Er det for meget forlangt

[Mama Lou]

Vil også lige sende :kram i din retning, har ingen vise ord.

:kram :kram

[Guest]

De er ogsaa svaere for mig at finde - men tak :kiss

Det var ogsaa kun en halv time og man kan jo vaelge og sige herregud. Og barnet er ikke gammelt nok til at forstaa, saa jeg kunne jo ogsaa lade det gaa som bagatel. Det er godt nok ikke nemt, naar det bare rykker i mine principper...

Problemet er jo bare heller ikke dén halve time i dag men alle de andre gange som gør at dén halve time i dag blev et problem. Og så skal han SLET ikke sige til Noah at de skal lege når det ikke bliver til noget! Shame on him :sm

Jeg tror du skal tage den op på et tidspunkt i ikke står midt i at det er sket, altså uden for kampens hede. Og måske kan det hjælpe at når du har afleveret dit budskab at sige "nu har jeg fortalt dig hvad konsekvenserne af dine handlinger kan være, nu går jeg en tur og så kan du tænke over hvad du vil gøre ved det"

Kompromiset kan jo være at hvis det handler om 30 min eller derunder så må du ikke nævne det, måske han faktisk HAR haft så travlt at det var svært at få ringet. Giv lidt snor!

[TakForDenneGang]

De er ogsaa svaere for mig at finde - men tak :kiss

Det var ogsaa kun en halv time og man kan jo vaelge og sige herregud. Og barnet er ikke gammelt nok til at forstaa, saa jeg kunne jo ogsaa lade det gaa som bagatel. Det er godt nok ikke nemt, naar det bare rykker i mine principper...

Er 100% med dig her! Er selv vokset op med en far, som gjorde nogle halvhjertede forsøg på, at "lege far", men altid endte med, at min bror og jeg stod tilbage, som de store tabere.. Den slags giver "ar" i et lille børne hjerte..

[Camillat]

Problemet er jo bare heller ikke dén halve time i dag men alle de andre gange som gør at dén halve time i dag blev et problem. Og så skal han SLET ikke sige til Noah at de skal lege når det ikke bliver til noget! Shame on him :sm

Jeg tror du skal tage den op på et tidspunkt i ikke står midt i at det er sket, altså uden for kampens hede. Og måske kan det hjælpe at når du har afleveret dit budskab at sige "nu har jeg fortalt dig hvad konsekvenserne af dine handlinger kan være, nu går jeg en tur og så kan du tænke over hvad du vil gøre ved det"

Kompromiset kan jo være at hvis det handler om 30 min eller derunder så må du ikke nævne det, måske han faktisk HAR haft så travlt at det var svært at få ringet. Giv lidt snor!

Det kan vaere en god maade at tage det op paa. Nu sidder han her ved siden af og taler om praktiske ting... Som om intet var hent, men det er akavet. Jeg synes ikke 30 min. er en rimelig snor at skulle give, naar jeg jaevnligt giver 1-20 min snor og det goer jeg for at undgaa de daglige kampe. Og han er et voksent menneske, altsaa...

Og nej, han skal SLET ikke love barn noget, han ikke har taenkt sig at holde.

I alt ser jeg helst, at han undlader at love noget og at saette tid paa, medmindre jeg beder ham om det. Saa kan han istedet give os det, han kan praestere, og det samme til sit barn...

Er 100% med dig her! Er selv vokset op med en far, som gjorde nogle halvhjertede forsøg på, at "lege far", men altid endte med, at min bror og mig stod tilbage, som de store tabere.. Den slags giver "ar" i et lille børne hjerte..

Det er jo det... Oev, at I har staaet der :kram2 Jeg stod der ogsaa nogle gange, sammen med min mor og soester.... Vi var blevet braendt af, saa at sigfe, fordi han arbejdede over. Jeg husker ikke det saa meget, som jeg husker deres indaedte skaenderi en dag, min mor kogte over :huh

[Camillat]

Altsaa, han er jo en GOD far, uden tvivl! Bare ikke, hvis det der bliver en vane for ham... :box

[Nitzen1987]

Altsaa, han er jo en GOD far, uden tvivl! Bare ikke, hvis det der bliver en vane for ham... :box

Selvfølgelig er han en god far :) Tror at kvinder går mere op i tiden end mange mænd gør :unsure og giver dig helt ret i, at de skal lade være med at sætte en tidhorisont på, når den ikke bliver overholdt alligevel...

