Tobias Dame

Medlemmer
  • Content count

    72
  • Joined

  • Last visited

Everything posted by Tobias Dame

  1. Stort tillykke :)
  2. Takker for jeres søde krammer! Skal lige siges at jeg har skiftet læge, så håber sørme den anden er mere normal! :)
  3. Takker for de søde ord. Men min historie er desværre langt fra færdig... Skulle nemlig op til den "søde" læge igen i dag. Nå men hun lagde stille og roligt ud med at vi skulle udfylde resten af mine papirer. Så lige pludselig snakkede hun om at det nok var bedst at jeg snakkede med kommunen, når jeg nu nægtede at fjernet barnet (sagde til hende at det var IKKE en mulighed at fjerne det). Eftersom at jeg jo umuligt ville kunne tage mig af et barn alene :huh Jeg prøvede her at forklare hende at barnet altså har en far og at jeg flytter til Sverige, men at jeg lige nu er nødt til at deltage i min skole og passe mit arbejde indtil jeg går på barsel. Hun kiggede bare på mig og sagde at det måtte jeg tage op med kommunen... Jeg stirrede bare på hende og forstod slet ikke hvad hun sagde. Andet end at jeg det første halve år skulle bo på et sted for stofmisbrugere og folk der ikke tage sig af deres børn. Jeg troede seriøst det var skjult kamera... Jeg kørte herefter grædende hjem til mine forældre og forklarede dem situationen. Og de var mindst lige så chokerede som mig. Jeg tog herefter direkte på arbejde. Mine forældre var dog så forargede at de tog ned og snakkede med lægen med det samme og hun prøvede at overbevise mine forældre om at jeg var ganske uegnet til at tage mig af et barn. Det endte dog med at min mor sagde til hende, at hvis hun på nogen måde indberettede mig til kommunen, så ville vi tage fat i en advokat og så kunne vi jo se hvad der kom ud af det! Herefter accepterede hun og lovede at hun ikke ville indberette mig til kommunen (for noget som hun jo ikke ved noget om). Så kan kun sige, jeg finder en ny læge!
  4. Var til mit første lægebesøg i dag. Var inde hos min læge og hold da op en kæl****! Hun var virkelig nedladende og modbydelig. Hun sad bare og sagde ting så som: Har du slet ikke tænkt på at når din kæreste bor så langt væk, så vil du blive alene mor? Og desuden skal man ikke sætte et barn i verden når man ikke bor sammen med faderen! Og så er du også alt for tyk til at få børn... (vejer 75 kg nu og er 1,55 m, så ja, ved da godt jeg ikke er den tyndeste, men vi blev jo ikke alle sammen født slanke! Og desuden har jeg tabt mig fra at veje 100 kg til de 74 før jeg blev gravid, så hvis jeg skal være helt ærlig så syntes jeg selv at jeg har da gjort store fremskridt!) :) Jeg tænkte bare, godt jeg kom herned... For du ødelagde da lige min dag! Ud over det kunne hun slet ikke fortælle mig noget som helst. Og så skal jeg desuden komme igen i morgen, fordi at hun ikke kaldte mig ind i god nok tid. Så jeg havde kun 10 min derinde, i stedet for 30 min som der var sat af til det :rolleyes Puha, håber godt nok jeg kan få en anden læge...
  5. Jeg tror vi får en dreng. Manden tror det bliver en pige.
  6. Hvis vi får en dreng skal han hedde Liam. Hvis det bliver en pige har manden valgt navnet Zindra.
  7. Hej Alle, Tænkte at der måske var en som vidste hvad jeg kunne gøre i denne situation... Jeg har simpelthen så ondt i maven, bløder godt nok ikke, men kan stort set ikke slæbe mig på toilettet eller noget andet. Problemet er dog at jeg lige nu befinder mig ret langt oppe i Sverige (aka jeg er kun på ferie til på Tirsdag) og jeg har derfor ikke mulighed for at søge til et dansk hospital. Tror i det vil være muligt at tage til et svensk hospital og bare lige blive tjekket? Er dog kun 7 + 4 henne, men syntes ikke jeg har haft så voldsomme smerter før. Men det koster vel noget at besøge et ikke dansk hospital eller hvad? Og hvad kan de reelt set gøre for mig? For jeg er vel ikke langt nok henne til en scanning? Ved ikke om det bare er mig der er pylret, men syntes godt nok ikke at disse her mavesmerter er helt normale :( Hilsen TD
