller vist mange krav :D