Alura

Det er lige gået op for mig, at jeg faktisk burde have haft forventet mens den 17 eller 18, og ikke den 19 eller 20 som jeg først troede (fordi det var de dage der er markeret på min chart). Hvornår er man officielt gået over tid? Er det når man ikke har fået mens som forventet i forhold til ens cyklus, også selvom man som jeg, har en kort luteal phase på 11-12 dage, eller er det regnet ud fra en "norm" på f.eks. 14 dage efter æl?

Ja det er nemt at blive forvirret, især hvis håb og logik siger noget forskelligt. Jeg er også helt overbevist om at min er på vej nu, så nu håber jeg bare at den vil skynde sig lidt, så vi kan komme videre.

Øv :( Men så længe der ikke er nogen spor af menstruationen, så er der jo håb endnu.

Hov, havde slet ikke nået at se denne, før jeg svarede på dit andet indlæg før. Øv også med mens :( I det mindste har du da så en afklaring nu, og slipper for at vente længere, selvom jeg godt ved at det er en ringe trøst! Håber at der er mere held i næste omgang :kram2

Ihhh, stort tillykke med det :loveshower

Tak for hep og sjovt at høre at du også oplevede det med Anna :) Selvom min temperatur steg efterfølgende i går, som den åbenbart skal, så faldt den igen i dag, så nu tror jeg ikke at der er så meget håb mere, for den burde jo være forblevet oppe så. Er super spændt på hvad din test siger i morgen. Jeg krydser fingre :bd Aww, kram :kram Har det på præcis samme måde. Har også kvalme og er ikke i tvivl om at der er foregået et eller andet i mit underliv i denne uge, som falder udenfor "normalen". Men nu hvor min temperatur er faldet (igen), så siger min logik mig at der ingen chance er. Så nu vil jeg også bare gerne have den menstruation på banen, så jeg lige som er ude over ventetiden. Øv med sådan en test der bliver positiv, og så er der ikke noget dagen efter.

Mistede modet i går, da min temperatur var faldet. Det plejer den at gøre dagen før mens eller på dagen. Undrede mig dog over at den så ville komme alt for tidligt og gav mig til at læse lidt om det. Det viser sig at der åbenbart er noget der kaldes et "implantation dip", altså et dyk i temperaturen der ofte sker mellem 7 og 10 dpo, jeg var 9 dpo i går. Navnet er dog lidt misvisende, da man også sagtens kan få sådan et dyk selvom man ikke er gravid, og langt de fleste (uanset om de er gravide i den cyklys eller ej) får det slet ikke. Reglen var dog at temperaturen skal stige igen næste dag. Det gjorde min heldigvis i dag og ingen spor af tidlig mens, så nu tør jeg håbe lidt igen. Blev et øjeblik så optimistisk at jeg snød og testede i morges, selvom jeg godt vidste at det var tidligt. Men nogle kan jo teste positiv allerede der. Min var dog bragende negativ. Ikke en gang skyggen af en streg. Det var også 3-4 dage før forventet mens og 6 dage før jeg egentlig har sagt jeg ville, ups :blush Nu må jeg lige bide den dårlige tålmodighed i mig, og så vente lidt og se. Har haft kvalme (kun meget let, men ret konstant) det meste af dagen i går og har haft ondt i maven i dag, sådan on/off. Samt en pokkers masse rumsteren og menstruationslignende smerter i underlivet de sidste par dage. Håber næsten at der er bid, for ellers er jeg da bange for at jeg er ved at blive småsyg og at der er ved at gå kaos i min cyklus. Vente, vente...

Uha, jeg krydser fingre for at den holder sig langt væk og at der dukker to fine streger frem i morgen :bd

Hehe, ja den med undskyldningen kan jeg da godt følge ;) Jeg tænker at det var sådan jeg selv ville se på det i hvert fald. Få flytningen overstået og så startet et helt nyt kapitel det nye sted. Et kapitel der selvfølgelig skal inkludere starten på jeres nye familieliv :)

Øv :kram Håber at du kan bruge det positivt på en måde, selvom det er super træls lige nu, til at få fokuseret på flytningen og få det vel overstået. Og så starte i fred og ro, når I er kommet på plads det nye sted, med et super overskud :)

