Må kommunen godt "skjule" min sygdom?

[Joxi]

Jeg har i en længere periode kæmpet imod en hårdnakket depression. Jeg har sådan en form for depression, hvor det svinger gevaldigt med op og ned ture, og jeg har lige været nede i et hul igen.

Nå men jeg får ny sagsbehandler idét jeg er fyldt 30 år, Og hun er også fin nok.. tror jeg.. jeg har ikke haft en samtale med hende endnu.

Denne sagsbehandler sender mig til noget der hedder Hartmanns - Nogle af jer kender det måske fordi det er et vikarbureau, men det gør sig så åbenbart også i ledige.

Mødestedet ligger i helsingør kommune, og jeg er den eneste fra MIN kommune der. Har det sådan lidt.. Hvorfor skal jeg være uden for min egen kommune i aktivering?

Nå - Men formålet er at jeg skal ende ud i enten et tilskudsjob, eller fast arbejde. Det er i og for sig fint nok.. Jeg tror bare ikke jeg er klar!

Da jeg mødte op hos Hartmanns, var et af mine første spørgsmål, om det kendte til min depression, min socialangst, og hvad det skyldtes. Det havde de ikke fået oplysninger om, kun at jeg havde "blokader" i forhold til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, men han ville da lige undersøge det nærmere.

Næste dag, siger han så at der overhovedet ikke står noget, om NOGET som helst sygdomsforløb :blink . Han virker meget sympatisk og forstående, men nogle af de ting han siger er alligevel lidt på kanten af at gøre grin med mig synes jeg.. Og så sendte han mig ud og løbe i skoven.. og det skal jeg gøre i en time hver dag.. for då er det jo overstået <_< Som om jeg ikke har været på sportskurser, prøvet at løbe, og dyrke fitness, uden det hjalp synderligt i den retning.

Nå men.. Da jeg kommer hjem, studere jeg så "min side" lidt nærmere på jobnet.. og nej der står INGEN steder at jeg har været sygemeldt, eller at jeg lider af depression.

Dagen efter igen, fortæller fyren fra Hartmanns mig, at jeg ikke må fortælle en arbejdsgiver at jeg lider af depression - ELLER at jeg er alenemor til to, med mindre de spørger direkte til det. Det med at man ikke i første åndedrag siger at man er singlemor, kan jeg måske godt følge.. Men jeg ville have det dårligt med at lege rask, når jeg hver aften ligger og aller mest ikke har lyst til at vågne igen morgenen efter.

Jeg synes ikke kommunen har været søde til at prøve at hjælpe mig igennem hele dette forløb. Jeg fik f.eks. afslag på min ansøgning om hjælp til psykolog.. men det tror da fan´ hvis ikke der står nogle steder at jeg er "syg". Det kommer jo til at ligne, at jeg forsøger at undvige fordi jeg ikke "gider" arbejde. Jeg føler mig sur og trådt på, over det her.. For jeg kæmper virkelig for at prøve at komme ud af det.. KÆMPER for at prøve at have en normal hverdag med mine børn når jeg er nede.

Nå men tilbage til spørgsmålet.. Må kommunen virkelig godt skjule at jeg lider af denne sygdom, Bede mig ikke at oplyse til nogle at jeg HAR den og for i øvrigt kaste mig rundt og presse mig ud i jobs, jeg ved jeg ikke kan klare?

Jeg forstår virkelig ikke om det kan være rigtige?

:kram

[Barbamama]

Jeg tror godt, at kommunen må undlade at fortælle det til de der Hartmanns. Faktisk overvejer jeg, om de SKAL undlade at nævne det, altså at de har tavshedspligt med det?

Men at du får at vide, at DU ikke må fortælle det, det synes jeg er uhørt. I hvert fald sådan som jeg lige opfatter situationen ud fra dét, du skriver. Det lyder som om at du skal være uærlig om din situation, og det synes jeg ikke er iorden. Jeg kan godt følge, at man måske ikke ligefrem "sælger" sig selv hvis man starter med at tale om sygdom og at ens privatliv måske heller ikke er "velset" at diskutere, men det lyder som om at du decideret bliver bedt om at hemmeligholde det, og det synes jeg ikke er iorden.

