var til quiz-test på fødegangen i dag....

[Frøen]

det bliver lige et mærkeligt indlæg, tror vist bare jeg lige skal have det hele ud (på dansk) ;).

Inden hele baby-mor-ræset overhovedet er rigtig startet fik jeg lov at føle mig som dårlig forældre i dag (men ok er måske også i mit lidt mere pregzilla hjørne end ellers, og manden har været i dårligt humør hele dagen da han har sovet dårligt... :( )

vi skulle på fødegangen for at få lavet en ..... tja tingene fungere jo lidt anderledes hernede (luxembourg) så ved ik hvad man skal kalde det, en "fødselsjournal"? om hvordan det er gået indtil nu, særlige ønsker i forhold til fødsel og evt sygdomme før og under graviditet osv.

en sød jordemoder møder os, vi får sat os og så starter 20 spørgsmål til professoren om:

navn,

nationalitet,

civil(til)stand?? - gift

amning bagefter: (kommentar fra jm "ja det behøver jeg vist ikke spørge en dansker om.. men måske jeg skulle spørge den franske far om mor skal/må amme" -?????????) det skal han sku da ikke bestemme!!

sprogkundskaber, (kommentar til manden: wow en franskmand der snakker engelsk DET må vi have skrevet ned?! øh ok) (vi snakker til dagligt ca 50% fransk og 50% engelsk sammen)

profession og uddannelse (hvad har det med fødsel at gøre????)

og så guldspørgsmålet der slog mig/os helt ud af kurs:

"Hvad skal barnet hedde til efternavn?"

- eftersom vi er et grænseland er der flere forskellige regler og love omkring det især i forhold til om man er gift eller ej, så det er fair nok at spørge.

Men det havde vi ikke lige fået snakket om det (hvorfor egentlig ikke???) og så følte jeg mig bare som totalt amatør og den indre stemme og billedserie gik i gang:

Vi ved ikke engang hvad vi vil kalde vores barn!

De kan nu ikke skrive noget på sengen eller hovedgærde eller journalen - vores barn eksisterer ikke! osv osv

totalt panik i mit lille hoved på milisekunder.

Min mand er pludselig efter vi venter en dreng blevet meget patiotisk og højtidelig og "føre generationen videre" - agtig og holder på at HANS SØN jo selvfølgelig skal føre familien videre for han er den sidste der kan føre deres navn videre (der er kun pigebørn ellers) - og det er rigtigt og det har jeg slet slet ikke noget imod, jeg vil bare også gerne have vores barn også har MIT navn...?? (hvorfor? no idea?)

Men så blev dilemmaet hvilket et navn skal først?

(i det hele taget en ÅNDSVAG diskussion om hvilket navn er vigtigst!!! men ok det er der vi er)

og RIGTIG åndsvagt at snakke om det i dag hvor vi bare burde blive i hver ende af huset og IKKE tage nogle beslutninger ;)

Diskussionen om navn havde vi også op til brylluppet

Jeg har i forbindelse med vores bryllup taget min mands efternavn oveni mit eget så jeg har to efternavne med bindestreg, og manden hedder bare "sit" efternavn.

Jeg har siden gået og tumlet med at jeg egentlig syntes det er fjollet jeg ikke bare har hans efternavn da jeg egentlig syntes det er det "rigtige" at gøre, men da papirerne skulle ordnes syntes jeg ikke jeg kunne give slip på min familiearv (efternavn) selvom det er "traditionen" (alle damerne i vores familie har altid taget mandens efternavn og har levet et godt liv alligevel ;))

en anden grund var at administrationen hernede er skruet sådan sammen at, i ALT offentligt regner man med pigenavnet og IKKE "giftenavnet" dvs rent officielt vil jeg altid bare hedde mit pigenavn - og så syntes jeg det var bøvlet hvis jeg så ikke beholdt det i alle mine papirer - ellers bliver det endnu mere bøvlet når der skal være kontakt til det danske system etc. (især når vi engang flytter tilbage til dk)

Derfor startede diskussionen om HVILKET navn der så skulle først...