Det har jeg også gjort de sidste par dage. Jeg har alligevel så mange af dem liggende, så det er nemt at tænke "Nåh ja, en fra eller til" :rolleyes I lørdags kom der en svag streg. Hvilket der kun plejer at komme for mig i dagene lige omkring æl. Hvis det ikke er tæt på, så plejer der slet ikke at komme nogen. Jeg er også en af dem der kun kan "fange" en positiv æl test indenfor 12 timer, så hvis jeg ikke tester to gange i døgnet, så misser jeg den nemt. Så det gav mig selvfølgelig lidt håb. Men i går var der så slet ingenting, og så mistede jeg lidt modet igen. Og nu til morgen igen en svag streg (som jo ikke er lig med en positiv test, det ved jeg godt, men stadig usædvanligt for mig på den tid i min cyklus), så nu ved jeg ikke helt hvad jeg skal tro. Og selvom du kunne lave en positiv æl test under din første graviditet, så siger man jo at alle graviditeter er forskellige, det kan vel også gælde her? Der kan vel også være forskel på hvor tidligt man kan teste positiv fra graviditet til graviditet? Vil ikke give dig nogen falske forhåbninger, det var bare en tanke. Stadig ingen tegn på menstruation? EDIT: Det har du så netop skrevet i indlægget ovenfor :) Så er der vel stadig håb endnu, tænker jeg?

Hej Anglia. Tillykke med jeres kommende bryllup og babyplanerne. Uden på nogen måde at være ekspert, så vil jeg mene at det eneste virkelig essentielle lige nu er folsyre, hvis du ellers generelt er sund og rask og spiser fornuftigt og varieret. En multivitamin til gravide vil de fleste sikkert anbefale, og du kan jo også få en hvor der er den nødvendige folsyre i. Så kan du jo sammenligne priser og se om en multi med folsyre, er så meget dyrere end folsyre alene. Hvis ikke, så ville jeg nok tage multien med folsyre, bare for at være på den sikre side. Men det er selvfølgelig op til ens eget temperament :) De bedste hilsener Alura

Så når man da lige at få håbet op, når den sådan udebliver mere end bare et par dage. Det kan den da ikke være bekendt. Du får lige et stort kram med på vejen og alle de bedste ønsker for næste cyklus :kram

Øv hvor træls, men dejligt at du er ved godt mod, og frisk på at komme op på hesten igen :kram2 Krydser fingre for at det lykkedes i næste omgang.

Hjerteligt tillykke med de to streger, hvor dejligt for jer :) Jeg krydser også fingre for, at den udvikler sig flot.

Manden og jeg skulle have startet projekt baby i næste måned, men han kom til at tyvstarte lidt :D Vi havde sex den 4., samme dag som jeg lavede en positiv æl test, så har haft æl den 5 eller 6, så i teorien er der en chance. Jeg har forventet mens den 19 eller 20, men tænker at jeg tester den 22 (hvis menstruationen ikke allerede er dukket op altså), da vi skal have familiebesøg den 20 og 21. Så tænker at jeg venter til den 22 og tester i fred og ro, hvis det bliver aktuelt.

Stort tillykke, hvor er det dejligt for dig :loveshower

Haha, ej hvor fedt, så lykkedes det næsten at få en af ovennævnte fridage. Super dejligt at din kæreste har sådan en forstående chef. I må huske at give en flaske vin eller lignende, hvis den er der denne måned så :D Krydser fingre for jer den 14. september.

