Så er der næsten fastlagt en måned for PB

[kath4703]

Vi har gået og snakket lidt frem og tilbage angående PB, og nu er vi endelig blevet enig om at vil starte omkring foråret/sommeren næste år :yay . Det har fyldt rigtig meget i vores hverdag, eftersom jeg har været skruk rigtig længe (faktisk siden jeg var gravid for første gang). :unsure Men der er bare stadig mange ting som vi går, og sloges lidt med. Han mener nemlig ikke vi skal beholde vores hund når vi får et barn, fordi han er bange for den vil gøre skade på en lille baby, hvilket jeg ikke mener, da han er ved at være halv gammel og ALDRIG har bidt nogen før, eller været ondskabsfuld overfor børn. :wacko Jeg går også lidt med en masse tanker omkring mit studie, fordi jeg synes det er svært, at få det hele til at hænge sammen, og jeg har slet ingen ide om hvordan ens barselspenge ser ud på et studie, for det vil jo også være lidt øv hvis vi slet ikke kan købe noget til det lille nye familie medlem, og at vi slet ikke kan få mad på bordet. Synes godt nok mange tanker lander på det omkring økonomi og hverdagens gøremål. :( Jeg har allerede læst en masse bøger omkring graviditet, fødsel, det første år osv. Jeg synes selv jeg har ret godt styr på det hele efterhånden, men er bare stadig en del bekymret for det er jo aldrig som de beskriver det i bøgerne. :chin: Jeg er også allerede begyndt og bygge redde, for havde en del fra da jeg blev gravid første gang, plus der er kommet lidt mere til efter hånden som jeg blev mere skruk. Har allerede seng, puslebord, tøj, aktivitetstæppe osv. De eneste store ting vi mangler er en barnevogn :oops har også bare sådan lidt at man kan jo lige så godt købe lidt hen af vejen når det er på tilbud i stedet for at stå i sidste øjeblik også slet ikke have råd til noget.. Eller er det bare mig??

[190987]

Puha det turde jeg ikke, tænk hvis det ikke lykkes.. Jeg ville stresse mig selv endnu mere så ift at vi gerne vil være hurtige gravide når nu vi har taget beslutningen og er i gang ;) held og lykke når tiden kommer ;)

[kath4703]

Jeg kan sagtens følge dig for, overvejer da også tit om det er forkert vi allerede har så mange ting, også fordi man tænker bare meget mere over det, når nu man har tingene, og der er alligevel et helt år til endnu inden vi begynder atprøve på at få en lille ny. Mange tak

[190987]

Ja jeg synes bare jeg er "lidt" desperat efter det godt snart må lykkes og tænker utrolig meget over det, hvis jeg så begyndte at købe ting ville jeg med garenti tænke endnu og blive endnu mere bange end jeg er i forvejen for om man over hovedet kan få børn.. Er jeg den eneste som er bange for man ikke kan få børn selvom jeg ikke rigtig har en grund tip at tro det?

[kath4703]

Nej jeg tror da mange har den frygt, især når man har prøvet i et stykke tid, og der bare stadig ikke er sket noget. Men jeg tror også bare på nogle punkter, at hvis man tænker for meget over det, så er det også med til at påvirke en graviditet. Jeg ved fra mig selv af, at jeg ikke har problemer, da jeg har været gravid to gange på p-piller, og har selv valgt at få dem fjernet, fordi jeg var så ung og havde den forkerte kæreste i mit liv. Hvor længe har i været i gang med at prøve?

[190987]

Vi har heller ikke nogen grund til at tro det men man tænker nok bare helt naturlig om man kan eller ikke kan.. Vi har snakket om det, det sidste år men vi har ikke være i gang så længe men ville bare mene at da jeg fik min kobber spiral fjernet ville jeg ku blive gravid med det samme da der jo ikke er hormoner og alt det i som f.esk P-piller..