[Camillat]

Selvfølgelig er han en god far :) Tror at kvinder går mere op i tiden end mange mænd gør :unsure og giver dig helt ret i, at de skal lade være med at sætte en tidhorisont på, når den ikke bliver overholdt alligevel...

Det tror jeg ogsaa, Anita, og jeg giver ham virkelig snor paa den konto - og paa den konto, der hedder kulturforskel... men det er bare utroligt, naar han kender min holdning til det, at han saa ikke kan respektere det, naar det gaelder de lidt stoerre tidsrammer.

Nu talte vi om det igaar aftes - som saedvanlig mig, der skal prikke hul paa den, men den kender flere kvinder sikkert til <_< Jeg bryder mig ikke om at gaa sure i seng, saa den maa lukkes foer og kender mig selv godt nok til at jeg ville ligge vaagen og vaekke ham alligevel :D

Naa, men han har for meget at se til - det er ikke noget nyt. Det kan bare ikke nytte noget, saa maa han laere at sige nej, synes jeg... Men fornemmede en presset M, som vist har taget munden for fuld. Min stakkels mand, han goer jo virkelig sit bedste i mange henseender, men enhver har jo sine begraensninger. Ergo, han vidste godt, at han havde overtraadt igaar, men havde samtidig pres paa...

Konklusionen blev, at han vil forsoege at undgaa at saette tid paa(ofte har jeg ikke engang brug for den!) og at jeg maa bede om det, hvis jeg har brug for det. At han skal huske at ringe eller sende en besked, hvis han har sat en tid, som viser sig ikke at holde. OG at jeg saa til gengaeld skal give den snor, jeg nu kan give indenfor en mindre tidsmargin(goer jeg nu allerede, men kan maaske give lidt mere....). Han maa IKKE sige ting til Noah, som ikke holder! Det er nok det ALLERVIGTIGSTE(fik vist understeget, at flere boern <- paalidelig far!!) :sm

Det startede godt her til morgen, hvor han tog afsted paa masseaerindekoersel og sagde: Jeg ved faktisk ikke, hvor lang tid, jeg er vaek ;)

Nu er jeg spaendt paa, om det kommer til at koere for os - det er simpethen gift for os, at det popper op igen og igen og vi er begge traette af det. Haaber virkelig inderligt, at vi kan faa det ud af verden og faa fred paa jord - eller bare paa matriklen :7himmel

[Ihpets-mortilto]

Saa har vi igen balladen... :(

For finken, jeg kan altsaa godt koere haardt mod haardt, men det burde fa.... ikke vaere noedvendigt! :boo

Idag havde vi ikke alene 1 men 2 af de dumme: foerst siger han til Noah nede i familierummet, at idag skal ham og babbo lege, for det gjorde de ikke igaar. Heldigvis er Noah ikke mere end 6,5 maaned, for dertil naaede det ikke idag - men ser det for mig, naar han er 3 og udmaerket forstaar, at hans far ikke holder sit ord! Dernaest gaar han kl. 16 - der er noget meget vigtigt med et tag og regn - og siger flere gange, at han er tilbage kl. 17.

17:30 kommer han hjem - for at det ikke skal vaere loegn, saa er han allerede som udgangspunkt i forsvarsposition og proever at vende det til at JEG er problemet!, Jamen, maa jeg vaere FRI! :o

Egentlig var jeg slet ikke sur, fik bare sagt at han da vist havde sagt kl. 17. Jeg var ved at tomme opvasker og lave mad til Noah... For jeg har bestemt mig for, at jeg ikke vil bruge energi paa at aergre og irritere mig over det. Men dermed ikke sagt, at jeg kan lade vaere med at registrere og konstatere, at nu har han gjort det igen... Men da han saa begynder, at livet ikke altid er efter bogen og en masse snak om, at han havde andet at se til end at ligge og ringe og bla bla

Talk to the hand(mangler den smiley lige nu!)

