Jeg gir snart op...

[Blupimaven]

Øv hvor er jeg trist i disse dage...

Syntes hele min verden falder sammen og al ting fylder så meget i mit hovedet.

 

1. Min mand og jeg har lige smidt p-pillerne i Feb og jeg er nu CD 50 og ingen graviditet eller tegn på mens. :(

Har først tid hos lægen om halvanden uge til blodprøver da hun har været fuldt booket.

Så PB fylder meget i tankerne.

 

2. Jeg er ved at skulle skrive min speciale-opgave som skal afleveres her i juni.. !!!

 

3. Som jo nok er den største og mest belastende ting... Min mand og min familie kan ikke rigtig sammen.

Jeg har et kompliceret forhold til min søster.. og min søster valgte så sidste år - 3 mdr før vores bryllup, at fortælle mig og min mand at hun og hendes kæreste syntes , at min mand er jordens største idiot. Og om jeg nu var sikker på at jeg gifter mig med den rigtige.

Lang historie kort, så endte det med at vi alle gik hver til sit efter et stort skænderi. Hvor jeg til sidst havde bedt min søster og hendes kæreste om IKKE at deltage til vores bryllup.

 

Alle vores familie-problemer går vores forældre meget på.. men nu er min mor begyndt at være sur på min mand og mener efterhånden er det er ham der har skabt problemerne. (VI har alle i familien kun været samlet i samme lokale en gang siden vores store skænderi.) Og min mor forsøger nu at presse os til at skulle "Kunne holde hinanden ud" så vi kan være i lokale sammen igen som familie. Det er bare svært når der ikke er talt ud og der ikke er givet nogen undskyldninger.

 

Så forleden valgte min mor at fortælle mig og min mand, at hvis hun kunne gøre det om, så var hun nok ikke kommet til vores bryllup. :(

 

Og nu er vi jo så inviteret til påskefrokost på lørdag.. og min mand har allerede udtalt at han ikke deltager. (det skal jeg så have fortalt min mor.) Og jeg ved egentlig slet ikke om jeg selv gider deltage...

 

Jeg syntes det hele er noget rod... :( Jeg er totalt ulykkelig og ked af det..

 

Nu er jeg ved at undersøge om vi samlet kan komme til en psykolog.. og få talt sammen som familie.. og forhåbentlig finde en løsning.. Men nu må vi se.. :(

[HippieSoul]

Iiih! Sikker en masse energi du må bruge lige nu. Der er mange ting der fylder  -_-

Til en start vil jeg sige at din krop skal have en chance for at komme af med alle affaldsstoffer fra p-pillerne. Det har været det samme ved flere af mine veninder. 

Noget andet er at du må være utrolig stresset af alle de ting du lige nu står og skal forholde dig til. Som du jo sikkert ved kan det få din menstruation til at holde sig væk. - Så selv om det er rigtig svært, så prøv at se det som naturligt at din krop lige skal have en chance for at finde sig selv  :kram

 

I forhold til din speciale opgave, så skal du nok klare det! Ting tager ikke mere tid end den tid man har til det. Da jeg selv skulle skrive min hovedopgave som vi havde 2 mdr til, havde jeg en SA der varede i 6 uger.. Jeg skrev den på 2 uger. Men det var stressende!!

Jeg kan virklig lige sætte mig i dit sted med alle de ting du slås med. Det er slet ikke let at være dig lige nu. Især når man går igennem udfordringer som det kan være i forbindelse med PB og special skrivning så har man virkelig brug for at ens hjemmebane er intakt, og selv dér står du over for en stor udfordring.

 

Din familie situation vil jeg virkelig råde dig til at gøre noget ved så hurtigt som muligt og jeg tror du har fat i den lange ende når du nævner familieterapi, for konflikten virker til at være så langt ude at hvis i selv prøver at løse det, så bliver det bare værre. 

Konflikter i en familie er noget af det der kan suge aller mest energi og drivkraft ud af os. Det er også her vi virkelig kan blive såret, som feks din mor der udtaler at hvis hun kunne have gjort noget om så var det at hun ikke var kommet til dit bryllup. Det må da om noget fylde hos dig. 

 

Mit råd til dig (hvis du har brug for sådan et), er at du skal få arrangeret familieterapi og ind til da ligge dit fokus på din opgave. PB skal du forholde dig til når du har fået nogen svar ved lægen. Mit vigtigste råd skal være at DU skal passe godt på DIG!! 

