Hjælp til Naturvidenskab

[tazdiginez]

HJÆLP! 
Jeg har en opgave, hvor jeg skal beskrive kroppen som en bil.

Der er:
Hjul
Benzinpumpe
Motor
Udstødning/indsugning
Benzin

På den kropslige del:
Benmuskler
Blodsukker
Næse/mund
Hjerte
Ben/fødder

 

Jeg har indtil videre sat:
Hjulene sammen med Ben/fødder.
Udstødning/indsugning sammen med Næse/mund
Benzin sammen med Blodsukker

 

MEN! 
Hvad er motoren? Er det hjertet eller benmusklerne?
En bil kan ikke kører uden en motor - en krop kan ikke fungere uden et hjerte. Er motoren så hjertet? Eller er motoren benmusklerne, fordi de driver "hjulene", og hjertet benzinpumpen fordi det pumper brændstof ud?

Jeg er i vildrede :S

 

[FruOvervejelse]

Jeg ville bestemt sige, at hjertet er motoren :)

[Emilie]

Jeg synes, det er nogle underlige valgmuligheder.. :blink

Mit bedste bud er:

Hjul -> Ben/fødder

Benzinpumpe -> Hjertet

Motor -> Benmuskler

Udstødning/indsugning -> Næse/mund

Benzin -> Blodsukker

Som sagt er det et bud, for jeg synes det virker ulogisk at motoren f.eks. er benmusklerne, men kan ikke se, hvad benmusklerne ellers skulle være.

[tazdiginez]

Det virker også som helt ulogiske valg for mig.

For personligt mener JEG, at hjertet er motoren, men det virker også bare mærkeligt, at benmusklerne så er en benzinpumpe :blink

J og jeg er totalt uenige og jeg kan godt se hans synspunkt, men det virker bare så ulogisk for mig :P 

[FruOvervejelse]

Det er mega ulogisk! Men måske er benene pumpen, fordi de pumper benzin (blod) op til motoren (hjertet) :chin: Jeg ville i hvert fald have svært ved at svare, at hjertet er andet end motoren.

[Barbamama]

Kunne man forestille sig, at hjulene var musklerne, motoren benene og benzinpumpen var hjertet? :chin:

[tazdiginez]

Kunne man forestille sig, at hjulene var musklerne, motoren benene og benzinpumpen var hjertet? :chin:

Hvad er Ben/fødder så? :unsure

[MariaPiesen]

Jeg ser lige på det, når jeg har pause igen.

[Barbamama]

Hvad er Ben/fødder så? :unsure

Hmm jo mere, jeg tænker over det, desto mere vil jeg nok sige, at motoren er musklerne, og hjulene er ben/fødder. Jeg synes, det virker logisk nok at pumpen er hjertet.

Men i virkeligheden ville jeg nok sige, at hjul var ben/muskler, motoren var hjernen, og pumpen var hjertet. :P

[MariaPiesen]

Så fik jeg lige kigget nærmere på det.

Jeg vil sige: ind/udsugning er næsen, da det svarer til ventilerne på en bil. Vi trækker vejret ind med næsen, hvor ventilerne i ind og udsugning suger luft ind.

Benzin er blodsukkeret, da ligesom i en bil er væsken der kører rundt i systemet, og som gør at vi kan bruge kroppen/bilen.

Hjertet er benzinpumpen, da det er hjertet der søger for at få "benzinen" rundt i kroppen. Ligesom benzinpumpen i bilen.

Fødderne er hjulene da det er dem der gør at vi kan komme fra a-b. Igen sammenlignet med bilen - hjulene gør at bilen kan komme fra et sted til et andet.

Musklerne/benmusklerne er så motoren. I bilen er motoren den der søger for at de andre dele kan bevæge sig og at der kommer drivkraft i delene i motoren. Musklerne er det der gør at vi holder os oprejst, og kan bevæge os. Ligesom bilen ikke kan fungere uden motor, så kan vi faktisk heller ikke fungere iden vores muskler.