for min mand mener at det ""vigtigste" navn kommer først - altså HANS efternavn og så MIT efternavn hvor jeg mener det logiske er at "det vigtigste" navn kommer til sidst altså MIT og så HANS fordi det i midten jo så bliver en slagt mellemnavn - og det var ud fra den filosofi jeg fik HANS efternavn på TIL SIDST (og så lyder det bedst)

jeg troede egentligt vi havde fået det opklaret - det var jo derfor jeg valgte denne model på vielsespapirerne - og HANS egen MOR har det på samme måde..... officielt hedder hun også sit pigenavn i pas osv men til dagligt bruger hun sit giftenavn men det har han tilsyneladende glemt, så vi skal vist have svigerforældrene til middag en af dagene og få det opklaret ;)

Derudover tror jeg min fars noget brogede historie med skilsmisser har præget mig så jeg selv inden vi blev gift kom ud i at tænke at HVIS vi nu en dag bliver skilt (og vi slet ikke kan snakke sammen osv) så vil jeg gerne kunne tage mit pigenavn tilbage,(? = ikke hedde det samme som min mand, men han vil jo altid være mit barns far, det vil jeg jo ikke tage fra ham??? absurd tænkning, men tja har bare set det så mange gange)

men hvis jeg så tager mit pigenavn tilbage og vores barn hedder hans/(mit gamle) efternavn så vil jeg jo ikke hedde det samme som mit barn?! - og mit barn vil så ligesom mere være hans barn.... (absurd i know) og ja så gik tankerne i ring.

hvor fedt er det at starte et brylup og et fælles barn med at "planlægge" skilsmissen.... jeg føler mig som et totalt dårligt menneske, og jeg tror jo slet ikke vi bliver skilt - eller så var vi jo ikke blevet gift og vi har trods alt kendt hinanden i 12 år og været kærester i 10 så vi kender hinanden godt både på godt og ondt.

jeg burde nok bare lægge mig til at sove og så ser dagen lysere ud i morgen forhåbentlig, lige nu er alting MEGET indviklet syntes jeg.

...hvem sagde over-analysering??

[Maustique]

Bare et kram herfra...

:kram

I skal bare have jer en god lang lur, og så snakke om det, når I er udsovet og kan tænke klart. Hormonella og søvnmangel er en dårlig kombi (Jeg havde også en dag med for mange tanker og usikkerhed og hormoner, kombineret med at min stakkels mand havde sovet meget skidt)

[Frøen]

Tak :)

[Myliona]

Håber du er kommet lidt ovenpå!

Herhjemme, hed vores Camille "Pige Hansen" mens vi var på sygehuset ;) Og i dag hedder hun hverken pige eller Hansen :P

[Frøen]

:) havde en tiltraengt "ude af huset uden mand" - dag det hjalp lidt men har nu alligevel tudet her til aften I min pude I frustration. Men fik startet en snak....han indroemmede selv han er begyndt at stresse en del over den korte tid der er tilbage. I morgen skal vi spise hos svigerforaeldrene saa der kan vi lige faa vendt et par af spoergsmaalene og saa er der doemt kaerreste tid resten af dagen, tror det kommer til at hjaelpe. :)

[Myliona]

Men altså.. Hvis han synes hans navn skal i midten, fordi det er vigtigst.. Og du synes det vigtigste navn er det sidste, og du gerne vil babyen får dit navn - Så er det vel bare løsningen? Altså.. Så er I vel kun enige om hvilken plads der er vigtigst? :) Og det er jo ligegyldigt..

Jeg kan godt se det med at I så ikke hedder det samme - Men så kunne du evt tale med din mand om det?

Det er lidt noget mærkeligt, at jeres barn skal hedde noget helt andet end i hedder..

Men det forstår jeg så slet ikke hvad de behøver blande sig i på fødegangen..

Min tvilling og jeg hed i øvrigt Abelone og Bernadotte, den første uge.. Der stod nemlig bare "tvilling a" og "tvilling b".. det var for upersonligt :P