[kath4703]

Tja det kan jo godt være kroppen alligevel har været påvirket på en eller anden måde selvom der ikke er humoner i og andre stoffer. Lige pludselig så skal den nok værer der når man mindst venter det

[190987]

Det håber vi hvert fald <3 ;)

[kath4703]

Det er forståeligt nok

[190987]

Tusind tak og held og lykke til jer når i når dertil ;)

[kath4703]

Mange tak

[kath4703]

Puuuha hvor jeg dog synes vente tiden er lang, når man bare ønsker sig en lille bebs, og den bedre halvdel overhovedet ikke er nået til samme punkt som en selv, han er allerede begyndt og trække i land, han mener nemlig slet ikke vi skal prøve, at få en bette før der både er bil, og fast indtægt fra os begge.

Han er helt klar på at skal vente 5 år endnu, inden at vi skal have en bette en i familien. Jeg synes godt nok at tiden er lang nok i forvejen, og det er endda kun et år.

Synes nu også det er endnu værre, når man bare kan se alle omkring en venter sig, eller lige har født, også står man bare selv, og tænker hvornår bliver det nogensinde min tur??

Måske det var en fejl allerede at kigge på babyting og tænke navne osv. for lysten for at få en bette, bliver bare større og større for hver dag der går, det fylder så utrolig meget i min hverdag lige PT at det næsten ikke er til at få dagene til at hænge sammen.

Jeg ville bare ønske der var august nu!!!

ER det overhovedet tænkeligt at man kan blive alt for skruk? for det føler jeg godt nok at jeg er blevet :( hver gang jeg går ind på værelset og sætter mig for at tænke og komme med ideer for hvordan det skal se ud får jeg nærmest sådan en hel knude i maven, so mom der bare mangler noget i min hverdag, måske det har noget at gøre med jeg har fået to aborter før og stadig har stor skyldfølelse overfor dette. Bliver det overhovedet nogensinde nemmer at håndtere det og komme videre?

[Robinson]

Først og fremmest vil jeg sige tillykke med at i er kommet i gang med at snakke om PB :) Det er altid et skridt i den rigtige retning...

Ang. dine spørgsmål om økonomi i forbindelse med studie... hvis du er på SU, så får du i forbindelse med barsel 12 barselsklip.. dvs. 12 måneders SU, uden at være studieaktiv! Så er det helt op til dig hvordan du vil bruge dem... bruger du f.eks. kun 9 klip, har du "3 til gode", dvs. 3 måneder hvor du kan få dobbelt klip/SU... dette gælder både for SU og evt. SU-lån... :)

Der ud over er der mulighed for at optage yderligere SU lån med ca. 1500 kr i måneden fra den måned du starter uddannelse igen efter barsel, hvis det altså er det man har lyst til :)

Jeg er selv gravid og på SU, er under uddannelse til sygeplejerske... :) Jeg har valgt at gøre det på den måde at jeg går på barsel/sygemelding, fra 1. November.. har termin 27. Januar, dvs. 3. mdr før terminen... dette skyldes at jeg har en praktik, hvor eksamen falder sammen med termin og at der er mange tunge løft osv, hvilket mit bækken ikke kan klare! :) Derfor har min læge sagt god for at sygemelde mig fra november og frem til terminsdagen! (så der bruger jeg ikke nogen barselsklip!)

Efter terminen har jeg så ca 9 mdr barsel og starter op igen November 2014... fordi jeg starter min barsel på terminsdagen, giver det mig 3 mdr i sidste ende med dobbelt SU+lån, hvilket gør det lidt mere overskueligt med udgifter til vuggestue når jeg starter op igen! :)

Så for mit vedkommende er den største udgift ved barsel under uddannelse at jeg har et ekstra år på SU før jeg er uddannet :)

Hvis du evt. har studie job ved siden af ... du skal have haft x antal timer inden for de sidste 3-4 mdr før barsel.. så er du ud over barselsklip berettiget til dagpenge ved siden af... dette er fordi du under barsel ikke har mulighed for at tjene de ekstra penge, du har været vandt til! :)

