Hvordan kommer man igennem DET?

[Guest]

Jeg starter lige med at sige st det IKKE er vendt med Anders og når jeg får taget mig sammen til det er han 100% sikkert den mest forstående mand i verden!

Nå men nu her efter alt det her MA som har været ret traumatisk for mig både på det følelsesmæssigt plan og på det fysiske. Vil ikke gå i detaljer her, det er i en anden tråd. Men jeg er simpelthen blevet bange for at have sex :( får kvalme ved tanken og fysisk ubehag!

Alt Down there minder mig om tab, om blod, om sorg, om fysisk ubehag, om mere blod, om smerte, om helvedes natten, om det barn der aldrig blev... Jeg kan SLET ikke forlige mig med tanken om intimitet.

Nogen gode råd? Nogen der har prøvet det?

Vi er ikke i nærheden af at gøre noget på den front (heldigvis) men tror ikke ligefrem problemet bliver mindre jo længere tid jeg går med det.

[Barbamama]

Aner det ikke, men kram skal du have :kram

Mit bedste bud ville være ske og intimitet uden at det bliver sex, altså bare at ligge i ske og sådan noget. Men hvis du har en fornemmelse af at det ikke bliver mindre med tiden, så duer det måske ikke :unsure

Måske lægen eller en psykolog kan tilbyde noget?

[Guest]

Jeg oplevede det slet ikke så slemt, men der gik faktisk ret lang tid før vi havde sex igen efter min MA... Tror der gik 6 uger eller sådan fordi jeg blev ved med at bløde - og seriøst bare ikke havde lyst eller kunne forholde mig til det.

Da vi endelig gjorde det - så helt ærligt... så var der ingen lyst, og det var ikke noget jeg nød - jeg gjorde det fordi jeg var ved at blive idiot af min mand som var mut og tyk bag ørene... Men det ligesom at bryde den barriere, det var løsningen for mig.

Men jeg tænker du skal mærke efter i dig selv, om det er noget som 'bare' kræver tid, eller om du har behov for noget reelt hjælp i forhold til det. Og så synes jeg faktisk du skal snakke med A. Det kan godt være han ikke forstår det, og det vil være svært for ham, men så ved han hvor han står, og behøver ikke blive konstant skuffet og føle sig afvist

Og så skal du have en bunke :kram :kram :kram

Jeg er nu ret sikker på at nok skal forstå det, grunden til at vi ikke har snakket om det er bare at vi ikke har haft muligheden endnu! Det er først i dag at det fylder sådan for alvor (men alt fylder sådan for alvor i dag) så han går i uvidenhed. Jeg syntes jo heller ikke det bare lige skal slynges ud midt i at han ser en fodboldkamp men mere når vi lige ser hinanden i øjnene.

Vi har gået i 6 mdr stort set uden sex før uden det har ødelagt noget, første gang pga adskillelse, anden gang pga graviditet og fødsel og der var det nok nærmere 8 mdr. Det har ikke været et større problem "bare" et bump på vejen.

Jeg tror også at "bide tænderne sammen" kan være en løsning, men det skal ikke gøre det være så jeg har brug for forståelse fra hans side - hvilket jeg HELT sikkert får!

[Guest]

Aner det ikke, men kram skal du have :kram

Mit bedste bud ville være ske og intimitet uden at det bliver sex, altså bare at ligge i ske og sådan noget. Men hvis du har en fornemmelse af at det ikke bliver mindre med tiden, så duer det måske ikke :unsure

Måske lægen eller en psykolog kan tilbyde noget?

Det er først i dag det fylder for mig og jeg har slet ikke snakket med Anders om det endnu, vil bare gerne igennem det uden det BLIVER et større problem der kræver hjælp. At ligge i ske er faktisk en god indgangsvinkel, det gør vi jo nu bare med tøj på, om natten lidt mindre tøj men stadig tøj imellem os. Vi kunne jo starte der ved at tage mere og mere tøj af. Kys og kram er jeg også HELT ok med. Det er "inden for trussen" regionen der er et problem :unsure

[Girl Next Door]

Har ikke nogle gode råd men vil ikke smutte uden at give et kram :kram

[Guest]

Nu har jeg kort snakket med Anders om det! Han krammede og sagde at DET finder vi ud af! Jeg sagde at det blev NØD til at blive på hans initiativ og at jeg måske måtte stoppe det - og som jeg regnede med tog han det som det mest naturlige i verden.

Han vil gerne kramme og kysse noget mere, ligge i ske og nusse! ("Som om det er noget dårligt :rolleyes ") Han sagde at jeg virkelig ikke skal tænke på ham, bare på mig! Så krammede han mig og kyssede mig i panden.

Så nu er jeg bare lettet!

[Girl Next Door]

Ej hvor skønt! :glad

[MariaPiesen]

Elsker bare af Anders er så forstående overfor dig. Du har virkelig verdens bedste mand

[Barbamama]

Hvor er det dejligt at læse, at Anders er så god :biglove

[Guest]

Nu har jeg kort snakket med Anders om det! Han krammede og sagde at DET finder vi ud af! Jeg sagde at det blev NØD til at blive på hans initiativ og at jeg måske måtte stoppe det - og som jeg regnede med tog han det som det mest naturlige i verden.

Han vil gerne kramme og kysse noget mere, ligge i ske og nusse! ("Som om det er noget dårligt :rolleyes ") Han sagde at jeg virkelig ikke skal tænke på ham, bare på mig! Så krammede han mig og kyssede mig i panden.

Så nu er jeg bare lettet!

 

God mand :glad

[Forunderligt]

Du har en dejlig mand og I skal nok finde ud af det.

 

Vil lige sige, sådan nogle voldsomme følelsesmæssige og fysiske oplevelser kan godt "sætte sig i kroppen" - men det kan overkommes. Selv om jeg havde en fantastisk god (men voldsomt hurtig og meget smertefuld) fødsel sidste gang, så havde jeg det faktisk netop sådan, at jeg var smask forelsket i min kæreste lige efter, men sex?!? Jeg tudbrølede første gang vi havde sex, det kom virkelig bag på mig, men min krop reagerede bare på berøring "der" - og heldigvis reagerede min kæreste med al den kærlighed jeg havde brug for, til jeg faldt ned igen.

 

Måske I kan overdrive det med "bare" kys og kram i et stykke tid, til du føler dig klar.