At kaste dig ud i jobs, som du føler, at du ikke kan klare... Hmm, den er svær. Uden at kende regler for den slags, så tror jeg at de "skal" prøve at "skubbe" folk lidt ud i arbejde. Det er hårdt, hvis man som "syg" inderst inde ved, at det ikke går, men hvis man er sådan lige på grænsen til at kunne klare det, så kunne jeg godt forestille mig, at man godt "må" presse på, både af hensyn til økonomi og den "syge". Det KUNNE jo være, at den sygemeldte pludselig opdagede, at han/hun kunne klare mere end han/hun troede... Så det tror jeg egentlig godt, at de må... Omvendt har du vel altid ret til at melde dig syg og ikke dukke op, hvis du ikke synes, at det fungerer?

Ej, jeg er totalt på glatis her... :unsure Ved ikke noget om det, og kan bestemt godt forstå, at du synes situationen er ubehagelig, men jeg er ikke sikker på om kommunen har handlet så forkert, som det måske umiddelbart kunne se ud til :unsure

[Guest Sebastians-mor]

Jeg kan ikke helt finde ud af om kommunen slet intet har skrevet om din depression fx i journalen eller om det blot er Hartmanns de ikke har oplyst?

Kommunen har journalpligt og alt skal skrives ned i journalen og din depression og sygdomsforløb skal være beskrevet her.

De oplysninger man giver til et aktiveringsted kan variere. Har du givet tilladelse til at de må fortælle hvad du fejler? For ellers er de bundet af tavshedspligt og må ikke informere. Jeg vil dog mene de burde fortælle om depressionen så fremt den stadig er gældende, de burde få de relevante oplysninger for at guide dig bedst muligt.

Jeg kan som sådan godt forstå du bliver anbefaldet at vente med at fortælle om din depression i en jobsamtale. Det er bedre at give et godt indtryk først og derefter fortælle om de mulige problemer. Jeg synes dog det skal oplyses før evt ansættelse, hvis det har betydning for dit arbejde.

Kommunen må gerne sende dig i aktivering også hvor du ikke selv mener du magter det, men din situation skal ses i en helhed og selvfølgelig skal din sygdom ikke forværres. Dog er det kommunens opgave at hjælpe dig i arbjede og det indebærer også at forsøge sig hvor man umiddelbart tror man ikke kan.

[Myliona]

Jeg tror ikke kommunen MÅ fortælle om din sygdom.. Jeg stod i det samme, og ville faktisk nok blive lidt gal hvis kommunen videregav oplysninger omkring sygdomme!! Man kan jo også være uarbejdsdygtig pga hæmorider - eller have nedsat arbejdsmuligheder pga det.. Og det synes jeg altså heller ikke kommunen bør videregive!!

Det kommunen burde have gjort, var måske at tale med dig, og finde en løsning.

Jeg blev også sendt i "almindelig" aktivering - og jeg gjorde selv opmærksom på at jeg "Nok ikke bare lige" kunne tage et almindeligt job.. Og der spurgte de mig, om jeg hellere ville over I en afdeling for folk med "nedsat arbejdsmulighed".. Det valgte jeg så selv fra ;) DET har jeg prøvet!

At bede dig ja.. Lyve, det synes jeg ikke de kan..

Jeg ville nok goså mene det nok ikke er super smart at starte en ansøgning med at man er alenemor til to med depressive tendenser :rolleyes

Alene mor synes jeg man naturligt fortæller, når man skriver om sig selv - men man kan jo formulere det så det ikke SKRIGER.. "Jeg bor med mine to børn der og der" i stedet for at skrive "jeg er alene med.." :) Men synes da ikke man kan sådan.. Skjule det!

Hvis man føler man kan leve op til de forventninger der er i jobbet, så synes jeg ikke det kommer nogen ved at man lider af depression. Det synes jeg er noget man evt. kan tage med dem NÅR de har ansat en - hvis man får det skidt og kan mærke det påvirker en på jobbet.