I forhold til den fødselsdag synes jeg du skal tage afsted. Du kan sige til din mor at din mand ikke kommer fordi der er ting der skal løses inden i alle kan ses som en hel familie. Hvis hun har kommentarer til det, ville jeg sige at jeg ikke vil diskuterer det men hvis hun har lyst er hun velkommen til at ringe til ham og undskylde for hvad der er blevet sagt fra hendes side af. 

 

Jeg ønsker virkelig alt det bedste for dig! God karma herfra  :kiss

[Solvej80]

Sikke en masse du står med, som I står med. Jeg kan godt forstå det er en stor mundfuld.

Først til P pillerne, det kan sagtens tage flere mdr. at få ud af kroppen desværre. Oveni det står du med familien, og det kan altså også forsinke og ødelægge ens cyklus når man er stresset.

Jeg har selv haft mit at se til med min familie, og har faktisk valgt min biologiske mor fra, da jeg selv blev mor, dermed røg sådan set resten af familien, søster, bror, onkel etc. Det var mega hårdt, men er det bedste for mig og min familie. Jeg har haft god brug af psykoterapeuter og kan anbefale disse to: http://www.juliebache.dk/ og http://familieterapeuten.org/ Jeg har også været til psykolog, men det var ikke lige mig. Min mand har også været med derhenne, og så har jeg gået selv on/off af flere omgange.

Det startede for mange år siden, hvor jeg gik fast i en periode, nu bruger jeg det hvis jeg har noget stort i livet der skal vendes. Min far er vist bare en mand som de nu er og kan ikke bruges så godt selv om vores forhold er rigtig godt, og ja - mangler lidt den der mor vejledning, så er psykoterapeuten god.

Kæmpe kram og held og lykke med det hele!

[tusnelda]

Kære dig 

puha du har da også rigeligt på din tallerken og jeg kan godt genkende billedet dog andre problemstillinger og jeg har lært ikke at tage ansvaret på for andres dårlige opførsel og prøve at redde tingene ud men tage kærligt afstand fordi mit ansvar er at passe på mig selv og de mennesker der passer på mig..aj hvor lyder jeg bare som jeg er i zen  :D  :D overhovedet ikke men det hjælper at blive ældre og jeg har ingen gode råd, slet ikke bedre end de kloge kvinder der har besvaret dit indlæg før mig  :rolleyes

hvad angå din opgave, fantastisk mulighed for dig, det er en investering i din og dit kommende barns fremtid, jeg selv stod med en bachelor og havde kun halvanden måned da min skrivemakker faldt fra og ligeledes vores opgave, så jeg begyndte forfra, oven i hatten blev min mand syg af cancer og blev hurtig svækket af kemo og vores datter var kun 2 år. At vi også var i flytte rod og sænkede lofter der skulle fjernes inden vi flyttede var bare pynt på alt det andet der skulle overleves.. jeg ved stadig ikke hvordan jeg fik klaret det hele men jeg husker hvor "cool" jeg var, set i bakspejlet.. mine nerver forsvandt omkring opgaven og den skulle bare laves fordi jeg så havde mulighed for at arbejde (som færdig uddannet) imens min mand kunne blive rask (det var mit fokus) og den blev sgu god fik et godt gammeldags 10 tal, mit oplæg lavet på minus søvn da min mand, endnu en gang, skulle akut indlægges pga komplikationer midt om natten.. ja det er min historie og ikke din men prøver bare at fortælle at modgang også kan give dig et skub i den gode retning, det er her vi får vores erfaring og ved hvad vi kan udrette... Jeg tror på dig .. :)

 

og lige en opsang til din mor, hvad pokker bilder hun sig ind at såre sin datter og hendes kærlighed, godt din mand siger fra og jeg håber han passer på dig og støtter dig til også at sige fra og passe på jer to  :)

undskyld min lange smøre håber ikke det var for meget  :rolleyes

kh Silke

[Guest]

Hold nu op noget rod med familien. Jeg ville ringe og sige vi ikke kommer til den påskemiddag, og så ville jeg alene tage til min mor og sige, at nu forholder tingene sig sådan, at hvis hun ikke kan acceptere min mand, mit valg og at du ikke vil acceptere at blive behandlet sådan af din søster. Jamen så må i holde en pause fra hinanden. At det ikke er din mand, som er problemet, men din søsters opførsel og hvis din mor mente det med at fortryde brylluppet, jamen, så fravælger hun dig.

