Nica

Natteangst

6 indlæg i dette emne

Vores dreng på knap 2 sover ufattelig dårligt,, særligt om natten. Men også om dagen.

Der kan være mange aspekter i det, da han har haft en hård start på livet.

Vi hænger i laser herhjemme. Hverken vores dreng eller os får sovet. Det er den ondeste spiral vi er havnet i.

Nogle nætter vågner han bare og græder og er forholdvis let at trøste. Det skal siges at han har et ekstremt kontakt behov og han er dertil særlig sensitiv.

Nogle nætter, som i nat for eksempel, vågner han efter nogle timers ganske udemærket søvn. Han kan ikke beroliges og han begynder at skrige. Det bliver højere og højere. Han fakter med arme og ben, kaster sig rundt i sengen og virker "hysterisk". Det ved jeg at han ikke er, men det kan lyde sådan.

Jeg kan ikke trøste ham i sengen (han ligger ved siden af os i sin seng) tager ham op, men han reagerer så voldsomt. Øjnene er åbne og han kigger tusind steder. Han skriger efter moar. Og jeg sidder jo med ham.. Han er slet ikke til at komme i kontakt med. Han kaster sig rundt i mine arme, og han er svær at holde. Jeg vælger at tage ham med i køkkenet for at give ham vand. Og først derefter bliver der kontak og han kan langsomt falde "ned" igen.

Vi har en del af disse nætter.. Det kan strække sig fra ganske få minutter flere gange om natten.. Andre gange af længere og mere intense perioder.

Min tanke er at det er natteangst.. Og hvordan hjælper jeg ham igennem.

Vi er så tyndslidte.. Så jeg vil jo ønske at finde en holdbar løsning..

Så kære kloge mødre, har I nogle gode råd?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Ronja har også haft perioder med natteangst og det bedste vi kunne gøre var faktisk ikke at røre hende og især ikke tage hende op. Det er super hårdt ikke at kunne trøste men det blev værre hvis vi gjorde det. Vi sørgede for at være i nærheden og passe på hende. Evt sige shhh så han ved I er der.

Det er mega hårdt og har desværre ikke super mange råd. Prøv evt at Google night terror. :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Lige før Zoey blev 2 havde hun også natteangst. Her hjalp det også at jeg intet gjorde. Sad ved siden af og somme tider sang jeg meget lavt også. Det var vigtigt med ingen hurtige bevægelser eller lyde. Det endte faktisk med vi pillede siden af tremmesengen og efter det blev søvnen markant bedre. Nu 2 år ( april ) sover hun igennem 3 ud af 4 nætter. Det er også efter 2 år med max 2 timers sammenhængende søvn. Zoey er signalstærk :-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak piger.

Når han så panisk skriger på at blive taget op, hvilket han gør, Then What..? Mit moderhjerte skriger på at tage ham op.. Men gør det, det værre?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvis han skriger på at blive taget op og virker kontaktbar så ville jeg gøre det. Hvis han virker som om han sover og ukontaktbar ville jeg ikke. Det er svært at vurdere når man ikke er der. Vi prøvede hos frem og nogen gange ramte vi rigtigt andre gange forkert.

Et meget blandet svar men jeg tror det er jer der bedst kan vurdere det når I står i situationen :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Der er nemlig forskel, så de dage hvor det går "lettest" om man vil, så kan jeg hviske og ae ham til ro selvom han skriger og fægter. De dage hvor jeg ikke "rammer" rigtig skriger han på at komme op, selvom han ikke er kontaktbar..

Vi forsøger igen i nat... Og krydser for at det bliver en af de roligere....

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER