Månebarn

Hej tøser, Når internettet svigter en, så hjælper det som regel altid at spørge herinde, så det prøver jeg! Nu er der kun små 8 uger til vi byder vores lille Spunk velkommen til verden. Og en ting jeg har fundet ud af at jeg INTET ved om (jeg hader at være uvidende, eller i hvert fald føle mig sådan), er påklædning af lillefisen. Vi har jo kommoden fyldt med tøj, men hvordan søren sætter man det sammen til tilstrækkeligt varmt/køligt/dækkende tøj? Jeg har søgt en del på nettet og finder de der sædvanlige råd med at mærke bebs i nakken osv, men det jeg leder efter er meget konkrete eksempler på "baby-ensembler", lidt som mad-opskrifter, hvis i forstår? Jeg er virkelig meget listemenneske, og min mand er næsten endnu værre, så det ville være en rigtig god måde for os at finde hjælp på i den første tid, indtil det bliver naturligt at klæde bebs på :) Så, må jeg høre jer kloge mødres bud på påklædning af en nyfødt i september måned? Gerne mange forskellige bud, påklædning til varm/kold dag, påklædning i dagtimer vs. nattetimer vs. lur i barnevogn. Kom med dem alle sammen! :)

Hej alle kloge mennesker. Håber virkelig der er nogen her der har nogle gode råd eller kender en behandler der ved noget om babyer der ikke virker sultne. V er 4 mdr gammel nu, og super flot med udviklingsmæssigt. Han er nysgerrig, og efter mange frustrationer går det rigtig godt med hans søvn. Vores problem er maden. Han har aldrig (!) rigtig meldt sult, aldrig skreget efter mad. Vi har kæmpet med at få nok mad i ham hele hans liv. Nogle gange er der dage hvor han spiser uden protester, og nemt tømmer en flaske med 200 ml. Andre gange tager han flasken, drikker 50-90 ml, og så ligger han bare og tygger i den. Man kan oftest lokke en del mere i ham. Nogle gange bliver han virkelig ked af det når man tilbyder flasken. Det er en gigantisk belastning at man på den måde skal lokke maden i ham, og at det tit bliver en dårlig oplevelse. Og alt i mig skriger at det ikke er meningen at det skal være sådan. Alle de gængse råd er prøvet. Han melder ikke sult, heller ikke efter 6 timer eller længere. Pointen er at han ikke spiser nok hvis ikke jeg lokker maden i ham. Jeg ringer til min sp imorgen, og overvejer også en tur til læge, men frygter bare at blive spist af med at han jo udvikler sig fint. Så er der nogen af jer der har oplevet det samme med jeres børn? Jeg har endnu ikke mødt nogen, så føler mig meget alene med problemet :-( og er der nogen der kender til behandlere der ved noget om baby og sult? Jeg er så desperat efter et godt spisemønster at jeg er villig til at prøve næsten hvad som helst. Er bosat på Vestsjælland. På forhånd tak for hjælpen.

Det er nok det der skal til for at få ro omkring situationen - At man accepterer at han måske bare ikke tager lige så meget på som kurven siger at han "skal". Det er bare svært at acceptere, man føler sig jo som en dårlig mor fordi ungen ikke bare sluger sin mad som de fleste andre babyer man kender :) Har snakket med SP idag, og vi blev enige om at han skal tilbydes flaske hver 3. time (da han ikke selv melder sig), og så skal jeg stoppe så snart han skubber flasken væk første gang. Og derudover sætte alle sejl ind på at få introduceret skemad. Vi har prøvet med gulerodsmos, most avocado og sveskemos til dessert idag. Det gik ok, han så ikke ovenud begejstret ud, men det er jo også nye konsistenser og smage, så det tager noget tid. Sveskerne røg lettest ned ;) Åh hvor er det rart at høre at jeg ikke er alene! Selvom jeg ikke ønsker for nogen at skulle kæmpe sådan med deres barn og mad ;) Og du har jo helt ret. Det er sindssygt svært at acceptere fordi man jo er bange for at det lille pus sulter sig selv. Men det er nok mig der skal arbejdes på, og ikke ham ;)

