Angst, grådanfald og lykke = lorte hormoner

[rusternille]

Hellow ladies..

Jeg har det så mærkeligt lige for tiden, jeg er begyndt at blive dybt angst for den der fødsel -ikke på det punkt om at noget går galt, men mere som i frygt for at det gør ooondt, om jeg magter det, og at jeg ikke er klar til at føde og heller ikke føler mig klar til at blive mor :blink

Jeg har indtil nu været ret meget ovenpå, følt at det skulle nok blive rigtig godt, og ikke tvivlet på mig selv!! -Men nu rammer det bare med 107 i timen, og jeg tuder sporadisk i løbet af dagen, for det meste på grund af angsten, men af og til også fordi jeg tænker på at der ligger en lille pige i mine arme inden for en måned, -og det gør mig så lykkelig! :7himmel

Jeg satser lidt på at det vel er ret så normalt, og at mange af jer andre også har haft det sådan jo tættere i kom på "dommedagen" OG at det selvfølgelig også skyldes de BÆ-hormoner :klap

Men lige nu ville det være skønt hvis nogen kunne bekræfte at jeg ikke er den eneste, og at jeg ikke er ved at blive bims! :huug

[Barbamama]

:kram

Jeg troede seriøst nogle gange, at jeg var ved at blive sindssyg, da jeg var højgravid :rolleyes Der var lykkerus engang imellem, men der var godt nok også mange gange, hvor jeg tænkte at jeg var en fødselsdepression in-the-making, og at jeg ville blive helt bims, og aldrig blive normal igen, og at jeg bare var dømt til at være en stor ulykkelig hval resten af mit liv :prik

Hormonerne forsvandt ikke 100% med det samme efter fødslen. Nogle enkelte tidspunkter synes jeg faktisk, at de var endnu værre. Men det meste af tiden efter fødslen havde jeg det fantastisk og var gennemført lykkelig! :loveshower

Og nu føler jeg mig nærmest normal ;) Gladere (og mere træt ;)) end før jeg blev gravid, og engang imellem svinger følelserne da også voldsomt - heldigvis oftest til den gode side :7himmel Men generelt set synes jeg, at jeg er rimelig meget "mig selv" igen. :)

Så du er ikke ved at blive bims, det er "bare" hormoner. :kram2

[somummy]

Selvfølgelig er du bange. Man har ingen jordisk chance for at kunne forstille sig hvordan det er at føde, og det ukendte er altid noget vi mennesker har frygtet. Så det er altså fuldstændig normalt!!!

En fødsel er hård, ja, og det gør virkelig ondt, men du er bygget til det og du kan være sikker på at jordmoderen vil gøre sit bedste for at du er så tryg som muligt!

Du kan altid få smertestillende i form af medicin, akkupunktur og meget andet. Så brug dine sidste uger på at forberede dig på dine muligheder og hvordan en fødsel kan være, så du er godt rustet og måske ikke så bange når veerne sætter ind :biglove

[Havbaek]

Har det på samme måde, men jeg er bare alligevel også nået dertil, at jeg også bare vil have den fødsel overstået. Man kommer jo ikke uden om at det gør ondt og man intet har styr på når først det hele går i gang og kroppen reagere som den nu engang er skabt til.

Så nej du er bestemt ikke den eneste og ej heller med de BÆ-hormoner :prik

:kram

[Barbamama]

Jeg ved godt at fødsler er forskellige, men jeg vil bare lige indskyde, at jeg faktisk glæder mig til at føde igen en dag. Ja, det gør PISSE ondt. Men der er altså også noget fantastisk over det :biglove Så selvom jeg udemærket forstår din frygt (den kommer jeg også selv til at have, når jeg en dag er højgravid igen) så er der også meget at glæde sig til :kram2

[Camillat]

Soede, det maa da vaere ganske forfaerdeligt med den angst

Jeg havde ikke de "anfald", men som du ved en krise efter foedslen Jeg tror, det hang sammen med at jeg forberedte mig UEBERmeget til foedslen i baade krop og sjael(og ikke til det bagefter). Kan det hjaelpe dig at laese lidt om foedsel paa et meget naturligt plan? Jeg ved ikke, om du har kigget her og der, hvor jeg foer har linket til, men linker gerne igen.

Klik

Klik

En kvinde i koma kan foede og ja, det goer afsindigt ondt, men du har brug for smerten for at kunne foede. Smerten er din ven, ikke din fjende! Smil, grin, kys, raab og slap af i i kaebe og skudlerparti. Saa vil jeg give dig TO raad at have i mente til din foedsel:

- Tab ikke hovedet - frit oversat fra italiensk og nok det bedste raad, jeg fik(af svigermor). Det betyder noget i retning af ikke at tabe besindelsen.

