Familie på godt og ondt

[Hvorforikke]

Åh må lige have lidt luft...

Vi bor langt fra min svigerfamilie, og dog, 2 1/2 time er vel ikke den anden ende af verden.

Mine forældre døde for 7 år siden. Så mine 3 unger ved ikke hvad en mormor og morfar er.

Den store på knap 6 ved godt hvad farmor er, ved ik om de 2 mindste kan huske hende, det er 10 mdr siden vi har set dem.

Da den store blev født snakkede vi ikke med min mands forældre. Der var flere ting i det...

Det sidste 1 1/2 år har været lidt op ad bakke.

Min mand er uvenner med sin søster, en konflikt de er lige gode om, men også en konflikt som ik bliver løst...

Men det har gjort farmor ikke interessere sig for det her hus mere...

Min mand kom til skade sidste sommer, weekenden op til vores sommerferie. Han fik foden i plæneklipperen og mistede nogle tæer. Jeg ringede pænt til farmor, som trak lidt på skulderene... Ikke noget med at tilbyde at komme ( måske at hjælpe lidt med de små ) efter 14 dage gik der betændelse i foden og han røg på sygehuset,

Så jeg stod med 3 små børn og en mand på sygehuset, MEN jeg er ikke sur eller noget... Det er bare et eksempel.

Flere øv ting er sket , hvor man måske kunne haft tilbudt lidt. Det havde min mor gjort og jeg ved jeg gør det om 25 år også...

Sidste år til gymnastik opvisningen brændte farmor vores "store" pige af. Hun lovede at komme næste år. Det er på søndag men hun kommer ikke...

Vi var ved farmor på hendes 5 års fødselsdag , men farmor skulle drikke eftermiddagskaffe med en arbejds bekendt..

Til jul havde de glemt at købe julegaver til vores børn... Også os men det er jeg S#### ligeglad med.

Jeg har det sidste år forsøgt at holde noget der ligner om kontakt, for mine ungers skyld, men det er bare min kamp.

Min mand er skuffet og stædig...

Farmor er sur over et eller andet, sikkert noget som slet ikke er blevet sagt...

Status er pt ingen kontakt siden 6/1.

Det fylder en del i mit hovede, for det er det eneste bedsteforældre mine børn har, og dog hvad er det de HAR ?

Har spurgt min mand et par gange om han ikke godt ville ringe men det vil han ikke...

Så jeg gjorde det i eftermiddag men ingen tog telefonen... De har heller ikke ringet tilbage..

Jeg er bare ikke god til sådan noget her..

Jeg får ond i maven over det, drømmer om det om natten osv.

Jeg ved godt der er mange familier som ikke rigtigt fungere, men hvorfor skal det være min ( mine børns )

:-(

[Hvorforikke]

Jeg er ikke neutralt i forhold til den konflikt der er mellem bror og søster

Men nogle gange kan forældre fremavle ( lød lidt grimt) 2 kamp haner, det er ikke optimalt.. Og det er nok lidt problemet her..

Hvem der har skyld i det, jeg er ligeglad som helt i mit hjerte...

Men at farmor er ligeglad, det kan jeg ikke rumme ...

[Guest]

Åh, hvor må det være hårdt. Men det må være din mand, der gør noget, hvis der skal ændres på tingene, tror jeg. Jeg tænker lidt på, om det kunne være en idé for jer med en reservebedste? 

[TiaK]

Hvad synes du om din svigerfamilie? Altså når i endelig har kontakt, er det så hyggeligt og rart, eller er det pligtbesøg og "hvornår kan vi tillade os at gå"-agtigt?

 

Jeg tænker, at hvis du er den eneste der er interesseret i at opretholde en kontakt, så er der ingen, der får noget godt ud af det. Det skal komme fra din mand og din farmor ellers bliver det aldrig godt. Og ingen bedsteforældre er måske bedre end dårlige bedsteforældre?

Jeg kan godt forstå dit behov for at give dine børn en dejlig barndom, hvilket for de fleste indeholder glade bedsteforældre. :kram2