Her drikker han kun 2/3 af sit beregnede behov i øjeblikket. Det er nogle gode råd du kommer med, de er desværre Allerede prøvet uden effekt :-/

Sidste gang han blev vejet havde han kun taget cirka halvdelen af det han burde på. Vi har haft fodret ham i et mørkt rum før, det gjorde ikke den store forskel. Det er det der driver mig sådan til vanvid, jeg har endnu ikke fundet noget der virker, nogle gange spiser han fint, andre gange ikke.

Hej alle i kloge piger, jeg håber i har nogle gode råd, for jeg er ved at være kørt fuldstændig i sænk :( Vores dejlige dreng er 3 uger gammel idag, og på alle andre områder end søvn har han det som blommen i et æg. Han spiser, har afføring og er motorisk rigtig godt med. Han er glad det meste af tiden, og relativt nem at trøste når han så endelig bliver ked af det... MEN. Søvnen giver os rigtig mange udfordringer. Og overalt hvor jeg søger information, der er angivet råd om søvn for babyer der er 6-8 uger og ældre (søvnrutiner, lig dem i vuggen når de er trætte, men før de falder i søvn etc etc.). Men det er jo som bekendt bare ikke råd der rigtig batter hos en dreng på 3 uger, for han er slet ikke gammel nok til at de har effekt endnu. Men jeg kan ingen hjælp finde når det handler om så små babyer :( Vores udfordringer er som følger: 1) Han er rigtig svær at få til at falde i søvn, selv når det er tydeligt at han er træt. Den eneste rimelig sikre metode er at amme ham i søvn, den metode bruger jeg om aftenen og natten. Om dagen virker den metode dog ikke supergodt. Jeg kan have held til at svøbe og vugge ham, og nogle gange overgiver han sig når han ligger på min mave. 2) Han sover meget kort tid om dagen, nogle gange så lidt som 30 minutter ad gangen. Og så kan han risikere at være vågen i 3-4 timer, hvilket jo ifølge alle de kloge mennesker er alt for længe. Jeg er godt klar over at det kan være det bare er sådan hans søvnmønster er, men hvis man som forælder kunne gøre noget for måske at forlænge hans lure lidt, så er jeg villig til at prøve det. 3) I den sidste halvdel af natten sover han meget uroligt. Den første soveperiode (typisk fra 20-23.30) sover han som regel fint roligt på ryggen. Jeg kan være heldig at han efter den første fodring også falder hen og sover roligt, men som regel så begynder han at sove uroligt allerede fra hans midnatsfodring og resten af natten. Når jeg siger uroligt, så mener jeg at han fægter meget med armene og klynker. Jeg giver ham altid chancen for selv at falde hen igen, men typisk ender det ud i at jeg kan mærke at han er ved at vågne. En hånd på hans bryst får ham nogle gange til at falde lidt til ro, men hvis jeg så fjerner hånden, så bliver han urolig igen. Det ender ud i at jeg sover meget, meget lidt om natten, for hver gang han fægter, vågner jeg jo :( Jeg har prøvet at svøbe ham for at holde armene i ro, men han bliver meget hurtigt sur på svøbet, så det gør næsten mere skade end gavn. Lidt om hvad vi gør lige nu: - Vi har allerede nu en lille godnatrutine. Victor bliver puslet, får nattøj på, og vi lægger os ind på sengen. Her synger jeg Elefantens Vuggevise for ham, og han bliver ammet i søvn. Når han sover dybt flytter jeg ham over i hans vugge (hvor der er blevet lagt en varmedunk så seng og dyne er varme), og her sover han så. Når han vågner om natten bliver han taget op, ammet, skiftet hvis der er afføring, og ammet videre indtil han sover igen. Det går OK med at flytte ham over i sin vugge, jeg har efterhånden ok styr på hvornår han sover tungt nok til at jeg kan liste ham derover. I nat opgav jeg dog fra kl. 3 og havde ham liggende i vores seng (min mand sover i gæsteværelset i øjeblikket). Det er dog problematisk, da han alligevel sover uroligt i vores seng når han ligger på ryggen. Når han ligger på siden og sover efter han har ammet ligger han fint roligt, men jeg tør jo ikke lade ham ligge sådan. Og noget andet er at jeg sover elendigt når han ligger i sengen fordi jeg er så opmærksom på hvor han er. Vi har desuden købt en hjertelyds-bamse til ham, men jeg har meget svært ved at vurdere om den har haft nogen effekt. Jeg har ingen illusioner om at han skal sove 6 timer i streg, eller at man skal kunne ligge ham fra sig i løbet af dagen. Lige nu sover han primært lure om dagen i armene på mig eller min mand, eller i barnevognen hvis vi har været ude og køre. Det er ok, han er jo kun 3 uger og har et stort behov for tryghed. Men hvor ville jeg gerne at han sov lidt mere roligt den sidste halvdel af natten, at han måske tog nogle lidt længere lure i løbet af dagen, og at man havde et par metoder til at få ham til at falde i søvn der virkede nogenlunde... Er det bare mig der er totalt urealistisk? Er de første 6-8 uger bare uger man skal overleve, uden aktivt at kunne gøre noget for at hjælpe sin lille purk til at få hvilet (og selv have en chance for at hvile bare lidt?)? Det eneste råd jeg har kunnet få af vores SP er, at han bare skal have tryghed, og tid. Det er også fint nok, men er der ikke noget som helst vi kan gøre indtil han bliver lidt ældre? Er der nogen af jer der også har haft udfordringer med nyfødte der bare ikke vil overgive sig til søvnen, og som sover meget uroligt? Håber nogle af alle jer kloge mama's har nogle ideer, for lige nu virker 3-5 uger som meget længe at vente på en forbedring! mvh Månebarn.

