Indtil videre intet held og nu underlivssmerter...

[Månebarn]

Hej alle skønne kvinder,

 

 

Jeg har det sidste halve års tid været "undercover" herinde, har læst stortset alle tråde, men det her er mit første indlæg. Jeg er nok ikke den bedste til at få skrevet på alle de tråde jeg følger og finder interessante, men i skal vide at jeg nyder at følge jeres indlæg og tanker, og glæder mig med jer hver gang der er en positiv test, samt føler jeres frustrationer når det ikke lykkes.

 

 

Nu er jeg så endelig nået dertil hvor jeg ikke kan afholde mig fra at skrive længere. Mine tanker og frustrationer er ikke noget jeg kan eller vil dele med min tætte omgangs-kreds, da det er et meget ømfindigt og privat område for mig. Men herinde føler jeg godt jeg kan åbne mig lidt op :)

 

 

Min mand og jeg har forsøgt at blive gravide det sidste halve års tid uden held. De første par gange generede det mig ikke, man ved jo umiddelbart godt at det kan tage nogle forsøg, men nu begynder nervøsiteten at melde sig. Jeg har derfor investeret i ægløsnings-tests, og er spændt på at se hvad de vil vise i næste cyklus.

 

Nu er jeg imidlertid begyndt at have smerter i den ene side af mit underliv, smerter der sidder cirka hvor man vil forvente at æggestokken sidder... Smerterne begyndte for nogle måneder siden men er tiltagende blevet værre, og stråler nu ud i det ene ben. Det gør selvfølgelig at jeg bliver mere bekymret for, om jeg skulle have en vandcyste eller andet der sidder og driller. Så jeg ringer selvfølgelig for at bestille tid hos lægen, som så kan oplyse mig om, at jeg tidligst kan komme til sidst i oktober!  :blink  Er det bare mig, eller er det helt hen i vejret at man skal vente over 3 uger på at komme til læge?!

 

 

Så lige nu sidder jeg bare tilbage og er ked over at det endnu ikke er lykkedes os at få en bebs på krogen, i smerter, og dybt frustreret over at man ikke engang kan forvente hjælp i det danske sundhedssystem!  :wacko

 

 

Havde vidst lidt behov for at brokke mig lidt, tak fordi der er plads og rummelighed herinde til, at man også kan have en dag hvor man bare har lyst til at råbe MÅS til hele verden  :numse  

 

 

Hvis der er andre der har behov for at komme af med lidt frustrationer, så brug endelig tråden her, så kan vi samle al galden ét sted  :gal

 

 

[Alura]

Hej Månebarn.

 

Bliver lidt i tvivl om hvorvidt det egentlig er på sin plads at sige "velkommen til", når du nu har været her et stykke tid, men hjerteligt goddag i hvert fald :) Og brok er helt ok; ind i mellem skal man bare have luft for det og det er kun sundt. Jeg kan så levende sætte mig ind det med, at man ikke har én eneste i sin omgangskreds, som man rigtig kan dele sine tanker med, det var også det der førte mig denne vej.

 

Og jo, jeg synes at tre uger er længe, hvis det er smerter der har stået på i månedsvis. Jeg skal dog ikke kunne udtale mig om hvorvidt det er standarden i det danske sundhedssystem. Jeg har ikke brugt min danske læge i årevis (dårlig personkemi, dårlig beliggenhed og har ikke fået taget mig sammen til at skifte), men kan i hvert fald fortælle at jeg har haft en mindst lige så absurd oplevelse ved min læge her i Sverige. 

Først havde jeg en, som jeg slet ikke kunne få bestilt en tid hos, fordi de var helt umulige at komme i kontakt med (prøvede over telefonen i flere uger). Da jeg endelig troppede op derinde for at bestille tid personligt, fik jeg blot den besked af sekretæren, at det var sandelig ikke noget hun stod for. Øhh, nå? :blink

 