- Traek vejret - whatever you do, do not forget

Jeg oensker dig af hele mit hjerte en god foedsel - you can do it!

[rusternille]

Ååååårh i sgu bare så himmelske og fantastiske, -det var lige hvad jeg trængte til!! :kram TAK TAK TAK Specielt at høre jer der har været det igennem, og at alt ikke er så sort på den anden side også (tak barbamama) man er jo også vildt bange for at følelserne hænger ved bagefter, og at det bare er et nyt og måske værre hormon-helvede! :P

Tænk en gang, jeg havde haft det sådan at jeg ikke en gang orkede at gå herind på BK -fordi jeg allerhelst bare ville grave mig ned, og glemme den store mave jeg render rundt med -og hvad den betyder :o

Undskyld BK! :D

Tak igen piger, man kan altid regne med jer :biglove

[rusternille]

Oooooog mange tak for link'sne Camillat, dem vil jeg helst sikkert få glæde af, om ikke andet til lidt ro omkring det! :7himmel

[LDM]

Åh ha, jeg har det præcis som du beskriver det.. op og ned, klar og ikke klar. Så kram til dig :)

[Mette A.]

Jeg havde det præcist sådan tilsidst i min graviditet - jeg frygtede virkeligt smerten! Det hjalp mig virkelig at læse bogen "Fødsel og smerte : hvordan du forbereder dig til fødselssmerten" af Pia Hern. Den hjalp mig til at forstå og acceptere smerten - der er en grund til at det gør ondt og det er nødvendigt for at du kan føde dit barn! Så man lærer lidt at tænke på smerten som sin allierede fremfor som en uvelkommen og unødvendig bivirkning.

Derudover kan vejrtrækningsøvelser anbefales. Jeg lånte en cd på bib om det og øvede mig derhjemme.

Jeg nåede til det punkt, hvor jeg begyndte at glæde mig til fødslen :loveshower selvom jeg stadig var en smule nervøs. Selve fødslen gik dog over al forventning - og på trods af at det gjorde nuller naller, så synes jeg det var helt fantastisk og meget smukt... og jeg GLÆDER mig til jeg skal føde igen! Var faktisk klar mentalt til en lille ny mere allerede en måneds tid efter fødslen.

Held og lykke med det :kram

[Guest]

søde ven du er HELT normal -jeg fik ikke de der angstanfald i slutningen, men NØJ jeg havde et par ture i starten af graviditeten - jeg gjorde som Mette A. forsøgte at søge så meget info som muligt, gik til fødselsforberedelse, jordemodergruppe, læste noget af Pia Hern - (læs den bog - det er VIRKELIG din ven i nøden) lavede vejrtrækning og afslapnings øvelser - jeg endte med at være mega klar til fødslen, var kun bange natten op til igangsættelsen.

Ja det gør ondt at føde - men de fleste kan godt holde det ud langt hen af vejen hvis man husker at trække vejret, slap af og nyd pauserne imellem veerne - hvis du ikke kan holde det ud mere er der masser af muligheder for smertelindring (og det betyder ikke man er fej). Jeg kastede op pga smerterne, men hvis ikke min fødsel var gået i stå så havde jeg klaret mig igennem uden smertelindring på trods af det! Det er en fed gennemlevelse for man er altså den eneste der kan komme igennem sin fødsel, men du har hjælp i din mand, i jordemoderen og i din egen viden om fødslen og når du står på den anden side er du SÅ sej...

Mine hormoner var værst lige efter fødslen, den første uge var slem, og de første 2 uger tudede jeg så meget, men imorgen er Mie 3 uger og alt er allerede normalt (bortset fra at jeg er DØD træt) - husk der altid er hjælp at hente herinde.

[Guest]

Jeg havde ingen drømmefødsel.. men alligevel her godt 4 uger efter, tør jeg sagtens gøre det igen... Ja det gør virklig virklig ondt, men man overlever..... og når du er på den anden side af fødselen, så føler du dig ganske sej, for at have klaret det.....Det bedste jeg kan sige til dig er, tag det som en oplevelse, husk at trække vejret og tænk på at det er noget du kommer til at opleve nogle få gang i livet Du kommer til at klare det lige nøjagtigt så godt du kan!!

Jeg var også ret hormonella som højgravid, og jeg følte også det der... klar/ikke klar halløj.. men til sidst var jeg bare så klar for der gad jeg simpelthen ikke være gravid mere.... efter fødslen synes jeg det var vildt hårdt... jeg græd sååååå meget de første 14 dage... men så begyndte det at gå den rette vej, og gråden blev mindre og mindre... i denne uge har jeg ikke grædt overhovedet.. og kun en gang haft lyst til det... så det bliver godt, når de første uger er overstået...

[rusternille]

I er bare så dejlige, :loveshower får det bare SÅ meget bedre for hvert et indlæg! Tuuusind tak :lovebk