Mine børn har ingen respekt for mig

[Frkrandrup]

Ja som overskriften lyder har mine børn INGEN respekt for mig.

Jeg er fultids alenemor til 2 drenge på 2½ og kanp 4 år, jeg har været alene med dem siden den lille ble født.

De har altid været utrolig nemme og taknemmelige for alt.

Nu er er i komemt dertil hor tingene bliver kastet rundt, det er hovedsageligt den store det er galt med. jeg ved godt der er trodsalderen, men i det her tilfælde er det ekstremt.

Jeg ve simpelthen ikke hvad jeg skal gøre efterhånden, når jeg irettesætter den store bliver der bare grint og så bliver tingene bare endnu værre.

Det kan vøre alt ligefra at vælte hele hans værelse, dvs en seng bliver vendt på hovedet reol med legetøj bliver væltet hans skab bliver tømt for tøj osv. og forvente at jeg rydder det op for ham til at gå ud og hive alt ud af vores køleskab. når man så spørger ham hvorfor er det fordi han er sulten, ( skal siges han kan gøre det 5 min efter han har spist en stor potion aftensmad) jeg har maneg gange prøvet at forklare ham stille og roligt det altså ikke er sådan tingene fungere og at han er så stor nu at han godt kan sige hvis han er feks. sulten. vi har utrolg faste spisetider herhjemme så aner ikk rigtig om det er helt seriøst eller bare en dum undskyldning. eller også er undskyldningen at det er fordi jeg ikke leger med ham, hvilket jeg også har røvet at forklare ham at jeg ikke altid kan da der jo kun er mig, og der er også vasketøj der skal ordnes gulve der skal vaskes og ting der skal rengøres osv.

Jeg har længe prøvet med hjælp fra en sundhedsplejerske med timeout på 3 min på en skammel, en uden effekt. han griner abre og synes det er endnu mere sjovt. jeg må erkende og sige der er en gang jeg simpelthen er begyndt at græde hvor han har set det fordi jeg ikke følte jeg kunne gøre noget, men drengen grinte bare g synes det var sjovt.

har jeg dem en og en hvis den ene f.eks er ude ved mine forældre så er der ingenting, så er de så nemme som de altid har været. eller hvis den lille sover til middag er der heller intet, en så snart de er sammen eller han kommer op så er det ballade indtil de skal i seng.

Nogen der har nogle gode råd til hvordan man håndtere det, nu da timeout er afprøvet, og at afvige dem fra det de laver også er prøvet??

og ja ed også gdot det i realiteten er 2 børn i trodsalderen jeg har, men man må kunne få ideer og gode råd fra andre fantastiske mødre :)

[Frkrandrup]

jeg takker mange gange for din lange men meget gode besked.

du gav mig godt nok modet tilbage. vi går i gang med en ny hverdag fra i morgen.

men ja er vigtigt at være den voksne, tror desværre problemet er i jeg faktisk ikk er så gammel (23) så nogen ting ved man bare stadig ikke hvordan man håndtere.

men jeg takker rigtig mange gange for dine rigtig gode råd og opgejst :)

[Myliona]

Årh ha, når jeg læser dit indlæg, kommer jeg til at tænke på min rigtig gode veninde, som er alene med to drenge - de er lidt ældre end dine, (5 og 7 år) og hun er så 26.. Men hun har bare fuldstændig samme problem som dig; det at hun ikke greb det da det startede for flere år siden, har virkelig sat sine spor.. Hendes ældste kom ikke i skole, for han gad ikke i seng om aften og var tit oppe til kl 24, ja nogen gange senere..

Hun har stadigvæk problemer med dem; MEN en ting som hjalp hende, var at bede om hjælp - Ikke sådan "gode råd"-hjælp, men simpelthen bede andre folk om hjælp til at opdrage hendes børn.

Fx kom jeg forbi en dag, fordi hun skrev og sagde "Den store har kastet rundt med alt sit legetøj".. Også kiggede jeg forbi, og kommenterede det - og det er nogen gange "nemmere" for børn, at tale med andre end lige forældrene.. Så han fortalte at grunden til han havde gjort det var fordi han var sur (Over noget helt ligegyldigt)..

Mon du har nogen som du kan få til at hjælpe på den måde? Det kan også gøres omvendt; Fx hvis han har gjort noget godt - hjulpet med aftensmad, tager ud af bordet, ryddet op osv - så gør dine gæster opmærksom på det så de ved de skal rose ham :) Det gør virkelig de små store..

Og ja, ellers kan jeg kun sige at Minnie bare har skrevet et knald godt indlæg!

[MLM]

:kram :kram :kram :kram Til dig :kram :kram :kram :kram

Det lyder hårdt det du står i men du må få " magten " tilbage.

