Erfaringer med kejsersnit

[baby_nr_3]

Hej piger

Jeg søger lidt erfaringer mht. kejsersnit, da jeg muligvis er tvunget til PKS? Derfor...:

For jer der har fået PKS. Hvor lang tid før termin fik i lavet kejsersnittet? Og fik i selv lov til at påvirke hvornår?

Vedr. kejsersnit i almindelighed:

1. Hvor længe var i indlagt på sygehuset efterfølgende?

2. Hvor lang tid havde i smerter efterfølgende?

3. Hvordan sikrer de sig at livmoderen trækker sig ordentlig sammen?

4. Havde i problemer med at få mælken til at løbe til?

5. Hvor længe blødte i efterfølgende? Længere eller kortere end ved normal fødsel?

6. Hvilke begrænsninger er der efterfølgende? F.eks. Hvad og hvor meget man må bære, hvad man kan lave af huslige ting osv. Og hvor længe varede det?

7. Har i haft andre komplikationer eller opmærksomhedspunkter, som i gerne ville have kendt til på forhånd?

8. Har det haft betydning for jer rent følelsesmæssigt?

Andet...?

Håber I kan hjælpe med lidt svar? Jeg har mentalt indstillet mig på at det muligvis er et PKS det ender med, men kan mærke at jeg bliver lidt urolig over ikke at kende konsekvenserne.

[Guest]

Skriver lige et svar når jeg er ved computeren igen :)

[MamatilJ&M]

1. 2 døgn. Og så skal du efter 4 døgn til egen læge og have fjernet klemmerne...

2. JEg havde smerter længe. Men har lykkeligt glemt hvor længe. Et stykke tid efter kom de stadig når jeg overanstrængte mig...

3. De tjekkede min flere gange på opvågning og de tjekkede om den var trukket sammen inden vi blev sendt hjem. Og så bliver dettjekket til 8 ugers undersøgelse.

4. Pas, Marius er flaskebarn

5. Blødte som normalt, bortset fra blødningen gik over i infektion i livmoderen og da det var ovre blødte jeg normalt igen. Mener jeg blødte en 5 - 6 uger.

6. Du må løfte din baby i liften og det er det i i hvert fald 4 uger. Ingen støvsugning og ikke noget med at løfte barnevognen ind og ud af bilen... Men mærk efter. Kroppen skal nok fortælle når det er for meget.

7. Nej, var rigtig godt informeret inden mht kejsersnittet. Manglede oplysninger omkring hvad jeg måtte og hvor længe der var begrænsninger på løft mv. Det glemte de at oplyse på barselsgangen.

8. Mit var aks, så det gik stærkt lige pludselig og ramte mig rigtig hårdt efterfølgende. Snak om oplevelsen. Det er en god med at få det ud af kroppen.

Er virkelig overrasket over hvor meget jeg allerede har glemt. Men det er jo kun positivt :) Håber du kan bruge det til noget...

[Guest]

Jeg fik pks 1 uge før terminen, jeg havde valget mellem 1 eller 2 uger før.

1. Jeg fik pks tirsdag morgen og tog hjem torsdag eftermiddag.

2. Jeg havde store smerter en 2-3 uger. Jeg ved ikke 100 % hvorfor, men jeg kunne ikke vende mig i sengen og min mand måtte trække mig op, når jeg skulle op af seng eller sofa el. lign. Lægerne mente jeg havde en underlivsinfektion og det hjalp lidt at få antibiotika. Jeg tror det bare var et tilfælde. Jeg fik aks ved første fødsel og mærkede intet til den smerte.

3. De tjekkede det mens jeg var åben, min livmoder havde svært ved at trække sig sammen og jeg fik et skud et eller andet som skulle hjælpe. De tjekkede jævnligt mens jeg var indlagt om den trak sig sammen.

4. Nej

5. Jeg blødte som ved en normal fødsel.

6. Man må bære det der svare til barnets vægt. Din krop skal nok sige når du ikke kan mere, men efterhånden som ugerne går kan man mere og mere. Jeg var i fuld gang med at pakke flyttekasser efter 4 uger, det gik ikke helt så stærkt som ellers, men fungerede da :)

7. Nej

8. Jeg fik aks med den første, det kunne ikke være anderledes, det var da ikke det jeg drømte om. Mit pks, kunne heller ikke være anderledes, jeg havde en del helbredsmæssige komplikationer og Cassandra vendte med hovedet den forkerte vej, så det gav mening at hun skulle ud den vej. Det var en svær erkendelse at nå til, men jeg har/havde det godt med beslutningen og har faktisk gjort det nemmere at første fødsel endte i aks.

[Guest]

Lidt forhistorie. Jeg havde et igangsættelse forløb på 4 dage med stikpiller og ballonkateter, hvor det så på fjerde dagen endte ud med et AKS om aften. Vi havde mentalt forberedt os på det, så det føltes ikke akut. Jeg havde flere gange tigget om det og da beslutningen endelig blev taget havde vi 2-3 timer til at forbedrede os (da jeg lige havde drukket vand og det jo skulle foregå på tom mave).

Selve kejsersnittet tog 18 minutter fra jeg blev lagt ned og til vi var på vej ud igen, det var simpelthen en fornøjelse. De var rigtig søde og rare, og det var rigtig afslappet. Efter kejsersnittet blev vi kørt på opvågning hvor C lå på mit bryst, jeg fik lidt at spise og vi generelt ventede på at jeg kunne mærke mine ben igen :D - Så vi var der i 2½ time. Og derfra blev vi kørt på barselsgangen.

Jeg er ikke i tvivl om at jeg vælger at få et PKS næste gang.

1. Hvor længe var i indlagt på sygehuset efterfølgende?

Jeg fik kejsersnit tirsdag aften og tog hjem fredag morgen. Hvis kejsersnittet havde været om morgen, var vi nok taget hjem torsdag.

2. Hvor lang tid havde i smerter efterfølgende?

Det første døgn gør det afsindigt ondt, men man bliver heldigvis pumpet med masser af smertestillende. Jeg fik smertestillende til 4-5 dage, som jeg selv skulle administrere.

Jeg synes smerten var til at leve med når man først lige finde ud af hvordan man skal bevæge sig og jeg synes ikke det var slemt efter de første 2 dage (det er dog forskelligt hvordan folk oplever det, da jeg har hørt om nogle der har kunne tage hjem dagen efter og folk der har haft afsindigt ondt i flere dage), det eneste der var slemt var når jeg skulle ud af sengen, men der finder man rimelig hurtig ud hvordan man skal bevæge sig. Jeg havde dog i helt op til 8 ugers undersøgelsen trækninger i maven (i perioder), men det er jo fordi mave musklerne skal vokse sammen igen. Det skete mest hvis jeg havde været lidt for aktiv og det er slet ikke noget der ikke er til at leve med, det var lidt som svage mens-smerter.

3. Hvordan sikrer de sig at livmoderen trækker sig ordentlig sammen?

Jeg fik en sprøjte lige efter kejsersnittet.

4. Havde i problemer med at få mælken til at løbe til?

Min mælk var lidt langsom til at løbe til, men om det skyldes kejsersnittet har jeg svært ved at sige. De første 5 dage supplerede vi op med MME og på 6. dagen tog jeg så en hård tørn hvor jeg ammede hver 1-2 timer og siden da har der ikke været problemer.

Jeg var egentlig glad for at være på sygehuset, så de kunne hjælpe med at give MME de første 2 dage ellers havde hun måske sultet, da det jo var mit første barn og jeg ingen erfaring havde med noget. C var ekstrem sutteglad og jeg fik næsten ikke sovet den første nat fordi hun ville på bryst hele tiden (og det var altså hårdt når man næsten ikke havde sovet i 4 dage).

5. Hvor længe blødte i efterfølgende? Længere eller kortere end ved normal fødsel?

Jeg blødte i omkring 6 uger, det er vist ligesom ved en normal fødsel. Kun kraftigt de første uger.

6. Hvilke begrænsninger er der efterfølgende? F.eks. Hvad og hvor meget man må bære, hvad man kan lave af huslige ting osv. Og hvor længe varede det?

Du må ikke lave noget der kan belaste mavemusklerne, kun bære din baby. Dvs. ingen rengøring eller havearbejde. Normalt siger man også ingen tøjvask, men det handler jo bare om at manden skal bære vasketøjskurven, du må gerne smide tøjet i maskinen :D Du må heller ikke dyrke motion/løb, så genoptræningen skal lige vente.

Alt det ovenstående gælder de første 8 uger, men lyt til din krop den skal nok sige fra.

Og så lige en kort fortælling: Jeg gik til fødselsforberedelse med en kvinde, hvis veninde ikke havde lyttet til rådene (hun spillede fodbold på landsholdet), så hun havde været ude og løbetræne og spille kamp kun 2 uger efter fødslen. I dag 15 år senere døjer hun stadig med smerter i maven, fordi hun ikke gav kroppen tid til at hele.

Og hvis det er aktuelt, så anbefaler man ikke at blive gravid igen inden for 2 år, da man kan risikere at arret i livmoderen ikke kan holde til det.

7. Har i haft andre komplikationer eller opmærksomhedspunkter, som i gerne ville have kendt til på forhånd?

Nej

8. Har det haft betydning for jer rent følelsesmæssigt?

Selve kejsersnittet, nej. Det følelsesmæssig for mig har været forbundet med igangsættelsesforløbet.

Jeg tror det bedste man kan gøre er mentalt at forbedrede sig, som du gør. Jeg havde hele graviditeten været forberedt på at det kunne ende ud med kejsersnit, da jeg havde læst at overvægtige ofte ender med kejsersnit pga store børn. C var så faktisk lillebitte, men ville bare ikke ud - eller rettere sagt min krop ville ikke samarbejde. Jeg har aldrig været så lettet som da de sagde at det blev et kejsersnit, da de foregående dage havde været et helvede.

Spørg endelig hvis du har spørgsmål til ovenstående :)