Månebarn

Det samme skete for mig denne gang, kun 11 dage mellem ÆL og mens start. Læste lidt om det efterfølgende, og åbenbart kan den luteale fase (tiden fra ÆL til mens) godt variere, og der kan være så kort tid som 9 dage fra ÆL til mens. Så det er så vidt jeg læste ikke noget man skal være bekymret for :) Så der er ikke andet for end op på hesten igen :) :bunny

Haha, det gør jeg også! Det er det første jeg går når mens kommer, det er at udregne hvornår næste måned vil passe ind termins-mæssigt ;)

:angry... Blev desværre ikke til noget i denne omgang. Havde været i bad igår og rendte rundt i morgenkåbe og bar røv :hophop , da det pludselig føles lidt underligt som om der var (ej undskyld for detaljerne, men mon ikke i kan tåle det ;)) lidt meget slim, så jeg gik på toilettet hvor der var blod på papiret. Jeg var optimistisk da det kun var en smule, så tænkte at jeg måske bare havde en lille pletblødning eller en meget sen implantationsblødning, men her til morgen var der vidst ingen tvivl om at det er en ganske almindelig menstruation :angry Men så er der jo en god undskyldning for at fortsætte med masser af :hump :D Stort tillykke til Barbamama og Guldpigen :balloons og masser af :bd til alle jer andre :)

Jeg melder mig under fanerne med testdag den 11/11. Fangede en lækker tydelig ÆL test søndag d. 26/10, med meget tydelige ÆL symptomer mandag d. 27/10, så nu går jeg rundt og hyggesnakker med min mave og fortæller den at denne gang har den bare at makke ret og sørge for at der snart er to fine streger ;) Krydser fingre for alle jer andre, held og lykke!

Hej alle skønne kvinder, Jeg har det sidste halve års tid været "undercover" herinde, har læst stortset alle tråde, men det her er mit første indlæg. Jeg er nok ikke den bedste til at få skrevet på alle de tråde jeg følger og finder interessante, men i skal vide at jeg nyder at følge jeres indlæg og tanker, og glæder mig med jer hver gang der er en positiv test, samt føler jeres frustrationer når det ikke lykkes. Nu er jeg så endelig nået dertil hvor jeg ikke kan afholde mig fra at skrive længere. Mine tanker og frustrationer er ikke noget jeg kan eller vil dele med min tætte omgangs-kreds, da det er et meget ømfindigt og privat område for mig. Men herinde føler jeg godt jeg kan åbne mig lidt op :) Min mand og jeg har forsøgt at blive gravide det sidste halve års tid uden held. De første par gange generede det mig ikke, man ved jo umiddelbart godt at det kan tage nogle forsøg, men nu begynder nervøsiteten at melde sig. Jeg har derfor investeret i ægløsnings-tests, og er spændt på at se hvad de vil vise i næste cyklus. Nu er jeg imidlertid begyndt at have smerter i den ene side af mit underliv, smerter der sidder cirka hvor man vil forvente at æggestokken sidder... Smerterne begyndte for nogle måneder siden men er tiltagende blevet værre, og stråler nu ud i det ene ben. Det gør selvfølgelig at jeg bliver mere bekymret for, om jeg skulle have en vandcyste eller andet der sidder og driller. Så jeg ringer selvfølgelig for at bestille tid hos lægen, som så kan oplyse mig om, at jeg tidligst kan komme til sidst i oktober! :blink Er det bare mig, eller er det helt hen i vejret at man skal vente over 3 uger på at komme til læge?! Så lige nu sidder jeg bare tilbage og er ked over at det endnu ikke er lykkedes os at få en bebs på krogen, i smerter, og dybt frustreret over at man ikke engang kan forvente hjælp i det danske sundhedssystem! :wacko Havde vidst lidt behov for at brokke mig lidt, tak fordi der er plads og rummelighed herinde til, at man også kan have en dag hvor man bare har lyst til at råbe MÅS til hele verden :numse Hvis der er andre der har behov for at komme af med lidt frustrationer, så brug endelig tråden her, så kan vi samle al galden ét sted :gal

Puha, sikke en omgang du har været igennem! Det er da godt nok også under al kritik, så slemt har jeg dog endnu aldrig oplevet de danske læger være ;) Jeg har haft overvejet om jeg skulle insistere på en akut-tid, men er ikke særlig god til det der med at insistere, med mindre det virkelig er totalt uudholdeligt. Og jeg er åbenbart relativt god til at håndtere smerte, da jeg havde blindtarmsbetændelse gik jeg 10 kilometer igennem en mark og plukkede flyvehavre med min daværende svigerfamilie, under 24 timer senere var jeg under kniven med en tarm der var meget tæt på at springe... Jeg tror jeg vil give det et par dage nu her og se hvordan det føles, hvis det bliver ved med at blive værre så må jeg tage mig sammen og ringe og insistere på en akut-tid! Tak for jeres søde svar, både rart at høre at man ikke er den eneste der har bøvl med at komme igennem sundhedssystemet, og også bare rart at få lov at lufte lidt af for frustrationen :P