Til dit spørgsmål omkring hund.. altså vi har selv hund... en labrador på 2,5 år (med damp) hihi... hun er skøn og kærlig, men meget ernergisk.. vi tænker det slet ikke som et problem! så jeg tror at hvis i selv er afslappede omkring det, så er det ingen hindring at have både hund og barn :)

Sådan som du beskriver det i dit sidste indlæg, tænker jeg om du har talt dine to tidligere aborter igennem med en psykolog? ... jeg syntes det er vigtigt at du er helt afklaret med det inden i starter PB op! :)

Om i køber ting til baby nu eller ej, er noget i må afgøre med jer selv! Vi var i behandling for at blive gravide... og min familie, var overbeviste om at vi var glade for deres opbakning når de kom med brugt klapvogn, tøj, legetøj osv.. men sandheden er altså bare at for hver dag hvor jeg ikke var gravid, blev det bare meget værre af at have tingene til at stå!...

Jeg syntes i skal tage det helt med ro :) Det er selvfølgelig smart at købe på tilbud.. men en graviditet er jo ret så lang, og du vil opleve masser af udsalg mens du venter barn :)

Der ud over er der noget magisk ved at gå i baby butikkerne hånd i hånd og med struttende mave... man glæder sig og er nyforelskede! Så pas på med at købe det hele på forhånd.. :)

[kath4703]

Først og fremmest vil jeg sige tillykke med at i er kommet i gang med at snakke om PB :) Det er altid et skridt i den rigtige retning...

Ang. dine spørgsmål om økonomi i forbindelse med studie... hvis du er på SU, så får du i forbindelse med barsel 12 barselsklip.. dvs. 12 måneders SU, uden at være studieaktiv! Så er det helt op til dig hvordan du vil bruge dem... bruger du f.eks. kun 9 klip, har du "3 til gode", dvs. 3 måneder hvor du kan få dobbelt klip/SU... dette gælder både for SU og evt. SU-lån... :)

Der ud over er der mulighed for at optage yderligere SU lån med ca. 1500 kr i måneden fra den måned du starter uddannelse igen efter barsel, hvis det altså er det man har lyst til

Jeg er selv gravid og på SU, er under uddannelse til sygeplejerske... Jeg har valgt at gøre det på den måde at jeg går på barsel/sygemelding, fra 1. November.. har termin 27. Januar, dvs. 3. mdr før terminen... dette skyldes at jeg har en praktik, hvor eksamen falder sammen med termin og at der er mange tunge løft osv, hvilket mit bækken ikke kan klare! Derfor har min læge sagt god for at sygemelde mig fra november og frem til terminsdagen! (så der bruger jeg ikke nogen barselsklip!)

Efter terminen har jeg så ca 9 mdr barsel og starter op igen November 2014... fordi jeg starter min barsel på terminsdagen, giver det mig 3 mdr i sidste ende med dobbelt SU+lån, hvilket gør det lidt mere overskueligt med udgifter til vuggestue når jeg starter op igen!

Så for mit vedkommende er den største udgift ved barsel under uddannelse at jeg har et ekstra år på SU før jeg er uddannet

Hvis du evt. har studie job ved siden af ... du skal have haft x antal timer inden for de sidste 3-4 mdr før barsel.. så er du ud over barselsklip berettiget til dagpenge ved siden af... dette er fordi du under barsel ikke har mulighed for at tjene de ekstra penge, du har været vandt til!

Til dit spørgsmål omkring hund.. altså vi har selv hund... en labrador på 2,5 år (med damp) hihi... hun er skøn og kærlig, men meget ernergisk.. vi tænker det slet ikke som et problem! så jeg tror at hvis i selv er afslappede omkring det, så er det ingen hindring at have både hund og barn

Sådan som du beskriver det i dit sidste indlæg, tænker jeg om du har talt dine to tidligere aborter igennem med en psykolog? ... jeg syntes det er vigtigt at du er helt afklaret med det inden i starter PB op!

