6 indlæg i dette emne

Hej allesammen.

Jeg har en dreng på 1 år og 7 mdr. Han er fuldstændig ængstelig over for dyr. Vi kan godt gå en tur i zoo hvis bare vi undlader at gå ind til gederne. Min mand arbejder på en kvæg gård hver 3 weekend og der har han været vandt til med siden han var helt spæd. Så vidt vi ved har han ikke været ude for en grim oplevelse med dyr.

Når der eksempelvis kommer en kat eller en hund i nærheden af ham skriger han helt vildt og hvis han sidder ved os klammer han sig helt ind til os og der går længe inden han er klar til at lege igen.

Det skal lige siges at vi har 2 andre drenge som overhovedet ikke har problemer med dyr. Vi har ikke selv dyr herhjemme.

Er der nogle af jer der har oplevet noget ligende? Og hvad tror i at vi skal gøre for at hjælpe ham? Skal vi holde ham helt fra dyr eller skal vi lade ham skrige når vi er steder med dyr? Hvad tror i?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hvordan er jeres egen opførsel over for dyr? Børn læser og kopierer jo meget voksne, fx er min egen datter begyndt at klappe på hunden fordi hun har set mig gøre det. Måske er i selv reserverede og han derfor tolker det som at det så må være noget farligt? Eller måske har han bare set nogen andre være bange - når i var ude eller måske i fjernsynet.

Jeg ville måske prøve at vise ham noget fjernsyn eller billeder af fx hunde, hvor de er kærlige og menneskerne er kærlige overfor dem. Og fortælle ham om dem. Når I så møder nogen i virkeligheden skal han ikke tvinges til at være tæt på dem, men lad ham betragte dem på afstand og tal med ham om dem ("Se det er sådan en hund vi så i fjernsynet igår/i din bog", osv osv).

Hvis I kender nogen med en meget rolig hund, kan I også prøve at besøge dem tit i et forsøg på at vænne ham til den. Lad ham se jer kæle for den og husk at SMILE og vær glade. Hvis I virker utrygge opfanger han det med det samme og bliver selv utryg.

Ved ikke om det kan bruges til noget, har aldrig selv oplevet det. Min egen datter ELSKER dyr i alle afskygninger :rolleyes Men vi har som sagt også selv hund, så hun har været vant til det fra starten.

Men jeg tænker også at der ikke behøver have været sket noget voldsomt for at have gjort ham bange. Min datter er pludselig fra den ene dag til den anden blevet totalt vandskræk når hun skal i bad og hun har ellers virkelig elsket vand førhen og har pjasket rundt i det med stor fryd. Så nu er vi igang med meeeget langsomt at forsøge at vænne hende til vandet igen. Det kan måske være lidt det samme?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min nevø var også bange, når han var i ZOO. Han var med fra han var helt lille, men da han blev ca. 1½ blev han bange.

Jeg tror I skal beskytte ham, for jeg tror det går over af sig selv igen :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ville måske prøve at vise ham noget fjernsyn eller billeder af fx hunde, hvor de er kærlige og menneskerne er kærlige overfor dem. Og fortælle ham om dem. Når I så møder nogen i virkeligheden skal han ikke tvinges til at være tæt på dem, men lad ham betragte dem på afstand og tal med ham om dem ("Se det er sådan en hund vi så i fjernsynet igår/i din bog", osv osv).

Hvis I kender nogen med en meget rolig hund, kan I også prøve at besøge dem tit i et forsøg på at vænne ham til den. Lad ham se jer kæle for den og husk at SMILE og vær glade. Hvis I virker utrygge opfanger han det med det samme og bliver selv utryg.

Meget enig! :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvordan er jeres egen opførsel over for dyr? Børn læser og kopierer jo meget voksne, fx er min egen datter begyndt at klappe på hunden fordi hun har set mig gøre det. Måske er i selv reserverede og han derfor tolker det som at det så må være noget farligt? Eller måske har han bare set nogen andre være bange - når i var ude eller måske i fjernsynet.

Jeg ville måske prøve at vise ham noget fjernsyn eller billeder af fx hunde, hvor de er kærlige og menneskerne er kærlige overfor dem. Og fortælle ham om dem. Når I så møder nogen i virkeligheden skal han ikke tvinges til at være tæt på dem, men lad ham betragte dem på afstand og tal med ham om dem ("Se det er sådan en hund vi så i fjernsynet igår/i din bog", osv osv).

Hvis I kender nogen med en meget rolig hund, kan I også prøve at besøge dem tit i et forsøg på at vænne ham til den. Lad ham se jer kæle for den og husk at SMILE og vær glade. Hvis I virker utrygge opfanger han det med det samme og bliver selv utryg.

Ved ikke om det kan bruges til noget, har aldrig selv oplevet det. Min egen datter ELSKER dyr i alle afskygninger :rolleyes Men vi har som sagt også selv hund, så hun har været vant til det fra starten.

Men jeg tænker også at der ikke behøver have været sket noget voldsomt for at have gjort ham bange. Min datter er pludselig fra den ene dag til den anden blevet totalt vandskræk når hun skal i bad og hun har ellers virkelig elsket vand førhen og har pjasket rundt i det med stor fryd. Så nu er vi igang med meeeget langsomt at forsøge at vænne hende til vandet igen. Det kan måske være lidt det samme?

Jamen vi elsker begge 2 dyr og de gør som sagt vores andre 2 drenge også, så tror umildbart ikke lige det er fra os han har aflæst noget. Men han kan jo sagtens have set noget i fjernsynet eller andet steds???

Rigtig god ide at vise ham noget i fjernsynet, det havde jeg ikke selv tænkt på. Jeg vil straks flye på biblioteket i morgen og se om de har noget vi kan bruge :)

Tusind tak for svar :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det var så lidt, håber det vil virke og han med tiden bliver glad for dyr. De giver så utrolig meget til os mennesker hvis vi lader dem :biglove

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER