bare mig

Skræmmende læsning. Er der nogen der kan lægge selve testen ind, så vi andre kan se den?

Nu har jeg en dreng der står fast i mit bækken og vejer 2500 gram :kuller

Nej nej jeg taler ikke om handicappede folk. Men folk der har det psykisk dårligt, evt har diagnoser i den retning. De fejler intet fysisk. - og dog, kan man jo så diskutere, når de ikke kan kravle. Men du ville aldrig nogensinde gætte det, for de går og står præcis som du og jeg.

De findes så desværre... De voksne som ikke kan finde ud af at kravle. Dem har jeg mødt i mit arbejde i psykiatrien. De formår det simpelthen ikke. De har aldrig lært det og har enorm dårlig følelse med deres egen krop. Og det kom ufattelig meget bag på mig. MEN 11 måneder... Han skal da nok få det lært og komme efter det! Men som en skriver længere oppe bliver i nok nød til at finde et fælles stå sted og arbejde lidt for det. For det er altså vigtigt at han lærer det, og ikke bare springer det over og går direkte til at gå. Jeg synes det er godt at du er opmærksom på det, og synes at du skal spørge din læge eller sundhedsplejerske til råd. Alle børn udvikler sig ikke i samme hast, og så kan din dreng helt sikkert noget de andres ikke kan!

Jeg vil gerne starte med at pointere at jeg på intet tidspunkt har sagt at man skal råbe NEJ af sine børn. Man kan sagtens sige det stille og roligt! :) At råbe er i min verden en helt anden snak, som nok kan blive lige så lang som snakken om Nej'et, for jeg mener på ingen måde at man skal råbe af sine børn, men jeg mener faktisk at er situationen til det, så kan man fint og uden nogen dårlig samvittighed råbe af sit barn. Et andet eksempel jeg har oplevet. Går tur med min veninde og hendes pige på 2 år. Hun vil ikke sidde i sin klapvogn, men vil gå ved siden af. Hun får lov til at gå og skal holde fast i håndtaget. På et tidspunkt slipper pigen og løber lige ud på vejen. Jeg ser det først og råber pr instinkt "Nej kan du komme herind igen" - moderen derimod sætter sig på hug, inde på fortorvet og siger i helt rolig stemme "X kunne du ikke tænke dig at komme herind til mig igen" - Men det kunne pigen ikke, hun synes da at det var hammer sjov ude på vejen, og der var jo intet i mors stemme der på nogen måde afslørede for pigen at det var potentielt farligt det hun havde gang i. Så der gik længe inden pigen kom ind til os igen, og jeg var ved at skide grønne grise. Til moderens forsvar var det en stille formiddag og der kom ingen biler mens dette stod på, for så er jeg også sikker på at hun havde hentet hende. Men i et tilfælde som dette synes jeg faktisk godt at man må råbe af sine børn, både for at trænge igennem, men også for at signalere fare/det der vil jeg virkelig ikke have. Så igen, som med Nej'et, jeg mener at der vil være tid og sted hvor det er berettiget. Og omvendt, vokser et barn virkelig op uden nogensinde at høre nogle hæve stemmen af dem, så ved de jo slet heller ikke hvordan de skal reagere når de som store møder det. Tilbage til Nej'et. Jeg er helt enig i at Nej ikke altid bør stå alene og ikke altid skal følges af et "fordi jeg siger det" for børn har brug for forklaringer, fordi de ikke selv kan forudse konsekvenser. MEN når det er sagt, så skal de jo også have en alder hvor de rent faktisk forstår forklaringen, og er de 1-1½ år så synes jeg faktisk at Nej fint kan stå alene. Og så evt med en afledning. Men igen synes jeg faktisk også at det er ok at barnet når at mærke Nej'et og mærke, ØV hvor er det da dumt og surt at nu legede jeg lige så godt med denne fjernbetjening og så må jeg bare slet ikke. Dumme mor. Det handler jo som altid om balance, for selvfølgelig skal barnet ikke gøres ked af det konstant og hele tiden. Men igen med måde, synes jeg at det er ok at barnet får fat i følelsen af, øv jeg ville virkelig gerne men måtte ikke, hvor er det surt. På den måde tror jeg også barnet har udviklings potentiale både i form af følelser, men også til så at finde på SELV. Hvis ikke jeg må det, hvad må jeg så, hvad kan jeg selv finde på at lave. Og ikke bare nå nu viser mor mig en ny ting, så må jeg jo kigge lidt på den.

Jah det kan du jo have ret i. Vil bare heller ikke være den besværlige gravide - you know :unsure Men det er ikke sådan at jeg føler at jeg er ved at gå i fødsel nu, for det stopper jo som sagt når jeg lægger mig ned og hviler mig. Hvis ikke det gjorde det ville jeg nok ringe og høre dem ad hvordan og hvorledes jeg skulle forholde mig.

Der er jo forskel på teste, hvor gode de er. Men dit HCG hormon skulle jo meget gerne stige med tiden og dermed give mere og mere tydelige streger. Hold dig til et mærke og til morgenurin og så se ad. Hvis de stadig bliver mere utydelige, ja så er det ikke gået som du ønsker det :kiss

Rigtig spændende tråd at læse! Den sætter mange tanker i gang hos mig. Jeg er nok meget modsat største delen af jer andre kan jeg fornemme (uden at jeg har mit barn ude hos mig endnu) Men jeg er af den overbevisning at børn har godt af at høre og lærer et nej. Børn har godt af helt klare rammer og grænser. Jeg tror på at uden så bliver de utrygge. Og for at kende grænserne skal der altså et Nej til. Og ikke bare "men du må gerne...." For der lærer de ikke grænsen at kende af. Der lærer de kun alt det de godt må. Det gør det hele meget åbent, og ikke afgrænset. Jeg får en lille tanke hen på curling børn der når de kommer i skole aldrig har hørt et "Nej det må du ikke" eller "Fordi jeg siger det" De er så vant til, kom og se her, orv se hvad du så må, du må gerne lege med denne i stedet, at de får det rigtig svært når de fx i skolen får af vide at "Nej du må ikke rende rundt lige nu" Du må faktisk kun det jeg beder dig om, nemlig sætte dig ned og lytte efter. Der kommer ikke andre forslag om at se lige den her, eller du kunne jo også lege med den her. Og så bliver det rigtig svært for dem i skolen og generelt i samfundet. Nu kommer jeg lige med et ekstremt tilfælde, men jeg oplevede engang nogle børn stå og kaste med sten på nogle egern, mens forældrene stod ca 15 meter derfra og sagtens kunne se hvad de lavede. Jeg blev så vred at det røg ud af mig "Det der det må I ikke" De 3 børn gloede på mig som om jeg var faldet ned af månen. "Jamen vi kaster bare, vi rammer ikke" - "Det er fuldstændig lige meget, i skræmmer dyrene og det skal i ikke" De børn vidste slet ikke hvordan de skulle agere. De stod og gloede meget mistroisk på mig som om at nu måtte jeg da snart sige at det var for sjov, eller hvad de så måtte i stedet. Men deres forældre havde hørt mig om kom over og hev dem væk uden et ord. Og nu skal det på ingen måde forståes som om at I lader jeres børn være onde ved dyr, men jeg synes bare at det er ok at børn får af vide "Nej" og så er den ikke længere. I stedet for, kan jeg forstille mig, at forældrene har sagt at de godt må kaste med sten, bare de ikke rammer nogen, eller det lign. Det var hvert fald meget tydeligt at de ikke var vandt til at få et nej fra nogen.

Puha ikke sjov med det opkast der. :( Jeg vågner med halsbrand/sure opstød i munden. Ad ad ad det er bare ulækkert. I nat gik jeg dog fri... Og ja vores små bebser skal jo gerne lige være helt færdige før de kommer.. Men så heller ikke mere end det vel :P

Når du siger du kan genkende det fra sidste fødsel... Hvad mener du så? :) Men ja du har da ret i at det hele bliver lidt mere besværligt. Men jeg har så været besværet hele vejen igennem, så igen.. hehe Mandag skal jeg til jordemoder, der må jeg høre hende hvad hun siger til det hele. Er lidt spændt. For med 6 uger til termin, synes jeg jo også det er lidt tidligt hvis det er fordi han sætter sig fast. Men har sådan en fornemmelse af at jeg føder før.... Ved bare ikke om det skyldes "instinkt" eller det skyldes et inderligt ønske om at denne graviditet snart er slut :D

Han har hele tiden ligget med hovedet ned ad.. Så jeg håber ikke at han har vendt sig, for så ligger han forkert... Jeg har selv tænkt tanken at han måske er ved at sætte sig fast, men der er Super meget aktivitet fra ham konstant og jeg får rigtig mange spark oppe under ribbenene, så... ??