Håber det giver mening

[tazdiginez]

Så fik jeg lige kigget nærmere på det.

Jeg vil sige: ind/udsugning er næsen, da det svarer til ventilerne på en bil. Vi trækker vejret ind med næsen, hvor ventilerne i ind og udsugning suger luft ind.

Benzin er blodsukkeret, da ligesom i en bil er væsken der kører rundt i systemet, og som gør at vi kan bruge kroppen/bilen.

Hjertet er benzinpumpen, da det er hjertet der søger for at få "benzinen" rundt i kroppen. Ligesom benzinpumpen i bilen.

Fødderne er hjulene da det er dem der gør at vi kan komme fra a-b. Igen sammenlignet med bilen - hjulene gør at bilen kan komme fra et sted til et andet.

Musklerne/benmusklerne er så motoren. I bilen er motoren den der søger for at de andre dele kan bevæge sig og at der kommer drivkraft i delene i motoren. Musklerne er det der gør at vi holder os oprejst, og kan bevæge os. Ligesom bilen ikke kan fungere uden motor, så kan vi faktisk heller ikke fungere iden vores muskler.

Håber det giver mening

TAK!

Lige den sidste del (med at vi ikke kan fungere uden muskler) gav mig et flashback, til noget læren havde skrevet i vores materiale, så det er den her version han helt klart mener! :D 

[tazdiginez]

:lovebk

[MariaPiesen]

TAK!

Lige den sidste del (med at vi ikke kan fungere uden muskler) gav mig et flashback, til noget læren havde skrevet i vores materiale, så det er den her version han helt klart mener! :D

Det var godt at jeg kunne hjælpe :D og give flashbacks, så det gav mening :D

[tazdiginez]

HJÆÆÆÆLP (igen)

 

Jeg skal opdigte en historie udfra disse begreber: Iltoptagelse, Energi, Cellen, Hårkar, Kondition, fedme, madpyramide og Kondital

 

Jeg vedlægger historien jeg har skrevet i næste besvarelse, men dækker det?

Mangler jeg noget.., Der står ikke at jeg skal forklarer i detaljer..

Opgaven lyder:

 

5. Historien

Du skal nu digte en lille historie der handler om dig selv, i denne historie skal følgende begreber indgå. Begreberne skal i historien forklares med dine egne ord, så det giver mening. Historien skal være på ca. én sides omfang.

 

Begreberne der indgå i historien:

Iltoptagelse, Energi, Cellen, Hårkar, Kondition, fedme, madpyramide og Kondital 

[tazdiginez]

”Og så findes der hårkar – er der nogen som kan fortælle mig, hvad disse er?”

Jeg sidder og halvsover ind over bordet, alt imens læren bræger oppe ved tavlen. Klasseværelset har den karakteristiske lugt af støv og mættede teenagere, som ikke magter at få skovlet mere viden ind.

Spørgsmålet fra læren dør ud i det stille klasseværelse; Læreren sukker dybt – hun trækker vejret helt ned i bronkierne og fylder den store lungemuskel med luft. Man kan se hvordan hendes lunger fyldes godt op. Hendes bryst hæves og idet som hun puster ud, følger hele kroppen med. Hele hendes krop sænker sig sammen med udåndingen, og får hende til at se helt lille ud igen. - ”Hårkar er de allerfineste og tyndeste, små blodårer og kar vi har i vores krop. De er så små, at der kun kan komme et blodlegeme igennem ad gangen. Kan nogen fortælle mig, hvor i kroppen vi evt. kan finde disse hårkar?”