Tak for jeres fortsatte svar, det er super :) Vi har nu arrangeret at låne en slyngevugge fra på mandag, så må vi se om den gør en forskel :) Det hjalp faktisk en smule i nat da jeg prøvede at putte ham i sin lift fremfor i sin vugge. Selvom vuggen er ret bette, så har den åbenbart stadig været for stor til ham. Så nu bruger vi liften, og prøver slyngevuggen, så er vi i hvert fald kommet noget af vejen :) Liften står så bare i sengen, så kan jeg også nemt lige række en hånd ned til ham ved behov. I forhold til appetitspring kan det da sagtens være at det også har noget at sige! Synes dog ikke rigtig han har meldt sig oftere end han "plejer" (taget i betragtning at han stadig er så lille at plejer ikke rigtig har indfundet sig). Men han bliver tilbudt amning hver gang han melder sig, når han vågner og før han skal sove igen, så hvis det er et appetitspring så kan det være bedringen kommer i løbet af et par dage :)

Det er kun lykkedes os at få ham til at sove i barnevognen når vi går med den. 2 gange har han sovet videre når vi er nået hjem, men det har kun været efter meget lange gåture, så derfor har vi ikke som udgangspunkt brugt den til "bare" at putte i. Men det kan være vi skal gøre forsøget med at putte ham deri noget mere, og se om han kan blive glad for den. Strækviklen har vi også prøvet, og som med alt andet vi har forsøgt, så virker det nogle gange, og andre gange ikke. Men den er helt sikkert også et godt værktøj, om ikke andet så sidder han og er tilfreds, men vågen, i den. Vi var til babymassage/kraniosakral-terapeut/zoneterapeut med ham i mandags, som ikke fandt nogle låsninger eller andet, en lille smule spændinger i den ene side som vi arbejder på at løsne. Måske det er forklaringen på at de sidste par dage har været hårde, fordi vi er igang med at bearbejde ham lidt? Min graviditet og fødsel var så nem som man kan forestille sig, og havde en helt normal vaginal fødsel hvor han havde det godt hele vejen igennem. Men slyngevugge har vi endnu ikke forsøgt os med, den må på listen over ting vi skal prøve, jeg tror nemlig vi kan låne os til en for lige at se om det fungerer :) Han har helt fra starten ikke været nem at få til at sove særligt om dagen, men nætterne har egentlig været udemærket indtil nu. Han har typisk fået mad omkring 20-21, og så er han selv vågnet efter mad igen omkring kl. 0-1 og igen kl. 3-4 og så omkring kl. 6. Selve seancen med at amme og få ham tilbage i søvnen tager cirka en time hver gang, men der kan jeg ligge og blunde lidt ind imellem, så det er ok. Hvis bare vi kan komme tilbage til det, så er jeg glad ;) Det kan selvfølgelig være tigerspring, det er bare meget tidligt synes jeg? Man plejer at sige at det første rammer omkring 5 uger, der er trods alt 14 dage endnu? Men det er selvfølgelig aldrig til at vide :) Jeg har skrevet mig bag øret at der skal investeres lidt mere tid i barnevognen, og vi skal prøve at låne en slyngevugge og se hvad han siger til det :) Hvis i har flere tips, så kom endelig med dem!