[maloujennifer]

Kan godt forstå du føler dig trist, lyder til at det hele går lidt imod dig lige pt. Øv :( jeg syns klart du skal tale med din mor alene, og så synes jeg ellers at du skal lade det ligge. Hvis du er glad for ham du er sammen med så må folk acceptere det eller lade være selvom det selvfølgelig er mega ærgerligt når det er ens familie. Du har jo ikke gjort noget forkert i at være sammen med den mand du elsker. Og så ville jeg råde dig til at få taget de her kampe, få det ud af systemet og tage alting med ro selvom det er lettere sagt end gjort. Både mig og min søster drømte om en graviditet og kæmpede for det, og vi blev begge gravide måneden efter vi lod stressen ligge og sige at nu lagde vi det lidt på hylden, selvom vi selvfølgelig intet gjorde for at forhindre gravidite, lod vi det komme når det kom istedet for konstant at stresse over at blive gravide nU. Du skal nok nå dertil. Hold fast i det du tror på og så skal tingene nok løse sig. Sig din mening og fokuser på din mand som trods alt virker til at støtte dig gennem det her :) håber alt løser sig for dig :)

[Blupimaven]

Iiih! Sikker en masse energi du må bruge lige nu. Der er mange ting der fylder  -_-

Til en start vil jeg sige at din krop skal have en chance for at komme af med alle affaldsstoffer fra p-pillerne. Det har været det samme ved flere af mine veninder. 

Noget andet er at du må være utrolig stresset af alle de ting du lige nu står og skal forholde dig til. Som du jo sikkert ved kan det få din menstruation til at holde sig væk. - Så selv om det er rigtig svært, så prøv at se det som naturligt at din krop lige skal have en chance for at finde sig selv  :kram

 

I forhold til din speciale opgave, så skal du nok klare det! Ting tager ikke mere tid end den tid man har til det. Da jeg selv skulle skrive min hovedopgave som vi havde 2 mdr til, havde jeg en SA der varede i 6 uger.. Jeg skrev den på 2 uger. Men det var stressende!!

Jeg kan virklig lige sætte mig i dit sted med alle de ting du slås med. Det er slet ikke let at være dig lige nu. Især når man går igennem udfordringer som det kan være i forbindelse med PB og special skrivning så har man virkelig brug for at ens hjemmebane er intakt, og selv dér står du over for en stor udfordring.

 

Din familie situation vil jeg virkelig råde dig til at gøre noget ved så hurtigt som muligt og jeg tror du har fat i den lange ende når du nævner familieterapi, for konflikten virker til at være så langt ude at hvis i selv prøver at løse det, så bliver det bare værre. 

Konflikter i en familie er noget af det der kan suge aller mest energi og drivkraft ud af os. Det er også her vi virkelig kan blive såret, som feks din mor der udtaler at hvis hun kunne have gjort noget om så var det at hun ikke var kommet til dit bryllup. Det må da om noget fylde hos dig. 

 

Mit råd til dig (hvis du har brug for sådan et), er at du skal få arrangeret familieterapi og ind til da ligge dit fokus på din opgave. PB skal du forholde dig til når du har fået nogen svar ved lægen. Mit vigtigste råd skal være at DU skal passe godt på DIG!! 

I forhold til den fødselsdag synes jeg du skal tage afsted. Du kan sige til din mor at din mand ikke kommer fordi der er ting der skal løses inden i alle kan ses som en hel familie. Hvis hun har kommentarer til det, ville jeg sige at jeg ikke vil diskuterer det men hvis hun har lyst er hun velkommen til at ringe til ham og undskylde for hvad der er blevet sagt fra hendes side af. 

 

Jeg ønsker virkelig alt det bedste for dig! God karma herfra  :kiss

Hej :)

Tak for din lange feedback.

De ting du skriver er egentlig ting jeg selv lidt har tænkt.

Jeg ved godt at kroppen skal vænne sig til at være uden p-piller og at det at jeg er stresset bestemt ikke hjælper.

Min mand og jeg har sådan set også ville vente med at gå igang med PB til efter min opgave var færdig, men nu kunne vi ikke vente mere. Og jeg er sikker på at jeg nok skal komme fint igennem.. det satser jeg da på.

Problemerne med min familie har stået på i et år nu.. og der er ikke rigtig blevet talt ud om tingene.. så man går og er bitter, vred og ked af det. Så ja en psykolog må være vejen frem.. Ellers tror jeg desværre at vi er fortabt. 