Om i køber ting til baby nu eller ej, er noget i må afgøre med jer selv! Vi var i behandling for at blive gravide... og min familie, var overbeviste om at vi var glade for deres opbakning når de kom med brugt klapvogn, tøj, legetøj osv.. men sandheden er altså bare at for hver dag hvor jeg ikke var gravid, blev det bare meget værre af at have tingene til at stå!...

Jeg syntes i skal tage det helt med ro Det er selvfølgelig smart at købe på tilbud.. men en graviditet er jo ret så lang, og du vil opleve masser af udsalg mens du venter barn

Der ud over er der noget magisk ved at gå i baby butikkerne hånd i hånd og med struttende mave... man glæder sig og er nyforelskede! Så pas på med at købe det hele på forhånd..

Mange tak :) hehe ja det vil jeg også mene det er :) især hvis han ikke ændre mening i løbet af det næste års tid :) som du beskriver det med SU, vil jeg da nu ønske jeg var gået i gang med sygeplejersken i stedet for SSH og SSA bagefter, eftersom jeg er på elevløn, og det er ikke de samme regler der gælder som på en SU. Jeg må slet ikke arbejde ved siden af uddannelsen, da jeg er ansat ved kommunen, og ikke ved det private. SÅ hvis jeg kunne gøre det om nu, ville jeg helt klart gøre det, for at have det extra, især når vi nu er i gang med at snakke PD. Jeg synes selv jeg er helt afslappet med at have ham, når vi også skal have børn, for han er så venlig overfor alle og en hver, så er slet ikke bekymret for at han skulle gøre det noget, det er mere min kæreste der er det, men det er nok også fordi, han er god til at kører ham helt der ud, hvor han ikke kan slippe væk igen, også er det han bliver lidt negativ og bider ud. :/ Jeg har snakket rigtig meget med en psykolog, familie og veninder omkring mine følelser med mine abort, og jeg er nogenlunde på fod med det nu, selvom jeg godt kan tænke en gang i mellem om det var det rigtige at gøre. Men jeg tror også bare mest det er fordi, at jeg ser på nogle af de ting som jeg købte den gang jeg blev gravid, fordi jeg var så meget i tvivl. jeg var ikke mere end 18 første gang og 20 anden gang. Vi har valgt ikke at købe mere, for det er sjovere og købe noget i farver når man en gang ved hvad kønnet bliver, også planlægge ud fra det. De ting vi har nu er måske også lidt meget, når man tænker på at det ikke lige er rundt om hjørnet. men det var også mest fordi jeg slet ikke kunne styrer min "skrukhed", og jeg tænkte hvis jeg køber nogle ting nu, så vil den gå væk, men det gjorde så bare aldring, den kom nærmeste bare dobbelt igen. :(

[NatC]

Åh du har mange af mine velkendte tanker :rolleyes Jeg har selv lige lavet et langt klynke-indlæg i min tråd om hvor hårdt det er at være skruk og gå og vente.. Min situation er selvfølgelig lidt anderledes fordi vi har aftalt at gå i gang med PB til nytår - så jeg har en tidsgrænse på.

Det ER hårdt at være skruk og man KAN få det fysisk dårligt af det, især hvis man i forvejen har en dårlig dag, eller har humør-svingninger.. :kram

Men jeg har jo stået i din situation inden. Jeg tror jeg har været skruk siden jeg var 16 og var det ikke fordi at min mand var (og er :rolleyes ) den største drengerøv som altid har sagt at børn=slut på livet, så havde jeg helt sikkert presset noget mere på..

Vi så et par gå i stykker af at få børn for tidligt, hvor hun havde presset på og han til sidst havde givet sig for hendes skyld. Derfor tror jeg at jeg fik en stor respekt for at begge parter skal være lige meget involveret og klar på opgaven.