Altså; Ville man virkelig fortælle om alle de andre ting der kan forhindre en i at udføre sit job 100%? FX hvis man lider utrolig meget af hæmorider, og ved der nok kommer noget i forbindelse med det - eller hvis man har en plan om at skulle have lavet større bryster om ½ år? Eller hvis man lider utrolig meget af vorter på hænderne? Eller hvis man døjer med svedlugt?

Der er ingen grund til at gøre opmærksom på at man "muligvis og måske" i fremtiden, går lidt ned psykisk - Ikke hvis man tror på man rent faktisk normalvis kan klare jobbet :)

[Guest Sebastians-mor]

Jeg tror godt, at kommunen må undlade at fortælle det til de der Hartmanns. Faktisk overvejer jeg, om de SKAL undlade at nævne det, altså at de har tavshedspligt med det?

Men at du får at vide, at DU ikke må fortælle det, det synes jeg er uhørt. I hvert fald sådan som jeg lige opfatter situationen ud fra dét, du skriver. Det lyder som om at du skal være uærlig om din situation, og det synes jeg ikke er iorden. Jeg kan godt følge, at man måske ikke ligefrem "sælger" sig selv hvis man starter med at tale om sygdom og at ens privatliv måske heller ikke er "velset" at diskutere, men det lyder som om at du decideret bliver bedt om at hemmeligholde det, og det synes jeg ikke er iorden.

At kaste dig ud i jobs, som du føler, at du ikke kan klare... Hmm, den er svær. Uden at kende regler for den slags, så tror jeg at de "skal" prøve at "skubbe" folk lidt ud i arbejde. Det er hårdt, hvis man som "syg" inderst inde ved, at det ikke går, men hvis man er sådan lige på grænsen til at kunne klare det, så kunne jeg godt forestille mig, at man godt "må" presse på, både af hensyn til økonomi og den "syge". Det KUNNE jo være, at den sygemeldte pludselig opdagede, at han/hun kunne klare mere end han/hun troede... Så det tror jeg egentlig godt, at de må... [Omvendt har du vel altid ret til at melde dig syg og ikke dukke op, hvis du ikke synes, at det fungerer?"]

Ej, jeg er totalt på glatis her... :unsure Ved ikke noget om det, og kan bestemt godt forstå, at du synes situationen er ubehagelig, men jeg er ikke sikker på om kommunen har handlet så forkert, som det måske umiddelbart kunne se ud til :unsure

Det ville jeg passe på med. Selvfølgelig må man gerne være syg med influenza el lign, men det kan ses som modarbejdelse af sagen at melde sig syg specielt hvis det sker ofte og i mange prøvninger. Jeg har set det og det gavner ikke situationen selvom mange tror det betyder at man så viser man ikke kan, men det kan ses som modarbejdelse og man har pligt som borger til at medvirke til oplysning i sin egen sag.

Hvis man ikke kan, så tal med sagsbehandleren om at man ikke kan, eller tal med afprøvningsstedet om at få indlagt flere pauser eller få afprøvet andet inden for afprøvningsstedet.

[Joxi]

Det kan jo selvfølgelig godt være de ikke må sige det pga. tavshedspligt - det havde jeg ikke lige tænkt på!

Alligevel irritere det mig at der øjensynlig ikke er nogle der ved at jeg har depression ( heller ikke min nye sagsbehandler). Jeg har sådan en itchy lyst til at ringe til min sagsbehandler for at få klarhed om det overhovedet står i mine journaler - for det er jeg ikke sikker på at der gør. Og er det tilfældet.. Har de så ret til ikke at skrive det nogle steder?

Ja altså det kan måske godt være min.. hvad kalder man det.. trang til at jeg "ser godt ud", forstået på den måde at de andre hos kommunen altså kan SE at jeg ikke BARE er en der prøver at slippe udenom, men som virkelig har et problem. At de kan se at der er hold i det jeg siger?

Angående det ar blive kastet ud, det har jeg ikke så meget imod. Det er kun godt for mig at forlade hulen her.. Det er mere det at skulle lave "opsøgende salg af sig selv"- Hvor jeg skal sidde og ringe uopfordret til forskellige virksomheder, og forsøge at få dem overtalt til at hive mig til jobsamtale.. Eller at blive kastet ud i 37 timer, når jeg VED hvor svært jeg har bare ved 30 timer..

