Børnepasning.. når barnet ikke vil.. ?

[Sandie]

Hjælp mig lidt her.. mit moderhjerte bløder..

Min datter på 3½ år har ikke været passet så mange gange (6 gange med overnatning mange flere uden) Hun elsker min familie og elsker at blive passet der. Hun har sidste år blevet passet af mandens forældre (det gik ok)

For en måned siden var hun på koloni med børnehaven, hvor vi sendte hende afsted fordi vi ikke ville udelukke hende for fællesskabet, for vi havde god tiltro til de ville sende hende hjem hvis hun blev ulykkelig. Turen var 4 dage (3 nætter) Hun ”klarede” det til min store overraskelse, men fandt ud af bagefter at hun havde været meget ked af det den sidste dag med de havde overtalt hende til at blive (hvilke jeg mener er en stor fejl) Hun har siden hen være meget ulykkelig over for at komme i børnehave og går helt i panik hvis de skal på tur fordi hun er bange for de ikke kommer hjem igen. Hun er også blevet meget ked af det hvis vi skal besøge andre end min familie, der er hun ligeledes bange for at skal passes.. hun vil ikke have jeg går fra hende (hun har altid været mors pige, far har aldrig rigtig duet..)

VI skal nu til bryllup til August og hun har hørt om hun skal passes af farmor og farfar.. og hun har allerede grædt så meget over det, vi har prøvet at snakke med hende om jeg jo henter hende lige så snart hun vågner.. men hun er grædefærdig og vil ikke passes af farmor og farfar.. (først i måneden var vi på ferie med dem i en uge hvor jeg virkelig havde håbet de vil få et bedre forhold til mine børn, svigermor holdte min søn 2 gange i 2 minutter da jeg lige skulle bære klapvognen op af trapper, svigerfar legede med min datter 15 min den ene dag, det var alt på 1 uge.. den sidste ferie dag siger jeg til manden at vi snart skal ud og spise alene, det høre mine svigerforældre og råber højt de gerne vil passe børnene, min datter begynder højt og græde og sige hun ikke vil passes af farmor/farfar, jeg siger til hende ”bare rolig det skal du heller ikke” (og jeg er lidt ligeglad med de høre det, for helt ærlig de har været en uge sammen med dem uden at gide at lege med dem, og så vil de passe dem ? ) men efterfølgende den ferie vil hun ikke engang hjem og besøge dem..

Men hvad skal vi gøre med bryllup, min mand mener selvfølgelige at vi bare skal sende dem derhjem selvom hun tydeligt ikke vil (og det mig der ville skulle aflevere)

Men skal man det.. ? tvinge børn til at blive passet af folk de ikke vil.. ?

Hvad ville i gøre.. ??

PÅ forhånd tak :)

[Forunderligt]

Din datter skal lære at det er noget rart at blive passet. At så sker der rare hyggelige ting, at så har dem der passer hende særlig tid til noget hun særlig godt kan lide at lave. Lige nu lyder hun kun fokuseret på at pasning = være væk fra mor og det kan hun ikke holde ud. Nu ved jeg jo ikke hvad hun holder meget af, men kunne det fx være en ide at farmor og farfar kom på besøg, og så tog hende med ud en times tid på yndligslegepladsen eller ud og se på dyr eller ud og blæse sæbebobler eller hvad du nu ku forestille dig hun ville syns var sjovt? Jeg tænker de skal opbygge nogle sjove hyggelige oplevelser så hun har noget at referere til når I snakker om at hun skal hen til farmor og farfar.

Så kan jeg ikke lade være med at tænke, hvordan er din holdning til dine svigerforældre, kan det tænkes at du ikke bryder dig om dem og det mærker dine børn? Hvordan kan det være de ikke legede med dem, det lyder lidt underligt når du skriver de så gerne vil passe dem hvis de ellers var uinteresserede? Tænker på om deres manglende kontakt med børnebørnene skyldes at du ikke gav dem nok muligheder for at være uforstyrret sammen? Blander du dig hvis de prøver at lege med dine børn? Ja undskyld hvis jeg tolker helt forkert her, prøver bare at vende situationen i hovedet. Hvis de virkelig ikke prøver at lave noget med hende kunne du måske komme med nogle forslag til dem og hjælpe dem med at lære børnene at kende.

Jeg syns ikke du skal tvinge din datter til at blive passet, jeg syns du skal blive ved med at opmuntre til det, for det kan jo give hende nogle rigtig gode oplevelser. Men det lyder som om der skal arbejdes lidt på forholdet til farmor og farfar inden hun er klar.

:balloons

[Sandie]

Åh, den er svær... For jeg vil langt hen af vejen være enig med dig - ikke om jeg vil lade mit barn passe af nogen det ikke er tryg ved - glem det! Har absolut intet imod at bedsteforældre og onkler / tanter passer mine børn, og glæder mig til Aron bliver så tryg ved mine brødre at de kan have ham. Eller, det tror jeg sådan set sagtens de kan nu, for han synes ihvertfald at onkel Harry er meeeeget sjov, og tante Sanne er også top underholdning, men du ved...