Min pointe er ikke at I går i stykker hvis I får børn nu, og jeg synes ikke at de praktiske ting du skriver er hand undskyldninger, skal være jeres hindring - men find ud af om alle hans mange undskyldninger bare handler om at han virkelig ikke er klar på børn endnu.. For så tror at jeg at det er bedst at vente til han er det..

Jeg ved godt at det er super hårdt. :kram2

Jeg synes du skal glæde dig over de fine ting I har nu, og glæde dig til at bruge dem, men hvis det er muligt så pakke dem lidt væk, så ikke du skal gå og kigge på dem? :) Og så er det jo ekstra hyggeligt at finde dem frem igen når de skal bruges. :wub

I hvert fald et stort kram fra en som godt ved hvordan du har det :kram2

[kath4703]

Jeg følger med i din tråd, og tillykke med PB til nytår :) JEg synes du kommer med nogle gode ideer, til hvordan jeg selv kan beskæftige mig, med noget andet end bare og tænke "er det ikke snart min tur" også lidt fordi jeg synes det er rart, at vide man ikke er alene med sine tanker :) du kommer nogle gange med nogle ting hvor jeg tænker sådan har jeg det egentlig også.

Det der med at ens forhold går i stykker, er faktisk noget af det jeg frygter allermest, for har oplevet det rigtig ofte i vores vennekreds, fordi det sjovt nok altid har været kvinden der har været mere interesseret, i at få et nyt familie medlem. Jeg synes selv jeg prøver på at tage hensyn til hans ønsker og behov. Men nogle gange så bliver jeg altså også rigtig frustret over at han måske ikke lige ser på det, på samme måde som jeg selv gør. men nok også igen fordi jeg ønsker det mere end han gør.

Jeg er jo den første rigtig kæreste han har haft, da han altid har været karrierer mand, og ikke rigtig har gået op i familie. :/ Jeg vil sige jeg har pakket alle tingene væk igen, for det er ikke til at være tjent med at man skal se på det hele tiden. Det er kommet en tur på loftet, også må jeg jo prøve at tage en dag af gangen og se hvad der sker, han ændre forhåbentlig mening på et tidspunkt når han selv føler han er ved at være der. :/

[girly1988]

Nu ved jeg ikke lige så meget om jer...

Men min mand har faktisk været klar til at få børn før mig, nok fordi han lige er en 3 år ældre og fordi han har haft tidligere forhold som han ikke fandt lige så seriøse som det med mig :-) vi er så os gift ;-) for mig er han den første fyr der ikke har svigtet mig så det har taget tid for mig at skulle være helt sikker på ham, os og fremtiden.

Men ang. jer tænker jeg lidt om din mand måske har nogen tæt på ham fx. en bror eller lignende som måske har børn eller skal have børn snart...for ved os påvirker det rigtig meget at folk vi omgås særligt nær familie får børn...det gør os bare mere og mere klar nemlig...jeg sidder idag og har mistet to gange og til nytår har vi prøvet i to år...og jeg fortryder at jeg ikke var frisk på ideen om børn første gang min mand nævnte det...for der er jo ingen der ved hvor lang tid det tager for ens krop at blive gravid....Det kan du jo nævne for din mand.

Men alt i alt så vil jeg bare sige at det med at være og blive klar til børn det kan tage tid, men det er vigtigt at man ikke presser sin partner til noget han/hun ikke vil...men samtidig skal man også være fair og realistisk overfor hinanden....

Kram herfra

[kath4703]

Min kæreste har en bror og svigerinde som luge har fået deres nummer to her i foråret. Jeg vil sige at der påvirker nok mere mig end det påvirker ham eftersom han ikke bryder sig om andres børn.

Hvis jeg kigger på vores omgangskreds er det også mine veninder og deres kærester der får børn, det er ikke så meget hans venner. Men hvis vi ser på dem som vi kommer en del sammen med så er de ved og planlægge også, nogle er allerede blevet og andre er ved at prøve.

