Når man køber hus

[NSEllekilde]

Hej søde kvinder.

Min kæreste og jeg drømmer om at købe vores eget en skønne dag, og derfor går jeg lidt og prøver at finde ud af hvad alle ting betyder. Vi er "house-virgins " og derfor aner ingenting om hvordan man gør, hvad skal man betale (her tænker jeg at det jo ikke bare er husleje man betaler, men vel nogle skatter og afgifter -og betaler man husleje?), hvad kan man låne i banken -og hvad skal man selv have?

Altså for at opsummere -hvad sker der når man skal købe hus og hvad skal der til? Hvordan er det økonomisk ift lejlighed?

Gerne skåret ud i pap :D

[TiaK]

Jeg har lige hapset de faste udgifter fra vores budget, som hænger sammen med at være husejer. Der er selvfølgelig stor variation på udgifterne afhængig af typen af hus/forbrug/pris (og typen af lån, man har valgt) samt den kommune man bor i - men så får du da en ide :)

Lagt sammen betaler vi godt 18.000 kr om måneden inkl forbrug.

Pr. måned:

Ejendomsskat:  1520 kr

Spildevand:      128 kr

El/Vand/ Varme: 2378 kr

Banklån:          8404 kr

Realkreditlån:  5836 kr                    

[louisef]

Når du skriver lejlighed mener du så ejerlejlighed eller leje?

Ift ejerlejlighed: vi ejede en lejlighed på 63 kvm købt for 4 år siden som blev solgt her da vi købte hus på 125 kvm og 700 kvm grund. Samme kommune. Vores lån koster næsten det samme trods huset er ca det dobbelte værd - lånene er bare blevet så meget billigere! Skatterne tilgengæld er meget anderledes. Du betaler ejendomsskat og ejendomsværdiskat, til kommunen og skat henholdvis. Vores skatter løber op i knap 25000 om året tror jeg. Modsat ca 2000 for lejligheden tror jeg.

Du kan vist låne 80% af husets værdi som realkreditlån, resten er banklån. Typisk vil banken også kræve at du har til en udbetaling på huset, jeg tror det er lidt forskelligt hvor meget de kræver.

Så månedligt betaler du af på dit lån, dine skatter og forbrug, hvilket svarer til "husleje"

Mange af de der tal er totalt umulige at sjusser sig frem til eller generaliserer. Mit bedste råd er at snakke med en bank eller flere. Også ift hvad man kan låne. Det afhænger enormt meget af jer. Vi har kunne låne forholdvis meget, da banken kender os (faste kunder), vi har gode fremtidsudsigter, er gode betalere, ingen forbrugslån og har altid brugt mindre end den gennemsnitlige dansker på forbrug. Men det afhænger som sagt af rigtig mange ting.

Held og lykke :)

[Guest]

Til den der med hvad man skal have selv og hvad man kan låne i banken... Så kommer det an på jeres situation og bankens villighed.

Et realkreditlån er normal (som jeg husker det) på 80% af det huset koster, de sidste penge skal I så enten selv have stående eller I kan tage et banklån ved siden af jeres realkreditlån.

Vi havde intet sparet op og måtte låne til hele udbetalingen i banken, som jo så er til en højere rente end realkreditlånet. Så jo mere man kan spare op til udbetaling og dermed jo mindre man skal låne i banken jo bedre.

[Guest]

Og som louisef så pænt skriver snak med et par banker, det giver jer en ide om jeres muligheder.

I en bank kunne vi låne 800.000 og i den bank vi endte med at optage lån, fik vi lov at låne 1,7 mio... Uden at vi er økonomisk dårligere stillet, det kommer virkelig an på hvilke muligheder banken ser I jer.

[Fister]

Det er rigtigt hvad de andre skriver, og jeg vil bare supplere med at der også er flere vedligeholdelsesudgifter på er hus (med have).

I skal kunne godkendes til et fastforrentet realkreditlån med afdrag (med mindre en af jer studerer), og renterne er helt uset billige i øjeblikket.

Derudover er der en masse detaljer, som skal forstås hen af vejen. Og afgifter man måske ikke lige havde regnet med, men det tager banken højde for i beregningen.

Sig til hvis der er noget konkret, så vil jeg gerne svare. Jeg er selv tidligere bankrådgiver, og har ret godt styr på boligfinansiering:)

[Fister]

Udover ejendomdsskat skal I i øvrigt også betale ejendomsværdiskat over jeres skattebillet. Det er - lidt forsimplet - 1 % af boligens værdi i 2002, og løber altså op i en del penge, som ikke står på budgettet men som man får mindre udbetalt.

