Aldersforskel mellem søskende

[Pippi]

Nu har jeg siddet og kigget på emnerne her på forummet og er stadig i tvivl, hvor denne tråd hører hjemme...

Sagen er den, at jeg er gravid med barn nr.to og når det bliver født er der 19 mdr. mellem de to børn.

Er der nogle der har erfaringer med dette og kan fortælle mig om fordele og ulemper?

Nogen der har prøvet det og taler af erfaring?

Nogen der bevidst har valgt det og er gravid med nr.to?

Hvor langt er der mellem jeres børn og hvorfor?

[Camilla_krøier]

Nu er vi kun i gang med PB nr 1, men jeg tænker at det kommer mere an på børnene end på aldersforskellen... Der er 10 år! imellem mig og min søster (der er kun os to og vi har de samme forældre) men på mange punkter har vi et tættere forhold end mange af vores veninder har med deres søskende der ligger tæt på hinanden aldersmæssigt

[Guest NinjaMama]

Jeg har to piger med 16 måneders mellemrum - og det var helt bevidst at vi fik dem så tæt på hinanden :)

Det er FANTASTISK at have børn med så lille aldersforskel! Det er benhårdt de første måneder, virkelig... På en måde man slet ikke kan forestille sig før man selv står i det.. Men det bliver hurtigt nemmere! Nu er lillesøster 5 måneder og storesøster er 21 måneder, og alt kører på skinner :)

Lillesøster er SÅ vild med storesøster, og lyser op i kæmpe smil og hviner af fryd når hun ligger på gulvet og følger med i at storesøster leger, og når lillesøster græder kommer storesøster løbende for at give sut og trøste...

I starten går alting op i timing.. Alting tager så lang tid med en lille nyfødt. F.eks måtte jeg stå op og vække lillesøster 1 time før storesøster skulle vækkes, for at jeg kunne være sikker på at nå det hele inden storesøster skulle afleveres i dagpleje.

Når storesøster skulle hentes fra dagpleje skulle jeg begynde at gøre klar 1,5 time før. Lillesøster tog ca 30-40 minutter om at spise og bøvse, så skulle hun snakkes lidt med, have ren ble og have overtøj på og i autostolen.. Der skal meget lidt til for at vælte læsset i starten.. Men så snart baby er lidt større og der går længere tid imellem måltiderne så bliver det nemmere :)

Vi har haft stor glæde at at have en søskende klapvogn. Der er en lift i den ene side og klapvognsdel i den anden side.. I sommers gik jeg altid hen og hentede storesøster i klapvognen, og så faldt begge unger i søvn på vej hjem. Så kunne jeg lige få klaret lidt praktiske ting inden en af dem vågnede. Nu hvor det er blevet koldt og ofte regner afleverer/henter jeg i bil. Især ved afleveringer har storesøster brug for at have mor for sig selv, uden lillesøster er med inde. Storesøster blev forvirret og ked af det, når vi skulle gå og hun ville have ay lillesøster skulle blive hos hende. Så nu ligger jeg en babyalarm hos lillesøster i bilen, og går alene ind med storesøster.

Kravlegård er IMO et must med to så små børn! Storesøster/bror er for lille til helt at kunne forstå hvordan man skal være overfor en lille baby, og du får brug for et sted hvor baby kan være mens du skal ordne praktiske ting, uden at du behøver at være nervøs for om storesøster/bror falder over baby eller prikker ham/hende i øjnene :)

Håber du kan bruge mit svar :)

[Pippi]

Tak for begge svar :-)

NinjaMama, dit svar gjorde mig straks mere rolig. Men har du aldrig haft dårlig samvittighed overfor din ældste datter og følt at du "svigtede" hende ved også at skulle koncentrere dig om den lille ny? Jeg synes jo, at min lille pige ikke er særlig stor og så skal hun være storesøster?! Det er ikke til at forstå helt, men tænker det bliver nemmere som graviditeten skrider frem.

[Guest NinjaMama]

Årh jo, jeg havde meget dårlig samvittighed :( især fordi at storesøster var MEGET syg de første 2 uger efter lillesøster kom.

Da lillesøster var 2 døgn gammel måtte storesøster og far akut med ambulance, og var indlagt i et døgn uden mig. Det var uden sammenligning det værste jeg nogensinde har prøvet. Jeg har stadig kul sort samvittighed over at jeg ikke kunne være der for min guldklump, da hun havde allermest brug for mig. Men jeg kunne ikke tage væk fra lille nyfødt amme-baby, og storesøster var klart bedre tjent med koncentreret far-tid.

Men sådan generelt så forsvandt den dårlige samvittighed ret hurtigt. Jeg sørgede for at far også fik en stor del af pasningen af lillesøster, så jeg kunne koncentrere mig om storesøster.

Storesøster reagerede stortset ikke på at lillesøster kom, og det gjorde der også lettere at give slip på den dårlige samvittighed.

Nu er vi alle så vant til at lillesøster er her, og nu er det faktisk mest dårlig samvittighed overfor lillesøster der rammer os. Hun får aldrig alt den tid og opmærksomhed, som vi kunne give storesøster. Men sådan er det nok altid med nr. 2 barn, uanset hvor stor aldersforskel der er :)