Fru_Simonsen

Min æl er på dag 16-18 og jeg har ca en 30 dages cyklus. Jeg synes slet ikke det lyder underligt :)

min personlige erfaring er, at en æltest svinger ret meget i styrke før den bliver positiv. De gange jeg selv har brugt dem, har testen kun været KNALDpositiv (dvs. næsten sort af farve i teststregen) i knapt 15 timer, og så er den negativ igen. Det går rigtig stærkt. Jeg har en cyklus på omkring 30 dage og har æl imellem dag 16-18 efter sidste mens' første dag. Gav det mening? - Prøv at kigge efter andre tegn på æl. fx æggehvideagtigt udflåd (det ord bliver jeg bare ALDRIG ven med :D ) og øget sexlyst. Den er stensikker hver gang. Jeg synes ikke rigtig at "smerter og niv" er et pålideligt tegn på æl. Jeg mærker aldrig noget til min æl i venstre side, men i højre side plejer det at nive.. Ret mystisk. Uanset hvad, så PØJPØJ med projektet! :loveshower

Det lyder meget lovende! :) Det bliver spænd ende at se hvad testen siger

Det ved jeg egentlig ikke.. Hmm... Jeg gætter på man regner fra første dag i sidste mens.. Jeg mener at man kan justerer cykluslænge inde på lilypie når man laver en Tucker. ej.. Bliver helt ked af det på dine vejne :kram Jeg krydser fingre og tær for at det er jeres tur denne gang!

Måske er det fjollet, men jeg bliver helt bekymret over at jeg ikke har stærkere symptomer... Jeg håber ikke der er noget galt derinde :( men er kun 5+ det kan være at kommer snigende i løbet af en uges tid..

Dette er mit første indlæg på BK. Jeg håber jeg kan beholde min anonymitet 100%, da det her virkelig er et kæmpe dilemma, som jeg ikke ved hvad jeg skal gøre ved. For 3 dage siden stod jeg med 2 positive g-teste. Jeg vidste det godt. Har en god fornemmelse for min krop..... PIS....! Jeg tør næsten ikke at skrive "noget" om mig selv, for jeg er så bange for at blive genkendt :( Men... Det er så svært. Mit moderhjerte ØNSKER det her barn. Jeg ELSKER de dejlige børn vi har i forvejen, også selvom det er rigtig hårdt og opslidende til tider med "så mange børn, og så små børn". For at beholde skal vi: - Fuldstændig omstrukturere vores økonomi. Jeg er nødt til at droppe det jeg laver nu, og gå hjemme de næste par år (økonomisk kan det ikke hænge sammen ellers) - Sælge bilen. (Hvordan kommer vi så rundt? Økonomisk set kan det ikke lade sig gøre at have en bil, når der kun er 1 indtægt i huset) - Vi er "pressede" nu. Uanset om der kommer et barn mere eller ej, så skal vi ændre den måde vi kører vores liv lige nu, men det er kun yderligere "belastning" af at der kommer et barn mere. ALT skriger imod at vi skal have det her barn. ALT. og alligevel leder og leder mit lille hjerte efter måder at omstrukturere vores liv, så vi kan beholde det. Ændre de ting der gør at vi ikke synes vi kan få det til at hænge sammen. Negligerer hvor kæmpestor en forandring det ville blive i hele vores liv og fremtid, hvis vi vælger til. Ser med pooositive briller.. Glemmer hvor OPslidende det er med en lille baby og ingen nattesøvn, og amning. Også selvom vores yngste er under 1 år gammel lige nu. Hvor er det dog bare såre let at vælge fra. Ringe ned til lægen på mandag, spise en pille, og bum, så er alting ligesom før... Ingen forandring behøver at ske... Mit hjerte er i vilrede.. Jeg vil så gerne........ :(

Velkommen i gruppen :wub

:kram

Tillykke!! Sikke en flot test :)

Det synes jeg ikke er tidligt, for jeg har også kunnet mærke liv de sidste 2 gange fra uge 14+ og fra 15+ har det været deciderede spark :) Første gang var dog først i uge 17-18 stykker

Jeg tror det bliver omkring 14.dec.. Jeg forventer en tidlig scanning når jeg ringer til lægen, da jeg er blevet gravid på trods af spiral.. Venter til efter påske med at ringe til ham..

