Sammen med baby under indlæggelse?

[Forunderligt]

Er der nogen af jer erfarne mødre som kan forklare mig hvordan eller hvorfor det foregår som det gør rundt om i landet? Jeg håber jo ikke det er en viden jeg får brug for, men lige nu går jeg bare og tumler med så mange tanker om "hvad nu hvis", så håber det ku hjælpe mig lidt at få svar på nogle spørgsmål. Jeg har nogle ting omkring fødsel med mig fra tidligere der betyder at jeg har/får angst for nogle ting, som måske ikke er så logiske (sådan er det jo med angst...) Selvfølgelig er første prioritet at barn og jeg overlever og har det godt, men anden prioritet må da være at komme psykisk hel igennem forløbet.

En af de ting jeg er bange for er narkose, så hvis jeg ender med et KS engang håber jeg at kunne nøjes med epidural/spinal bedøvelse - men er det akut blir det vel narkose, for barnets eller min skyld. Hvis det er nødvendigt har jeg ønske om at ha min kæreste (eller anden pårørende) hos mig helt til jeg "sover" og ligeledes ha ham hos mig så snart jeg begynder at vågne. Må man det, eller kan man det på sygehusene? Jeg har set dokumentar med PKS hvor manden sidder ved siden af og barnet blir undersøgt i samme rum osv, og jeg har også set AKS hvor den gravide blir kørt afsted mens manden står chokeret tilbage og så senere får at vide hvordan det hele er gået. Er det så akut at han ikke må være der? Er det sted man ligger og vågner et sted hvor far og baby ikke må komme? Og hvorfor er det...?

En anden ting jeg er bange for er at blive adskilt fra mit nyfødte barn hvis hun fx skal indlægges på børneafd. Min JM formulerede det nogenlunde sådan her: "Du og din kæreste er indlagt på barselsgangen, men I kan selvfølgelig besøge jeres barn på børneafd så meget I vil" - hele den tankegang forstår jeg overhovedet ikke (det skyldes nok delvist min manglende erfaring med børneafd) - altså, "besøge vores barn"?!? Hvorfor er vi overhovedet adskilt? Hvorfor er hun et sted hvor vi ikke automatisk også er? Hvis hun ikke kan behandles der hvor vi er, kan faderen så ikke gå med hende til børneafd? Jeg ved godt der er personale der, men jeg føler alligevel hun er "alene" hvis vi ikke er der, og det kan jeg næsten ikke bære.

:help

[Naturegirl]

jeg vil meget gerne berolige dig og fortælle om min positive oplevelse med KS....

jeg fik AK, og det var en beslutning som blev taget af en læge meget hurtigt, fordi min datter ikke ville komme ordentligt ned i mit bækken, og samtidig dykkede hendes puls hver gang jeg fik en ve.... derfor blev beslutningen taget, og det gik dælme stærkt derfra....

men men, min mand blev ikke glemt i farten, han fik grønt hospitalstøj på, kom med ind på operationsstuen, og fik en plads ved siden af mig....

selvom det var akut, så kom jeg ikke i narkose, men fik en epidural blokade, så jeg var til stede under det hele, heldigvis.... og sådan tror jeg altså man gør de fleste steder nu til dags.... tror faktisk man foretrækker den form for bedøvelse ved kejsersnit, med mindre kvinden ønsker andet....

og som sagt, min mand sad ved min side hele tiden.... da min datter kom ud, blev hun undersøgt i samme rum som os, så selvom jeg ikke kunne se hende, så kunne jeg høre hende, og min mand fik en plads imellem læger, sygeplejerske osv, så han også kunne være med til at tørre hende, måle hende, veje hende osv.... han tog billeder mens hun blev suget og fik ilt osv.... noget jeg sætter kæmpe stor pris på nu, da jeg jo ikke kunne være med, fordi jeg skulle lappes sammen....

men fordi fostervandet havde været meget grønt og tykt, blev hun kørt på børneafdelingen, så de lige kunne holde ekstra øje med hende.... og jeg fik nogle vilde rysteture og min puls røg i vejret, så jeg skulle på opvågning, så de også kunne holde ekstra øje med mig....

men min mand tog med min datter på børneafdelingen og var hos hende hele tiden, holdt hende, gav hende mad, lå med hende ind på maven, altså alt det som jeg ikke kunne til at starte med.... og det var en stor trøst for mig, selvom jeg savnede dem vanvittigt mens jeg lå på opvågning....

selvom det var sindsyg hårdt og jeg var bange, så var det alt i alt en positiv oplevelse, hvor der hele vejen igennem blev taget meget hensyn til mig og min mand under processen....

så, du skal overhoved ikke være bange eller spekulere så meget.... håber min beretning kunne gi dig lidt ro på igen.... :kram2

og jeg håber og krydser fingre for at du, selvfølgelig, får en helt naturlig fødsel uden nogen komplikationer.... :goodluck

[Myliona]

Vi fik forklaret at på OUH gør man ALT hvad man kan, for at "familien" bliver sammen.. Barnet og faren går dog som regel afsted og får barnet undersøgt, mens moren bliver syet sammen..

