Isblomst

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    36
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af Isblomst


  1. Hverken min mand eller jeg er medlem af folkekirken, så der er ingen tvivl om, at vi holder en "velkommen til verden - fest" (det var et godt udtryk - den der fandt på det). :) Vi har snakket om at kapre hans forældres have til næste sommer og evt. slå et par telte op - så har vi forhåbentlig også fundet på et navn til den tid. :rolleyes Det skal være et nede-på-jorden arrangement, da vi bedst kan lide det sådan. Så vi tænker buffet og havehygge med familie og venner.


  2. Jeg har ikke kunne passe mit normale tøj længe nu. Troede jeg kunne passe de sommerkjoler, som sad løst på maven, men det viste sig så, at de var alt for stramme over brystet, ih altså! Lige nu ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal overskue mit klædeskab - der er så meget tøj, at jeg vel kan fylde adskillige sække, og så ved jeg ikke, hvor jeg skal sætte de sække. Tror måske bare jeg lader det ligge i skabet, men ja så er problemet, at der næsten ikke er plads til ventetøjet. Jeg har allerede købt et par kjoler, leggins og toppe. Synes også det er lidt svært med ventetøj, for meget af tøjet har de der store "poser", man skal tage op over maven, men så stor er min mave bare ikke på nuværende tidsspunkt. Så feks. ved leggins og bukser går jeg efter dem med bred elastik for neden i stedet, den type sidder godt på mig nu.


  3. Her bliver det også mest til gode gåture, som er det jeg befinder mig bedst med, men vil gerne begynde at svømme igen snart. Jeg var i fin svømmeform inden graviditeten, men kvalmen lagde mig ned og gjorde, at jeg ikke kunne svømme, så har ikke svømmet rigtigt i 4 mdr. - har dog været i lidt varmtvandsbassin her på det sidste. Kan godt mærke min krop er spændt og øm og trænger til motion.


  4. Her kommer min opdatering:

    NAVN: Isblomst

    ALDER: 34

    BOR I: København Ø

    UDDANNELSE/ARBEJDE: Begge dele

    KÆRESTE / GIFT: Gift

    TERMIN: 31/10-13

    FØDESTED: Riget

    DRENG/PIGE: Ved ikke endnu

    MULIGE NAVNE: Synes det er meget svært at skulle finde det perfekte navn

    ANDRE BØRN: Nej

    VÆGTFORØGELSE: Jeg startede med at tabe mig en del, men nu har jeg endelig taget 1-2 kg. på i forhold til min normalvægt

    FØDSELSFORM: Ved ikke endnu

    FRYGT FOR FØDSEL: Ja meget

    HVEM SKAL MED TIL FØDSEL: Min mand

    SJOVE SPISEVANER: Kunne intet spise i starten af graviditeten, men nu kan jeg spise normalt igen - skønt. Jeg har udpræget trang til frisk frugt og friske råvarer generelt.

    SCANNING: Seneste scanning var nakkefoldsscanningen som viste et sundt foster

    LÆGEBESØG: Ja flere gange

    JORDMODER: Har været til jordmoder en gang indtil nu, og hvor vi hørte hjertelyd

    ANDRE SYMPTOMER: Har haft meget kvalme, ligamentsmerter, ømme bryster, plukveer, skal tisse hele tiden, oppustethed og er blevet teenager igen hvad angår bumser...

    SÅ LANGT HENNE VED SIDSTE OPDATERING: 17+3


  5. Jeg har det ligesom trådstarter - kan næsten ikke spise og drikke og ligger mest i sengen. Det har stået på siden 6. uge og er i 8. uge nu. Har fået nogle piller af lægen Emperal. De hjælper nogle gange. Nogen der ved om zoneterapi eller akupunktur hjælper rigtigt? Og er akupunktur eller zoneterapi bedst? Nogen der ved, hvornår man får det bedre? Det her er jo ikke til at overskue.