Jeg har mailet til en psykolog som jeg gik hos for nogle år tilbage, men hun tog ikke flere "kunder" ind nu.. men henviste til en anden psykolog som hun samarbejder med. Så hende ringer jeg til i morgen.

Og så har jeg lovet min mor (for længe siden) at hjælpe med at rengøre hendes køkken helt i bund på fredag. Så jeg har også skrevet til hende og sagt at vi må tale sammen fredag INDEN påskefrokosten lørdag.

Imellemtiden vil jeg prøve at se om jeg kan lokke min mand med lørdag.. jeg tvivler på det, men nu må vi se :)

 

Tak for de gode råd og varmen.. :)

[Blupimaven]

Sikke en masse du står med, som I står med. Jeg kan godt forstå det er en stor mundfuld.

Først til P pillerne, det kan sagtens tage flere mdr. at få ud af kroppen desværre. Oveni det står du med familien, og det kan altså også forsinke og ødelægge ens cyklus når man er stresset.

Jeg har selv haft mit at se til med min familie, og har faktisk valgt min biologiske mor fra, da jeg selv blev mor, dermed røg sådan set resten af familien, søster, bror, onkel etc. Det var mega hårdt, men er det bedste for mig og min familie. Jeg har haft god brug af psykoterapeuter og kan anbefale disse to: http://www.juliebache.dk/ og http://familieterapeuten.org/ Jeg har også været til psykolog, men det var ikke lige mig. Min mand har også været med derhenne, og så har jeg gået selv on/off af flere omgange.

Det startede for mange år siden, hvor jeg gik fast i en periode, nu bruger jeg det hvis jeg har noget stort i livet der skal vendes. Min far er vist bare en mand som de nu er og kan ikke bruges så godt selv om vores forhold er rigtig godt, og ja - mangler lidt den der mor vejledning, så er psykoterapeuten god.

Kæmpe kram og held og lykke med det hele!

Ja jeg føler lidt jeg drukner.. specielt hvis jeg ikke snart får talt ud med min mor.

Men jeg skal til hende fredag, har lovet at hjælpe med at rengøre hendes køkken. Og har skrevet og sagt til hende at vi lige skal tale sammen om de ting der blev sagt forleden, hvilket hun også gerne vil.

Jeg har mailet til en psykolog som jeg gik hos for nogle år tilbage, men hun tog ikke flere "kunder" ind nu.. men henviste til en anden psykolog som hun samarbejder med. Så hende ringer jeg til i morgen.

Jeg håber snart vi finder en løsning .. eller finder sammen igen.. men nu må vi se :)

 

Tak for de gode råd og mailadresserne :)

[Blupimaven]

Kære dig 

puha du har da også rigeligt på din tallerken og jeg kan godt genkende billedet dog andre problemstillinger og jeg har lært ikke at tage ansvaret på for andres dårlige opførsel og prøve at redde tingene ud men tage kærligt afstand fordi mit ansvar er at passe på mig selv og de mennesker der passer på mig..aj hvor lyder jeg bare som jeg er i zen  :D  :D overhovedet ikke men det hjælper at blive ældre og jeg har ingen gode råd, slet ikke bedre end de kloge kvinder der har besvaret dit indlæg før mig  :rolleyes

hvad angå din opgave, fantastisk mulighed for dig, det er en investering i din og dit kommende barns fremtid, jeg selv stod med en bachelor og havde kun halvanden måned da min skrivemakker faldt fra og ligeledes vores opgave, så jeg begyndte forfra, oven i hatten blev min mand syg af cancer og blev hurtig svækket af kemo og vores datter var kun 2 år. At vi også var i flytte rod og sænkede lofter der skulle fjernes inden vi flyttede var bare pynt på alt det andet der skulle overleves.. jeg ved stadig ikke hvordan jeg fik klaret det hele men jeg husker hvor "cool" jeg var, set i bakspejlet.. mine nerver forsvandt omkring opgaven og den skulle bare laves fordi jeg så havde mulighed for at arbejde (som færdig uddannet) imens min mand kunne blive rask (det var mit fokus) og den blev sgu god fik et godt gammeldags 10 tal, mit oplæg lavet på minus søvn da min mand, endnu en gang, skulle akut indlægges pga komplikationer midt om natten.. ja det er min historie og ikke din men prøver bare at fortælle at modgang også kan give dig et skub i den gode retning, det er her vi får vores erfaring og ved hvad vi kan udrette... Jeg tror på dig .. :)