Jeg er ikke engang gravid endnu (faktisk begynder vi først projekt baby om en måneds tid eller to), men derfor kan jeg jo godt bekymre mig lidt på forhånd... åbenbart :blink Jeg har en del tanker omkring hvordan en graviditet vil forløbe i forhold til mit arbejde. Jeg arbejder som nattevagt på en døgninstitution for psykisk syge. Jeg ved godt at natarbejde ikke skulle være særlig sundt i forbindelse med en graviditet (eller generelt), men det er som sådan ikke så meget natarbejdet i sig selv jeg er nervøs for, da jeg trives rigtig godt med det normalt. Jeg har dog hørt så meget om at man risikerer at blive enormt træt, især tidligt i graviditeten og min store frygt er at jeg skal falde i søvn mens jeg er på arbejde, hvilket jeg virkelig ikke må. Jeg er der alene og grundet risiko skal der holdes opsyn med beboerne hele tiden. Og jeg kan jo ikke så godt bare kaste et par koffeinpiller indenbords hvis jeg er gravid. Hvordan har I andre håndteret ekstrem træthed i arbejdstiden? Især hvis der ikke er mulighed for pause/aflastning fra kollegaer? Jeg er også lidt nervøs for tanken om at jeg netop er der alene og ikke kan få hjælp fra kollegaer, hvis der er konflikter eller lignende, især længere henne i forløbet. Jeg hører egentlig til dem der helst vil vente med at fortælle det til efter de famøse tolv uger, når der nu er forholdsvis stor chance for at graviditeten går til grunde inden. Og, skal man tro statistikken, så skulle jeg med fast natarbejde i forvejen have 85(!) % større chance for at abortere end gravide med arbejde i dagtimerne. Og stress skulle så øge risikoen yderligere, hvilket jeg har rigeligt af i mit job også. Men burde man måske netop, især ovenstående taget i betragtning, fortælle det meget tidligere når (hvis) det lykkedes? Hvornår valgte I at fortælle det på arbejdspladsen? Jeg har forgæves ledt blandt alle vores forskellige "politikker" efter en graviditetspolitik, men det synes at være den eneste slags "politik" vi ikke har på min arbejdsplads. Og lidt svært at skulle forklare hvorfor man spørger efter den, når man nu helst ikke vil ud med at "man prøver", før det eventuelt lykkedes :rolleyes Hvor langt henne i graviditeten var I, før I følte at der var noget I ikke længere kunne og var nødt til at bede om fritagelse fra, før I følte at der skulle tages specielle hensyn til jer, eller at I slet og ret var nødt til at blive omplaceret eller sygemeldt? En masse spørgsmål, beklager, men har bare en masse tanker. Håber at I har lyst til at dele lidt omkring jeres forløb i forhold til ovenstående. ~ Alura

Hej Sabrina_k og tak for dit svar endnu en gang, dejligt :) Jeg tror også at jeg er kommet frem til at jeg nok fortæller det ret tidligt til min chef når jeg (forhåbentlig) bliver gravid. Simpelthen fordi der er så meget jeg er usikker på. Tænker at jeg nok vil forhøre mig med min læge som det første og hvis denne mener at der er baggrund for bekymring grundet noget af ovenstående på et tidligere tidspunkt i en graviditet, så tænker jeg at jeg i hvert fald taler med min chef til en start. Jeg har heldigvis en super ledelse og nogle fantastiske, rummelige og forstående kollegaer, så jeg er egentlig ikke i tvivl om at der nok skal blive taget hensyn, hvis det altså viser sig at være en nødvendighed. Grunden til at jeg tøver lidt med at have lyst til at delagtigøre min arbejdsplads tidligt i forløbet, er som nævnt den tilpas høje risiko for at miste. Og synes at det virker så overdrevet, hvis jeg evt. skal hen og omplaceres til anden arbejdsfunktion tidligt i forløbet, hvis det så alligevel bare "går galt" en uge efter. Det er en meget lille arbejdsplads jeg er på, så det vil være en stor omvæltning og ikke bare noget vi sådan lige kan gøre "frem og tilbage" hele tiden. Jeg har desværre kun en enkelt kollega jeg deler nattevagterne med og denne er mandlig, så derfor kan jeg nok ikke trække så meget på ham i forbindelse med graviditetserfaringer. Jeg har en kvindelig kollega jeg kunne forhøre mig hos, men hun arbejder udelukkende dag, så det ville ikke give så meget mening, da hun ikke har oplevet de samme problemstillinger som jeg evt. ville komme ud for.

Mange tak for dit svar Henriette. Jeg ville ønske at min situation også var lidt mere sort/hvid hvad det angår, så der var noget der var lidt mere håndgribeligt at forholde sig til. I min situation er der jo mere tale om "hvis nu" situationer i de fleste tilfælde. Ikke lige hvad angår arbejdstiderne, den konstante passive rygning etc., men stresspåvirkningen og risikoen for vold er jo periodisk og/eller kun noget der muligvis kan opstå, men ikke nødvendigvis kommer til det. Det gør det lidt sværere at forholde sig til synes jeg.

