Roskildepigen

Medlemmer
 Se profil  Se medlemmets aktivitet

  • Antal besvarelser

    51

  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af Roskildepigen

  1. Besvaret

    Synes også at der altid er rodet og snavset, men jeg rydder op hver dag og gør rent i køkkenet. Og så bliver der tørt støv af med et par dages mellemrum og afhængig af sæsonen støvsuget mellem 1-3 dage.

    Synes jeg kan rydde op og gøre rent konstant. Ret trættende når man også har fuldtidsarbejde.

  3. Oprettet

    Hej tøser,

    Jeg er ved at blive sindsyg af denne mellemgang mellem at vi har besluttet at blive skilt og så til at næste skridt sker.... jeg tænker jo meget over hvad der skal ske når vi en gang skal flytte fra hinanden, men det kan jo både være imorgen og om et år.....

    Min mand skal finde ud af om han kan blive i huset alene. Og kan han det, så kan jeg aktivt kigge efter nyt sted at bo, men skal vi sælge huset, så kan der jo gå lang tid.

    Og jeg tænker jo virkelig over hvilke muligheder jeg har når jeg skal videre - hvor skal vi bo, hvor mange penge har vi m.m og det er bare så frusterende at jeg ikke ved hvad tidshorisonten er!!

    Nogen som kan sætte sig ind i mine tanker eller er det bare helt ved siden af hvad jeg burde gøre i denne sag. Jeg føler bare ikke jeg kan slappe af.

    Gode råd søges :) :)

  4. Besvaret

    Jeg har købt en del derfra og er faktisk super glad for det. Undtagen til den lille, som er lidt bred i det. Hun kan ikke passe figursyet tøj derfra. Men den store pige som er tynd passer perfekt.

    Og jeg synes det holder rigtig godt i vask og tørretumbling. Ingen problemer. Og vil til hver en tid anbefale det.

  5. Besvaret

    Begge piger herhjemme har været / er totalt solgt i dem. Den store gider stadig se dem sammen med lillesøster.

    Og ja, de er så billige at du kan finde dem i butikkerne til 29 / 49 kr - evt på nettet :-)

  7. Besvaret

    Kæmpe kram først og fremmest :kram Har I talt om, om det skal være 7/7? Isabella er meget lille i forhold til at undvære sin mor i en uge af gangen og til at have 2 hjem, det tror jeg ikke et så lille barn kan. Jeg håber det løser sig på en fornuftig måde og at I kan samarbejde om pigerne..

    Ja vi havde en snak her til aften, da jeg ikke kan forsvare at skulle være væk fra mine børn + den lille er for lille. Og heldigvis kunne manden godt se det (eller har dårlig samvittighed over at han sagde han ville skilles), så jeg får lov til at beholde pigerne indtil der er kommet ro på.

    Det har virkelig hjulpet, så jeg ikke længere sidder og hulker hver gang jeg ser dem. Det har givet mig en enorm indre ro. Nu skal jeg bare have det til at passe sammen med et fuldtidsjob....ups..... men det er vist det mindste problem iforhold til at jeg ikke havde mine børn hos mig hver anden uge.

  8. Besvaret

    Jeg har heller ingen gyldne råd, men jeg har masser af kram på lager :kram2 :kram2

    Har i tænkt på parterapi, eller er i begge fuldstændigt afklaret med at det er helt slut ???

    Jeg håber sådan i finder den bedste løsning for jer alle... :kram

    vi er helt afklaret med at vi to ikke skal være sammen - jeg føler ikke noget for ham - han er bare som en rigtig god ven og det er jo også fint for så bliver det rigtig godt når vi skal være forældre sammen.

    Og vi fik en god snak her til aften om at jeg ikke kan overskue at skulle være så meget væk fra børnene, så jeg får dem i starten og så kommer de "på besøg" hos ham når det hele er faldet på plads. Og han kommer bare hjem til os.

    Men nu skal huset jo først sælges så må tage det derfra.

    Men gud hvor gør det ondt i mit hjerte at jeg skal knuse børnenes hverdag.

  9. Oprettet

    Da dette ikke er officelt nogen steder så venligst ikke skriv på facebook eller sig noget i real life - hvis i kender mig der :)

    Det er så svært at skrive, da vi endnu ikke er ude officelt til venner og familie, men min mand og jeg er blevet enige om at blive skilt.

    Vi har været sammen i 11 år - gift i knap 5 år - og nu er det slut. vi har skændes for meget og bare ikke været lykkelige. Jeg har længe tænkt på at livet ville være nemmere alene med pigerne, men ved at vi skulle dele dem lige, så det betyder en uge hvert sted. Det kan mit hjerte slet ikke bære! Jeg kan ikke undvære dem i hverdagen og vil ikke give slip på dem.

    Jeg kan slet ikke overskue konsekvensen for pigerne - hele deres hverdag bliver ødelagt og lagt i ruiner. Alle de drømme og visioner jeg har for mine børn bliver bare knust og jeg kan slet ikke holde tanken ud om at vi gør dette imod dem. Jeg har ikke fået børn for at skulle sætte dem igennem dette og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre.

    Min mand er meget afklaret og han har tænkt tankerne i 6 måneder. På en måde så virker det som om at han ikke kan vente med at komme videre - men jeg er så ked af det når jeg kigger på pigerne. Jeg tuder hver gang jeg er sammen med dem og det er jo bare noget skidt. De ved ikke noget endnu (pigerne er knap 5 år og 1½ år).

