Tanker om fødslen

[Guest Piximouse]

Ved godt det måske er lige tideligt nok, men så denne her film og det satte en masse tanker i gang. Både om den kommende fødsel, men også min første for snart 9 år siden.

Jeg er meget spændt på, hvad jordemoderen har at sige til dét, at det er så mange år siden sidst. Jeg er spændt på, om hun mener, kroppen husker oplevelsen eller det vil være som at være førstegangsfødende igen. Personligt, tror jeg mest på det sidste. Men det er i hvert fald noget jeg vil spørge indtil  :gravid

 

Denne gang vil jeg også gå til fødselsforberedelse. Af grunde jeg egentlig ikke helt kan svare på, kom jeg aldrig til noget forberedelse med min søn. Og jeg manglede helt sikkert noget viden om pressefasen. Jeg fik at vide af jordemoderen, at jeg skulle stoppe med at presse med hovedet, og jeg forstod simpelthen ikke hvad hun snakkede om - mente bestemt ikke, jeg pressede med andet end underlivet. Men da jeg havde født og jeg så mig i spejlet, forstod jeg det godt. Jeg lignede seriøst én, der havde fået tæsk. Fra øre til hals/bryst på den ene side, var jeg helt lilla og rødsprængt.

Når det så er sagt, så havde jeg ikke nogle særligt effektive presseveer. Jeg åbnede mig hurtigt, men så gik veerne i sig selv og jeg blev nødt til at få vestimulering. Det var ikke en dårlig oplevelse og jeg fik ikke vestorm, som man hører om, men jeg var tvunget til at blive på fødelejet (pga. målinger) og havde ikke lov til at komme i vand, som jeg gerne ville. Jeg følte mig ret hæmmet. 1,5 time efter var han dog født, og jeg havde alt i alt en meget fin og rolig fødsel.

 

Nå, det blev lidt længere end jeg lige havde tænkt, selvom der mangler mange detaljer. Ville dog også blot starte en tråd op, så vi løbende kan dele vores tanker/erfaringer med hinanden. Evt. dele artikler og videoer  :7himmel

 

Mine ønsker for fødslen:

- føde i vand og fri bevægelse generelt

- ingen smertelindring (som sidst)

- undgå vestimulering

 

 

Ha' jer en dejlig dag  :biglove

[Girl Next Door]

Så langt er jeg ikke rigtig endnu i mine tanker. Men skal nok vende tilbage når jeg har nogle tanker omkring det :)

[akrotøsen]

Fødsel ligger mig stadig fjernt. Jeg frygter den ikke, men har heller ikke mærket hverken vægt af baby, plukveer eller andet på min krop endnu. Jeg vil gerne føde uden smertelindring og uden drop og elektroder. Jeg har intet ønske om at føde i vand, da jeg normalt hader badekar ;) Jeg frygter ikke at blive sat igang, jeg forventer det nærmest. Det vil da være dejligt hvis kroppen selv går igang, men som førstegangsgravid med mor og søster som gik over tid, tænker jeg oddsende for igansættelse er store ;)

 

Jeg tager imod fødselsforberedelsestilbud fra hospitalet og tror det vil være rigtig godt for manden også. Vi har et vennepar som skal føde på Hillerød om lidt og de var glade nok men ikke vildt imponerede over fødselsforberedelsen, men jeg tænker at det er godt at både jeg og manden hører det samme på samme tid og ligesom kommer på "samme side"

[MamaB]

Jeg har slet ikke taget stilling til noget endnu. Synes det er lidt langt væk:) Men glæder mig til at læse jeres tanker om det!

[Guest Piximouse]

Helt fair! Men lige pludselig er de der, tankerne, og så brænder tasteturet  :biglove

[Steenholdt]

Jeg er ikke bange for fødslen, selvom jeg er førstegangsfødende. Jeg ved at tiden efter er meget hårdere, så det er det jeg er mest bekymret for. Specielt fordi min mand er politibetjent og har ca 3 nattevagter om ugen, og det faktum at jeg selv var kolikbarn, kan få mig til at frygte at det bliver en rigtig hård omgang. Men hvis jeg kan så vil jeg gerne føde i vand. Min veninde har lige gjort det, og det var helt fantastisk. Og så anbefalede hun mig at låne bogen "Smerterfri fødsel", som hjalp hende rigtig meget, så det vil jeg prøve når jeg kommer tættere på.  

[FruLB]

Jeg frygter egentlig ikke selve fødslen... Det der virkelig skræmmer mig er tanken om kejsersnit, hvad enten det er planlagt eller akut. Jeg lider generelt af hospitaltsfrygt - og særligt operation og bedøvelse jeg frygter helt vildt.

 

Jeg ved ikke hvor min frygt kommer fra, men det er det værst tænkelige for mig