Frygten for at fejle..

[Guest Debora]

Hej :balloons

Jeg er ny herinde og har brug for at åbne op for mine tanker omkring PB :)

Min mand og jeg har længe talt om PB, og vi er da også enige om at vi skal igang, men vi kan ikke blive enige om hvornår.. Det er nok mest mig (!), der udskyder PB, jeg har en masse (dårlige) undskyldninger for at udsætte det, ene og alene af den grund at jeg er hunderæd! :wacko Hvad nu, hvis jeg fejler som mor? Hvordan kan jeg forberede mig på alt det, der venter? Ingen kan være 100% forberedt, men det strider virkelig imod mit behov for kontrol! Jeg her ikke selv haft en særlig velfungerende familie og barndom, og det fylder meget efterhånden.. Er moderinstinktet virkelig så dybt i en, at det er muligt at bryde den sociale arv og være en god mor/familie, på trods af en barndom med evige svigt? Åh, hvor jeg dog håber og beder til at det forholder sig sådan! - jeg ved, at min mand og jeg vil gøre alt, hvad vi kan for at skænke vores fremtidige barn en god barndom, og et stærkt familiebånd, men frygten for ikke at være god nok fylder meget..

Det lyder måske ret rodet, men så stemmer det da overens med følelserne indeni mig :)

Er der andre, som har/har haft lignende tanker inden PB?

Mvh.

Mulle85

[ki schou]

Vil bare sige velkommen og så tilføje, at det at du gør dig så mange tanker omkring at bryde den kedelige arv, som du selv er vokset op under netop viser, at du virkelig har planer om at bryde den arv, for ellers ville du være ligeglad.

Så JA jeg er sikker på at du bliver en god mor også selvom du ikke er 100% forberedt, for som du siger så er man aldrig det, men du kommer til at vokse med opgaven.

Så held og lykke og endnu engang velkommen til vores skønne forum :)

[Guest]

Du kan godt blive en god mor, selvom du ikke selv har haft det og har oplevet svigt. Jeg tror ikke alle er født med moderinstinkt og det er da heller ikke alle der er lige gode, men din opmærksomhed på et evt. problem tror jeg er et stort skridt i retningen af at du vil være en god og opmærksom mor :)

Min mor har haft en barndom med mange svigt, men hun har været opmærksom og har været en god mor. Så ja, det kan lade sig gøre.

Jeg har aldrig selv været bange for at blive mor, og så alligevel. På barselsgangen da min søn var et par timer, der var det overvældende og jeg så på ham og tænkte puha, nu har vi ansvar for dig lille væsen, kan vi det. Det kunne/kan vi og da hans lillesøster blev født havde jeg det slet ikke sådan, der vidste vi hvad det var.

Har du talt med din mand om hvordan du har det? Jeg synes det er vigtigt at han er med på dine tanker så han kan støtte dig.

[MforMor]

Altså allerede det at du skriver dét her viser jo, at du har viljen og lysten og alle de bedste intentioner om at blive en god mor!

Der er jo aldrig nogen, der kan garantere, at de bliver gode forældre. Jeg synes, du gør dig SÅÅ mange gode overvejelser om det. Det er jo en sindssyg opgave at få et barn.

Min datter er 13 måneder, og nogle gange kan jeg altså stadig blive i tvivl om, hvorvidt vi kommer til at fucke hende totalt op. Og altså, ingen forældre er jo perfekte forældre.

Jeg er overbevist om, at du kan blive en smadder dejlig mor. Men samtidig synes jeg også, at du gør klogt i at tage dine egne følelser alvorligt. Jeg ved ikke, om det ville hjælpe at tale med nogen om det? En psykolog eller lignende? ikke fordi jeg tror, at der er noget som helst "galt" med dig, men jeg tænker, at hvis dine tanker er af en grad, der gør, at de sætter en stopper for noget, du egentlig gerne vil, er det enormt synd, og det kan måske være svært at bryde ud af på egen hånd? Jeg ved det ikke, og jeg håber ikke, at jeg støder dig. Det er bestemt ikke meningen :kram2

Og som Mor-i-Bayern skriver, tror jeg også, at det er alfa omega, at du og din mand får jer nogle gode snakke om det.

[Pumpkins]

Jeg tror det er helt naturligt, at du er lidt skræmt. Det ER en stor beslutning med meget ansvar.

Men jeg synes, at de tanker du gør dig vidner om, at du er ansvaret bevidst, og at du er opmærksom på, hvad du selv tror en god barndom indeholder. Og det er en stor del af det :)

Der findes ingen opskrift på, hvad der udgør en god mor. Der er mange måder at være en god mor på, og man behøver (heldigvis) ikke at passe ind i en ramme med en masse krav der skal opfyldes. Et barn har brug for kærlighed og omsorg, og så længe de ting er til stede, er du godt fra start.

