Kan ikke få tankerne væk..

[BabyW]

Vi mistede vores lille søn i uge 18, og forsøger nu ugen at lave et lille liv. (Vi mistede 27 marts)

 

Jeg er SÅ "besat" af det.. Jegv tænker på det hver dag, læser om bedst mulige ting for at det går hurtigere osv osv..

 

Hvordan slapper man lidt af omkring det??

 

Har 3 lækre børn, som ikke har været planlagte (Det var Willum heller ikke).

 

Åh, jeg er et monster  :help

[me2]

Hvor gør det mig ondt :-( Min dybeste medfølelse til dig - knus!

Jeg har selv mistet i 10. Uge, og det var et mareridt. Jeg var i chok og dyb sorg - jeg var helt nede. Jeg troede aldrig, at jeg ville blive glad igen :-( Jeg kan godt huske at jeg også var besat - min krop og sind skreg efter at være gravid - det var så forfærdeligt. Jeg læste om alt hvad jeg kunne gøre for at blive hurtig gravid, og det fyldte alt!

Det der hjalp mig videre, var, at skrive om alle mine tanker - og hele forløbet jeg var igennem. Jeg fik sat ord på det, og bearbejdet processen. Jeg har gemt brevet, og fået det hele lagret et godt sted i mit hjerte og sind.

Det jeg vil sige er, at jeg den første tid var i følelsernes vold. Jeg følte alt, og det var skræmmende og afmægtigt. Efter noget tid, begyndte jeg at mærke håbet. Håbet for igen at blive gravid - og fuldføre en graviditet. Håbet fik mig til at smile, og underligt som det måske lyder, at tilgive mig selv og "lille".

Ønsket om en graviditet var stadig strærkt, men jeg følte mig ikke (så) presset mere.

Træk vejret dybt i maven, og forsøg at rumme alle dine følelser. Du vil aldrig glemme, men på et tidspunkt fylder det mindre - og det føles rigtigt.

Jeg ønsker dig alt det bedste, og sender tanker din vej. Hvis du vil vide mere, vil jeg meget gerne fortælle.

- Nygravid ( og hamrende nervøs )

[TiaK]

Jeg har ikke nogle gode råd, men vil ikke forlade tråden uden et kram :kram2

 

Jeg har selv prøvet at miste inden NF, det er hårdt nok - men at miste efter NF-scanningen, hvor man jo som oftest føler sig ok sikker på at graviditeten holder, det kan jeg kun gisne om hvordan føles.

 

Giv dig selv lov til at være ked af det :kiss

[Tinakp]

Hvor gør det mig ondt :-( Min dybeste medfølelse til dig - knus!

Jeg har selv mistet i 10. Uge, og det var et mareridt. Jeg var i chok og dyb sorg - jeg var helt nede. Jeg troede aldrig, at jeg ville blive glad igen :-( Jeg kan godt huske at jeg også var besat - min krop og sind skreg efter at være gravid - det var så forfærdeligt. Jeg læste om alt hvad jeg kunne gøre for at blive hurtig gravid, og det fyldte alt!

Det der hjalp mig videre, var, at skrive om alle mine tanker - og hele forløbet jeg var igennem. Jeg fik sat ord på det, og bearbejdet processen. Jeg har gemt brevet, og fået det hele lagret et godt sted i mit hjerte og sind.

Det jeg vil sige er, at jeg den første tid var i følelsernes vold. Jeg følte alt, og det var skræmmende og afmægtigt. Efter noget tid, begyndte jeg at mærke håbet. Håbet for igen at blive gravid - og fuldføre en graviditet. Håbet fik mig til at smile, og underligt som det måske lyder, at tilgive mig selv og "lille".

Ønsket om en graviditet var stadig strærkt, men jeg følte mig ikke (så) presset mere.

Træk vejret dybt i maven, og forsøg at rumme alle dine følelser. Du vil aldrig glemme, men på et tidspunkt fylder det mindre - og det føles rigtigt.

Jeg ønsker dig alt det bedste, og sender tanker din vej. Hvis du vil vide mere, vil jeg meget gerne fortælle.

- Nygravid ( og hamrende nervøs )

Puha sidder med tårer i øjnene over det du skriver her... Det er smukt skrevet - og det ku jeg godt have brugt da jeg selv mistede ...

Så mon ikke også trådstarter kan?

Jeg ville egentlig bare give dig et kram med på vejen - og håber at du snart får lov at være gravid igen!babyW