Det resulterede i at jeg skiftede læge. Der var jeg så inde i november 2013 med en halsinfektion og forsøgte i samme ombæring at bestille en tid, til at få klarlagt om jeg enten led af jernmangel, diabetes 2, havde for lavt stofskifte eller lignende, da jeg altid var usandsynligt træt og ingen energi havde (vi taler som i: kunne stå op efter 10 timers søvn og kunne allerede efter 1½-2 timer være så udmattet at jeg måtte gå i seng igen). Fik at vide at alle deres læger var syge(!) lige nu og at det absolut ikke kunne blive før tidligst i det nye år. Igen tænkte jeg bare: "Nå? - men så venter jeg da!" Det gjorde jeg så længe at jeg til sidst opgav. Fik så et brev fra dem midt i juli i år, hvor der stod at jeg havde fået en tid den 1. september. Ikke mindre end ni måneder efter at jeg bad om en tid :prik

 

Det værste af det hele? Jeg kom hjem fra arbejde den morgen og var bare fuldstændig kvæstet, da det havde været en meget lang nat. Skulle lige sove et par timer inden jeg skulle op til lægen og fandeme om jeg så ikke sov fra vækkeuret (hvilket jeg normalt aldrig gør) og først vågnede igen tre kvarter efter at jeg skulle have været der. Er nu nået til den konklusion, at det nok bare ikke var "meant to be".

Det er muligt at det havde hjulpet, hvis jeg selv havde været mere insisterende, men jeg er normalt absolut ikke typen, der render min læge på dørene. Og ligefrem at tigge om en tid, det kommer jeg nok aldrig til, med mindre jeg er lige ved at stille træskoene.

 

Nå, så fik jeg også lige luftet lidt brok over det ;)

 

Jeg håber at du snart får noget afklaring på hvad det er du føler. Hvis det bliver værre i mellemtiden, så må du forlange en akut tid. Alternativt troppe op dernede en dag hvis du har tid og sige: "Jeg sidder her og venter lige til han/hun har tid til at klemme mig ind". Man er lidt sværere at afvise på dørtrinnet end i telefonen som regel.

 

Og så håber jeg selvfølgelig også, at du og din mand snart må have held med projektet og at der er to streger på vej til jer i nær fremtid. 

 

 

De bedste hilsener

Alura (der måtte hedde sådan, fordi "Månebarn" allerede var optaget :P)

[Rose90]

Øv hvor er det dårligt :( Synes du skal insistere på en tidligere tid - selvfølgelig har de huller før, de mener nok bare ikke at det er noget som haster ..

Smerterne kan også komme fra dine tarme. Jeg får ret så slemme jag der hvor venstre æggestok er, men min læge var sikker på at det er tarmen som er irriteret fra tid til anden.. Det fandt jeg stor ro i - man kan blive ret så bekymret :/

Held og lykke med det!

[mnl]

Kan du ikke fortælle dem at det haster? Min læge har ca. 2 ugers ventetid når det ikke er noget som haster.. det kan være at det er det samme med din læge.

[Sparklinrock]

Velkommen til :) :)

 

Generelt har de praktiserende læger to 'tider'. Den ene hedder akuttid, og sådanne tider tildeles dem har brug for dem - ofte samme dag. Den anden type tid tildeles til dem, der godt kan vente lidt - og her kan man nemt vente op til en måned (fordi de holder X antal tider ledige hver dag til dem, der ikke kan vente).

 

Om du har brug en akuttid eller ej, kan jeg slet ikke vurdere. Men hvis du ikke kan holde smerterne ud, så synes jeg, at du skal gøre opmærksom på det. I det tilfælde, er det godt at kende termene - de ved, at det haster, hvis du ringer og siger, 'jeg skal have en akuttid'.

 

Held of lykke - håber du snart får en afklaring, og at i snart har gevinst på babyfronten :goodluck

[Månebarn]

Hej Månebarn.

 

Bliver lidt i tvivl om hvorvidt det egentlig er på sin plads at sige "velkommen til", når du nu har været her et stykke tid, men hjerteligt goddag i hvert fald :) Og brok er helt ok; ind i mellem skal man bare have luft for det og det er kun sundt. Jeg kan så levende sætte mig ind det med, at man ikke har én eneste i sin omgangskreds, som man rigtig kan dele sine tanker med, det var også det der førte mig denne vej.