Med min endnu meget begrænsede erfaring (Victor er 10 dage gammel), kan jeg tilføje: - Hvor ville jeg ønske mig der var nogen der havde forberedt mig på hvordan det føles at gå på toilettet i den første tid efter fødslen! Det føles jo som om alting falder ud :blink - Jeg ville også godt have vidst at man kan få nervetrykninger under fødslen, der udmønter sig i at man mere eller mindre ikke har nogen følelse i hverken mellemkød eller "hul nr. 2"... Jeg glæder mig til det kommer igen! - Og hvor ville jeg godt have vidst hvor ufatteligt svært det er at finde informationer omkring søvn hos nyfødte. De fleste råd til bedre søvn, søvnrutiner, putteritualer osv er jo slet ikke møntet på 0-3 mdr babyer, og jeg synes virkelig man er på herrens mark i forhold til "den gode søvn" hos de helt små størrelser.

Hej alle sammen, Tillader mig at smide dette ind, da hjemmefødselsordningen i Region Sjælland er et tilbud der betyder rigtig meget for mig :) Håber det er OK, jeg ved godt det ikke er et emne der som sådan lægger op til debat, men jeg synes det er en rigtig vigtig ordning, både for kvinder i Region Sjælland, men lige så vel for alle gravide i DK. For hvis Regionen får held til at lukke denne ordning, så tror jeg godt man kan opgive håbet om nogensinde at få oprettet lignende ordnigner i resten af DK. Region Sjællands hjemmefødselsordning er lukningstruet. Ordningen er sat på Regionens budget med henblik på lukning. Ikke alene er en hjemmefødsel billigere for Regionen end en standard hospitalsfødsel, eller en hjemmefødsel hvor en jordemoder fra fødegangen skal sendes ud. Hjemmefødselsordningen er et unikt tilbud der for hjemmefødende kvinder i Region Sjælland sikrer kontinuitet og høj faglig viden hos de bistående jordemødre. Ved at bevare Hjemmefødselsordningen aflastes desuden de jordemødre på regionens fødegange, som ellers skulle sendes ud til hjemmefødslerne. De jordemødre, som lige nu kæmper en brav kamp for at have tid nok til alle på fødegangene, vil uden hjemmefødselsordningen blive yderligere bebyrdet. Det kan vi ikke byde dem! Sidst men ikke mindst, så tjener hjemmefødselsordningen i Region Sjælland lige nu som foregangsordning. Hvis denne ordning bliver nedlagt, kan man frygte at denne fantastiske ordning ikke får lov at brede sig ud til resten af landet. Støt hjemmefødselsordningen. Støt en ordning der hvert år sikrer at hundreder af kvinder kan føde trygt i hjemmet, uden at belaste fødegangenes jordemødre. Jeg håber i vil gå ind og skrive under på nedenstående underskriftsindsamling. Der er gang i flere initiativer for at sikre at vores stemmer bliver hørt, dette er en af dem! På forhånd tusind tak. http://www.skrivunder.net/bevar_hjemmefodselsordningen_i_region_sjalland