[Guest]

Dengang vi købte hus startede vi processen med at lægge budget ud fra de forhold vi havde i den lejlighed vi boede i, og derefter tog vi i banken. Faktisk havde vi også et par interessante salgsopstillinger med, så vores bankdame kunne se hvad vi overvejede. Hun kiggede på det, vurderede og vi fik en ca pris vi kunne købe for.

Derefter var det bare igang med at kigge huse. Hold jer endelig ikke tilbage. Tag ud og kig på en masse. Det er noget helt andet at stå i et hus end at se det på nettet.

Skriv en liste med prioriteringer og ønsker til et fremtidigt hus. Prøv eventuelt at se nogle lidt forskellige typer huse for at mærke efter om jeres ønsker nu også er de rigtige.

Mærk efter med fornuften men ligeså meget med hjertet. Det skal fungere for jer rent praktisk, men det skal også føles som hjem.

Det økonomiske har de andre nævnt så fint, og det har jeg heller ikke en skid forstand på :D

Held og lykke med det. Og nyd det. Det er en fantastisk proces I skal igennem

[Guest]

Åh ja... Med hensyn til at byde.

Da vi bød på vores hus, besluttede vi os først for det bud vi ville give. Det lå væsentlig under salgsprisen, men var et fair og begrundet bud. Vi sendte en mail til mægler med budet. Man kunne også have ringet, men vi foretrak at gøre det på den måde.

Og så blev der ellers forhandlet frem og tilbage. Det var ikke helt uden problemer, men vi endte da med at nå til enighed :)

[mille1981]

Husk også at ligge penge til side til vedligehold. Et hus skal ind i mellem have skiftet vinduer, tag, ny terrasse eller andet, som koster på den forkerte side af 50.000. Så 1-2.000 kr om måneden i opsparing til forbedringer er en rigtig god ide at have i budgettet.

Der vil som ofte stå i tilstandsrapporten hvor lang tid man kan forvente de store ting holder.

[louisef]

Det er rigtigt hvad de andre skriver, og jeg vil bare supplere med at der også er flere vedligeholdelsesudgifter på er hus (med have).

I skal kunne godkendes til et fastforrentet realkreditlån med afdrag (med mindre en af jer studerer), og renterne er helt uset billige i øjeblikket.

Derudover er der en masse detaljer, som skal forstås hen af vejen. Og afgifter man måske ikke lige havde regnet med, men det tager banken højde for i beregningen.

Sig til hvis der er noget konkret, så vil jeg gerne svare. Jeg er selv tidligere bankrådgiver, og har ret godt styr på boligfinansiering:)

Undskyld lige et sidespring, blev lige nysgerrig :) hvad mener du med "med mindre en af jer studerer"?

[Fister]

Undskyld lige et sidespring, blev lige nysgerrig :) hvad mener du med "med mindre en af jer studerer"?

Så kan man ofte få lov at købe med afdragsfrihed indtil man er færdiguddannet. Det kan godt være der er forskellige holdninger i banker og landsdele, men det er min opfattelse at uddannelse er så godt som den eneste grund til at kunne basere boligkøb på midlertidig afdragsfrihed.

[louisef]

Så kan man ofte få lov at købe med afdragsfrihed indtil man er færdiguddannet. Det kan godt være der er forskellige holdninger i banker og landsdele, men det er min opfattelse at uddannelse er så godt som den eneste grund til at kunne basere boligkøb på midlertidig afdragsfrihed.

Ah ja det giver mening. Vi skulle stadig godkendes til et fastforrentede lån med afdrag, men har fået afdragsfrihed på realkreditlånet i 5 år,så vi kan fokusere på banklånet, mens jeg er studerende :) og de har klart taget min nære fremtid som færdigudddannet med, da de godkendte os. De var ualmindelig fair :)

[Fister]

Ah ja det giver mening. Vi skulle stadig godkendes til et fastforrentede lån med afdrag, men har fået afdragsfrihed på realkreditlånet i 5 år,så vi kan fokusere på banklånet, mens jeg er studerende :) og de har klart taget min nære fremtid som færdigudddannet med, da de godkendte os. De var ualmindelig fair :)

Nemlig. Man kan jo argumentere for betingelserne på forskellige måder, og typisk når man er studerende er man også vant til at leve for få penge, så det kan man også bevilge ud fra: et lån med afdrag og så et lavt rådighedsbeløb.