Jeg er begyndt at have nogle anderledes plukveer?? ting her den sidste uge.. Det føles enormt tungt allernederst i maven/skridtet, og der kommer sådan stik agtig som næsten føles som om han er på vej ud for neden. Det kommer især når jeg går og står og stopper når jeg sidder og ligger mig. Pga det store pres for neden kan jeg ikke længere rigtig mærke hvornår jeg skal tisse. Det føles rigtig ofte som om NU er min blærer bare Helt fyldt op til randen, og så kommer der 3 dråber. Jeg er blevet testet for blærerbetændelse men der var heldigvis ikke noget. Når det sådan ændre sig fra hvad jeg ellers har vænnet mig til, så synes jeg at jeg mangler erfaring ved at det er den første. Er det sådan det skal være eller er det tegn på at nu er det snart nu? Jeg synes der kommer nogle stik/jag/plukveer som er anderledes end ellers, men de stopper jo igen, så jeg er jo ikke i fødsel.. suk

Ok når i andre også er i gang, så har jeg i dag vasket de første 2 maskiner babytøj.. Så er der lidt at starte på :) Uhh det er en dejlig følelse. Nu er der snart ikke længe igen :)

Jeg er så meget i tvivl om hvornår jeg skal vaske babys tøj.... Søndag har jeg 6 uger til termin... 6 uger er jo god tid. Men det vil også sige at han kan komme - og ikke engang være for tidligt på den om 3 uger.... 3 uger er altså lige om lidt..... Omvendt så kan jeg gå 2 uger over tid - dvs 8 uger.. Det er 2 måneder. Der er jo evigheder til..... Så jeg er rigtig meget i tvivl om hvornår jeg skal begynde.. Hvad gør/tænker i andre?

Jeg tænker også enten varme knopper eller virus knopper... Ser ikke farligt ud på nogen måde..

Den ser allerede smuk ud - glæder mig til at se mere

Tillykke eller hvad man nu siger :) Jeg gik fra "sygemeldt" til "barsel" sidste mandag. Ikke at der overhoved er nogen forskel hehe :) Andet end at tiden da nærmer sig... Nu har jeg 7 uger til termin, men han kan jo godt komme før og stadig være til tiden.. Så han kan reelt komme om 4 uger... :blink Det er jo lige om lidt!?!

Jah, jeg synes at jeg er ved at have styr på det meste, til "the big picture" Mangler stadig mange småting, men kun ganske få nødvendige ting. Fx autostolen.. den skal jeg lige have styr på inden han kommer og sådan. Men jeg synes jeg er ok på vej :)

Nå for søren, ej hvor spændende. Det må du da lige fortælle mere om når du har været af sted.

Så spørger jeg lige dumt, men skal du ligge i vand til det?? Eller skal du bare høre om fødsel i vand..?

Meget enig i det du skriver om økonomien!! :)

Penge er ikke alt her i livet, dem kan du altid betale af, tjene ind eller spare op. Så længe i har råderum til at få den lille ny. Men tiden for børn, ja der sætter naturen altså et naturligt vindue. Med jeres alder taget i betragtning, så ville jeg ikke tøve med at springe ud i det.

3+2

Hvis du mener der er en chance for at du er gravid, så synes jeg da bestemt ikke du skal lade dig tatovere.

Nadia har helt ret i det hun skriver... Din veninde vil IKKE kunne få 12 klip oven i en SU. Det er ENTEN 12 alm klip - dvs gå på barsel i 12 måneder og få en alm SU udbetalt, ELLER gå på barsel i 6 måneder og få dobbelt SU i de 6 måneder. Man skal ikke være studieaktiv under barslen. :)