Hej.
Min kæreste og jeg har været sammen i 7 år nu og jeg har vidst for starten af vores forhold, at han ikke kan få børn og det accepteret jeg. Efter noget tid luftet han selv tanken om, at han gerne ville ha' børn, hvilke overraskende mig meget, da jeg troede at han ikke ville ha børn. Vi talte en del om det og jeg fortalte, at jeg har lægeskræk (p.g.a. mange lægebesøg i min barndom). Vi aftalte dengang at vi skulle prøve at få en tid hos lægen, bare for at snakke om vores muligheder om at få
børn, men jeg kunne ikke få mig selv til at gå ind til lægen, så det blev ikke ikke til noget.
Nu er vi blevet 7 år ældre og er d. 16/2 blevet moster og onkel til en lille dreng og nu blomstre det frem igen i min kæreste og han vil så gerne at vi prøver. Men jeg ved ikke, lægeskræksen er der stadig og jeg føler mig ikke rigtigt klar (det med at blive mor og det som høre sig til). Er jeg underlig i, at ha den følelse??
I og med at han har presset en del på og jeg ellers har sagt fra, må jeg nu sige, at jeg har brugt meget tid de sidste par dage på, at læse om Insemination (for det er det vi skal igennem, hvis det er).
Er der nogle som kan fortælle mig lidt om, det første møde hos lægen?
