Vred 7 årig:(

[EmmaogSofiasmor]

Min søde elskelige dejlige datter på 7 1/2 år er vred med vred på - ALT er noget l... Og hun bruger ordet tarvelig mindst 100 gange om dagen ... Jeg er tarvelig, hendes søster er tarvelig osv. Alt er kedeligt og dumt og hun vil ikke noget ... Der er mange diskussioner her hjemme og det er som oftest mig der "skydes" på og jeg kan ærligt ikke holde til det mere synes det er vanvittigt hårdt dag ud og dag ind at blive råbt og vrænget af... Alt jeg foreslår er bare kedeligt eller "det gider jeg ikke"... Selv en tur på cafe og drikke varm cacao er "KEDELIGT" . Kan godt mærke at jeg selv går i med det negative - hvis ikke du gør så og ok så kommer du bare ikke med osv og det er jo ikke just specielt godt - hvordan hulan får jeg vendt denne her???

[mino]

Tid ;) mon ikke hun har ramt pre teen

Min søn på 8 år har været igennem den periode og hold da op han var spændende her var alt så bare mega nederen ;) og han ville INTET han kunne sidde og skule efter mig i timer fordi han kedede sig og jeg var nederen ( jeg måtte flere gange forlade rummet fordi jeg ikke kunne lade være med a grine af ham og det faldt ikke i god jord ) kan desværre ikke huske hvor længe det varede men jeg har heldigvis fået min glade søn tilbage og nu frygter jeg de rigtige teen år endnu mere ;)

[Guest]

min tanke er, at det er godt at hun tør være vred. Og grunden til at det går ud over dig som mor, er fordi hun er tryg ved dig, og ved du er der for hende også selvom hun er umulig og vred. og at du alligevel elsker hende

[mino]

min tanke er, at det er godt at hun tør være vred. Og grunden til at det går ud over dig som mor, er fordi hun er tryg ved dig, og ved du er der for hende også selvom hun er umulig og vred. og at du alligevel elsker hende

Den kan jeg kun give 100 procent ret i når vores søn har sine ture så er han meget værre overfor mig end overfor far men jeg er nok heller ikke nær så hård som far ;)

( jeg ignorere mere hans udbrud og snakker om alt andet hvor far diskutere det mere med ham og gider ikke se på at han sidder og er sur så må han gå på værelset )

[EmmaogSofiasmor]

Den med trygheden vil jeg gerne hoppe på og håber hun ved jeg stadig elsker min lille mus trods udbrud og gal i skralden... Når hun er ude er hun blid som et lam og den sødeste pige.

Tror jeg bar må give hende tid som I også skriver og så huske st nævne alt det hun hør godt hvor hun er helt fantastisk og så ignorere noget af alt det sure:)

[Myliona]

Alle børn skal igennem den fase..

Jeg var som nyuddannet MEGET frustreret over at ligegyldigt hvor spændende materiale jeg kom med, blev jeg mødt af ligegyldighed og kedsomhed.

Da jeg lavede en "Fint. I den her uge, bestemmer i helt selv hvad I vil laver" - Så sad de med deres VALGFRIE opgaver og sagde "øåhh.. Det er bare så kedeligt.. Hvorfor finder du ikke på noget vi skal lave"

Sorry to say; I den fase, kan man IKKE gøre noget.. De skal vist bare have lov at kede sig, til de finder ud af at.. Ja, det ikke er sjovt ;)

Jeg ville gøre som du selv siger: Holde fast ved de (måske få) gode ting, også grine lidt (INDVENDIGT) af de andre ting.. :)

[ninjamor]

Ååååh hvor jeg dog genkender det du skriver. Alt er tarveligt. Min søns favoritord er "unfair." Det har været en masse piv, hyl og skrål ligesom din datter. Vi har herhjemme prøvet at rumme det så godt vi kan. Som nogle af de andre skriver så kommer udbruddene der hvor børnene føler sig allermest tryg.

Herhjemme har vi (knægtens far og jeg) en klar aftale om at vi skal hjælpe og støtte hinanden i de situationer hvor det godt kan blive lidt hårdt. Som f.eks. når en dreng går helt i koma over at legetøjet driller (Lego) eller at jeg har bestemt vi skal spise schnitzler (og ikke boller i karry som sønnike har lyst til).

Jeg bekræfter tit min søn i at livet er hårdt, brutalt og unfair. Og jeg spørger ham så oftest til allersidst om han har brug for en krammer når nu det hele er så hårdt, brutalt og uretfærdigt. Det plejer at blide ham. :)