Flytte med et barn - Nyt spørgsmål i #6

[Tumlepigen]

Hej alle

Vi står jo overfor at skulle flytte lige om lidt. Jeg bekymrer mig en del om, hvordan det skal gå med et barn. Jeg vil selvfølgelig gerne gøre det så nemt for Filippa som muligt, så hun bliver ved at være tryg og glad.

Der er nogle praktiske ting, hvor det vil være nemmest at hun bliver passet i perioden op til. Der har vi heldigvis 2 x bedsteforældre til rådighed. Jeg ved endnu ikke, hvornår vi overtager det sted vi skal flytte hen (da vi pt. ikke har noget sted), men overvejer meget at få hende passet med overnatning til selve flyttedagen. Det vil give os mulighed for at koncentrere os om flytning og at få hendes værelse gjort klar. Jeg tænker, at det vil være med til at hun føler sig mere hjemme.

Har I erfaringer, tips og råd, modtages de gerne :)

[TiaK]

Jeg har ikke så meget erfaring, da Erica jo kun var 2 måneder da vi flyttede, men lige nu bor vi jo for vildt i byggerod, da både køkken og badeværelse er ved at blive renoveret. Og Erica har bare taget det så godt, vi har faktisk slet ikke kunnet mærke det på hende.

Min pointe, så længe hun har sin mor og far, så skal det nok gå - jeg tror ikke børn ser omgivelserne så meget som vi gør.

Håber det kommer til at gå nemt :kram2

[Guest]

Sebastian var noget ældre da vi flyttede og Cassandra en del yngre. Så ved ikke om vores erfaringer kan bruges.

Vi flyttede fra vores hus da Sebastian var 4 år, Cassandra 1 mdr. Vi flyttede i en dårlig lejlighed i andet land. Så det var noget af en omvælting. Hans far havde boet i den lejlighed næsten 1 år, før vi kom. Så han kendte den efter besøg. Vi sørgede for, at han havde sit eget værelse og sørgede for at hans legetøj var noget af det første der blev pakket ud. Det var utrolig vigtigt for ham, at vide at alt hans kom med.

Da han var 4½ flyttede vi i vores nye hus. Han var med ude og vælge huset og sige "god" for det. Igen sørgede vi for, at det var hans værelse der først kom i orden med legetøj og seng m.m.

Flytningerne er gået godt :)

Men ja, enig i, at så længe mor og far er med, så går det nok :)

[Guest]

Jeg ved godt det ikke er det samme men for et barn kan det nok sammenlignes. Vi har lige været en uge i sommerhus og vi havde en weekend seng hun aldrig har sovet i, hendes legesager, bamse, sut og nussedyr med, hun reagerede KUN i putte situationen men det var i forvejen en dum periode, resten tog hun bare i stiv arm og der var ingenting at mærke på hende, selvom at ALT omkring hende var nyt. Vi holdte rutinerne så godt vi kunne og det var det eneste vi gjorde.

Jeg tror at det vigtigste er at i har en plan så i virker trygge og ikke vakler og at i netop sørger for at hendes nye base bliver sat op først med de ting hun er tryg ved, så der er lidt genkendelighed.

[Guest M's mor]

Vores var godt nok kun 6 måneder da vi flyttede. Min søster passede hende hele dagen og jeg lavede så meget som muligt. Det vigtigste var at få hendes værelse klar så hun havde sin tryghed der. Og det mindede hende om noget hun huskede.

[Tumlepigen]

Tak for jeres input - de giver god mening :)

Nyt spørgsmål:

Hvornår skal vi begynde at fortælle hende om det? Jeg tænker, at hun skal forberedes på, at vi en dag ikke skal bo, hvor vi bor mere, men et andet sted. Hun vil jo kunne følge med i, at vi pakker, selv om hun ikke forstår hvorfor.

[Solvej99]

Her i sommerferien har vi faktisk boet 3 forskellige steder. 2 x sommerhus og 1 uge i mine forældres hus. Theo har slet ikke reageret.

Jeg tror nok at hun skal tage det helt fint :)

Personligt ville jeg ikke fortælle det ret længe før. Et par dage måske? Det er jo ikke sikkert at hun egentlig forstår det.

[Guest]

Jeg tror at når i begynder at tale meget om det og når i begynder at pakke tingene ned så føles det vel naturligt at hun også får det at vide. Om hun forstår det eller ej ved jeg ikke, men man giver hende i hvert fald ord at sætte på begivenhederne omkring hende og det er vel kun en god ting?