Jeg tror, jeg fik sagt baade

- at der er folk, der gaar fra hinanden pga den her slags problemer

- at jeg aldrig har lagt skjul paa, at det her er vigtigt for mig

- at jeg ikke oensker den slags for mine boern

- at vi maaske har faaet et barn paa et grundlag, som ikke laengere eksiterer

- ergo, at det ikke er mig, der har skabt det her problem

stille og roligt, mens jeg sad med Noah ved hans aftensmad. Hvad LIGNER det!? :klap

Jeg gider fandme ikke gentage mig selv mere :(

Det er maaske lige grov loejer, men nu kom de tredjestoerste kort paa bordet - det vil sige, kortene foer dem, der advarer om at jeg pakker vores ting og gaar... Det er jo umuligt ikke at taenke tanken, naar der sidder en lille baby der og har sagt babbo for foerste gang forleden aften (far paa regionalt italiensk... ). Han har da brug for den stabilitet i sin fars ord - eller for den sags skyld at hans far ikke har den slags ord. Hvor er det trist og jeg fatter ikke, at han ikke fatter det! :prik

Hvor lant skal jeg gaa i MINE ord for at faa ham til at fatte det??? Og hvor langt er for langt? :help

Puha, det gjorde helt ondt inde i mig da jeg læste det med rødt. For det var præcis det jeg sagde til min egen mand for ikke så længe siden. Et er at han kan skuffe mig, men mine børn skal ikke skuffes på den måde.

Min mand, J, er til tider besat af sit arbejde (sådan føles det i hvert fald), og så kommer alt andet bare i baggrunden. Jeg tror virkelig på at han ikke mener noget ondt med det, men jeg NÆGTER at han prioriterer sit arbejde over sin familie. Og det har jeg også sagt. Altså jeg siger direkte: jeg elsker dig højt, men jeg kan og vil ikke leve sammen med dig hvis du ikke kan finde ud af at prioritere, jeg er stærk selvstændig kvinde og jeg kan sagtens klare mig selv.

Jeg tror ikke der er en manual til hvor langt er for langt. Men ikke for at være tarvelig på mænds vejne, men mange af dem skal altså virkelig have det skåret ud i pap, oplyst af neon, med store ord og nærmest trusler på livet, før de forstår. Jeg tror det er vigtigt at vi ikke går om den varme grød og antyder alt muligt med vores kvinde list. J siger selv at han simpelthen ikke opfatter det! Men vi skal altid tale ordentligt, forklare og ikke angribe. Jeg bryder mig ikke om når man anklager hinanden, jeg synes det er langt bedre når man fortæller hvad man føler. Dine følelser kan ALDRIG være forkerte for de er DINE. Sig til ham: jeg bliver ked af det, jeg er bange på Noahs vejne, jeg vil ikke have det sådan, jeg vil være glad. Jeg elsker dig, men det kan jeg ikke når du gør mig ked af det.

Og så får du altså lige et KRAM, sådan kvinde til kvinde, med håbløse mænd. JEG FORSTÅR DIG.

[Camillat]

Puha, det gjorde helt ondt inde i mig da jeg læste det med rødt. For det var præcis det jeg sagde til min egen mand for ikke så længe siden. Et er at han kan skuffe mig, men mine børn skal ikke skuffes på den måde.

Min mand, J, er til tider besat af sit arbejde (sådan føles det i hvert fald), og så kommer alt andet bare i baggrunden. Jeg tror virkelig på at han ikke mener noget ondt med det, men jeg NÆGTER at han prioriterer sit arbejde over sin familie. Og det har jeg også sagt. Altså jeg siger direkte: jeg elsker dig højt, men jeg kan og vil ikke leve sammen med dig hvis du ikke kan finde ud af at prioritere, jeg er stærk selvstændig kvinde og jeg kan sagtens klare mig selv.

Jeg tror ikke der er en manual til hvor langt er for langt. Men ikke for at være tarvelig på mænds vejne, men mange af dem skal altså virkelig have det skåret ud i pap, oplyst af neon, med store ord og nærmest trusler på livet, før de forstår. Jeg tror det er vigtigt at vi ikke går om den varme grød og antyder alt muligt med vores kvinde list. J siger selv at han simpelthen ikke opfatter det! Men vi skal altid tale ordentligt, forklare og ikke angribe. Jeg bryder mig ikke om når man anklager hinanden, jeg synes det er langt bedre når man fortæller hvad man føler. Dine følelser kan ALDRIG være forkerte for de er DINE. Sig til ham: jeg bliver ked af det, jeg er bange på Noahs vejne, jeg vil ikke have det sådan, jeg vil være glad. Jeg elsker dig, men det kan jeg ikke når du gør mig ked af det.