Og så er det - i øvrigt - ofte en virkelig god løsning med afdragsfrihed og hurtigere afvikling på banklånet. Det kan jeg kun råbe hurra for! Afdragsfrihed er super på flere måder, så længe man er snusfornuftig med de ekstra penge man får til rådighed.

Så til TS, spørg løs om den slags når I kommer længere i forløbet. Jeg kan en del tricks, også nogle som mange bankrådgivere indimellem glemmer.

[NSEllekilde]

Mange tak for svar alle sammen!

Jeg havde slet ikke regnet med så hurtigt svar, det er bare super fedt :lovebk

I må stadigvæk komme med erfaringer og gode råd -dem kan man ikke få nok af :)

[Guest cmbk]

Vi står også i processen at have kontaktet bank. Jeg er færdig som elev 21 august, så det skal selvfølgelig tages med i beregningerne - Jeg synes det der rådighedsbeløb er svært at kalgulerer med - En familie på 3,5...

[Guest]

Når I først begynder at kigge på hus, så er det vigtig I tager ud og kigge på nogle... Billeder kan være meget taknemmelige, det er først når man skal købe hus, at det virkelig går op for en hvor meget man kan "snyde" med billeder.

Da vi sin tid købte, var vi rundt og se på nogle forskellige huse, et af dem havde vi forelsket os helt vild I og vi troede egentlig, at det skulle være det, men da vi kom ud og så huset, så måtte vi fra starten konstatere at det slet ikke var som vi havde forestillet os det ud fra billederne.

Omvendt kan billeder også overraske, så du faktisk kommer ud og ser noget, der fungere bedre i virkeligheden end på fotos.

[Guest cmbk]

Vi var ude og se et igår der virkelig snød på billederne!!!

[Guest]

Vi står også i processen at have kontaktet bank. Jeg er færdig som elev 21 august, så det skal selvfølgelig tages med i beregningerne - Jeg synes det der rådighedsbeløb er svært at kalgulerer med - En familie på 3,5...

Rådighedsbeløbet for en familie vil vist normalt ligge på mellem 12.000 og 18.000, alt efter hvor stort jeres forbrug er.

Men det ved Fister sikkert mere om :D

[Fister]

Rådighedsbeløbet for en familie vil vist normalt ligge på mellem 12.000 og 18.000, alt efter hvor stort jeres forbrug er.

Men det ved Fister sikkert mere om :D

 

Vi brugte faktisk ikke standard-rådighedsbeløb, det hvor jeg arbejdede, men så i stedet på hidtidigt forbrug. Men der er vist lavet nogle skrappe regler om det siden (jeg holder nu stadig på at den "gamle" måde var den rigtige). Jeg vil tro at ca. 13.000 for en familie på 3,5 er en godt bud på et minimum i rådighedsbeløb, men hvis man er vant til at bruge mere, så er det jo ligemeget. Man skal helst også have været i stand til at stå imod uforudsete udgifter med sit rådighedsbeløb - ellers så KOMMER man i problemer, når man køber hus. Så mit bedste råd i den henseende er, at være ærlige og grundige både overfor jer selv og for jeres bank, når I snakker om forbrug. 

 

Og - det er nok givet - men forbrugslån, afbetalingsordninger, gamle biler og hunde/heste/andre dyr med mange ekstraregninger, overtræk, tanker om at man bare SKAL på 4 udenlandsrejser om året, at man ikke har lagt et holdbart budget hidtil eller ved hvad man tjener og den slags, er et virkelig dårligt udgangspunkt for huskøb. Sørg for at have styr på jeres shit, og hvis der er noget i ikke forstår (f.eks. på jeres lønseddel, der er MANGE som ikke helt kan læse sådan en) så bare spørg - det er helt legalt.  Husk at få styr på jeres livs- og invalideforsikringer, når I også kigger på hus. Det er vigtigt på længere sigt! 

Som rådgiver er man meget mere interesseret i at "kæmpe jeres sag" hvis I er stabile og viser, at I tager det alvorligt; for tag ikke fejl af, at rådgiveren også skal argumentere overfor sin leder eller kreditafdelingen, og jo bedre kort på hånden I giver ham/hende, jo bedre en forretning kan han/hun strikke sammen. 