Igen fyldes rummet med stilhed – ikke én kigger op fra bordet. Så jeg gør noget der føles ret så modigt. Jeg hejser min hånd, ganske langsomt og forsigtigt. Imens mærker jeg hvordan min puls stiger, hvordan hjertet pumper blodet rundt i kroppen. Jeg mærker hvordan min frokost bliver bearbejdet i kroppen, at jeg får et kick af energi. Jeg siger til mig selv at det er adrenalin, fordi jeg gør noget som er totalt ude for normen. Jeg mærker mit hjerte nærmest hoppe ud af brystet på mig, jeg mærker at mine hænder bliver svedige og at min mund bliver tør. Min krop arbejder, det er helt sikkert. Den arbejder på det brændstof jeg har fyldt på den, og lige nu? Var det brændstof slet ikke godt nok. Jeg mærker en knude i maven, et sort hul, sult. Min krop kræver energi. Alt imens jeg mærker, hvordan min krop arbejder i hver enkelt celle der findes, så kigger min lærer mig direkte i øjnene, imens hun igennem lettelsens smil spørger: ”Ja, ved du hvor vi kan finde hårkar?”. Hendes ord føles som issyle der gennemborer mine ører, åh.. Hvorfor gjorde jeg det dog? Alle i klassen kigger op. De kigger på mig og jeg mærker, hvordan presset i mig stiger. Er det sved jeg mærker ved hårgrænsen?

- ”Hårkar.. ka..kan blandet andet f..f..findes inde i kr..kroppens muskler” svarer jeg stammende af nervøsitet.

Pludseligt synker hele min krop sammen. Jeg mærker at ALT den energi jeg brugte op til dette punkt, ligesom dør hen og får min krop til at synke sammen. Jeg SULTER. Min mave knurrer og min krop forlanger mad. Min mund er en ørken og mit hoved dunker en smule. Jeg tager noget vand fra min taske, alt imens læren stolt svarer mig: ”Det er helt korrekt. Det er blandet andet i vores muskler, at vi kan finde hårkar....”.

Min ører lukker af for resten. Jeg kigger ned i min bog.. Der står en masse omkring den rette kost og hvordan den forkerte slags mad kan medfører fedme og dårlig kondition og kondital.

Underligt nok, finder jeg det spændende læsning. Det er som om at billedet af madpyramiden drager min opmærksomhed. Jeg mærker sulten igen alt imens jeg læser om, hvordan kroppen faktisk allerede er på arbejde ved synet af mad. Ironisk ikke? Måske er det derfor at det er spændende læsning.

Jeg læser videre og finder ud af, at der er flere variationer af denne kostpyramide: den traditionelle og Walter Willests kostpyramide.

Forskellen på de to, er vist egentligt bare at der er kommet en del nyere forskning fra 1974 til nu. Forskning der viser at vi skal spise færre kulhydrater og alt muligt andet, som egentligt slet ikke interesserer mig. Jeg stiger på billederne af maden.. Hm... Det ville faktisk slet ikke gøre noget med en omgang pommes fritter lige nu. Det er egentligt et under, at jeg ikke er overvægtig. Ud fra ALT det information jeg læser på disse sider, kan jeg da se, at min kost er HELT forkert. Jeg fnyser lidt og smiler ved tanken om, hvor lidt det egentligt påvirker mig. Nu holder jeg mig jo heller ikke helt fra motionen.. Jeg forsøger jo at passe det ind i min hverdag – at træne altså. Det må da opveje lidt for alt det chokolade jeg kan konsumerer?

Hov, her står der noget om celler.. At det er vigtigt at spise godt og rigtigt, for at vi har energi og ”byggemateriale” til at opretholde og bygge nye celler. Hm.. Det må jeg nok sige...

Vores kroppe er jo nærmest små fabrikker, opbygget af små celler, hvor energien er deres løn.. Det hele er så småt begyndt at give en slags form for mening for mig: så hvis jeg spiser lorte-mad, så får mine celler og min krop, en lorteløn og skal arbejde dobbelt. Hvorimod, hvis jeg spiste godt, så giver cellerne og kroppen mig en bonus, i form af ekstra energi? Jaeh... Det lyder jo alt sammen meget godt! Vi er ihvertfald en masse unge herinde, der kunne bruge det.