 

og lige en opsang til din mor, hvad pokker bilder hun sig ind at såre sin datter og hendes kærlighed, godt din mand siger fra og jeg håber han passer på dig og støtter dig til også at sige fra og passe på jer to  :)

undskyld min lange smøre håber ikke det var for meget  :rolleyes

kh Silke

Problemet i min familie er nok bare at vi aldrig har været gode til at tale om tingene.. men bare har ladet tingene gå under gulvet hvis/når der var problemer. Så vi er i lidt uvante omgivelser når jeg nu kræver at vi skal have talt ud.. De andre (min mor og søster ) kan vist ikke helt forstå hvorfor vi ikke bare kan enes og ses igen (som om intet er hændt). 

Jeg har mailet til en psykolog som jeg gik hos for nogle år tilbage, men hun tog ikke flere "kunder" ind nu.. men henviste til en anden psykolog som hun samarbejder med. Så hende ringer jeg til i morgen.

 

Det lyder heller ikke helt nemt det du/i har været igennem.. Håber i er kommet godt igennem :)

Og tak for de gode råd og varmen.. og nej det var bestemt ikke for meget :)

[Blupimaven]

Hold nu op noget rod med familien. Jeg ville ringe og sige vi ikke kommer til den påskemiddag, og så ville jeg alene tage til min mor og sige, at nu forholder tingene sig sådan, at hvis hun ikke kan acceptere min mand, mit valg og at du ikke vil acceptere at blive behandlet sådan af din søster. Jamen så må i holde en pause fra hinanden. At det ikke er din mand, som er problemet, men din søsters opførsel og hvis din mor mente det med at fortryde brylluppet, jamen, så fravælger hun dig.

Ja det er noget rod.

Problemet er bare at der har været en del uløste konflikter igennem årene, men vi har stadig ses som familie. Og alle konflikterne har taget rigtig hårdt på mine forældre.. de har måtte finde sig i meget. 

Så jeg kan på sin vis godt forstå min mor og hendes frustrationer. Men ja det sårer mig enormt at det er mig og min mand det nu går udover.

Jeg tror ikke jeg er helt der, hvor jeg vil cutte forbindelsen til min familie. Jeg vil helst hvis, vi ved hjælp udefra, kan få løst vores konflikt og få et nogenlunde normalt familieliv tilbage.. Jeg vil også gerne have en familie til når jeg får børn :)

Men jeg vil helt klart fortælle min mor at det hun sagde ikke er i orden.. :)

[Blupimaven]

Kan godt forstå du føler dig trist, lyder til at det hele går lidt imod dig lige pt. Øv :( jeg syns klart du skal tale med din mor alene, og så synes jeg ellers at du skal lade det ligge. Hvis du er glad for ham du er sammen med så må folk acceptere det eller lade være selvom det selvfølgelig er mega ærgerligt når det er ens familie. Du har jo ikke gjort noget forkert i at være sammen med den mand du elsker. Og så ville jeg råde dig til at få taget de her kampe, få det ud af systemet og tage alting med ro selvom det er lettere sagt end gjort. Både mig og min søster drømte om en graviditet og kæmpede for det, og vi blev begge gravide måneden efter vi lod stressen ligge og sige at nu lagde vi det lidt på hylden, selvom vi selvfølgelig intet gjorde for at forhindre gravidite, lod vi det komme når det kom istedet for konstant at stresse over at blive gravide nU. Du skal nok nå dertil. Hold fast i det du tror på og så skal tingene nok løse sig. Sig din mening og fokuser på din mand som trods alt virker til at støtte dig gennem det her :) håber alt løser sig for dig :)

Ja jeg skal ud til hende fredag og hjælpe med at gøre køkken rent.. Og har sagt til hende at vi er nødt til at tale om tingene der. 

Jeg er meget glad for min mand, det er derfor jeg har giftet mig med ham. Min mor (og far) har altid været meget glade for ham, indtil der blev problemer med min søster. For så var/er det jo så ham der er blevet det sorte får.

"Men som min mor har sagt, at så længe han gør mig glad, så er det jo fint."

Min mand og jeg er enige om at vi har en lang og lys fremtid foran os.. og det kan ingen ødelægge. Men det skaber da gnidninger imellem os nogengange... det er klart. Men jo han er en go støtte :)

 Tak for de gode råd og varmen :)

[tusnelda]

Problemet i min familie er nok bare at vi aldrig har været gode til at tale om tingene.. men bare har ladet tingene gå under gulvet hvis/når der var problemer. Så vi er i lidt uvante omgivelser når jeg nu kræver at vi skal have talt ud.. De andre (min mor og søster ) kan vist ikke helt forstå hvorfor vi ikke bare kan enes og ses igen (som om intet er hændt). 