Jeg tror ikke, man kan forberede sig helt på at blive mor. Dels fordi man ikke kan sætte sig ind i de følelser, der er forbundet med at blive mor, både den store kærlighed og beskyttertrangen, men også tvivlen, samvittigheden og usikkerheden - og den vil være der mere eller mindre for alle - og dels fordi alle børn er forskellige. Nogle børn har særlige behov, andre vil ikke sove om natten, nogle græder meget etc. Ens hverdag vil ændre sig rigtig meget, og ens prioriteter vil tage en drejning (det har de i hvert fald gjort for mig). Så selv om man kan forberede sig rigtig meget ved at søge al den viden man kan, kan man aldrig være 100 % forberedt.

Til det med at bryde den sociale arv, tror jeg absolut på at det er muligt. Jeg har selv brugt arven fra min familie, der alle består af ufaglærte og korte erhversuddannelser, meget unge forældre, dårlig økonomisk håndtering og kun uplanlagte børn. Jeg er selv igang med en kandidatuddannelse i jura, er stadig ung mor - men det er selvvalgt - og jeg føler selv, at jeg er økonomisk ansvarlig.

Jeg tror de bedste mødre kommer af kvinder, der tænker over, hvordan de bliver gode mødre. De gør en aktiv indsats for at blive de bedste mødre de kan og arbejder løbende med at blive bedre. De sender et signal til deres børn om at de VIL deres børn, at de gør noget for at de skal have det så godt som muligt. Og det synes jeg faktisk er bedre end blot at give ens barn alle de ydre ting de har brug for, og så tænke ved sig selv, at det er godt nok.

Jeg har, hvad andre vil mene, er alle de optimale betingelser for at være mor. Men jeg prøver, og jeg gør en aktiv indsats for virkelig at være en så god mor som kan, og jeg ligger mange kræfter i at vise min datter at hun er elsket og værdsat. Og det tror jeg gør mig til en bedre mor end dem, der glemmer deres ansvar og bare giver deres barn de fysiske rammer som de har brug for.

[Guest Debora]

Aller først: Tusinde tak for Jeres svar, hold da op! - så så man lige mig blive helt rørt! :biglove

Vil bare sige velkommen og så tilføje, at det at du gør dig så mange tanker omkring at bryde den kedelige arv, som du selv er vokset op under netop viser, at du virkelig har planer om at bryde den arv, for ellers ville du være ligeglad.

Så JA jeg er sikker på at du bliver en god mor også selvom du ikke er 100% forberedt, for som du siger så er man aldrig det, men du kommer til at vokse med opgaven.

Så held og lykke og endnu engang velkommen til vores skønne forum :)

Du kan godt blive en god mor, selvom du ikke selv har haft det og har oplevet svigt. Jeg tror ikke alle er født med moderinstinkt og det er da heller ikke alle der er lige gode, men din opmærksomhed på et evt. problem tror jeg er et stort skridt i retningen af at du vil være en god og opmærksom mor :)

Min mor har haft en barndom med mange svigt, men hun har været opmærksom og har været en god mor. Så ja, det kan lade sig gøre.

Jeg har aldrig selv været bange for at blive mor, og så alligevel. På barselsgangen da min søn var et par timer, der var det overvældende og jeg så på ham og tænkte puha, nu har vi ansvar for dig lille væsen, kan vi det. Det kunne/kan vi og da hans lillesøster blev født havde jeg det slet ikke sådan, der vidste vi hvad det var.

Har du talt med din mand om hvordan du har det? Jeg synes det er vigtigt at han er med på dine tanker så han kan støtte dig.

Tusinde tak for dit svar! Hvor er det dejligt at høre, at det sagtens kan lade sig gøre (det vidste jeg vel egentlig godt, men det er bare noget andet at få det bekræftet!)!

Jeg taler med min mand om det, men han er ikke i tvivl om at vi nok skal klare det :wub Af natur er jeg en, der bekymrer sig meget, måske lidt af en sortseer, men det ligger dybt i mig grundet min opvækst. Det er blevet meget bedre efter jeg har mødt min mand, men hold kæft, hvor er det svært at slippe 100% :angry

Altså allerede det at du skriver dét her viser jo, at du har viljen og lysten og alle de bedste intentioner om at blive en god mor!

Der er jo aldrig nogen, der kan garantere, at de bliver gode forældre. Jeg synes, du gør dig SÅÅ mange gode overvejelser om det. Det er jo en sindssyg opgave at få et barn.

Tak, det betyder virkelig meget for mig! :kram2

Min datter er 13 måneder, og nogle gange kan jeg altså stadig blive i tvivl om, hvorvidt vi kommer til at fucke hende totalt op. Og altså, ingen forældre er jo perfekte forældre.

Jeg er overbevist om, at du kan blive en smadder dejlig mor. Men samtidig synes jeg også, at du gør klogt i at tage dine egne følelser alvorligt. Jeg ved ikke, om det ville hjælpe at tale med nogen om det? En psykolog eller lignende? ikke fordi jeg tror, at der er noget som helst "galt" med dig, men jeg tænker, at hvis dine tanker er af en grad, der gør, at de sætter en stopper for noget, du egentlig gerne vil, er det enormt synd, og det kan måske være svært at bryde ud af på egen hånd? Jeg ved det ikke, og jeg håber ikke, at jeg støder dig. Det er bestemt ikke meningen :kram2

Tak fordi du er så ærlig! :kram2Jeg ved at det er muligt at få tildelt en jordemoder, som følger en lidt tættere, så evt. negative tanker ikke går ud over glæden ved graviditeten. Det er noget jeg helt sikkert vil benytte mig af (har læst at børn kan tage skade under graviditeten, hvis moderen er stresset/depri mm., og det ønsker jeg selvfølgelig ikke!).