Men i din situation, så tror jeg at jeg ville sætte min fod ned og sige, enten så skal hun se farforældrene noget mere og finde tryghed ved dem (igen), ellers skal nogle andre passe - basta! Jeg ville nok prioritere at se farforældrene meget den næste tid, og ikke tvinge dem på hende, men ex. besøge dem ofte, og lade hende selv lige så stille finde tryghed i dem, når hun kan se at I er trygge ved dem. Lege med dem, se dem, spise hos dem osv osv osv. Og når hun begynder at være tryg ved dem, så få dem hjem til jer og besøge jer, og lade dem putte osv osv. Og så kan det være det tager et år, men no way skal mine børn passes af nogen de græder ved tanken af!!!

Tak for svar.. :) Jeg har bestemt også altid sagt at hun skal have lov at blive passet så meget hun vil.. og det vil hun også så længe det r hos mormor/morfar eller hos hendes kusine (min bror og hans familie)

Det en meget god ide det med at man så skal være en masse sammen med farmor/farfar så hun skal være glad for at være der.. Meeen Dengang hun blev født havde jeg det ennormt svært som mor og kunne ikke overskue at tage så meget ud, så vi sagde dengang at alle( og jeg mener alle sider af vores begge familier måtte komme alt det de vil hos os) men det var stort set kun min familie der besøgte os.. først da hun blev ældre og jeg kunne overskue at komme ud, så vi kunne tage derhjem begyndte de at se hende lige så ofte som min familie (ikke at de holdte hende eller legede særlig meget) og så har jeg jo ikke noget godt forhold til dem så ærligt så gider jeg ikke arbejde en masse for de får et godt forhold når de ikke engang selv prøver..

Din datter skal lære at det er noget rart at blive passet. At så sker der rare hyggelige ting, at så har dem der passer hende særlig tid til noget hun særlig godt kan lide at lave. Lige nu lyder hun kun fokuseret på at pasning = være væk fra mor og det kan hun ikke holde ud. Nu ved jeg jo ikke hvad hun holder meget af, men kunne det fx være en ide at farmor og farfar kom på besøg, og så tog hende med ud en times tid på yndligslegepladsen eller ud og se på dyr eller ud og blæse sæbebobler eller hvad du nu ku forestille dig hun ville syns var sjovt? Jeg tænker de skal opbygge nogle sjove hyggelige oplevelser så hun har noget at referere til når I snakker om at hun skal hen til farmor og farfar.

Så kan jeg ikke lade være med at tænke, hvordan er din holdning til dine svigerforældre, kan det tænkes at du ikke bryder dig om dem og det mærker dine børn? Hvordan kan det være de ikke legede med dem, det lyder lidt underligt når du skriver de så gerne vil passe dem hvis de ellers var uinteresserede? Tænker på om deres manglende kontakt med børnebørnene skyldes at du ikke gav dem nok muligheder for at være uforstyrret sammen? Blander du dig hvis de prøver at lege med dine børn? Ja undskyld hvis jeg tolker helt forkert her, prøver bare at vende situationen i hovedet. Hvis de virkelig ikke prøver at lave noget med hende kunne du måske komme med nogle forslag til dem og hjælpe dem med at lære børnene at kende.

Jeg syns ikke du skal tvinge din datter til at blive passet, jeg syns du skal blive ved med at opmuntre til det, for det kan jo give hende nogle rigtig gode oplevelser. Men det lyder som om der skal arbejdes lidt på forholdet til farmor og farfar inden hun er klar.

:balloons

Tak for dit indlæg :)

Først til det med hun skal lære farmor/farfar at dele positive oplevelser er sq svært.. for Farmor/farfar er næsten hver weekend i den by vi bor i ( de bor 20min væk) og vi har sagt 100 gange at de endelig må komme forbi og sige og få kaffe.. men nu på 5 år har de stadig ikke en eneste gang gjort det.. og når vi kommer hjem til dem, så er det de ikke leger med børnene (særlig meget) De har travlt med at snakke med min mand, han er ligesom ders 1. barn og pisse klog og dygtig og de har bare et eller andet for ham at de ikke kan koncentrere om andre end ham når han er der..

Min datter kan da sikkert mærke at jeg ikke har det godt omkring svigerforældrene.. for nej vi har ikke et godt forhold.. Det ikke fordi vi har noget imod hinanden den dag i dag, jeg har lagt ting bag mig og har gerne vil holde en god tine pga børnene, men at jeg nogensinde bliver lykkelige sandie derhjemme der sker aldrig, jeg er desværre den type at hvis jeg har "brændt" mig så rør jeg ikke ved ilden igen.. (lang historie kort er at de var ret modbydelige ved mig i starten de første 4-5 år af mandens og jegs forhold.. moderen bestemt snakkede tit højlydt til sin søn om at han endelig måtte flytte hjem hvis der ikke var rart hos mig, vi skulle bestemt ikke har børn sammen og hun blev med at snakke om hans eks som var så skøn, jeg personligt havde det svært som teenager og havde lyst til at ende livet en del gange, skar i mig osv.. jeg hadede mig selv.. men da jeg mødte min mand begyndte jeg at elske livet.. men det sårede mig så meget at blev jordet af svigermor.. så jeg lukkede mig ned overfor dem, og jeg har gjort så vi "venner" i dag men jeg kan aldrig lukke dem ind i mit hjerte det sidder bare for dybt hos mig..)