Min kæreste er 2 år ældre end mig,

Han mor er begyndt og ligge mange hentydninger til at vi også godt må til at komme i gang nu, og tror måske også lidt det er med til at påvirke ham i den negative retning da jeg også prøver at spørge ind til hvad han gerne vil med hensyn til pb.

[FrejaogOliver]

Min kæreste har en bror og svigerinde som luge har fået deres nummer to her i foråret. Jeg vil sige at der påvirker nok mere mig end det påvirker ham eftersom han ikke bryder sig om andres børn.

Hvis jeg kigger på vores omgangskreds er det også mine veninder og deres kærester der får børn, det er ikke så meget hans venner. Men hvis vi ser på dem som vi kommer en del sammen med så er de ved og planlægge også, nogle er allerede blevet og andre er ved at prøve.

Min kæreste er 2 år ældre end mig,

Han mor er begyndt og ligge mange hentydninger til at vi også godt må til at komme i gang nu, og tror måske også lidt det er med til at påvirke ham i den negative retning da jeg også prøver at spørge ind til hvad han gerne vil med hensyn til pb.

Åh, hvor kan jeg godt forstå dig Kath4703, da jeg har det på nøjagtig samme måde!

Det er bare mega hårdt at være så skruk og at ens kæreste så bare ikke er klar - selvom han er 28! Han vil vente til jeg er halvvejs igennem mit studie, altså først om 3-4 år :(

(Jeg vil gerne være læge, men er kun 21, så tager langt tid endnu:))

Nå, ville bare sige jeg forstår dig!

Blev bare så glad for at se at jeg ikke er alene med disse pb tanker, der gør mig helt vildt skør, glad og ked!

[kath4703]

Jeg kan sagtens forstå hvor det kommer fra, og er også rigtig glad for jeg ikke er alene med disse tanker. :yay Puha ja det vil jeg give dig ret i det er lang tid at vente hvis man ikke kan samle tankerne om andet og hele kroppen bare skriger på en graviditet. :blush Jeg har gået siden jeg var en 16 år og bare været skruk, men synes virkelig godt nok det har taget overhånd jo ældre jeg er blevet. :wacko men det har jo nok også noget at gøre med sin omgangskreds. Alt held og lykke med jeres PB når det kommer dertil. :)

[NatC]

Jeg følger med i din tråd, og tillykke med PB til nytår :) JEg synes du kommer med nogle gode ideer, til hvordan jeg selv kan beskæftige mig, med noget andet end bare og tænke "er det ikke snart min tur" også lidt fordi jeg synes det er rart, at vide man ikke er alene med sine tanker :) du kommer nogle gange med nogle ting hvor jeg tænker sådan har jeg det egentlig også.

Det der med at ens forhold går i stykker, er faktisk noget af det jeg frygter allermest, for har oplevet det rigtig ofte i vores vennekreds, fordi det sjovt nok altid har været kvinden der har været mere interesseret, i at få et nyt familie medlem. Jeg synes selv jeg prøver på at tage hensyn til hans ønsker og behov. Men nogle gange så bliver jeg altså også rigtig frustret over at han måske ikke lige ser på det, på samme måde som jeg selv gør. men nok også igen fordi jeg ønsker det mere end han gør.