Uden at have opdaget det, står min lærer nu foran mig. Jeg kigger op fra bogen, hvorefter hun spørger: ”Hvad er det der er så interessant, at du har svært ved at følge med i timen?” - imens sætningen rammer det stille klasselokale, vender læren bogen imod sig selv. Jeg observere hendes krops bevægelsesmønster. Iagttager hver muskels sammentrækning og udstrækning. Hun er stærk. Hun har garanteret en rigtig god kondi, jeg vil næsten vædde med, at hun kan løbe et marathon-løb. Hun ser rigtig sund ud. Meget fit, og med en glød over sig. Ikke lige som alle os lig-blege teenagere, som halvsover over bordet klokken 14.00 om eftermiddagen, fordi vi ikke kan spise rigtigt.

Læren læser lidt i min bog og rejser sig derefter: ”Nårh, kondition og kondital. Ja, det er også et spændende emne.. Klasse, jeg vil gerne ha' at i alle slår op på side 74!”

Åh NEJ, hvad har jeg dog gjort?!

- ”Er der nogen af jer herinde, som kan fortælle mig hvad kondition er?”

Hun kigger meget entusiastisk ud i rummet, hvorefter hendes blik lander på mig. Jeg synker lidt ned i stolen i et spinkelt håb om, at hun ikke vælger mig..

- ”Du sad og læste om det, måske du kan fortælle lidt?”

 

NEJ, nej, nej, nej, nej, nej!!! Det skete bare ikke, vel?

Igen mærker jeg kroppen arbejder. Jeg mærker hvordan pulsen stiger og min nervøsitet arbejder sig ud i alle kroge af min krop. Hvordan hjertet pumper alle mine blodbaner og årer fyldt med adrenalin og hvordan min krop nærmest bliver helt stiv.

 

- ”Kondition er ordet der omkredser ens puls – når man træner kondition, træner man hjerte-lunge kredsløbet for at styrke ens lungekapacitet og hjerterytme.” Efter sætningen har betrådt mine læber, synker jeg længere ned i stolen og mærker at hullet i maven nu er endnu større end før. Min krop mangler energi!

 

- ”Jaeh... Når man træner, vokser ens organer med. Det vil sige: at træner man sine kondital op med.. Løb som et eksempel, så har man større chance for at løbe længere og hurtigere fordi ens lunger kan fylde mere luft og hjertet kan følge med.”

Hvor er hun dog smuk, som hun står og tegner og fortæller ved tavlen. Hun står og gløder helt, kan jeg se. Hun nærmest tripper – hun vil virkeligt det her.

Jeg svarer igen med et: ”Hvordan måler man sin kondital?” Imens jeg kigger rundt i klasselokalet. Læren og jeg ping-ponger, vi leger. Det er vores snak den her. Det er OS der underviser – hvordan skete det lige?

 

- ”Man kan måle præcise kondital på et laboratorium, hvor de specialisere sig i den slags.

Ellers kan man faktisk lave sin egen lille.. ikke nær så præcise, test: Noget vi skal gøre NU. Så OP ad stolene folkens!”

Alle i klasselokalet vågner op fra deres grå dis.. A'hvad for noget? Skal vi rent faktisk LAVE noget? BEVÆGE os? Nogle protestere, men jeg kan mærke at jeg rent faktisk vil det her. Læren smiler til mig imens skramlen af borde og stole omringer os.

 

- ”Konditallet er det antal milliliter ilt du kan optage i minuttet pr. kilo af din kropsvægt. Det er egentligt ret simpelt. Vi kan dog ikke måle i præcise enheder, men vi kan gøre det, at vi måler lokalet op, så det kan Carsten, Peter og Ingelise lige gøre imens jeg forklarer færdigt.”

- ”I bogen her, kan i se en tabel – I skal løbe i 6 minutter, en omgang er..” Hun vender sig mod Peter og venter på svar: ”32 m.”

- ”Når i har løbet en omgang, har i løbet 32 m. I løber så 2 og 2, 6 minutter og så lægger vi tallene sammen efterfølgende..”

 

Læren starter et timerur og de første løber...

[Emilie]

Jeg synes, det er en rigtig fin historie :) godt fundet på. :D

[SaraLK]

Synes det er super-flot skrevet! ;) :super