DPO er "days past ovulation", altså hvor mange dage der er gået siden ægløsningen.

Det varierer meget, men han er som regel væk mellem 3-7 dage af gangen. Og jeg frygter selvfølgelig at der kommer en af de lange perioder, lige midt i den frugtbare periode, det ville være så typisk mit held - eller mangel på samme :wacko Jeg har ventet laaaang tid på at han skulle blive klar og at vores situation var nogenlunde holdbar til at inkludere børn i ligningen, og nu skal det endelig være, og så kan det lige passe at en åndssvag vagtplan skal være det der stikker en kæp i hjulet! Ville så gerne at det kunne lykkedes i oktober eller november, selvom jeg godt ved at det er farligt hurtigt at håbe på. Hvor længe er din kæreste væk ad gangen? 310 timer er da også helt vildt, så er det da imponerende hvis du kan få liv i ham når han endelig er hjemme :) Jeg er selv hjemmefra forholdsvis længe (12 timer) på mine arbejdsdage, og så er jeg personligt ikke til meget, når jeg først er kommet hjem. Selvom jeg kraftigt mistænker at jeg nok skal kunne svinge mig op til noget, hvis jeg ved at det er omkring æl, hehe. Hvor længe har I været i gang med PB og hvor mange gange er arbejdet kommet i vejen? Der burde indføres ret til en spontan fridag eller to per måned, til os med den slags udfordringer ;) Krydser fingre for at vagtplansguderne må være med jer i næste cyklus!

Manden og jeg planlægger at starte PB til oktober. Han er dog væk hjemmefra i hele sin arbejdsperiode og de får kun vagtplan for en måned eller to af gangen og vi afventer pt. hans plan for oktober/november. Er ved at gå til lige nu, over ikke at vide om han overhovedet kommer til at være hjemme i æl perioden. Kom så med den vagtplan nu :angry

Tusind tak til jer alle; Påskesen, Mette A, Ema, Sneuglen og Sabrina_k, for svar. Det er spændende at høre lidt om jeres erfaringer og dejligt at høre at der er blevet taget hensyn til jer, i de situationer hvor det har været nødvendigt. Vi har udadreagerende beboere på min arbejdsplads, det er lige nøjagtig der min bekymring i forhold til at være der alene i sådan en situation kommer ind. Det kan være såvel slag, spark og at der bliver kastet med ting efter en. Det og så trætheden/stressniveauet er mine største bekymringer. Der kan være enormt meget larm, og ind i mellem kan jeg have en beboer til at stå og råbe og skrige mig ind i hovedet i fire timer i træk. Så det er mest psykisk stress, som også kommer af det med at være der alene og aldrig kunne tage en pause på de nætter hvor der er hård belastning, men at skulle være "på" hele tiden. En anden ting, som jeg glemte at nævne i mit indlæg foroven, er at jeg dagligt er udsat for konstant passiv rygning. Det er ikke så stor en bekymring for mig som ovenstående, men alligevel en irriterende tanke synes jeg? Jeg er selv holdt op med at ryge for to år siden, netop med tanke på at jeg vidste at jeg gerne ville være gravid på et tidspunkt, og jeg ville stoppe i god tid, for også at være sikker på at det holdt i længden. Borgerne må jo ryge på deres værelser, da det jo er deres private hjem, og rent teoretisk må jeg nægte at opholde mig på deres værelse mens de ryger - sådan på samme måde som man må i hjemmeplejen. I praksis er det dog slet ikke en mulighed for mig, for de borgere vi har, har ingen mulighed for at forstå dette og ville aldrig efterfølge det. Og selv hvis jeg går derind når der ikke bliver røget, så er der jo stadig røget 40-50 cigaretter i løbet af dagen, der hænger og oser i luften. Samt i gangene, da de ikke altid lukker døren til deres værelse, men ryger for åben dør. Jeg betragter på ingen måde mig selv som hysterisk hvad passiv rygning angår, men når det er hver eneste dag på arbejde i op til ni timer i træk, så synes jeg måske at det er voldsomt? Hvordan havde I andre haft det med dette?