  8. Tak for alle jeres søde ord og tanker! Jeg var ret træt da jeg kom hjem i går, så faldt bare i søvn (og er først lige vågnet! :oops ) Men det gik rigtig godt! Efter at jeg var blevet sendt rundt til 3 forskellige afdelinger. da jeg ikke snakker en pind svensk prøvede jeg på dansk, meeeen det fattede de ingenting af så jeg måtte skifte til engelsk :lol Men en sød og rar dame fik mig til sidst op til afdelingen for gravide. Der fik jeg taget en urinprøve som det første og derefter mærkede hun mig på maven. Så undersøgte hun for eventuelle indre blødninger i livmoderen og afsluttede med en skanning. her vidste hun mig den lille spire og jeg så med mine egne øjne hjertet slå!!! Og jeg fik endda et lille billede med hjem af bebsen :7himmel Så da jeg kom hjem igen (kæreste var ikke med da han var på arbejde og han var faldet i søvn da jeg kom). Hoppede jeg op i sengen og viftede ham om næsen med billedet. Han kiggede længe på det og sagde så: Jeg ved hvad det er, men ved ikke lige hvad jeg skal se efter :rolleyes Så jeg måtte forklare ham hvad der var babyen haha Angående det gule eller det blå sygesikringskort, så sagde de intet til det gule overhovedet. Men jeg snakkede med min mor lige inden jeg tog afsted til sygehuset og hun sagde at de gule kort gjaldt lidt endnu, men at jeg skal have et blåt til næste gang jeg rejser. Hun mente det var 3 måneder mere eller mindre.
  9. Okay. Jeg ta'r chancen! Det er bedre at ha' prøvet end bare at vente i uvished. Takker mange gange for svaret :)
  10. :kram
  11. Jeg tager noget der hedder Moxalole (men ikke pga. graviditet). Og det er helt igennem fantastisk! Og man må gerne tage det imens man er gravid :)
  12. Nu er jeg bare nysgerrig, men hvor ofte smører i jer med creme for at undgå strækmærker? Flere gange om dagen eller bare når det klør?
  13. Hej Alle herinde på BK. Først vil jeg lige starte med at fortælle at jeg er ny herinde, så hvis denne tråd ligger forkert vil jeg gerne undskylde mange gange. Nå men sagen er den at jeg er gravid (fik en positiv test i går efter at have gået 4 dage over tiden for min mens. Sagen er dog den at faderen og jeg ikke bor sammen, han er nemlig svensker og vi ser derfor ikke hinanden mere end en gang om måneden. Og graviditeten var ikke rigtigt planlagt, vi var bare lidt for vilde med hinanden imellem jul og nytår og derfor blev beskyttelsen liiiige glemt... :oops Vi føler begge at vi er klar til børn og han vil så gerne være en del af hele graviditeten, men som det ser ud lige nu er det jo svært bare sådan lige at flytte sammen. Jeg er nemlig studerende og har et studiejob ved siden af og han har selvfølgelig et job i Sverige og han er faktisk tæt på at blive forfremmet. Mit spørgsmål er så, burde vi begge acceptere en abort og derefter vente og se tiden mere an? Jeg er nemlig nervøs for om jeg kan blive gravid igen (og om denne graviditet overhovedet fører til noget som helst), idet min mor havde utrolig svært ved at få mig. Og jeg har derfor fået af vide at det samme gælder for mig. Vil dog lige tilføje at han vil støtte mig UANSET hvad JEG vælger! Hilsen Tobias' Dame
  14. Det var selvfølgelig en mulighed... Hold da op, i er gode, havde slet ikke tænk so logisk ;) ! Må være alt det baby halløj der visker det andet væk haha
  15. Jeg er slet ikke bange for at være alenemor. For jeg VED at han vil være der når han kan og vil ofre ALT for mig og barnet. Og jeg er nemlig også bange for at jeg vil fortryde det hvis jeg tager en abort! For det er jo vores ønskebarn og vi er begge to helt oppe og køre over det. Og snakker slet ikke om andet :D Men du har nok ret i at jeg heldigvis ikke har arvet det fra min mor. Selvom det var det jeg fik af vide.
  16. Han bor ret højt oppe, i en by der hedder Värnamo. Så der er ca. 3 timers kørsel derop
  17. Læser således at jeg kan få en HF
  18. Jeg har ca. 1 1/2 år tilbage af studiet. Ved faktisk ikke om det er muligt at blive overflyttet til et lignende studie i Sverige, det vil jeg lige undersøge, havde overhovedet ikke tænkt at det var en mulighed :D Vi har snakket om at han gerne vil flytte til Danmark på et tidspunkt, men at som situationen er lige nu, så er han jo sikret et arbejde. Og hvis der kommer en baby er det jo rart nok tænker jeg at vi er nogenlunde økonomisk sikret. Jeg vil prøve at snakke med ham om han ville kunne acceptere det med at jeg først flyttede derover når barslen starter. For det ville jo stadigvæk give ham lidt tid til at "se det hele an", hvis man kan sige det sådan.