De fortalte at der skulle en jordemoder med, hvis barnet forlader afdelingen - så mens moren er til opvågning, er det altså kun muligt at barnet kan være med hende, hvis der er rimelig stille og de kan "frigive" en jordemoder.. MEN - De sagde at de altså gjorde ALT hvad de kunne for at få dette til at lade sig gøre :) Men dete rpå OUH.

[Guest Sebastians-mor]

Jeg fik aks 1 gang og pks 2 gang, begge gange på Hillerød hospital.

Jeg fik aks, da Sebastian sad skævt i bækkenet og trods ihærdige forsøg ikke placerede sig rigtigt.

Det gik stærkt da beslutningen var taget, jeg fik rygmarvsbedøvelse så var vågen under hele forløbet. Min mand kom med og sad ved min side under hele kejsersnittet og ligeså snart Sebastian var ude gik han over til lejet hvor Sebastian lå og fik ilt.

Sebastian kom over til mig i nogle minutter, men mine arme duede ikke lige der så kunne ikke holde ham. efter nogle minutter kom Sebastian og min mand på fødegangen og jeg blev lappet sammen og kørt på opvågning. På opvågning kom Sebastian ned til mig i 5 min og jeg fik mål at vide, men så skulle han op igen. Så vidt jeg ved er det ikke sådan det foregår på alle hospitaler, der har man sit barn hos sig hele tiden.

Der var åbenbart regler om at opvågning havde ansvar for mig og fødegangen for Sebastian og der skulle være en jordemor tilstede hvis han skulle være hos mig.

Skod regel hvis du spørger mig og jeg har haft meget svært ved at se en fornuftig grund til det. Jeg har haft svært ved denne del af forløbet, men prøver at glædes over at far og søn havde nogle første gode timer helt alene sammen hvor de rigtig lærte hinanden at kende.

Mit pks var stille og roligt, med rygmarvsbedøvelse så jeg var vågen og min mand var også med.

Cassandra slugte en masse fostervand og de forsøgte de i 30 min at få vandet op og give ilt. Hun rettede sig ikke godt nok og det blev derfor besluttet at hun skulle på neonatal afd. Jeg fik hende over til mig 1 min men hun skulle hurtigt videre. Jeg blev lappet sammen og kørt på opvågning og imens tog Cassandra og far på neonatal afd. sammen.

Personalet på opvågning var meget hjælpsomme og meget klar over at jeg ikke havde lyst til at være der og jeg blev derfor kørt til neonatal afd. så snart min krop begyndte at fungere en smule. på neonatal kom Cassandra hurtigt over til mig og vi lå tæt sammen i mange timer mens hun fik ilt. Selvom hun rettede sig i løbet af dagen og havde det fint, blev vi på neonatal under hele indlæggelsen hvor vi havde eget badeværelse, fjernsyn og et stort rum hvor vi begge kunne være - så det var ren luksus :)

Jeg håber det kan berolige dig lidt at høre om både aks og pks. Det er heldigvis ikke så slemt som det lyder :kram jeg håber du får en rigtig god fødsel.

Edit : Hov glemte lige, havder der ikke været komplikationer ved pks, så havde Cassandra været hos mig på opvågning.

[Forunderligt]

jeg vil meget gerne berolige dig og fortælle om min positive oplevelse med KS....

jeg fik AK, og det var en beslutning som blev taget af en læge meget hurtigt, fordi min datter ikke ville komme ordentligt ned i mit bækken, og samtidig dykkede hendes puls hver gang jeg fik en ve.... derfor blev beslutningen taget, og det gik dælme stærkt derfra....

men men, min mand blev ikke glemt i farten, han fik grønt hospitalstøj på, kom med ind på operationsstuen, og fik en plads ved siden af mig....

selvom det var akut, så kom jeg ikke i narkose, men fik en epidural blokade, så jeg var til stede under det hele, heldigvis.... og sådan tror jeg altså man gør de fleste steder nu til dags.... tror faktisk man foretrækker den form for bedøvelse ved kejsersnit, med mindre kvinden ønsker andet....

og som sagt, min mand sad ved min side hele tiden.... da min datter kom ud, blev hun undersøgt i samme rum som os, så selvom jeg ikke kunne se hende, så kunne jeg høre hende, og min mand fik en plads imellem læger, sygeplejerske osv, så han også kunne være med til at tørre hende, måle hende, veje hende osv.... han tog billeder mens hun blev suget og fik ilt osv.... noget jeg sætter kæmpe stor pris på nu, da jeg jo ikke kunne være med, fordi jeg skulle lappes sammen....

men fordi fostervandet havde været meget grønt og tykt, blev hun kørt på børneafdelingen, så de lige kunne holde ekstra øje med hende.... og jeg fik nogle vilde rysteture og min puls røg i vejret, så jeg skulle på opvågning, så de også kunne holde ekstra øje med mig....

