Kahog

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    81
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af Kahog


  1. Et kort lille pip herfra:

     

    Lørdag d. 30 august var det endelig slut med at vente - 6 dage over termin fik vi - ganske heldigt - den ønskede lillesøster.

    Efter en meget hæsblæsende fødsel blev hun og jeg indlagt på barselshotel til ammeetablering, for at se om det kunne gå lidt nemmere denne gang. Vi var der indtil tirsdag. Her havde hun taget en lille bitte smule på for første gang, og jeg var ved at blive skør derinde, så vi tog hjem. Desværre har hun nu tabt sig yderligere, men vi tager den nu med vores sundhedsplejerske. Vi har prøvet turen før, da begge de to store har kørt på samme måde, men det tærer lidt på kræfterne. 


  2. I søndags nåede jeg min terminsdato, men stadig ingen baby. Jeg var ved jordemoder i går, som siger at en evt. igangsættelse først vil blive fredag i næste uge!! Jeg håber virkelig at der sker noget inden.

     

    De to store herhjemme, er virkelig ved at synes der skal ske noget. Min datter har fortalt i børnehaven at hun blev storesøster i fredags, og da pædagogerne ikke kunne huske at have set mig, så troede de på hende. Det var ret sjovt at komme og hente hende.

     

    Jeg har født før termin med de to andre, så det er virkelig en anderledes fornemmelse nu at være i sådan rigtig "venteland".


  3. ja, folk venter jo næsten lige så spændt, som os selv.. men hormonerne spiller mig godt nok et puds her efter termin ;) jeg har fået givet klar og ordentlig besked til de par veninder, som skriver 2-3 gange dagligt, og de forstår mig heldigvis - siger de ;) De har faktisk selv børn, men fødte 2 uger før termin, så de nåede nok aldrig til det her stadie, hvor folk bliver belastende ;)

     

    3 gange siden i går aftes har der været tydelig tegnblødning + noget af slimproppen, så lidt sker der endelig! 

    Krydser fingre for dig, at det er NU så


  4. Jeg skal ind til ammesamtale i dag, og er faktisk lidt spændt på hvad der kommer ud af det.

     

    Jeg har ammet begge mine andre børn, men det har været særdeles svært at etablere, og er nok kun sket på ren stædighed. Min ældste kunne slet ikke sutte da vi blev sendt hjem da han var 4 timer gammel, og selvom de bagefter måtte erkende at det nok var en fejl, så ændrede det ikke på at vi lå og kørte mellem vores hjem og patienthotellet til den vagthavende jordemoder og fik hjælp i to dage, da han faktisk slet ikke fik noget at spise. Han tabte sig 500g på de første ca 5 dage. Efter megen bøvl kom der dog gang i det, og han endte med at blive fuldammet til han var 7 mdr. Da jeg ventede nummer 2 var jeg klar på amning igen, for det var jo kommet til at virke sidst. Vi var dog obs på at vi ikke skulle hjem igen med et barn der ikke kunne sutte, men det kunne hun umiddelbart da vi blev udskrevet med hende. At det så viste sig at hun ikke rigtig fik noget at spise, fordi hun ikke suttede rigtigt, er en anden historie. Sammen med at hun kastede en del op, de første uger, så havde hun tabt sig fra 3750 til 3000g da vores sundhedsplejerske kom første gang da hun var en uge. Da hun var et par dage gammel endte vi efter megen ringen rundt og frustartion inde på barselsgangen og snkkede der med en sygeplejerske og fik gode råd til at komme i gang, men det tog tid og det tog 5 uger for hende at hente den tabte vægt.

     

    Som jeg snakkede med min jordemoder om, så orker jeg ikke alt det køren rundt og kæmpen for hjælp denne gang, jeg har jo også to andre børn. Hun har derfor henvist til denne samtale for at finde ud af hvad der skal ske denne gang. Jeg synes jo dog at det er lidt mærkeligt, for jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal forvente af det


  5. Er der mon andre, der som mig har været i gang med at lavet noget til baby?

     

    Jeg har strikket et nyt babytæppe, selvom vi har mange efterhånden herhjemme. Mine to store har deres egne, som de stadig hygger med, så et nyt måtte jo til.

     

    Denne gang har jeg lavet Det Hele Kongerige eller Kronprinsesse Mary Tæppet, som det vist også kaldes.

     

    Vil i se?

     

    post-8766-0-47048200-1407313124_thumb.jp

     

    post-8766-0-31637000-1407313140_thumb.jp


  6. Af lige præcis den grund har jeg aldrig rigtig fortalt hvornår min termin er.

     

    Men jeg kan sagtens forstå dig, man venter og venter - jeg er glad for at jeg har født før termin de andre to gange, så presset over at synes man har ventet længe nok har jeg aldrig nået til. Men bare rolig er helt sikker på at også din baby kommer ud - håber for dig at det er lige om snart.