Tak :kuller

Hvor er i bare mega sødt af jer :wub og hvor bliver jeg glad inde i når i ønsker mig tillykke med graviditeten, det betyder faktisk noget for mig :)

Det her bliver sidste opdatering i denne tråd - så tak for alle jeres kommentarer :) - Alting er faldet til to herhjemme. Min mand har gået og vænnet sig til tanken og har besluttet sig for at se graviditeten som noget positivt istedet for noget negativt. Han er da selvfølgelig stadig lidt ængstelig omkring fremtiden, men nu vælger at han aktivt arbejde med det vi kan for at gøre det så godt som muligt, istedet for at gå helt i sort. Det er jeg virkelig glad for! Jeg var SÅ ked af det. Jeg kunne slet ikke forstå hvordan han kunne knuseelske de andre børn vi har, og ikke have bare lidt empati og kærlighed til lillemyr i maven. Følelsesmæssigt er jeg all-in :wub Det er utroligt så hurtigt man går fra at være et rationelt tænkende menneske til en blød-som-smør-dagdrømmende-hormonella med beskyttertrang und alles... men vi lader tingene ske som de sker.. og jeg er rigtig glad for den her beslutning. Det føltes SÅ forkert at vælge fra. Det kan jeg ikke.. Jeg vil ikke... Vi skal nok få det til at gå. Uanset hvad der kommer til at ske, så er en graviditet jo ikke lig med at der kommer et barn ud i den anden ende :unsure Vi må se hvad der sker.. :balloons

Hej piger, Jeg lister også lige så stille herind.. Vi har været igennem mange store følelser og det har været et stort chok og en omvæltning at skulle forholde sig til at der ligger en lille spire derinde. Men den er derinde, og vi forsøger at navigerer i alt det den viden har sat igang.. Det hele er meget nyt. Vi har været på nippet til at beslutte os for ikke at beholde.. men alt den snak og alt den "soulsearching" tror jeg vi er kommet frem til, at vi blot trænger til at se indad og genfinde vores værdier. Jeg vil ikke uddybe så meget om mig selv endnu, da jeg ikke vil "opdages". Det må komme på et senere tidspunkt :) Så forsigtigt hej :balloons

Min mand er pt ret sikker i sit job. Der skal der ske noget drastisk hvis det ændre sig for han har lige fået en lønforhøjelse på knapt 15% og har fået nye opgaver, så jeg tror ikke umiddelbart han er truet af fyring de næste par år. Ifht. økonomi, så har vi aldrig prioriteret udlandsrejser. Vi tager i sommerhus 1 gang om året, og ellers tager vi på udflugter til div. sommerlande, tivoli, dyreparker mv. i løbet af året. Vi tager også i vandland 2 gange om året hvor vi hygger på et feriecenter. Jeg synes umiddelbart ikke at det er for lidt ifht børnene nu. Jeg håber da at vi får råd til mere, fx en uge i lalandia når børnene bliver lidt større. Min mand kom hjem fra arbejde i går og havde brugt dagen på at tænke alting igennem. Det virker som om han er lidt mere afklaret nu. Som om det har været godt for ham lige at få det lidt på afstand og "sunde sig" oven på nyheden.. Jeg var selv rigtig ked af det hele dagen i går, og kunne slet ikke få mig selv ned til den læge :( Jeg ringede derned og sagde at jeg har brug for betænkningstid. Heldigvis er han rigtig flink, og sagde at jeg bare kunne ringe hvis jeg havde brug for det. Min veninde ringede også til mig i går aftes.. åh det var rart at tale med hende om det. Hun har bare en ro, som smitter af på en. Nu kommer hendes mand og hende på søndag, og så taler vi allesammen om det. Det bliver faktisk rigtig rart, selvom jeg ikke er vandt til at dele sådan noget med andre på den måde. Så det er status lige nu. Vi snakker, regner på det og mærker efter.... Jeg tror det ender med at vi beholder den lille spire, og får det bedste ud af det <3

Jeg har skrevet et langt brev til min veninde i dag, og hun blev rigtig glad for at jeg rakte ud til hende... Hun forslog at vi ses en af dagene, så kan vi alle 4 tale om det sammen. Vi har brug for andre øjne på den her "sag"...

Åh, jeg er så ked af det :boo :boo :boo Tårerne triller og triller.... Jeg er bare ikke klar til det her :( Jeg ringer ind og aflyser min tid :boo

Det kan ikke lade sig gøre. De er i inst. og far er på arbejde. Han kan ikke tage fri - han skal være der til kl. 18 i dag, og det er mig der skal hente børnene. *hovedpine

Jeg har en tid 14.20. Undersøgelse og henvisning til nærmeste sygehus, hvor jeg skal scannes og instrueres i hvad der skal ske. Pyha.... Gad vide om det allerede bliver i dag så?