Tusind tak for opbakningen :) Jeg går selv lige nu og venter på at føde med ordningen. Jeg er så taknemmelig for at den findes, for det har forvandlet mig fra et nervøst vrag ved tanken om en hospitalsfødsel, til en gravid der glæder sig til at opleve mit barn komme til verden, i de rammer hvor jeg er tryg :) Og det er jo det det handler om, uanset hvor det er så er det vigtigste at man som fødende kan vælge lige præcis det sted man føler sig mest tryg, om det så er i hjemmet, på fødeklinik eller på hospitalet :)

Nå, her 1½ uge før termin er det vidst blevet min tur til at ligge under for mine hormoner. De mindste ting slår mig ud, så jeg kan sætte mig og tude i en time, totalt bundulykkelig, over ingenting. Og nærmer mig næsten lidt socialfobi, jeg har ikke lyst til at forholde mig til andre mennesker, men føler mig på den anden side næsten fanget derhjemme i vente-på-baby trummerum... Kan sgu godt forstå at jer der har lidt under hormonerne i længere tid end mig er godt trætte af det! Det er jo som at se sig selv udefra, man kan godt høre hvor tosset man lyder eller hvor underligt man reagerer, men der er bare ikke noget at gøre, det er hormonerne der bestemmer. Det er vidst godt det snart er tid at hilse på Spunken, så bliver man forhåbentlig lidt mindre sindssyg, omend væsentligt mere søvnberøvet ;)

Avs, indvendig undersøgelse da JM ikke var sikker på om bebs lå rigtigt. Det rumsterer godt nok i understellet nu! Men heldigvis ligger bebs fint med hovedet godt nede i bækkenet :bunny

Ovenstående post er de samme ting jeg ville sige, vil dog lige tilføje en enkelt ting. Jeg er superdårlig til at passe på mig selv, især fordi det først gør ondt når det "er for sent". Men jeg har lagt mærke til, at mit bækken/ryg giver en tidlig advarsel i mange tilfælde, i form af at jeg kan mærke at musklerne i ryg og omkring bækkenet begynder at "stramme" eller føles trætte. Hvis jeg stopper den bevægelse/belastning jeg har gang i når jeg mærker det, kan jeg som regel undgå at det udvikler sig til deciderede smerter, så det prøver jeg personligt at være meget opmærksom på :) Når det så er sagt, hvis smerterne kommer, så kan det hjælpe mig at stille mig på hænder og knæ og skiftevis krumme og svaje ryggen forsigtigt. Det er måske et forsøg værd hvis du oplever smerterne igen :)

Vi vil heller ikke vide det :) Så du er absolut ikke alene. Jeg synes det er hyggeligt at gemme overraskelsen til selve fødslen, og jeg får virkelig røde knopper af kønsspecifikke ting, så det er også en måde at forhindre at vi bliver oversvømmet i kønsspecifikke ting før fødslen. Hvad vi så gør efter fødslen, det må tiden vise ;)

For nogle sker vægtøgningen i spring. Jeg har også lige haft sendt en sms afsted til min jordemoder, da jeg på 2½ uge ikke har taget et eneste gram på, men i de 3 uger inden da støt tog 1 kg på om ugen. Hvis du ellers har det godt fysisk og mærker samme aktivitet som du plejer, skulle det vidst ikke være noget at bekymre sig om :) ellers må du lige have fat i læge/FG og spørge :)