Og som Mor-i-Bayern skriver, tror jeg også, at det er alfa omega, at du og din mand får jer nogle gode snakke om det.

Jeg tror det er helt naturligt, at du er lidt skræmt. Det ER en stor beslutning med meget ansvar.

Men jeg synes, at de tanker du gør dig vidner om, at du er ansvaret bevidst, og at du er opmærksom på, hvad du selv tror en god barndom indeholder. Og det er en stor del af det :)

Der findes ingen opskrift på, hvad der udgør en god mor. Der er mange måder at være en god mor på, og man behøver (heldigvis) ikke at passe ind i en ramme med en masse krav der skal opfyldes. Et barn har brug for kærlighed og omsorg, og så længe de ting er til stede, er du godt fra start.

Jeg tror ikke, man kan forberede sig helt på at blive mor. Dels fordi man ikke kan sætte sig ind i de følelser, der er forbundet med at blive mor, både den store kærlighed og beskyttertrangen, men også tvivlen, samvittigheden og usikkerheden - og den vil være der mere eller mindre for alle - og dels fordi alle børn er forskellige. Nogle børn har særlige behov, andre vil ikke sove om natten, nogle græder meget etc. Ens hverdag vil ændre sig rigtig meget, og ens prioriteter vil tage en drejning (det har de i hvert fald gjort for mig). Så selv om man kan forberede sig rigtig meget ved at søge al den viden man kan, kan man aldrig være 100 % forberedt.

Tak! :) Jeg ved også godt, at man aldrig vil være 100% klar, men det kunne nu være rart ;) Men du har ret, kærlighed og omsorg, det er dét, der tæller!

Til det med at bryde den sociale arv, tror jeg absolut på at det er muligt. Jeg har selv brugt arven fra min familie, der alle består af ufaglærte og korte erhversuddannelser, meget unge forældre, dårlig økonomisk håndtering og kun uplanlagte børn. Jeg er selv igang med en kandidatuddannelse i jura, er stadig ung mor - men det er selvvalgt - og jeg føler selv, at jeg er økonomisk ansvarlig.

Det er sgu flot! :super Det ville jeg ikke kunne klare, én ting ad gangen for mig :)

Jeg tror de bedste mødre kommer af kvinder, der tænker over, hvordan de bliver gode mødre. De gør en aktiv indsats for at blive de bedste mødre de kan og arbejder løbende med at blive bedre. De sender et signal til deres børn om at de VIL deres børn, at de gør noget for at de skal have det så godt som muligt. Og det synes jeg faktisk er bedre end blot at give ens barn alle de ydre ting de har brug for, og så tænke ved sig selv, at det er godt nok.

Jeg har, hvad andre vil mene, er alle de optimale betingelser for at være mor. Men jeg prøver, og jeg gør en aktiv indsats for virkelig at være en så god mor som kan, og jeg ligger mange kræfter i at vise min datter at hun er elsket og værdsat. Og det tror jeg gør mig til en bedre mor end dem, der glemmer deres ansvar og bare giver deres barn de fysiske rammer som de har brug for.

[Pumpkins]

Det er rigtigt som du skriver, at en baby kan blive påvirket af moderens humør under en graviditet, men barnet tager ikke skade af at moderen er ked af det engang i mellem ;) For så havde nok alle børn været skadede i større eller mindre grad. Det er helt umenneskeligt at skulle gå 9 måneder i en glædesbobbel, og der er gravide der kommer ud for store traumer i deres graviditet, og stadig får yderst velskabte børn :)

Så med mindre du er så deprimeret at du ikke kan tage hånd om dig selv, skader dig selv, undlader at spise etc., så har du ikke noget at være bange for. :)

Men jeg synes stadig det er super, hvis du kan få flere jordmoderbesøg, når nu du selv føler et behov for det :)

[Guest Debora]

Det er rigtigt som du skriver, at en baby kan blive påvirket af moderens humør under en graviditet, men barnet tager ikke skade af at moderen er ked af det engang i mellem ;) For så havde nok alle børn været skadede i større eller mindre grad. Det er helt umenneskeligt at skulle gå 9 måneder i en glædesbobbel, og der er gravide der kommer ud for store traumer i deres graviditet, og stadig får yderst velskabte børn :)

Så med mindre du er så deprimeret at du ikke kan tage hånd om dig selv, skader dig selv, undlader at spise etc., så har du ikke noget at være bange for. :)

Men jeg synes stadig det er super, hvis du kan få flere jordmoderbesøg, når nu du selv føler et behov for det :)

Selvfølgelig vil der være humørsvingninger, det kan man vist ikke komme udenom ;)

Ja, jeg tror også det vil være en del af løsningen for mig at tale med en faglig person, som kan berolig mig og fortælle at bebse har det godt :)