Og så får du altså lige et KRAM, sådan kvinde til kvinde, med håbløse mænd. JEG FORSTÅR DIG.

Tak for det, du :-)

Min mand kan naesten ikke undgaa at prioritere sit arbejde, da arbejdet er i familieforetagenet, som han er foedt ind i og det er vores levebroed, som skal broedfoede hele 3 familier. Det er acceptabelt for mig, at han OGSAA er gift med sit arbejde. Jeg foretraekker ogsaa at min mand forbliver min mand, som den ildsjael han nu engang er. Han er en, der braender for det og for de projekter og kreative ideer, han saetter til vaerks. Naar det saa er sagt, saa skal han ogsaa gerne have baade tid og lyst til at prioritere mig, Noah og os som par og familie. Det er ogsaa i perioder svaert, da hoteldrift er saesonbetinget, og faktisk blev baade Noah og hans faetter foedt ind i hoejsaeson... det klarede vi, selvom jeg efter x dage maatte melde ud, at jeg ikke kunne klare saa meget selv. Saa sadlede han straks om, vaerre var det ikke.

Det eneste, som virkelig er et problem mellem os, er det med de skide tider, han giver og ikke overholder. Og som jeg sagde til ham igaar, saa kan jeg godt vaelge ikke at hidse mig op over det, men jeg kan ikke tvinge mig selv til ikke at registrere det, naar det sker, for saadan er jeg indrettet. Og det har jeg vaeret siden vi moedte hinanden, saa det er ikke noget nyt for ham. Men jeg tror faktisk, der fes noget helt anderledes serioest ind paa lystavlen hos ham igaar - at jeg faktisk mener det, jeg siger: Det er af saa stor betydning for mig, at jeg havde fravalgt at lave familie paa det grundlag. Men nu staar vi i det, saa nu maa vi se fremad og taenke loesningsorienteret, saa det ikke sidder der og giver raad i vores forhold.

Der er sikkert mange, mange par, hvor det er et issue, tid paa den ene eller den anden maade.... Tid er sgu ogsaa kostbar! Vi kan ikke koebe den, bytteos til den eller faa den tilbage, naar den er gaaet.... Jeg ser en meget stor vaerdi i tid, og det er noget, vi har snakket meget om sammen. Vores liv er styret af tid og mangel paa tid, saa det er vigtigt at bruge den rigtigt. Det er vigtigt ikke at rutte med den og vigtigt ikke at rutte med andres tid.

Uden tvivl maa man vaere klar i spyttet overfor maend, men det aergrer mig, naar jeg skal traekke linjerne op med den slags ord. Det er nemlig slet ikke rart for mig, at tage den slags ord i min mund - jeg vil jo for alt i verden ikke undvaere min mand, min kaerlighed. Vi ved jo begge godt, at jeg kan klare mig selv, men det har jeg bestemt ikke lyst til. Og det har han heller ikke. Heldigvis for det ;)

[Guest]

Hm, bum bum, jeg synes, det lyder som om, at han er et impulsmenneske, hvor du måske mere er en planlægger og en, der vejer dine ord meget og derfor lægger meget i, hvad man siger og særligt aftaler, som nogle måske ville opfatte som en hensigtserklæring mere end en aftale. Begge dele kan have sine fordele og ulemper, men jeg forstår godt, at det kan give gnidninger, når det bliver kombineret. På den ene side tænker jeg "herregud, en halv time", men jeg kan også sagtens følge dig i det principielle - nok især i forhold til eksemplet, hvor han siger til jeres barn, at de skal lege sammen men ikke holder ord. Kan det mon lade sig gøre at finde et eller andet kompromis? Jeg tænker, at du måske giver ham en snor på fx. en halv time i forhold til tider, men at han til gengæld lover at sms'e, hvis han bliver forsinket, hvis han ved det?