Hold da op, besøg af jordemoderen idag, Spunk estimeret til 16-1800 g :O Det er noget af en unge jeg går og brygger på, håber han/hun slapper lidt af med vægtøgningen de sidste 11 uger, ikke jeg skal føde en kæmpe-baby :P

Vi købte den brugt og den har stået hos os siden jeg var 16 uger henne ;) Så jeg køber ikke alt det der overtro ;)

Det tog os 7 måneder, og Spunken er undfanget i den eneste af de måneder hvor vi aktivt valgte IKKE at prøve, ikke at bekymre os, ikke at tænke over det. Jeg tror fuldt og fast på at hvis man spiser en normal varieret kost og tager sin folsyre, så er alle andre tilskud mere eller mindre placebo-effekt. Det er ren biologi om det lige kommer til at passe på en specifik måned. Til gengæld tror jeg også helt sikkert at stress betyder noget. Jo mere man fokuserer og stresser over at det ikke lykkes, jo værre bliver det. Så mit bedste råd: Tag en pause fra baby-projektet, hav det sjovt, gør noget du ellers ikke har undt dig selv fordi "Hvad nu hvis jeg er gravid". Jeg fik endelig min smukke ræve-tattovering på mit lår som jeg havde udskudt i over et år fordi jeg ikke ville risikere at være gravid og blive tusset samtidig. Spunken er undfanget 3 dage efter at jeg blev tatoveret :) Jeg tror man gør sig selv en kæmpe tjeneste ved ikke at tage projektet så seriøst, selvom det er svært. Jeg er totalt kontrol-freak, og det var mega svært ikke at gå helt op i en spids over projektet, men i sidste ende er det eneste der virkelig skal til at man tager det roligt og nyder sin mand :) Håber det lykkes for jer, men også at i kan have det sjovt med projektet :)

Jeg giver dem også altid bare noget gas igen, for jeg vil ikke være hende der den overfølsomme gravide :P Men "hø-hø" værdien daler når man har hørt det samme, fra de samme mennesker, hver dag i en uge ;) Måske man skulle oprette en tråd hvor vi kan samle alle ideer til gode comebacks på "tykke"-joken? :rolleyes

Suk, er nået til det punkt hvor alle synes det er skidesjovt at begynde at kalde mig "tykke", "tyksak", eller bare sige "du er nok ved at blive tyk hva?"... Det er fint nok når det kommer fra tætte familiemedlemmer, for så kan jeg godt leve med at det er kærligt ment, men det er ærlig talt ikke sjovt at høre det 5-10 gange om dagen fra diverse kollegaer eller endda vildt fremmede mennesker. Det går sgu lidt udover humøret! Godt at man kan komme hjem til en sød mand der placerer en på sofaen med katten at nusse med, mens han ordner aftensmad <3

Hehe, jamen det er den rigtige indstilling at være glad for kvalmen fremfor at synes den er træls ;)

Har det på PRÆCIS samme måde! Vi har ikke turdet fortælle det til særlig mange, for tænk nu hvis det bare er et vindæg der ligger derinde? Eller et foster der allerede er gået til grunde. Krydser rigtig meget fingre for dig og sender :goodluck :)

Hihi, en pige skulle hedde Liz, og en dreng skulle hedde Adolf ;) Ikke sikker på vi kommer til at følge de forslag!

Jeg havde ikke nogen stor plan om overraskelse, for jeg kan alligevel ikke holde min kæft ;) Men det endte med at være dybt uromantisk, jeg stod op en søndag morgen og tog en test med forventningen om at den var negativ, da vi havde taget en "pause-måned" fra alle forsøgene. Så jeg var egentlig småirriteret og ville bare have det overstået så min krop kunne fatte at den skulle begynde at bløde. Da der så kom 2 meget kraftige streger indenfor 30 sekunder blev jeg så befippet at jeg bare gik direkte ind og stak testen lige op i næsen på ham :kuller Måske ikke så lækkert at få en tissepind stukket lige i snotten :P Men han blev da glad, så helt slemt har det ikke været :P