JEg er selv meget på glatis her.. Jeg aner ikke noget som helst omkring, hvad jeg selv har ret til og ikke ret til.. Hvad de må og ikke må set i forhold til min situation.

[Joxi]

Det ville jeg passe på med. Selvfølgelig må man gerne være syg med influenza el lign, men det kan ses som modarbejdelse af sagen at melde sig syg specielt hvis det sker ofte og i mange prøvninger. Jeg har set det og det gavner ikke situationen selvom mange tror det betyder at man så viser man ikke kan, men det kan ses som modarbejdelse og man har pligt som borger til at medvirke til oplysning i sin egen sag.

Hvis man ikke kan, så tal med sagsbehandleren om at man ikke kan, eller tal med afprøvningsstedet om at få indlagt flere pauser eller få afprøvet andet inden for afprøvningsstedet.

Til det i rødt: Det er lige præcis DET jeg gerne vil undgå, når jeg ryger ned i et af mine huller!

Nu er jeg ikke i afprøvning, men i et forløb - Som sagt i en hel anden kommune-, hvor jeg skal lære at skrive ansøgninger.. Ringe uopfordret og overtale virksomheder til samtaler, lære at bruge internettet ( <_< ) og.. sådanne ting.'

Og det skal ende ud i fast job, og til nød tilskudsjob. Jeg udviser vilje til samarbejde, møder so jeg skal og gør det jeg får besked på vil jeg gerne lige hurtigt sige.

Jeg spurgte om det var muligt om man kunne starte med få timer, Til det fik jeg dette svar.. At man ikke kunne sætte mig ud i noget, med færre antal timer end det var beregnet at jeg skulle have for at blive selvforsørgende.. ergo 35-37 timer. Allerede der presser tårerne sig på.. Det kan jeg slet ikke.. jeg kan dårligt få det til at køre herhjemme som det er nu! det er kun lige med nød og næppe.

[Barbamama]

Det ville jeg passe på med. Selvfølgelig må man gerne være syg med influenza el lign, men det kan ses som modarbejdelse af sagen at melde sig syg specielt hvis det sker ofte og i mange prøvninger. Jeg har set det og det gavner ikke situationen selvom mange tror det betyder at man så viser man ikke kan, men det kan ses som modarbejdelse og man har pligt som borger til at medvirke til oplysning i sin egen sag.

Hvis man ikke kan, så tal med sagsbehandleren om at man ikke kan, eller tal med afprøvningsstedet om at få indlagt flere pauser eller få afprøvet andet inden for afprøvningsstedet.

Jeg mente, hvis man stod og var på vej på arbejde og vitterligt var for (psykisk) syg til at kunne tage afsted. Jeg er helt enig i, at det ellers er bedre at tage en snak med sin sagsbehandler om det :)

[Guest Sebastians-mor]

Det kan jo selvfølgelig godt være de ikke må sige det pga. tavshedspligt - det havde jeg ikke lige tænkt på!

Alligevel irritere det mig at der øjensynlig ikke er nogle der ved at jeg har depression ( heller ikke min nye sagsbehandler). Jeg har sådan en itchy lyst til at ringe til min sagsbehandler for at få klarhed om det overhovedet står i mine journaler - for det er jeg ikke sikker på at der gør. Og er det tilfældet.. Har de så ret til ikke at skrive det nogle steder?

Ja altså det kan måske godt være min.. hvad kalder man det.. trang til at jeg "ser godt ud", forstået på den måde at de andre hos kommunen altså kan SE at jeg ikke BARE er en der prøver at slippe udenom, men som virkelig har et problem. At de kan se at der er hold i det jeg siger?

Angående det ar blive kastet ud, det har jeg ikke så meget imod. Det er kun godt for mig at forlade hulen her.. Det er mere det at skulle lave "opsøgende salg af sig selv"- Hvor jeg skal sidde og ringe uopfordret til forskellige virksomheder, og forsøge at få dem overtalt til at hive mig til jobsamtale.. Eller at blive kastet ud i 37 timer, når jeg VED hvor svært jeg har bare ved 30 timer..