Jeg er jo den første rigtig kæreste han har haft, da han altid har været karrierer mand, og ikke rigtig har gået op i familie. :/ Jeg vil sige jeg har pakket alle tingene væk igen, for det er ikke til at være tjent med at man skal se på det hele tiden. Det er kommet en tur på loftet, også må jeg jo prøve at tage en dag af gangen og se hvad der sker, han ændre forhåbentlig mening på et tidspunkt når han selv føler han er ved at være der. :/

Hvor dejligt at du følger med hos mig også :kram2

Jeg glæder mig jo til nytår i mere end en forstand :P

Godt at du har pakket tingene lidt væk - tro mig, du kommer til at nyyyde at tage dem frem igen og kigge på dem når du står med de to streger. :loveshower

Jeg vil så lige fortælle dig, at jeg altså også er min mands første rigtige kæreste (længste forhold før mig var vist 2 mdr). Vi mødte hinanden da vi var teenagere og vi har altså på en måde været børn sammen og er stille og roligt blevet voksne sammen. Jeg tror ikke at min mand, dengang vi mødtes tænkte over om jeg var den han skulle have børn med. Men nu er vi jo altså bevet voksne, og kommet i en alder hvor det er normalt at få børn.

Min pointe er at han jo ikke har mødt mig med baby i tankerne og det derfor har skulle være noget han har skullet "vokse" til.. Spørger jeg ham idag om han er klar til at få børn vil han svare mig "nej!... men jeg tror aldrig jeg kommer til at føle mig klar".. Måske er det det samme for din kæreste?

For jeg står selvfølgelig ved at man ikke skal presse sin partner til at få børn hvis han/hun ikke er klar - men det er også urimeligt at holde sin partner hen i total uvished.

Har du prøvet at tage en snak om det med ham, hvor du meget stille og roligt fortæller ham at det ikke er for at presse ham, men at han må forstå at det er svært for dig at gå rundt i uvidenhed.? At du godt kan forstå at han ikke føler sig klar, men at han er nød til at prøve at indgå en dialog om hvornår I skal have børn.. :) Jeg synes altid at det hjælper rigtig meget hvis man lægger vægt på at det ikke er en bebrejdelse (uanset emnet) men at man bare gerne vil have en stille og rolig snak om det..

Sikke nogle lange indlæg jeg altid laver her hos dig :rolleyes Du må endelig sige til hvis jeg blander mig for meget :)

:kram2

[kath4703]

Hvor dejligt at du følger med hos mig også :kram2

Jeg glæder mig jo til nytår i mere end en forstand :P

Godt at du har pakket tingene lidt væk - tro mig, du kommer til at nyyyde at tage dem frem igen og kigge på dem når du står med de to streger. :loveshower

Jeg vil så lige fortælle dig, at jeg altså også er min mands første rigtige kæreste (længste forhold før mig var vist 2 mdr). Vi mødte hinanden da vi var teenagere og vi har altså på en måde været børn sammen og er stille og roligt blevet voksne sammen. Jeg tror ikke at min mand, dengang vi mødtes tænkte over om jeg var den han skulle have børn med. Men nu er vi jo altså bevet voksne, og kommet i en alder hvor det er normalt at få børn.

Min pointe er at han jo ikke har mødt mig med baby i tankerne og det derfor har skulle være noget han har skullet "vokse" til.. Spørger jeg ham idag om han er klar til at få børn vil han svare mig "nej!... men jeg tror aldrig jeg kommer til at føle mig klar".. Måske er det det samme for din kæreste?

For jeg står selvfølgelig ved at man ikke skal presse sin partner til at få børn hvis han/hun ikke er klar - men det er også urimeligt at holde sin partner hen i total uvished.

Har du prøvet at tage en snak om det med ham, hvor du meget stille og roligt fortæller ham at det ikke er for at presse ham, men at han må forstå at det er svært for dig at gå rundt i uvidenhed.? At du godt kan forstå at han ikke føler sig klar, men at han er nød til at prøve at indgå en dialog om hvornår I skal have børn.. :) Jeg synes altid at det hjælper rigtig meget hvis man lægger vægt på at det ikke er en bebrejdelse (uanset emnet) men at man bare gerne vil have en stille og rolig snak om det..