Jeg har mailet til en psykolog som jeg gik hos for nogle år tilbage, men hun tog ikke flere "kunder" ind nu.. men henviste til en anden psykolog som hun samarbejder med. Så hende ringer jeg til i morgen.

 

Det lyder heller ikke helt nemt det du/i har været igennem.. Håber i er kommet godt igennem :)

Og tak for de gode råd og varmen.. og nej det var bestemt ikke for meget :)

Kære dig

god ide at få en psykolog på banen, de kan have nogle gode redskaber til at man kan holde bolden på egen halvdel (er det ikke det man siger?) så man altid står stærk og kan stå inde for hvad man udtrykker :) jeg kæmper med en "ond stedmor" og en vattet far som ikke passer ordentlig på alle sine døtre (jeps vi er nogle stykker <_< ) og jeg er heller ikke, som dig; klar eller har lyst til at cutte forbindelsen med min far men jeg har fundet en form med dem så jeg ikke altid føler at jeg taber mig selv i deres intriger..  ;) pøj pøj til dig og dine, husk du er alt værd  :)

ps min mand døde desværre kort efter jeg færdig gjorde min uddannelse, pludselig kan livet tage en drejning og vi skal nyde det nu ikk?  :kiss

kh Silke

[Blupimaven]

Kære dig

god ide at få en psykolog på banen, de kan have nogle gode redskaber til at man kan holde bolden på egen halvdel (er det ikke det man siger?) så man altid står stærk og kan stå inde for hvad man udtrykker :) jeg kæmper med en "ond stedmor" og en vattet far som ikke passer ordentlig på alle sine døtre (jeps vi er nogle stykker <_< ) og jeg er heller ikke, som dig; klar eller har lyst til at cutte forbindelsen med min far men jeg har fundet en form med dem så jeg ikke altid føler at jeg taber mig selv i deres intriger..  ;) pøj pøj til dig og dine, husk du er alt værd  :)

ps min mand døde desværre kort efter jeg færdig gjorde min uddannelse, pludselig kan livet tage en drejning og vi skal nyde det nu ikk?  :kiss

kh Silke

Hej Silke.

Ja jeg har holdt fast i tanken om en psykolog. Og har fået kontakt til en som gerne vil hjælpe os. Min søster vil dog på ingen måde deltage.. så nu bliver det kun mine forældre og mig og min mand. Men det er nok også meget godt.. der har jo været gnidninger mellem os alle.

Så nu glæder jeg mig til at få talt ud med dem i det mindste... da de jo for altid skal være i mit liv.. specielt når min mand og jeg får børn (helst om ikke for længe) :)

Hvor er du sej at du er kommet videre efter tabet af din mand.. det må have været enormt hårdt.

Kram Karina

[Blupimaven]

Nå men nu er vi kommet over påsken og der er sket lidt.. Både godt og skidt !!!

 

Jeg fik ringet til en psykolog og fortalte vores historie og spurgte om hun ville hjælpe. Og det ville hun gerne. Hun ville gerne have at jeg fik ringet til min familie og spurgt dem om de ville deltage INDEN påske... Så jeg snakkede med min mand - og han ville gerne. Så ringede jeg til min mor og hun og min far ville også gerne.

Men så skulle jeg jo ringe til min søster og det gik helt galt. Hun fik svinet både mig og min mand til .. igen.. ! Og hun vil ikke gå til psykolog fordi hun ikke har tid og skal prioriterer sin tid med sin familie - da hendes børn går til fodbold 5 x om ugen + kampe i weekenden. Så hun siger hun ikke har tid. Og at hun desuden er videre, så hun har ikke brug for psykolog.

Så for mit vedkommende så er det slut mellem mig og min søster. Vi kan godt være i lokale sammen men så heller ikke mere end det.

I fremtiden holder jeg jul med min mand og hans familie. Og så jul med mine forældre d.23..

Og så skal mine forældre,min mand og jeg stadig til psykolog sammen.. så vi kan få renset luften imellem os i det mindste. :)

 

Så nu håber jeg at jeg kan få noget ro på det område.. specielt når vi nu kommer til psykolog og jeg får afsluttet alt det med min søster. Så jeg snart kan få ordentlig gang i PB :)