[Camillat]

Hm, bum bum, jeg synes, det lyder som om, at han er et impulsmenneske, hvor du måske mere er en planlægger og en, der vejer dine ord meget og derfor lægger meget i, hvad man siger og særligt aftaler, som nogle måske ville opfatte som en hensigtserklæring mere end en aftale. Begge dele kan have sine fordele og ulemper, men jeg forstår godt, at det kan give gnidninger, når det bliver kombineret. På den ene side tænker jeg "herregud, en halv time", men jeg kan også sagtens følge dig i det principielle - nok især i forhold til eksemplet, hvor han siger til jeres barn, at de skal lege sammen men ikke holder ord. Kan det mon lade sig gøre at finde et eller andet kompromis? Jeg tænker, at du måske giver ham en snor på fx. en halv time i forhold til tider, men at han til gengæld lover at sms'e, hvis han bliver forsinket, hvis han ved det?

Du har uden tvivl ret og han tror jo selv paa sine tider og de ting, han siger, han vil goere... Jeg foeler mig bundet af det, jeg har sagt, det goer han ikke paa samme maade. Nu har vi saa bare vaeret sammen i snart 5 aar og har haft dette oppe i starten af vores forhold, hvor efter vi ikke havde det problem laengere - jeg kan nemlig ikke have den slags i mit liv - og SLET ikke i mine boerns. Det er der ikke noget nyt i. Jeg giver dagligt snor paa 10-20 min - nogle gange flere gange. Mere kan jeg ikke give... og uden at han har givet, saa kan jeg maaske slet ikke give noget... F.eks. opdagede han igaar ret sent, altsaa maaske 17:20, at han var forsinket i 20 minutter. Det kan jeg da ikke undgaa at bemaerke - og en halv times forsinkelse er meget, naar man har aftalt en tid til nogle goeremaal.

Jeg er faktisk ikke selv helt vildt punktlig og kan godt komme 10 minutter for sent til en aftale. Saa det er ikke fordi jeg sidder rigidt og kigger paa klokken. Men jeg synes der er kaempestor forskel paa det, og saa at komme halve og hele timer senere, end man har SAGT. Som sagt, saa ser jeg hellere, at han ikke siger noget, og saa giver os det, han kan. Saa regner jeg ikke med noget, der ikke er. Andet synes jeg ikke, man kan byde sin aegtefaelle og sit barn.

[Guest]

Du har uden tvivl ret og han tror jo selv paa sine tider og de ting, han siger, han vil goere... Jeg foeler mig bundet af det, jeg har sagt, det goer han ikke paa samme maade. Nu har vi saa bare vaeret sammen i snart 5 aar og har haft dette oppe i starten af vores forhold, hvor efter vi ikke havde det problem laengere - jeg kan nemlig ikke have den slags i mit liv - og SLET ikke i mine boerns. Det er der ikke noget nyt i. Jeg giver dagligt snor paa 10-20 min - nogle gange flere gange. Mere kan jeg ikke give... og uden at han har givet, saa kan jeg maaske slet ikke give noget... F.eks. opdagede han igaar ret sent, altsaa maaske 17:20, at han var forsinket i 20 minutter. Det kan jeg da ikke undgaa at bemaerke - og en halv times forsinkelse er meget, naar man har aftalt en tid til nogle goeremaal.

Jeg er faktisk ikke selv helt vildt punktlig og kan godt komme 10 minutter for sent til en aftale. Saa det er ikke fordi jeg sidder rigidt og kigger paa klokken. Men jeg synes der er kaempestor forskel paa det, og saa at komme halve og hele timer senere, end man har SAGT. Som sagt, saa ser jeg hellere, at han ikke siger noget, og saa giver os det, han kan. Saa regner jeg ikke med noget, der ikke er. Andet synes jeg ikke, man kan byde sin aegtefaelle og sit barn.

Jeg kan sagtens følge dig. Hvis jeg har en aftale, så er jeg på standby og føler, jeg spilder min tid, hvis jeg så skal vente længe, og så bliver jeg irriteret og skuffet over, at andre synes, det er okay, at andre bare er på standby, hvis det ikke giver dem den mindste trang til at give besked, og hvis de ikke får dårlig samvittighed - og det irriterer mig endnu mere, hvis jeg skal forklare dem, at det er tilfældet, for så har de jo NETOP ikke fattet, hvad det går ud på. Så jeg kan sagtens følge, at det pisser dig af. Jeg tænker, om der måske er noget sydeuropæisk mentalitet, der komplicerer det? På den anden side - hvis han har kunnet finde ud af det nogle år, så må han jo kunne gøre det bedre....Måske var det desværre bare nødvendigt at du skar fakta helt ud i pap, så det blev klart, at man stadigvæk skal arbejde for at få et forhold til at fungere, selvom man er gift? Håber det går den rigtige vej for jer :kram