JEg er selv meget på glatis her.. Jeg aner ikke noget som helst omkring, hvad jeg selv har ret til og ikke ret til.. Hvad de må og ikke må set i forhold til min situation.

Kommunen har journalpligt og skal skrive alt ned vedr din sag. Jeg kan ikke se en god grund til at din depression ikke skulle være nævnt.

Har du fået udarbejdet en ressourceprofil? Det kan måske hjælpe din sagsbehandler med at få afdækket hvilket tilbud er det rigtige til dig.

Det er meget brugt at få borgeren til selv at ringe rundt til at starte med. kan du ikke fortælle Hartmanns at du har det skidt med den del og få lidt hjælp? Hvad med at ringe til din sagsbehandler og høre om det er ok, at prøve 25-30 timer i stedet for 37? Hvis man har været væk længe for arbejdsmarkedet kan man have brug for lidt mere lempeligt til at starte med og så gå op i tid over 1 mdr fx.

[Joxi]

Jeg kan ikke helt finde ud af om kommunen slet intet har skrevet om din depression fx i journalen eller om det blot er Hartmanns de ikke har oplyst?

Kommunen har journalpligt og alt skal skrives ned i journalen og din depression og sygdomsforløb skal være beskrevet her.

De oplysninger man giver til et aktiveringsted kan variere. Har du givet tilladelse til at de må fortælle hvad du fejler? For ellers er de bundet af tavshedspligt og må ikke informere. Jeg vil dog mene de burde fortælle om depressionen så fremt den stadig er gældende, de burde få de relevante oplysninger for at guide dig bedst muligt.

Jeg kan som sådan godt forstå du bliver anbefaldet at vente med at fortælle om din depression i en jobsamtale. Det er bedre at give et godt indtryk først og derefter fortælle om de mulige problemer. Jeg synes dog det skal oplyses før evt ansættelse, hvis det har betydning for dit arbejde.

Kommunen må gerne sende dig i aktivering også hvor du ikke selv mener du magter det, men din situation skal ses i en helhed og selvfølgelig skal din sygdom ikke forværres. Dog er det kommunens opgave at hjælpe dig i arbjede og det indebærer også at forsøge sig hvor man umiddelbart tror man ikke kan.

Til det i rødt: Tak det var lige sådan en oplysning jeg havde brug for :)

Det andet er jeg klar over, og jeg er som sagt samarbejdsvillig - vil jo gerne håbe at det hjælper mig videre!

Sidst jeg blev sendt i løntilskud, kom jeg ud i 30 timer, men først efter heftig forhandling med sagsbehandler.. Jeg var i 3 uger på et meget dejligt, men også meget stressende sted - så blev jeg syg igen.

Jobstedet, min sagsbehandler og jeg havde så en samtale, hvor lederen for det pågældende sted, sagde at de ikke ville være med til at ødelægge mig, så hvis jeg ikke kunne få lov at få en langsommere opstart, med færre timer, så ville de slet ikke have mig.. Jeg kom aldrig tilbage dertil desværre.

[Guest Sebastians-mor]

Til det i rødt: Det er lige præcis DET jeg gerne vil undgå, når jeg ryger ned i et af mine huller!

Nu er jeg ikke i afprøvning, men i et forløb - Som sagt i en hel anden kommune-, hvor jeg skal lære at skrive ansøgninger.. Ringe uopfordret og overtale virksomheder til samtaler, lære at bruge internettet ( <_< ) og.. sådanne ting.'

Og det skal ende ud i fast job, og til nød tilskudsjob. Jeg udviser vilje til samarbejde, møder so jeg skal og gør det jeg får besked på vil jeg gerne lige hurtigt sige.

Jeg spurgte om det var muligt om man kunne starte med få timer, Til det fik jeg dette svar.. At man ikke kunne sætte mig ud i noget, med færre antal timer end det var beregnet at jeg skulle have for at blive selvforsørgende.. ergo 35-37 timer. Allerede der presser tårerne sig på.. Det kan jeg slet ikke.. jeg kan dårligt få det til at køre herhjemme som det er nu! det er kun lige med nød og næppe.

Læste først dette efter min sidste besvarelse.

