Uventet ønskebarn

[JeaBag]

En lille præsentation af mig :-)

Jeg er 31 (Snart 32) og venter barn nummer to :-)

Min dejlige søn kom til verden en solskins og snefyldt dag i November 02. :loveshower Og er derfor snart 10 år og går i 3. klasse.

I 2004 fik jeg fjernet min galdeblære, hvilket endte ud i at mine tarme ikke ville samarbejde, derfor røg jeg ud og ind at sygehuset de næste 4 år. :-( Fik diagnosen inkontinent som gjorde at jeg fik socialforbi og endte med en svær depression.... Men kæmpede og overvandt det værste... tog endnu en uddannelse, vandt kampen og kom tilbage på arbejdsmarket ......... JUBIIIIIIIIIIIIIIII

Men hele denne omgang gik desværre hårdt ud over sønnike, han udviklede angst, var så bange for at jeg skulle dø og begyndte at leve sig ind i sin egen fantasi verden. Derfor tog hans Far og jeg (Vi flyttede fra hinanden da Steffen var omkring 1½ år, men har altid haft et godt samarbejde) den beslutning at han flyttede hjem til hans far, hans nye kone og lille søster. Der har han så boet de sidste par år.... Meget hård beslutning, men vil det bedste for ham og som Mor kan man ikke være egoistisk!

Lysten til at få flere børn er ikke rigtig kommet siden Steffen, men da jeg fik en ny kæreste (Min bedste ven) begyndte lysten at melde sig.... Men det skulle BESTEMT ikke være nu. Jeg blev arbejdsløs for lidt over et halvt år siden og min kæreste er i lære og har nu lidt over et år tilbage.

Men skæbnen ville anderledes......

Siden Steffen blev født har jeg benyttet p-piller som prævension.... Hvilket jeg også gjorde indtil den dag da jeg blev gravid..... Efter min depression, hvor mens var utilregnelig, tog jeg det ikke særlig tungt at den udeblev, havde jeg jo prøvet før... Men anden gang den ikke kom kontaktede jeg lægen.... Da jeg var nervøs for at fyrringen havde givet tilbagefald og jeg var på vej ned af bakke.... Men nej JEG VAR GRAVID Kæresten kom hjem fra job og jeg skulle fortælle ham nyheden.... Hmmm hvordan ville han reagere, hvordan havde jeg det egentlig selv... ARHHHH

Men han smilede bare og sagde, så kan jeg jo lave børn. Vi talte om muligheden for at beholde kontra abort.... Vi blev enige om at ringe til lægen dagen efter for at få en hastetid.... Han ville se os samme dag. Vi talte frem og tilbage. Og han gav os to dage til at tage beslutningen. Vi gik med beskeden om at gå en god tur med hinanden i hånden.... Gik lige en tur i Netto og der siger min kæreste, da vi går forbi vinen... "Skal vi væde en flaske champagne på at det bliver en dreng" :-) Og så var den beslutning taget...

Vi glæder os alle tre meget

Håber ikke at det blev for indviklet. Eller for langt

Mange Hilsner fra Mig

[Pips28]

Velkommen i gruppen :balloons og tillykke med den kommende ønskebarn.

Jeg kender alt for godt det med depression og at skulle "give slip" på ens barn/børn og det er ikke nogen nem beslutning.

[Mommy]

Puha jeg fik da helt tårer i øjnene over din historie.... er lidt hormonella for tiden ;)

Men sikke en solstråle historie og rigtig meget velkommen til.