men min mand tog med min datter på børneafdelingen og var hos hende hele tiden, holdt hende, gav hende mad, lå med hende ind på maven, altså alt det som jeg ikke kunne til at starte med.... og det var en stor trøst for mig, selvom jeg savnede dem vanvittigt mens jeg lå på opvågning....

selvom det var sindsyg hårdt og jeg var bange, så var det alt i alt en positiv oplevelse, hvor der hele vejen igennem blev taget meget hensyn til mig og min mand under processen....

så, du skal overhoved ikke være bange eller spekulere så meget.... håber min beretning kunne gi dig lidt ro på igen.... :kram2

og jeg håber og krydser fingre for at du, selvfølgelig, får en helt naturlig fødsel uden nogen komplikationer.... :goodluck

1000 tak for dit svar. Hvor er jeg glad for at læse at man kan bruge epidural blokade selv hvis det er AKS. Og super at din mand var med så meget, selv om I måtte igennem alt det.

[Forunderligt]

Jeg fik aks 1 gang og pks 2 gang, begge gange på Hillerød hospital.

Jeg fik aks, da Sebastian sad skævt i bækkenet og trods ihærdige forsøg ikke placerede sig rigtigt.

Det gik stærkt da beslutningen var taget, jeg fik rygmarvsbedøvelse så var vågen under hele forløbet. Min mand kom med og sad ved min side under hele kejsersnittet og ligeså snart Sebastian var ude gik han over til lejet hvor Sebastian lå og fik ilt.

Sebastian kom over til mig i nogle minutter, men mine arme duede ikke lige der så kunne ikke holde ham. efter nogle minutter kom Sebastian og min mand på fødegangen og jeg blev lappet sammen og kørt på opvågning. På opvågning kom Sebastian ned til mig i 5 min og jeg fik mål at vide, men så skulle han op igen. Så vidt jeg ved er det ikke sådan det foregår på alle hospitaler, der har man sit barn hos sig hele tiden.

Der var åbenbart regler om at opvågning havde ansvar for mig og fødegangen for Sebastian og der skulle være en jordemor tilstede hvis han skulle være hos mig.

Skod regel hvis du spørger mig og jeg har haft meget svært ved at se en fornuftig grund til det. Jeg har haft svært ved denne del af forløbet, men prøver at glædes over at far og søn havde nogle første gode timer helt alene sammen hvor de rigtig lærte hinanden at kende.

Mit pks var stille og roligt, med rygmarvsbedøvelse så jeg var vågen og min mand var også med.

Cassandra slugte en masse fostervand og de forsøgte de i 30 min at få vandet op og give ilt. Hun rettede sig ikke godt nok og det blev derfor besluttet at hun skulle på neonatal afd. Jeg fik hende over til mig 1 min men hun skulle hurtigt videre. Jeg blev lappet sammen og kørt på opvågning og imens tog Cassandra og far på neonatal afd. sammen.

Personalet på opvågning var meget hjælpsomme og meget klar over at jeg ikke havde lyst til at være der og jeg blev derfor kørt til neonatal afd. så snart min krop begyndte at fungere en smule. på neonatal kom Cassandra hurtigt over til mig og vi lå tæt sammen i mange timer mens hun fik ilt. Selvom hun rettede sig i løbet af dagen og havde det fint, blev vi på neonatal under hele indlæggelsen hvor vi havde eget badeværelse, fjernsyn og et stort rum hvor vi begge kunne være - så det var ren luksus :)

Jeg håber det kan berolige dig lidt at høre om både aks og pks. Det er heldigvis ikke så slemt som det lyder :kram jeg håber du får en rigtig god fødsel.

Edit : Hov glemte lige, havder der ikke været komplikationer ved pks, så havde Cassandra været hos mig på opvågning.

1000 tak for dit svar også. Jeg er helt enig med dig at det er dumt at det skal være sådan at mor og barn "hører til" forskellige afdelingers ansvar. Det er nok også den slags regler som jeg har svært ved at acceptere og indstille mig på. Rigtig positivt at høre I ku være sammen på neonatal sådan.

[Forunderligt]

Vi fik forklaret at på OUH gør man ALT hvad man kan, for at "familien" bliver sammen.. Barnet og faren går dog som regel afsted og får barnet undersøgt, mens moren bliver syet sammen..

De fortalte at der skulle en jordemoder med, hvis barnet forlader afdelingen - så mens moren er til opvågning, er det altså kun muligt at barnet kan være med hende, hvis der er rimelig stille og de kan "frigive" en jordemoder.. MEN - De sagde at de altså gjorde ALT hvad de kunne for at få dette til at lade sig gøre :) Men dete rpå OUH.

Håber Skejby er ligeså moderne som OUH så. Men det må jeg jo ku få at vide der ovre.

Jeres svar har i hvert fald bekræftet mig i at jeg skal skrive mine ønsker ned om at have min kæreste hos mig og at barnet bliver hos en af os, og så håbe at det kan lade sig gøre hvis vi overhovedet kommer i den situation.