  7. Ingen grund til at undskylde - spurgte jo til dels selv, og er ikke sart.

     

    Dejligt at de kan berolige dig med at blødningen ikke betyder noget når maven har det godt, for ja det kan jo være et problem med moderkagen, men efter hvad jeg har hørt, så gør det meget meget ondt. Veer holder i det mindste pause indimellem.

     

    Krydser fingre for at alt går som det skal, og at du bare er kommet i gang lidt forud for planen.

    Synes forresten tanken om et liv taget og et givet er rigtig god, det kan give lidt mening når man har mistet.


  8. Jeg tænker at det trækker op til fødsel - og så længe det ikke er alt for voldsom blødning så kan det jo sagtens være helt normalt.

     

    Spændende spændende om den første augustbaby kommer i Juli


  9. Hvor er det da en træls oplevelse. Har dog desværre hørt historien før fra Aalborg Sygehus, også hvis man som mor ikke vil amme osv, de er pænt meget fordømmende.

     

    Selv har jeg født på Aalborg Sygehus 2 gange, men det er jo i såkaldte "normal" forløb, men jeg er dog heller ikke imponeret over deres "service". Har faktisk overvejet meget at føde hjemme, bare for at slippe for sygehus Nord.

     

    Jeg forstår ikke helt at de kan sige at det er aflyst hvis hun vender sig rigtigt, der er jo andre der kan få PKS selv med et barn der vender helt rigtigt. Hold fast i hvad der er det rigtige for jer - og glæd jer så over at det er snart.

     

    Hvor tæt på har du fået dato?


  10. Mht. fødsel så bekymrer den mig ikke denne gang, men jeg husker tydeligt første gang. Jeg tror at det er helt naturligt at man frygter den, fordi man ikke aner hvad man går ind til. De fleste har hørt om forfærdelige fødselsforløb der nærmest varer i ugevis og det gør så ondt at man skulle tro det er løgn. Hvis nu alle disse historier var det eneste sandhed, wså ville vores børnetal nok være endnu lavere end det alligevel er. For der ville nok ikke findes mange der ville gøre det flere gange.

    Selvfølgelig findes der forløb, der ikke går som planlagt og som kan ende med kejsersnit osv, men mange føder jo uden de store problemer. 

    Jeg selv har født uden smertestillende to gange, og har overlevet godt nok til at prøve 3 gang  :D Jeg tror at de fleste af os gerne vil være i kontrol, og pludselig havner man i en situation man ikke kan kontrollere, og ligegyldigt hvor meget man har forsøgt at forberede sig, så ved man ikke helt hvad det er. Men kan kun sige at det er som om kroppen bliver helt klar til det, når man står i det. Lidt som det at man ikke helt ved hvad man går ind til når man får sådan et lille væsen indenfor dørene, man bliver klar når man står i det.

     

    Og så til det med at være klar. Vi er ikke det mindste klar. Vi bygger nemlig også om, og alle ting står pakket sammen i et værelse hvor vi ikke kan komme til det. Vi fandt vores barnevogn ned for et par uger siden, og kunne konstatere at alt betræk til den ikke er deri, og jeg ved ikke hvor det er pakket hen, så aktuelt står den med bare madrasser og uden indtræk, og min mand har den i gangen hvor han sviner helt vildt i disse minutter, så den er sikkert pænt fuld af træstøv nu.

    Jeg håber at vi bliver færdig med at lave gulv i denne weekend, så vi kan få flyttet tingene ud, for jeg vil da gerne komme til den kasse med str babytøj i.


  11. Åhh jeg kender det - det er benhårdt at acceptere at man ikke må noget som helst. Jeg er heller ikke god til det, på trods af at jeg har haft diverse forbud i alle tre graviditeter. Men man lærer at prisen for at gøre tingene kan være for store, for det er heller ikke sjovt at ligge død bagefter fordi man får ondt, får plukkeveer osv.

    Pas rigtig godt på dig selv, og lad andre gøre arbejdet, selvom det er megasvært.


  12. I dag her klokken 23 var det meningen at jeg skulle have min sidste vagt. I den virkelige verden har jeg været hjemme siden d 24 maj, hvor jeg blev sygemeldt med overbelastet bækken. Det går op og ned hver dag, og jeg kan kun håbe at der sker mirakler hver gang jeg er forbi fyssen. For tiden er det to gange om ugen, og i dag har det hjulpet godt, så jeg kunne give krykkerne en pause da jeg kom hjem derfra.

     

    Men udover de problemer, så går tiden jo nu, og der er faktisk ikke så længe til mere. 

     

    Jeg er ikke kommet i gang med at finde tøj og sådant frem, for mange ting i huset er pakket sammen, da vi er ved at bygge om, og alle babysager står - selvfølgeligt - pakket inderst i det værelse hvor alle tingene står. Min mand er dog optimistisk, og mener det nok skal komme frem i god tid  :D