Hvad med at melde ærgerligt ud til din sagsbehandler og høre om du kan komme i kontakt med en af kommunens jobkonsulenter og komme i et afprøvningsforløb i fx 3 mdr med start 20 timer også arbejde dig op tid til 30-37 timer i din egen kommune og hvor det virker overskueligt. Når du forhåbenligt har klaret dette til UG kan du komme i Hartmanns hvis du da ikke er kommet i lønnet arbejde :)-

[Joxi]

Kommunen har journalpligt og skal skrive alt ned vedr din sag. Jeg kan ikke se en god grund til at din depression ikke skulle være nævnt.

Har du fået udarbejdet en ressourceprofil? Det kan måske hjælpe din sagsbehandler med at få afdækket hvilket tilbud er det rigtige til dig.

Det er meget brugt at få borgeren til selv at ringe rundt til at starte med. kan du ikke fortælle Hartmanns at du har det skidt med den del og få lidt hjælp? Hvad med at ringe til din sagsbehandler og høre om det er ok, at prøve 25-30 timer i stedet for 37? Hvis man har været væk længe for arbejdsmarkedet kan man have brug for lidt mere lempeligt til at starte med og så gå op i tid over 1 mdr fx.

Jeg har ikke fået udarbejdet noget som helst, selv om jeg gerne ville.. Jeg ser dårligt mine sagsbehandlere.

Jeg bliver sendt ud, og når jeg bliver syg, så har jeg en lille pause og bliver så sendt et nyt sted hen bagefter.

Jeg har været væk fra arbejdsmarkedet i 2 år til november,

[Joxi]

Læste først dette efter min sidste besvarelse.

Hvad med at melde ærgerligt ud til din sagsbehandler og høre om du kan komme i kontakt med en af kommunens jobkonsulenter og komme i et afprøvningsforløb i fx 3 mdr med start 20 timer også arbejde dig op tid til 30-37 timer i din egen kommune og hvor det virker overskueligt. Når du forhåbenligt har klaret dette til UG kan du komme i Hartmanns hvis du da ikke er kommet i lønnet arbejde :)-

Dette er netop mit drømmescenarie. Det er det jeg har prøvet at ønske flere gange! Nu kender jeg som sagt ikke min nye sagsbehandler, men det kunne godt være jeg skulle prøve at ønske noget i den retning af hende.

[Guest Sebastians-mor]

Jeg har ikke fået udarbejdet noget som helst, selv om jeg gerne ville.. Jeg ser dårligt mine sagsbehandlere.

Jeg bliver sendt ud, og når jeg bliver syg, så har jeg en lille pause og bliver så sendt et nyt sted hen bagefter.

Jeg har været væk fra arbejdsmarkedet i 2 år til november,

Så ville jeg starte der. Når du har været væk fra arbejdsmarkedet i 2 år, så skal den efter min overbevisning være lsvet asp! Du kan læse om ressourceprofil/arbejdsevnemetoden her ressourceprofil

Det er et problem at få ny sagsbehandler hele tiden, men socialrådgiverjobbet er en svingdør og mange skifter ofte, så der er nok ikke så meget at gøre. Dog skal de da indkalde dig og se dig, men jeg ved godt det ikke altid sker.

[Guest Sebastians-mor]

Dette er netop mit drømmescenarie. Det er det jeg har prøvet at ønske flere gange! Nu kender jeg som sagt ikke min nye sagsbehandler, men det kunne godt være jeg skulle prøve at ønske noget i den retning af hende.

Prøv det :) Jeg ville havde været åben overfor det hvis en af mine borgere havde henvendt sig og viser at du gerne vil :)

[Guest baby2011]

Jeg er også som der er skrevet sikker på det er grundet deres tavshedspligt, de vælger at udelade det :)

Men jeg sidder og tænker på hvad din læge siger til det, har han eller hun ikke henvist til en psykolog, så du kan komme ud af de mørke perioder igen ?

Det bare ikke sjovt, at leve med det, så jeg håber da du snart kommer helt væk fra de mørke sider og bliver en glad pige igen, hele tiden :kram :kram

[Joxi]

De HAR ikke skrevet noget om det... Nogle steder.