Jeg havde en meget hård og træls samtale med manden i går :( Han har ikke lyst. Kan ikke se hvordan alting skal kunne fungerer med et barn mere lige nu. Alt skal laves om, og han kan ikke overskue det. Han græd faktisk til sidst, og sagde at han var bange for hvordan fremtiden så ud :boo Så sad jeg der med alle mine gode ider, alle mine strategier, alle mine positive tanker og intet trængte igennem... Han kan ikke se det for sig. Særligt det at vi så er tvunget til at sælge bilen står han helt af på. Han kan ikke forestille sig, at det bliver sjovt eller godt for mig at gå hjemme og passe vores børn. Han kan ikke se hvordan vi skal kunne komme rundt med offentlig transport, når vores familie bor henholdsvis 45 min væk (i bil!) og 35 min væk. Det bliver kringlet, det kan jeg godt se. Et eller andet sted, så har jeg ligeså meget brug for ro i vores liv og overblik over situationen :( Jeg synes også det er uoverskueligt. Det er så svært når ens ansvarsfølelse overfor det liv man har nu, modstrider de følelser man har i sit hjerte. Der er så mange ting vi gerne vil! Nu har vi taget 2 år med 2 graviditeter og alt hvad der dertilhører af søvnløse nætter og udmagrethed pga. de konstante krav. Jeg har også svært ved at finde modet og overskuddet til at vælge til denne gang. Jeg vil jo gerne have nr. 4. Bare ikke før om 10 år. Hvis det kan lade sig gøre til den tid- fedt! Hvis ikke, så har vi 3 dejlige børn som vi nyder og nusser om. Det korte af det lange bliver at jeg ringer til lægen i dag, og beder om at blive sat igang medicinsk. I dag er jeg 4+2-3-4 etellerandet efter egen hovedregning. Hvis det her skal ske, så skal det være NU, inden der kommer hjerteslag og det begynder at ligne noget. Jeg kan næsten ikke holde tanken ud altså :boo Men jeg føler at jeg skylder min mand det. Vores i forvejen pressede økonomi. Vores i forvejen 3 små børn. Nogen gange er det sku bare ikke fedt at være voksen, og skulle tage ansvar :( Jeg er iøvrigt gravid på en kobberspiral. Manden har meddelt at han har en tid hos lægen på fredag til snak om vasektomi. Tak for al jeres støtte og indput. Det var rart lige at vende det her med nogen :kram

Jeg har tænkt på det Camillat, og det kunne måske være en god ide..

Min mand tjener over 400.000kr. om året, så den økonomiske friplads er ike rigtig en mulighed for os. Men det er klart at vi skal have vendt tallene og set ordenligt på det. Jeg føler mig lidt opgivende lige nu og det gør min mand også, men personligt er jeg dyb modstander af "fri abort" fordi jeg etisk føler det er helt udelukket at man på den måde skal lege gud, og går ind og vælger om barnet skal leve eller ej- barnet lever! Og vælger man abort så har man slået sit eget barn ihjel. Problemet er jo så bare hvis man føler man ikke kan give barnet det man gerne ville.. men er det ikke altid kun et spørgsmål om prioritering? Hvis man nu prioriterede anderledes, levede anderledes så ville der blive plads? Men hvad så med fremtiden? Hvad så med alle de der ting vi ville. Kan vi dem? Uanset hvordan man vender og drejer det, så kan man ikke gøre et menneskeliv op i kroner og ører og praktiske hensyn.. og ligepræsis derfor er det så hårdt :( Er simpelthen så ked af det. Jeg har ikke lyst til at vælge fra, men jeg kan ikke overskue vores liv efterfølgende hvis jeg vælger til :boo

Tak for alle jeres input.. Jeg har det simpelthen så råddent med det her... Alle de ting i siger har i ret i. Når vi kigger på de børn vi har nu, så er der jo ingen tvivl om overhovedet, at de er elsket og ønsket hver og en <3 Men jeg har også RIGTIG ondt i maven over den her situation. Jeg kan ikke "overskue" det. Helt ærligt. Talt fra hjertet. Økonomisk handler det ikke om "mærkevarer" eller bare at overføre mit personfradrag. Vi har det vi har, og kan ikke trylle flere penge frem - hvis der kommer et barn mere, så ryger min indtægt. Vi kan ikke have 3 småbørn i institution uden at det koster en FORMUE- selv med søskenerabatten. Bilen ryger, for uden 2 indkomster, så kan det altså ikke lade sig gøre. Det er en udgiftspost på 3000kr om måneden- og jooh, man kan da godt komme rundt inde i byen. Men forestil jer lige at have 3 børn med rundt alene i en bybus? haha. Sikke et cirkus :/ Jeg har så svært ved at se det for mig. Vi er trætte nu. Vi er allerede presset. Min mand er helt opgivende og synes det er noget værre rod. Det ER det også.... Jeg ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre. Lige nu hælder jeg allermest til at bide tænderne sammen og så ringe til lægen og få den pille :boo og samtidig er mine følelser totalt i oprør og jeg sidder og leder efter alle "smuthuller" der findes.... Det her er bare ikke nemt :(

Jeg har sådan haft lyst til at skrive hele dagen, men jeg kan ikke samle mig om det lige nu. Jeg har alt for meget støj i hovedet til at få det ned på skrift. Ville bare lige sige at jeg læser alt, og gumler på alt. Det her er så trist og hårdt :(