    Jeg har det så svært med de ting jeg skal udsætte især Isabella for (den store pige), men også at Julie aldrig vil kunne huke mor og far sammen.

    Mine følelser for min mand er helt afklaret - jeg er ikke ked af at skulle flytte fra ham, men når jeg tænker på pigerne så bryder jeg sammen i gråd.

    Hvad pokker skal jeg gøre - og er der andre som har prøvet en skilsmisse med et barn i 5 års alderen?

    Vi er desværre nødt til at sælge huset, da ingen af os har råd til at bo her alene. Men indtil vi har solgt huset så bor vi sammen - og ingen ved jo hvor hurtigt det kommer til at gå.

    Er ked af de rodet indlæg, men jeg har så mange tanker jeg slet ikke i har styr på.

  11. Besvaret

    Personligt ville jeg nok synes det var lidt "pinligt" at komme knap 2 år efter og sige at nu vil i gerne indløse det. Men det afhænger nok af hvor godt I kender det andet par.

    Har I aldrig snakket om at I ikke har fået indløst det endnu? Virker mærkeligt hvis de ikke har spurgt om hvorfor i ikke har brugt det eller om I ikke snart skal afsted.

    Hvis i kender dem godt så ville jeg sige at nu benyttede i jer af gaven - hvis de stadig havde lyst til at give den. Så måtte de selv bestemme om det stadig var gældende :)

  12. Besvaret

    Synes faktisk også det er dybt mærkeligt, men må indrømme at Julie sover bedst udenfor. Jeg har det dog dårligt med det, da jeg ikke selv ville bryde mig om at lægge mig udenfor for at sove ;) men det gør man jo med små børn. Jeg havde dog meget svært ved det med den store pige, så hun sov indenfor. Det er dog svært med en baby og en storesøster på 3 år at få ro til at sove indenfor, så af nød måtte jeg stille barnevognen ud....

    Men meget mærkelig tradition.

  13. Besvaret

    Jeg har foræret til børnehaven og legestuen og lægen (de trængte til noget nyt)

    Vi har et frivilligheds hus i Helsinge der samler ind til forældre i området der er trængt på økonomien, måske du kan finde noget nær dig?

    Hvad med et flygtninge center?

    Alt ovenstående er jo selvfælgelig kun hvis du vil forære det væk, ellers er børneloppemarkeder et ret indbrigende sted.....

    tænker også at jeg forærer noget væk, men der er jo nogen pænt store ting i blandt og mange ting som er faktisk nye, så jeg vil forsøge at sælge det.

    Er der nogen som kender en hjemmeside hvor man kan annoncere loppemarkeder, så man kan få booket en stand på et af de kommende?

  16. Oprettet

    Hej,

    Vi er jo færdige med at få flere børn, så jeg skal have solgt babylegetøj + legetøj til "større" babyer - op til 2 år.

    Jeg har så hulens meget, at jeg bare ikke orker at sætte det salg på nettet mere. Har forsøgt med sække, men folk vil se hver del for sig (selvom prisen er god). Portoen er så snart så dyr at der ikke er så meget salg i internettet mere som tidligere.

    Jeg synes bunkerne har vokset mig over hovedet :) Og vil så gerne have tingene væk......

    Så jeg leder efter et loppemarked el lign - er der nogen som kender til loppemarkeder med private i Roskilde området??

    Håber I har nogen gode ideer til mig :)

  18. Besvaret

    Nu håber jeg ikke at jeg gør mig upopulær..... men jeg tænker måske lidt omvendt.

    Jeg har selv været en del af to mødregrupper. Og den første var total fiasko, men nr 2 er egentlig okay. Vi er meget forskellige og ja der er nogen som er "se hvad mit barn kan", men det tager vi med, da det jo er hyggeligt at se de andre børn.

    og mange af vores møder er kun med 2-3 mødre med deres børn (er 7 mødre), men med hver vores familieliv og for nogen af os med større børn, så er det bare umuligt at få alle samlet på en gang og vi har også måtte aflyse flere møder pga ganske få kunne deltage eller sygdom.

    Så måske er det bare tilfældigt at det bliver aflyst??

    Og jeg tror nogen gange at man forventer at finde "bedste veninder" i sådan en gruppe og i bund og grund så er det eneste man har til fælles at man har født et barn omkring sammen tid. Så det er vist sjældent at man møder en rigtig god veninde.

  24. Besvaret

    er ked af at sige det.... men sådan er 9 ud af 10 fire årige. Desværre er der ikke mange som indrømmer det.

    Jeg har virkelig set sider af mig selv som jeg aldrig troede jeg indeholdte - både brudt grædende sammen, råbt af en "stakkels" 4 årige som bare ikke ville høre efter og bare grinede af mig jo højere jeg råbte... slået ting for ikke at slå hende i afmagt ... virkelig sider jeg ikke troede jeg rummede.

    Men det er heldigvis en periode og jo hårdere man står fast på sine meninger jo hurtigere kommer man igennem dem.

    Så håber at du kommer igennem fasen og at du holder ud. Tro mig - det er kun en fase som desværre vender løbende tilbage :)

    Kæmpe knus !!!!