Sikke nogle lange indlæg jeg altid laver her hos dig :rolleyes Du må endelig sige til hvis jeg blander mig for meget :)

:kram2

Jeg kan sagtens forstå dig :) det bliver da dejligt endelig og komme i gang med PB inden længe :kram2 Det er da sødt i har kendt hinanden så længe, og i nu er ved at planlægge at lave en familie sammen. Jeg har snakket lidt med ham i dag, omkring hvordan jeg har det, og han kan også godt forstå mig, for som han siger "så viser det jo også bare at jeg ønsker at være sammen med ham, og dele en fremtid med ham". Han rørte ved min mave, og sagde så "jeg glæder mig til der ligger en lille baby derinde inden længe", :loveshower men han vil stadig gerne vente til efter sommer næste år, så jeg kan blive færdig med min første uddannelse ud af 3. Han er da også begyndt og tænke lidt over baby navne, og kan sagtes drille lidt med nogle navne som han ved jeg ikke bryder mig om. ^_^ Det er nu dejligt nok at der kommer nogle ideer til hvordan man lige skal takle det, så du er mere end velkommen til at komme med lange bemærkninger og synes nu ikke du blander dig for meget :P

[NatC]

Jeg kan sagtens forstå dig :) det bliver da dejligt endelig og komme i gang med PB inden længe :kram2 Det er da sødt i har kendt hinanden så længe, og i nu er ved at planlægge at lave en familie sammen. Jeg har snakket lidt med ham i dag, omkring hvordan jeg har det, og han kan også godt forstå mig, for som han siger "så viser det jo også bare at jeg ønsker at være sammen med ham, og dele en fremtid med ham". Han rørte ved min mave, og sagde så "jeg glæder mig til der ligger en lille baby derinde inden længe", :loveshower men han vil stadig gerne vente til efter sommer næste år, så jeg kan blive færdig med min første uddannelse ud af 3. Han er da også begyndt og tænke lidt over baby navne, og kan sagtes drille lidt med nogle navne som han ved jeg ikke bryder mig om. ^_^ Det er nu dejligt nok at der kommer nogle ideer til hvordan man lige skal takle det, så du er mere end velkommen til at komme med lange bemærkninger og synes nu ikke du blander dig for meget :P

Ej hvor godt at I fik snakket lidt om det.. :loveshower

Der er jo heller ikke så længe igen til næste sommer :) Du må bare finde dig en masse projekter som du kan lave og smide en masse energi ind i (som jeg pt gør :rolleyes ) og så sætte fokus på nogle ting som du glæder dig til ; jul, nytår, en rejse måske eller nogle fester..

Vi har også sat os ned og lavet en "bucket list" over ting som vi skal nå inden vi bliver forældre.. Den indeholder bl.a. en skitur, en tur i operaen, et par ture i biffen, nogle koncerter osv.

På den måde bliver det også en god og spændende sidste tid sammen alene :loveshower

[kath4703]

Ja det lettede rigtig meget for nogle af de bekymringer jeg har gået med og det har også lettet at få dem snakket igennem herinde

[NatC]

Ja det lettede rigtig meget for nogle af de bekymringer jeg har gået med og det har også lettet at få dem snakket igennem herinde vi har også snakket lidt om nogle ting vi gerne vil, der kommer nogle gode film her i efteråret vi gerne vil se plus vi begge har fødselsdag i november så der skal os holdes en lille fest eller to plus der er 1000 ting i december der skal klares, og jeg starter i praktik er i uge 42- uge 6 så der bliver i hvert fald også en del. Jeg har sat mig for at smide 10 kg inden så det er også et af mine projekter, og til sommer er der en ferie til cran canaria med mine forældre da de har sølv bryllup, så det er ikke fordi at tiden kommer til at gå langsomt

Det lyder da bare rigtig godt alt sammen.. :loveshower Og selvom at det nok ikke er sidste gang at man kommer til at gå i skrukheds-utålmodigheds-panik, så er det rart at vide at det går lidt over igen og at man kan tænke på nogle andre ting igen..

Især ferier glæder jeg mig til , og skal nydes rigtig meget !! :yay