[Camillat]

Jeg kan sagtens følge dig. Hvis jeg har en aftale, så er jeg på standby og føler, jeg spilder min tid, hvis jeg så skal vente længe, og så bliver jeg irriteret og skuffet over, at andre synes, det er okay, at andre bare er på standby, hvis det ikke giver dem den mindste trang til at give besked, og hvis de ikke får dårlig samvittighed - og det irriterer mig endnu mere, hvis jeg skal forklare dem, at det er tilfældet, for så har de jo NETOP ikke fattet, hvad det går ud på. Så jeg kan sagtens følge, at det pisser dig af. Jeg tænker, om der måske er noget sydeuropæisk mentalitet, der komplicerer det? På den anden side - hvis han har kunnet finde ud af det nogle år, så må han jo kunne gøre det bedre....Måske var det desværre bare nødvendigt at du skar fakta helt ud i pap, så det blev klart, at man stadigvæk skal arbejde for at få et forhold til at fungere, selvom man er gift? Håber det går den rigtige vej for jer :kram

Netop...

Jeg haaber, ogsaa det gaar den rigtige vej herfra og at det ikke skal skaeres endnu mere tydeligt ud i pap.

Faktum er, at jeg faktisk ikke ville stiftet familie under de forudsaetninger og det er saa irriterende, at vi skal igennem samme moelle flere gange, naar vi saa ikke alene har giftet os, men ogsaa faaet barn sammen. Det overrasker mig, at det overhovedet blev et issue, naar vi havde det oppe for aar tilbage med helt klar forventningsafstemning. Det er bare noget meget usympatisk over det...

Men nok om det - jeg ser fremad og baerer ikke nag, bare han opper sig nu! :)

Altsaa ovenstaaende er jo sagt ud fra de vaerdier, jeg har og som hoerer til den kategori, jeg ikke vil gaa paa stort kompromis med. Ikke at jeg havde en tjekliste, som jeg lige hakkede af, da han friede :D Jeg har ikke svaert ved at elske ham og at have giftet mig med ham, nu vi ikke havde det dilemma i udgangspunktet - det var jo afklaret ;)

[Susanne]

Jeg har læst flere gange i denne tråd, men fra mobilen mens jeg har irriteret mig over, at jeg ikke kunne skrive ;)

Jeg tænker, om det måske vil gøre en forskel for M, at Noah bliver større og kan reagere på hans 'svigt'? Altså, at Noah tydeligt kan vise ham, når han ikke holder hvad han lover, så Noah bliver ked? Måske han kun skal opleve det een gang og så er det slut? :unsure

Om ikke andet, så kan jeg godt forstå du synes det er træls. Jeg vil også hellere, at Søren siger han kommer senere og så evt. kan overraske mig ved at komme før lovet ;) F.eks. så siger han tit, når jeg går i seng, at han kommer lige om lidt - og så ligger jeg jo mere eller bevidst og venter på ham og kan ikke rigtig finde ro før han er kommet i seng. Og så kommer han ALTID, når jeg endelig er ingenmandsland på vej ind i søvnen og så vågner jeg helt op og kan ikke falde i søvn igen <_< Det har jeg sagt tusind gange, og han har da sikkert intentionen om at 'komme lige om lidt', men det kan jeg bare ikke bruge til noget! :klap

Vil bare sige jeg forstår og sende dig et stort :kram og :kiss

[Camillat]

Jeg har læst flere gange i denne tråd, men fra mobilen mens jeg har irriteret mig over, at jeg ikke kunne skrive ;)

Jeg tænker, om det måske vil gøre en forskel for M, at Noah bliver større og kan reagere på hans 'svigt'? Altså, at Noah tydeligt kan vise ham, når han ikke holder hvad han lover, så Noah bliver ked? Måske han kun skal opleve det een gang og så er det slut? :unsure

Om ikke andet, så kan jeg godt forstå du synes det er træls. Jeg vil også hellere, at Søren siger han kommer senere og så evt. kan overraske mig ved at komme før lovet ;) F.eks. så siger han tit, når jeg går i seng, at han kommer lige om lidt - og så ligger jeg jo mere eller bevidst og venter på ham og kan ikke rigtig finde ro før han er kommet i seng. Og så kommer han ALTID, når jeg endelig er ingenmandsland på vej ind i søvnen og så vågner jeg helt op og kan ikke falde i søvn igen <_< Det har jeg sagt tusind gange, og han har da sikkert intentionen om at 'komme lige om lidt', men det kan jeg bare ikke bruge til noget! :klap

Vil bare sige jeg forstår og sende dig et stort :kram og :kiss

Tak Susanne :kiss

Jo, jeg tror da bestemt ogsaa, at det kan goere en forskel at maerke mere direkte, hvordan det kan paavaerke et lille vaesen som hans egen Noah. De er jo taet faktisk, de to, og Noah raabte af ham i dag, da han gik ned for at arbejde :D Da gik han tilbage og nyssede ham. Han har holdt ham godt ind til sig i dag og siddet med ham paa en taenksom maade. Han har leget og grint med ham. De har taget en lur sammen. Han har haft lidt at taenke over, for idag var han ganske anderledes dedikeret. Ikke at han ikke goer nogle af de ting normalt, men det var bare anderledes i dag. M skal jo ogsa ahave lov til at reagere paa situationen og forventer ikke, at han omstiller 100 % lige fra den ene dag til den anden. Men at maerke, at han goer en maerkbar indsats, det goer mig tryg.

Aahh, jeg kender det selv foer sengetid: jeg kommer lige om lidt....jo jo.... Men herhjemme er vi vist lige gode om det :klap :klap

[Havbaek]

Jeg håber sgu ikke det er for meget at forlange, for sådan har jeg det også!!

Vi har døjet med den hvis A har skullet i byen eller lign. Jeg er et eller andet sted fløjtende ligeglad med om han kommer hjem kl. 23 eller kl. 03. Han skal bare ikke sige han kommer hjem kl. 23, og det så ikke sker.

Det er heldigvis ved at være længe siden, at der har været noget. Men lige med det der med at sige et og gøre noget andet - eller ingen ting, så er jeg der med det samme, for det gider jeg bare ikke!

Så fuld opbakning herfra!!

Også opbakning herfra!

Min mand er heldigvis god til at sige "Jeg ved ikke hvornår jeg kommer hjem" når han fx. skal besøge kammerater i Nordjylland - så melder han ud at han ikke ved hvornår han kommer hjem, men at det nok bliver sent. Fint, for så ved jeg hvad jeg har at forholde mig til.

Jeg ville også blive stiktosset hvis han jævnligt gav forkerte meldinger som passede helt hen i skoven.

Akurrat sådan har vi det også hjemme hos os. Vi lover intet tidspunkt på hvornår vi er hjemme når vi endelig skal noget, lige meget hvad det er.

For bliver der først sat tidspunkt på så skal det også overholdes efter min mening så man netop ikke ender med at blive sur/rasende/ked af det og ender med at skændes og det.

I forbindelse med arbejde, og man ved man bliver forsinket pga. en ordre eller andet, eller der er ale lang kø på vejen/motorvejen så griber man lige knoglen (mobiltelefonen) og ringer hjem og siger man er forsinket og man ikke ved hvor længe der går, men at man kommer hjem lige så snart det er muligt.

Tidspunkter dur ikke.

Jeg er hestepige og B ved fx. at det altså godt kan tage tid. Man kan falde i snak, tiden kan trække ud hvis hestene stikker af eller lign. og så kan man altså ikke være hjemme til aftalt tid kl. 14.30

Så tidspunkter bliver altså nødigt lavet her.

Hos os fungere det og så slipper vi for brudte aftaler.

Når det gælder børn, så lader vi være med at sige hvis vi skal noget, i tilfælde af hvis der dukker noget op der forhindre. Og så slipper vi også for skuffelse. Så her tager vi efter overraskelse montent :)

Så jeg kan godt forstå Camillat, at du bliver ked, og skuffet på din mand når han laver det nummer. Du må bare en gang for alle sige til ham hvordan du har det med det, og evt. bruge eks. herinde fra.