Jeg har en dreng på 4, som tager sådan nogle ture som din. Jeg har fortalt ham at hvis hans legetøj går i stykker når han rassere sit værelse ja så får man ikke nyt, så han skal tænke sig om. Når han er faldet ned tager vi en snak om hvad der skete og FÆLLES hjælper hinanden med at rydde op. En dreng på den aldre kan ikke overskue ay gøre det selv ( stor forskel på drenge og piger her, har jeg erfaret på mine veninders børn). Hvis August ikke hjælper med at rydde op tager jeg det legetøj som ligger tilbage og simpelhen fjerner det imens han ser på det. Den konsekvens han drenge forstå og tro mig det hjælper, han skal ikke have det 10 minutter bagefter men lige bevise at man kan passe på sit legetøj.

Mht. Maden det gør vi det at herhjemme får vi enportion mad, hvis August ikke er sulten når vi spiser det sætter vi det i køleskabet. Og så kan han spide når han er sulten. Jeg vil ikke tvinge mit barn til at spise når han ikke er sulten, det blev jeg som barn og tror dter derfor bla. Der er for mange kg på siden. Men jeg forlanger han sidder ved bordet imens vi spiser.

Den time out er god herhjemme, men jeg/vi bruger ikke værelset vi bruger baggangen hvor der intet er. Det hjælper her hos os.

Og som Minnie skriver tal stille og roligt ( det er sgu svært sommetider,det indrømmer jeg klart) bevar fatningen og styrringen.

Leg og hyg med ungerne.

Men jeg tro også på annerkendelse af børns følelser, når August bliver maks sur, raser ud og er så sur st han er uden for rækkevide. Lader jeg ham rase ud, sidder med ham og siger græd du barealt hvad du vil det skal ud og jeg forstår godt du føler sådan, men det hjælper ikke at bla bla. Og når han har sine anfald guider jeg ham til at tage dybe indåninger så han bliverrolig.

Det hjælpe hos os, jeg har ikke de gyldne råd men kan fortælle hvad vi gør.

Jeg taber også hovedet sommetider, der findes ikke perfekte forældre for vi er alle mennesker.

Og jeg syntes pgså det er vigtigt at vise vores børn det er ok at fejle.

[Havbaek]

Det lyder bestemt ikke rart det du går igennem og det går virkelig ud over ens energi, og troen på sig selv om man gør det rigtige eller ej.

Men husk du er en god mor, tvivl aldrig på det :kram

Nu er det du beskriver med din den ældste dreng ikke lige så slemt som det vi var igennem med min bonus søn.

Men jeg kan fortælle hvad vi gjorde og som har virket for os.

Konsekvens, ganske enkelt. Selvom de i de alder ikke har samme tankemønster som os voksne m.m så skal de også lære samtidig med. Så de bliver selvstændige senere i livet.

De forstår ikke de finere ord vi bruger, derfor er det også vigtigt man lige tænker sig om som voksen og går ned på deres niveau og snakker uden alt for "fine" ord i starten. De forstår det ikke, men hvad de forstår er når far og mor er sure, eller er kede af det. Og de forstår et nej eller ja hvis man lære dem det.

Her gjorde vi så det, at når min bonussøn (7 år nu) var grim i munden, sparkede, bed eller smækkede med dørene. Eller KUN gad det ene og det andet. Ja, så kom der en konsekvens.

Han så ekstrem meget tegnefilm da jeg kom ind i det her, og når han lavede noget han ikke måtte eller var direkte grim i sin mund, så røg der i starten rigtig meget fjernsyn bla. Samtidig blev/bliver han proppet med slik bla. oppe fra hans mor af <_< og fordi han fik det der forsatte specielt hans bedsteforældre det fordi det var jo svært at ændre. Men også der kom der konsekvenser og dem forsætter vi desværre med og det er en kamp. Især når det kommer omkring ALT det slik og søde kager i overdosis lige op til middagsmad eller aftensmad. For det var så slemt en overgang bla. at han slugte alt slik og kager og det gav dårlig mave men også dårlige usunde madvaner. Og bedsteforældrende forstod ikke hvorfor vi sagde nej fordi han jo kun var et barn <_< Men vi er heldigvis ved at have fat i den lange ende og selvom vi stadig kæmper så bliver det bedre. Så kun slik om fredagen i begrænset mændgde med sodavand. Og en enkelt kage eller et par vingummier ude ved bedsteforældre er også okay men i begrænset mændgde. Det tog sin tid at få styret dette overforbrug, men det lykkes med vilje. Men vi har altså også fået en dreng der har en sundere energi, er mere velfungerende og gladere.

Men ellers når han gjorde noget der IKKE var okay så fjernede vi en god ting han kunne lide, og så fik han afvide at den/det fik han igen hvis han var sød igen. Men at den kom væk igen hvis han forsatte. Nogle gange forsvandt den gode ting over en hel dag, men næste dag var den der igen lige indtil han gjorde det igen som fx. at bande, bide og slå. For det ville vi fx. ikke have herhjemme hos os.

Tilsidst forstod han den, så ligemeget hvad af god ting vi fjernede så lærte han hurtigt at forstå, at gør jeg det som er meget grimt som fx. at slå og bande grimt, så fjernes en god ting jeg kan lide.