Jeg har forhørt mig rundt omkring os kommunen, og ingen steder står der noget som helst oplyst, overhovedet. :huh

Min læge siger at psykologer er dyre, så jeg søgte om tilskud, for snart lang tid siden, men fik afslag ( men okay hvis kommunen ikke kan se at jeg er syg.. hvad så? )

Jeg har også søgt om hjælp til et andet presserende problem, som bærer 80% af skylden for at jeg fik depression.. også afslag.

Jeg har sådan lidt forsøgt at indsparke hos min sagsbehandler, om ikke der var mulighed for noget prøvning, men det sprang hun fint over og sendte mig ud i noget andet ( det var den gamle sagsbehandler).

[Guest baby2011]

Det lyder mærkeligt, at det ikke står nogle steder overhoved :( Har du forhørt dig om hvorfor ? For så kan der jo sagtens være en sammenhæng og en forvirring mellem din læge og kommunen..

:kram

[Swann]

Hej hej :)

Nu er det nok lidt forskelligt, hvordan de forskellige kommuner gør tingene, men jeg vil gerne fortælle hvad jeg gør.

Jeg har den første samtale, når en borger kommer og søger eksempelvis kontanthjælp. Efter følgende skriver jeg et journal notat, som den kommende sagsbehandler kan læse, hvor der blandt andet står ting omkring helbred.

Hvis jeg sender en borger i aktivering, opretter jeg en jobplan, som kan ses af borgeren inde på jobnet (det kan journal notatet ikke). Heri står der ikke noget om helbred, men lidt om borgers baggrund og plan med henvisningen.

Til samtalen underskriver mine borgere en samtykke erklæring, der giver sagsbehandler lov til at indhente og videregive oplysninger omkring borger, fx til tilbudsstedet. Uden denne samtykke, MÅ vi ikke oplyse tilbudsstedet om evt. helbreds barrierer.

Håber det var til at forstå :)

[Joxi]

Min sagsbehandler er på ferie, og jeg kunne ikke få fat på andre igår - så jeg må prøve igen mandag.

Jeg underskrev en samtykke erklæring da jeg første gang blev syg af min depression - Har aldrig hørt videre om det siden.

Det skal måske også siges at min usikkerhed og vrede bunder i at der er sket en MASSE fejl, fra min gamle sagsbehandlers side.

Hun fortalte at jeg efter endt periode i løntilskud, bare skulle fortsætte som jeg plejer, aktivere mig på jobnet osv. Jeg gør som hun siger selvfølgelig, men her til den 1. opdager jeg at jeg mangler penge. Det har taget en uge, plus samtale og diskussion med 5 foreskellige mennesker, at finde ud af at jobcenteret har begået en fejl. Selv om jeg blev lovet pengene senest onsdag i sidste uge, står jeg nu og kan komme til at vente helt til næste fredag - Så har jeg gået 14 dage uden penge.. :( Og jeg kan bare ikke låne af nogle eller noget.

Det gode er så at de også har opdaget at jeg har fået for lidt i kontanthjælp i en periode.. så jeg skal have mere, end jeg plejer.

Føromtalte sagsbehandler, oplyste mig også om at jeg - efter ny lov- har ret til 5 ugers ferie. Jeg spurgte ind til en masse for at være helt sikker på at der ikke kom ballade ud af det, og jeg skulle bare melde ferie, så var alt fint.

Nu viser det sig så ( fandt jeg ud af da jeg havde en samtale med én om min manglende kontanthjælp) At jeg nok slet ikke har ret til den ferie, da jeg har været "væk" fra kontanthjælpen da jeg var på løntilskud... Det fik jeg at vide fredag, hvor min 14 dages ferie startede.

Og det oveni at jeg fandt ud af at hun - altså den forhenværende sagsbehandler, ikke har noteret nogle steder at jeg lider af depression.

Jeg er skisme LIDT gal må jeg indrømme, over det hele. Jeg har gjort som de sagde jeg skulle, har spurgt og forhørt mig på forhånd, for at være sikker på ikke at komme i klemme, og alligevel sker alt dette.

[Pips28]

Hvor er din læge henne i alt det her???