RikkeMy

Udeblevet mens. og neg. graviditetstest

2 indlæg i dette emne

Nu vil jeg også prøve at lave et emne og fortælle lidt om min situation. Vil gerne høre folks tanker omkring det i hvert fald, da jeg, ligesom mange af jer, hurtigt kan blive usikker og nervøs på det hele.

Min kæreste er et stykke ældre end mig, vi fandt sammen i september sidste år og alt passer bare helt perfekt. Aldrig havde jeg troet at jeg ville finde manden i mit liv, faktisk var jeg usikker på om han eksisterede, men bum - så var han der! d. 12.12.12 friede han til mig og jeg sagde Ja!

I januar flyttede vi sammen, og da snakken allerede flere gange var gledet over på børn, tænkte vi i februar, at der skete jo ikke noget ved at jeg smed p-pillerne, og så måtte vi se hvornår der skete noget...

I starten sagde min mavefornemmelse mig, at det ville gå sådan forholdsvis stærkt. Det gjorde det dog ikke. Jeg fik min mens. nogenlunde regelmæssigt de første par mdr. og så gik der ellers en uge mere, og gangen efter lidt længere tid. Min sidste mens. var d. 28/6 og derfor troede jeg at vi måske kunne lave en lille feriebebs, da jeg midt i min ferie "burde" få ægløsning. Da jeg kom hjem testede jeg og har testet en gang om ugen siden, men den viser stadig en negativ test og min mens. udebliver stadig. Det er nu 11 uger siden og jeg har derfor valgt at gå til min læge. Jeg var deroppe i dag, og har fået en henvisning til en gynækolog.

Jeg håber inderligt at der ikke er noget alvorligt galt, men man kan jo ikke lade være med at frygte det lidt.. Han snakkede om det måske kunne være PCOS, men at det ville gynækologen bedre kunne svare på samt, at hvis vi skal have fertilitetsbehandling, så ville han også være rigtig behjælpelig. Nu må vi se hvad der sker, men indtil da, synes jeg godt nok det er svært at holde styr på mine tanker..

Vi har aftalt at vi ikke køber noget før jeg er gravid, men jeg kan ikke lade være med at kikke på ting og når jeg så gør det, bliver jeg egentlig trist til mode.. Det hjælper at læse med herinde og se, at jeg ikke har det værre end mange af jer andre, og at der godt kan komme en bebs, selvom man skal kæmpe en lang kamp for det nogle gange...

Er der andre som har stået eller står i en lign. situation, hvor testen ikke er pos. men tante rød også udebliver i laaaang tid?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej RikkeMy - jeg vil bare sige hej og velkommen, jeg har ikke nogle kloge ord til dig, da jeg ikke selv har stået i din situation.

Men vi krydser alle fingre for at du snart bliver gravid :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER