Jeres forhold til kræft

[TakForDenneGang]

Puha jeg har slet ikke kunne holde ud af have fjernsynet tændt i denne uge.. Det har været et stort tuderi :boo

Jeg mistede min morfar for snart 3 år siden til lungekræft.. 63 år gammel.. Han var min "erstatnings" far gennem hele min barndom og jeg var virkelig morfars pige :boo Savner ham utrolig meget hver evig eneste dag...

Min moster kæmper i øjeblikket med en aggressiv form for brystkræft.. Hun er 47 år.. :(

Min farmor døde af brystkræft, da jeg var 2 år..

[Pada]

Min onkel og farmor døde af det. Min far har haft det, men det blev heldigvis hurtigt fjernet.

Min nevø døde af det 19 timer gammel og min anden nevø på 2 1/2 kæmper kampen nu! Lorte sygdom!

[Havbaek]

Min onkel døde af kræft for snart 3 år siden.

Min mormor døde for små 2 år siden havde kun en mild form for kræft men det var ikke den der gjorde vi mistede hende.

Hun havde også KOL, og det var den der var synderen her.

Min farmor døde da jeg var 9 år, og hun døde også af kræft.

Min x svigermors kæreste døde af uhyggelig fremskredende kræft, og døde 1 uge efter han fik meldningen om at det var kræft han havde.

[Peter Plys]

min mor døde af tyktarmskræft som havde spredt sig til lever og lunger for 5 år siden :boo

min far har prostatakræft og har lige fået konstateret akut leukemi i knoglemarven :boo. Så han er indlagt på OUH og kommer nok ikke hjem,før om ca 8 mdr. De siger han bliver rask igen,men synes det er så svært at tro på det

min onkel døde af kræft i hovedet,med spredning til lungerne for 5 år siden :boo

min ene moster døde af brystkræft i 1980 :boo

min onkel døde af lunge/tarmkræft i ca 1982 :boo

min ene kusine har haft brystkræft men er helbredt

jeg har selv moderat øget risiko for tarmkræft :boo

[Guest Samantha]

Hej :) Tænkte at nu de køre kræftuge i tv, at vi også sku deltage en smule.

I tv køre de videoer med hvordan kræft har påvirket dem.

Så mit spørgsmål er, hvordan har kræft påvirket lige præcis dig og din familie?

Min morbror har i foråret gået igennem et forløb med kræft i halsen. Jeg har et rigtig godt forhold til ham og det tog rigtig hårdt på mig. Konstant tænkte jeg på om han nåede at se min datter og om han er med til vores bryllup næste år.

Det var en kæmpe lettelse da han fik at vide han var rask. Men nu har han skrantet et stykke tid og jeg frygter kræften er tilbage. Han vil ikke have behandling eller noget hvis det kommer igen. Han har ikke overskud til det en gang til.

Jeg hader den sygdom.

Min mormor mente de havde kræft i maven da hun døde og min morfar havde lungekræft.

[Helle H]

Jeg mistede min mor for 14 år siden til modermærkekræft.

Fra hun opdagede at der var noget galt til hun døde gik der 2 måneder.

Savner hende hver dag :'(

[Fru SP]

Puha, jeg er også en af dem der ikke har kunne holde ud at se fjernsyn den sidste uges tid..

Min farfar døde i 96 af lungekræft, der har spredt sig til struben, knoglerne og blodet.. Han døde på et par måneder. Jeg var ikke ret gammel og min farfar var bare total ynglings person..

Min far døde af kræft i hjernen for 5 år siden, han nåede dog at blive erklæret rask for den type kræft, det startede med (kræft i tungen/halsen), men da ventelisten var lang nåede det at sprede sig til hjernen.. Vi troede lige det var ovre, inden det gik helt galt! Han var 49 og var syg alt i alt 9 mdr.

Min farmor døde af kræft for 4 år siden, vi ved ikke helt hvilken type det var, men da de opdagede det, havde det spredt sig til hele kroppen og det tog kun 3 måneder..

Min svigerfar har haft coloncancer, men er heldigvis rask idag, dog med en stomi.. Han fik det konstateret som 48 årige..

Jeg har også en kollega der har haft coloncancer, men som er rask nu og en anden en der har haft livmoderhalskræft, hvor de i sommers fandt nye forandrede celler, som hun fik fjernet med det samme. Hun skal ikke igennem behandling igen..

[Ihpets-mortilto]

Min farmor fik brystkræft som ung (ved faktisk ikke præcis hvor ung, men hendes børn var helt små) - hun er 85 eller deromkring i dag ( :badgirl at jeg ikke kan huske hvor gammel hun er)

Min moster fik brystkræft for 10 år siden ca, og hun lever også fint i dag. Hun er 50+ et eller andet.

Begge fik fjernet brystet ret hurtigt, så tror det er derfor at ingen af dem nogensinde har haft problemer med kræften siden.

Min morbror fik mave-tarm kræft som han kig med et godt stykke tid inden det blev opdaget. Han nægtede faktisk selv at gå til lægen selvom han havde store smerter. Sygdommen udviklede sig meget hurtigt, og selvom man forsøgte med at operere dele af tarmen ud bredte det sig mere og mere. Han nåede vist også at få fjernet spiserøret kort inden han dødede.

Så har jeg 3 i min nærme familie må man sige, men heldigvis to rigtig gode historier (som også gør at jeg er ekstra opmærksom på brystkræft selv).

Min morbror kendte jeg knapnok, så det værste ved hans historie (for mig) er faktisk at det er endnu en kræftremt i familien. (Ikke for at lyde total hård, det er selvfølgelig synd for manden - jeg kendte ham bare ikke)

Jeg synes at det er en rigtig uhyggelig sygdom. Jeg kan huske da jeg som yngre diskuterede med mine veninder det med at få brystkræft, hvor deres bekymring var at få fjernet brysterne, hvor jeg altid har tænkt "Skær lortet af og så HURTIGT som muligt". Måske lidt barnligt men jeg tænker på kræft som fx. lus, altså kryp der bare spiser en op indefra. Tror det er min måde at begribe noget der er så ubegribeligt og skræmmende.

[mino]

Min farmor fik brystkræft som ung (ved faktisk ikke præcis hvor ung, men hendes børn var helt små) - hun er 85 eller deromkring i dag ( :badgirl at jeg ikke kan huske hvor gammel hun er)

Min moster fik brystkræft for 10 år siden ca, og hun lever også fint i dag. Hun er 50+ et eller andet.

Begge fik fjernet brystet ret hurtigt, så tror det er derfor at ingen af dem nogensinde har haft problemer med kræften siden.

Min morbror fik mave-tarm kræft som han kig med et godt stykke tid inden det blev opdaget. Han nægtede faktisk selv at gå til lægen selvom han havde store smerter. Sygdommen udviklede sig meget hurtigt, og selvom man forsøgte med at operere dele af tarmen ud bredte det sig mere og mere. Han nåede vist også at få fjernet spiserøret kort inden han dødede.

Så har jeg 3 i min nærme familie må man sige, men heldigvis to rigtig gode historier (som også gør at jeg er ekstra opmærksom på brystkræft selv).

Min morbror kendte jeg knapnok, så det værste ved hans historie (for mig) er faktisk at det er endnu en kræftremt i familien. (Ikke for at lyde total hård, det er selvfølgelig synd for manden - jeg kendte ham bare ikke)

Jeg synes at det er en rigtig uhyggelig sygdom. Jeg kan huske da jeg som yngre diskuterede med mine veninder det med at få brystkræft, hvor deres bekymring var at få fjernet brysterne, hvor jeg altid har tænkt "Skær lortet af og så HURTIGT som muligt". Måske lidt barnligt men jeg tænker på kræft som fx. lus, altså kryp der bare spiser en op indefra. Tror det er min måde at begribe noget der er så ubegribeligt og skræmmende.

Den har vi også diskuteret i omgangskredsen hvor min holdning er præcis som din fjern lortet og det kan kun gå for langsomt men jeg synes faktisk det er skræmmende hvor mange der ikke bare ville fjerne dem ( jeg får det ski næsten til t lyde som om de kan lynes af ;) ) vi snakkede om det i forbindelse med en af vennernes mor fik tilbudt at få fjernet hendes også selvfølgeligt få nye i forbindelse med at hun lå i meget øget risiko for at få brystkræft men hun ville ikke have sine fjernet for der var kræft ( ikke en risiko jeg ville turde tage ( tror min mand ville være mere træt af mine blev fjernet end jeg selv ville )