Men jeg blander mig ikke i når de leger og de gange de så har leget godt sammen holder jeg mig på bagrund, men holder jeg mig for langt væk bliver børnene kede af det og kommer bare helt hen til mig.

[TroldeMor]

Allerførst får du lige et :kram2 til moderhjertet!!

Og så tænker jeg lidt.... Er det overhovedet hensigtmæssigt at farforældrene passer hende? Hvis der ikke er basis for at de kommer til at få et godt forhold til hinanden, og i ikke rigtig har lysten/muligheden for at "kæmpe" det igennem, så var det måske på tide at se efter andre muligheder?

Jeg tænker lidt om i måske kunne finde en sød pige, som havde lyst til at være jeres faste babysitter? Det er selvfølgelig helt afgørende at det er en Nadja kan binde sig til, og som hun kan lide, men man kunne jo lave en bunke "playdates" hvor hun er sammen med jer, og lærer børnene at kende, så i kan fornemme om det fungerer. Hvis i kan finde den rette, som Nadja falder for.... Så tror jeg det kunne være en god løsning?

[Sandie]

Allerførst får du lige et :kram2 til moderhjertet!!

Og så tænker jeg lidt.... Er det overhovedet hensigtmæssigt at farforældrene passer hende? Hvis der ikke er basis for at de kommer til at få et godt forhold til hinanden, og i ikke rigtig har lysten/muligheden for at "kæmpe" det igennem, så var det måske på tide at se efter andre muligheder?

Jeg tænker lidt om i måske kunne finde en sød pige, som havde lyst til at være jeres faste babysitter? Det er selvfølgelig helt afgørende at det er en Nadja kan binde sig til, og som hun kan lide, men man kunne jo lave en bunke "playdates" hvor hun er sammen med jer, og lærer børnene at kende, så i kan fornemme om det fungerer. Hvis i kan finde den rette, som Nadja falder for.... Så tror jeg det kunne være en god løsning?

Tak søde :)

Jeg tror da på, at hvis hun var der, hun har det ok.. men for tiden er hun bare meget ked af overhoved at være ude, nu siger hun bare gerne vil sove i sin egen seng og selv pt hos min mor som når hun var der slet ikke ville hjem fra, spørger hun hvornår jeg kommer, så tror hun har er blevet rykket meget i sit tillid til det med blive passet/besøge steder

Jeg synes rigtig godt om vi skal finde en anden.. Jeg tænkte faktisk at spørge den unge pige der lige er stoppet nede i hendes børnehave om hun gør sig i sådan noget ;) Men som jeg snakkede med min mand om.. skal Nadjas dårlige forhold ødelægge Nickals chancer for at få et forhold til farfar/farmor... ? hvem ved om de gider lege med ham ?

Jeg har min kusine der holder barnedåb den samme dag som brylluppet og nogle gange tænker jeg bare.. *Biip* jeg misser bryllup og tager til barnedåb som den eneste, men der kan jeg da have mine børn med...

[TroldeMor]

Tak søde :)

Jeg tror da på, at hvis hun var der, hun har det ok.. men for tiden er hun bare meget ked af overhoved at være ude, nu siger hun bare gerne vil sove i sin egen seng og selv pt hos min mor som når hun var der slet ikke ville hjem fra, spørger hun hvornår jeg kommer, så tror hun har er blevet rykket meget i sit tillid til det med blive passet/besøge steder

Jeg synes rigtig godt om vi skal finde en anden.. Jeg tænkte faktisk at spørge den unge pige der lige er stoppet nede i hendes børnehave om hun gør sig i sådan noget ;) Men som jeg snakkede med min mand om.. skal Nadjas dårlige forhold ødelægge Nickals chancer for at få et forhold til farfar/farmor... ? hvem ved om de gider lege med ham ?

Jeg har min kusine der holder barnedåb den samme dag som brylluppet og nogle gange tænker jeg bare.. *Biip* jeg misser bryllup og tager til barnedåb som den eneste, men der kan jeg da have mine børn med...

Hvor er det synd for hende at hun har det sådan.... Man bliver helt harm over at de ikke har lyttet til hende på den lejr, men bare har presset på for at hun skulle blive :(

Jeg kan godt forstå jeres tanker ift. Nicklas, men kan han ikke stadig have chancen for at få et godt forhold til dem, selv om de ikke passer?

Det lyder da oplagt at spørge hende fra børnehaven, så kender Nadja hende jo også i forvejen :)

Jeg kan godt forstå du har lyst til at skide på det, og tage dine børn med til barnedåben i stedet, hvis det går ud over børnene at man skal noget, så kan det bare også være ligemeget. Moderhjertet taler :wub