 

Og jo, jeg synes at tre uger er længe, hvis det er smerter der har stået på i månedsvis. Jeg skal dog ikke kunne udtale mig om hvorvidt det er standarden i det danske sundhedssystem. Jeg har ikke brugt min danske læge i årevis (dårlig personkemi, dårlig beliggenhed og har ikke fået taget mig sammen til at skifte), men kan i hvert fald fortælle at jeg har haft en mindst lige så absurd oplevelse ved min læge her i Sverige. 

Først havde jeg en, som jeg slet ikke kunne få bestilt en tid hos, fordi de var helt umulige at komme i kontakt med (prøvede over telefonen i flere uger). Da jeg endelig troppede op derinde for at bestille tid personligt, fik jeg blot den besked af sekretæren, at det var sandelig ikke noget hun stod for. Øhh, nå? :blink

 

Det resulterede i at jeg skiftede læge. Der var jeg så inde i november 2013 med en halsinfektion og forsøgte i samme ombæring at bestille en tid, til at få klarlagt om jeg enten led af jernmangel, diabetes 2, havde for lavt stofskifte eller lignende, da jeg altid var usandsynligt træt og ingen energi havde (vi taler som i: kunne stå op efter 10 timers søvn og kunne allerede efter 1½-2 timer være så udmattet at jeg måtte gå i seng igen). Fik at vide at alle deres læger var syge(!) lige nu og at det absolut ikke kunne blive før tidligst i det nye år. Igen tænkte jeg bare: "Nå? - men så venter jeg da!" Det gjorde jeg så længe at jeg til sidst opgav. Fik så et brev fra dem midt i juli i år, hvor der stod at jeg havde fået en tid den 1. september. Ikke mindre end ni måneder efter at jeg bad om en tid :prik

 

Det værste af det hele? Jeg kom hjem fra arbejde den morgen og var bare fuldstændig kvæstet, da det havde været en meget lang nat. Skulle lige sove et par timer inden jeg skulle op til lægen og fandeme om jeg så ikke sov fra vækkeuret (hvilket jeg normalt aldrig gør) og først vågnede igen tre kvarter efter at jeg skulle have været der. Er nu nået til den konklusion, at det nok bare ikke var "meant to be".

Det er muligt at det havde hjulpet, hvis jeg selv havde været mere insisterende, men jeg er normalt absolut ikke typen, der render min læge på dørene. Og ligefrem at tigge om en tid, det kommer jeg nok aldrig til, med mindre jeg er lige ved at stille træskoene.

 

Nå, så fik jeg også lige luftet lidt brok over det ;)

 

Jeg håber at du snart får noget afklaring på hvad det er du føler. Hvis det bliver værre i mellemtiden, så må du forlange en akut tid. Alternativt troppe op dernede en dag hvis du har tid og sige: "Jeg sidder her og venter lige til han/hun har tid til at klemme mig ind". Man er lidt sværere at afvise på dørtrinnet end i telefonen som regel.

 

Og så håber jeg selvfølgelig også, at du og din mand snart må have held med projektet og at der er to streger på vej til jer i nær fremtid. 

 

 

De bedste hilsener

Alura (der måtte hedde sådan, fordi "Månebarn" allerede var optaget :P)

 

 

 

Puha, sikke en omgang du har været igennem! Det er da godt nok også under al kritik, så slemt har jeg dog endnu aldrig oplevet de danske læger være ;)

 

Jeg har haft overvejet om jeg skulle insistere på en akut-tid, men er ikke særlig god til det der med at insistere, med mindre det virkelig er totalt uudholdeligt. Og jeg er åbenbart relativt god til at håndtere smerte, da jeg havde blindtarmsbetændelse gik jeg 10 kilometer igennem en mark og plukkede flyvehavre med min daværende svigerfamilie, under 24 timer senere var jeg under kniven med en tarm der var meget tæt på at springe... 

 

Jeg tror jeg vil give det et par dage nu her og se hvordan det føles, hvis det bliver ved med at blive værre så må jeg tage mig sammen og ringe og insistere på en akut-tid!

 

Tak for jeres søde svar, både rart at høre at man ikke er den eneste der har bøvl med at komme igennem sundhedssystemet, og også bare rart at få lov at lufte lidt af for frustrationen  :P