 

Når det er sagt, så kan man selvfølgelig gerne have alle mulige holdninger til, hvad man vil bruge sine penge på. Det er jeres penge, og jeres ansvar og det er fuldstændigt ligemeget, om I vil bruge dem til fastelavnshatte eller boliglån, bare I er realistiske omkring det. Så hvis man nu VIL have de 4 rejser om året, så kan man bare ikke forvente at kunne købe bolig for det samme som sin nabo (for det er ALTID folks argument, at "de andre kan"), som har nogle andre forbrugsvaner. Og det er 100% fint, det er bare prioriteringer, men ikke rigtigt noget banken bestemmer. (Nu kan I godt høre, at jeg har siddet overfor nogle temmelig interessante og urealistiske historier, men de fleste mennesker er nu ret meget til at snakke fornuftigt med, det er bare bedre hvis tankerne er gjort hjemmefra)

Man kan godt ændre forbrugsvaner, så skal man bare gøre det inden man køber huset :)

[NSEllekilde]

Fedt med jeres input!

Hvis en af os har været i minus på kontoen i mange måneder (pga et større køb), men har haft styr på det og plus på kontoen i 4 måneder nu -hvor længe går der så før man er "stabil "? Vi har altid betalt vores regninger og i de sidste par måneder har vi kunne ligge 6000 kr til side uden at det var noget vi har kunnet mærke til i dagligdagen..

Jeg tænker på -hvor længe skal kontoen være i plus før man tænker sund og fornuftig økonomi? :)

[Fister]

I skal bare fortælle det som det er, ikke lade som om at 'det betyder ikke noget'. Men 4 måneder er ikke stabilt, det er bare en god start :)

Men igen - sig det selv !hvis det er et enkeltstående tilfælde, så er det formentlig ikke noget stort problem.

[Guest cmbk]

NSellekilde - Håber det er ok, at jeg låner din tråd.

@Fister -"trækker" det ned at man har ældre biler? Vi har to, men min kæreste er jo mekaniker så det er altså mest brændstof, forsikring og vægtafgift der koster.

[Fister]

Altså, det er jo en fordel at han er mekaniker, men ældre biler skal både ha reservedele og snart skiftes ud. Så man kan måske sige det trækker ned, men i virkeligheden handler det om at planlægge økonomi bedst muligt på langt sigt. Og hvis man har brug for to biler, SÅ skal man ha plads i sit budget til at vedligeholde og udskifte to biler. Men igen, se på jeres udgifter på biler de seneste par år og tag det så med i jeres budget.

[Fister]

JustMe, det er altsammen helt vildt gode råd. Drømmekunder, som tager SÅ meget stilling. Og det med forsikringerne i samme selskab er faktisk en af mine kæpheste, puha det kan spare meget frustration og er helt sikkert pengene værd. Det samme med køberrådgivning, banken elsker det. Mange kunder tror nemlig at banken ved og læser alt muligt, men de har bare styr på finansiering og ofte nogle erfaringsmæssigt synspunkter og skøn. Men de havde aldrig fundet ud af det med skellet eller forureningen. Det er en advokats (eller anden køberrådgivers) job. I må i øvrigt heller ikke 'stole' for meget på mægleren, som helt reelt er sælgers mand (det er bare ikke altid de giver det indtryk).

Og så fristes jeg lige til at indvende at mht hvor stort økonomisk frirum man skal have, så er der lidt regionale forskelle. Har lige forhørt mig, og 2v + 2b hedder 15.000 her i København. Da jeg arbejdede i banken (indtil 2012, min mand er stadig ansat, så jeg følger med), var vi i KBH simpelthen nødt til at have andre præmisser, fordi ellers kunne ingen være med med to almindelige indkomster. Så bufferen er nok ikke ligeså stor ved huskøb her, som andre steder. Det er bare så der ikke sidst nogle hovedstads-område-piger derude og bliver bange for at de har fået helt skæv rådgivning. For på den anden side er boligernes liggetid også alt andet lige bedre her, så der er lidt forskel i faktorerne.

Når det er sagt, så er alle dine råd stadig top-vigtige JustMe, og de gælder uanset hvor på planeten man bosætter sig.

Det allerallervigtigste råd er i min optik at finde et sted hvor man kan og vil bo i mange år. Det er røvdyrt at købe og sælge bolig og man skyder sig selv i foden, ved at flytte rundt.