Når han fik og som han stadig i perioder kan få, time out, så får han lige nogle minutter i sofa (% fjernsyn), på trappen eller oppe på værelset alt efter hvad han har lavet. Time out bruges ikke hver gang da det hos os ikke er nødvendigt hver gang. Vi vælger altså kampene med omhu, dem der er slemme tager vi med snak og så timeout evt. efterfulgt af en konsekvens hvis dette er nødvendigt, og dem der er knap så slemme snakker vi om % timeout og konsekvens. Men vi snakker ikke konstant om dem. Vi forklare altså kort og godt det ikke er okay, også hvis det har gjort os kede af det.

Når timeout/konsekvens og snak er overstået, så snakker vi ikke mere om det. Vi hænger os altså ikke fast i det en hel dag/dage, men kommer videre. Børn laver jo også fejl selvom de ikke ved det endnu det er det de gør. Så er det op til os voksne at lære dem det stille og roligt.

Så når din søn griner af dig, så hold fast i det er altså dig der bestemmer. Find en konsekvens på noget du ved han holder af, og fjern den om nødvendigt en hel dag. Jo mere du gør det jo hurtigere lære han også at det ikke er sjovt, og du ikke vil have det. Vis ham du bliver ked af det hvis det er det der skal til, men forklar ham stadigvæk at det ikke er okay at opføre sig grimt. Før ham evt. blidt men bestemt væk så han forstår det hvis dette er nødvendigt og sig til ham at når time out er overstået kan han komme ind til dig igen eller du henter ham og du her siger det ikke var okay.

Her har det hjulpet også at forklare min bonussøn, at vi ALLE skal være her også hunden (vi har hund).

Det okay at være vred, ked af det, frusteret og det oplever børn jo også. Prøv om du kan snakke med din søn, hvorfor han er vred. Det måske ikke sikkert han kan forklare det hvorfor han er vred, han er bare vred. Men det at du viser du bekymre dig og er der for ham lige meget hvad, viser ham også at mor stadig er der selvom han er vred og du er parat til at lytte til ham når han har brug for snak. Gør han dumme ting/grimme ting når han er vred, så må du også forklare ham at ødelægger han sine ting i vrede, så køber mor altså ikke nyt til ham i morgen. Så ødelægges en ynglingsting så er det bare synd, at ting skal man passe på for de kan holde til mere leg. Hvis han ikke er til kram eller snak lige med det samme når han er vred, så lad ham være men vis stadigvæk du er der for ham når han har brug for det. De tager nogengange selv en time out for at køle ned. Går måske og snakker med dem selv eller bliver sure og siger grimme ting. Når han så er kølet helt ned, kan du så evt. snakke med ham og sige det okay at være vred, men det ikke okay at være grim i sin mund, smide med ting m.m men hold kun fast i den ting han har gjort forkert og bland ikke andre ting ind i det. Og at det vil du ikke have, men tænk over dit stemmeleje når det er. Men være hård i din stemme under en time out når du sætter ham i den, lad være med at begynde at grine eller trække på smilebåndet når du gør det. Vis du er utilfreds så han forstår og ser det ikke er okay imens det står på. Efter timeout tages snakken evt. stille og roligt efterfulgt at et kram for lige at vise også at vi sammen kommer videre og mor stadig elsker dig.

Her gjorde vi så det, at vi tog noget ynglings legetøj og smed det i sorte sække i kælderen, og så fik min bonussøn den forklaring at siden han nu smed med det, så var han for lille til at lege med det og så tog vi det. At han først måtte få noget af det tilbage når han ikke smed rundt med nogle af de andre ting på hans værelse. På et tidspunkt var der næsten ingenting på hans værelse, og tilsidst forstod han altså at den opførelse med at ødelægge ting og vi tog det fra ham, at det mente vi altså. Så der gik ikke længe før han forstod det.

Nu, når og hvis han gør noget, og vi bruger konsekvens fx, og vi tager tegnefilmen, så behøver vi nu kun tage en halv time tegnefilm fra ham. Og han ved forsætter han, jamen så ryger der en halv time mere. Nogengange er det ikke nødvendigt med at tage 2 halve time. For han ved vi mener det. Men det har også taget længe at nå dertil.

Men ellers synes jeg du har fået gode råd fra de andre også, så dem vil jeg ikke forsætte med at gentage. Husk at tage kampene med omhu, for det er dem du kommer længest med i den sidste ende. Tager du ikke fat nu, så får du et problem senere i fremtiden. Tro mig, min mor gjorde det desværre ikke tids nok med min ældste lillebror og han er 24 år i dag. Han er modbydelige når det ikke passer ham og er blevet så egocenteret bla. fordi han stadig tror han ved bedst og alt helst skal handle om ham. Det er bla. en af grundene til jeg ikke har et søskende forhold til min bror den dag i dag :btopic Så det jeg vil sige med dette er, tag tingene nu i opløbet imens dine børn er små og kæmp. Få evt. hjælp udefra så du ikke føler du kæmper alene og forgæves hele tiden. Det er ingen skam at bede om hjælp. Og selvom du er ung så er der ingen undskyldning du er mor, du elsker din børn, de får aldrig anden mor end kun dig. I skal alle være der, og jo før du tager fat jo bedre kan det kun blive.

Held og lykke med det hele :kram