babylols

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    39
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af babylols


  1. Ingen oktober baby til mig :(

    Håber i andre får nogle skønne unger i løbet af oktober.

    Jeg vil i løbet af nogle dage finde ud af om nogen kan overtage mine tråde så de ikke skal slettes.

    Din stakkel! :'(

    Mine tanker går til dig, og håber du kommer på besøg i gruppen når du igen har en baby i maven.


  2. Min mand og jeg er så heldige, at vi den 5. oktober 2013 venter vores første barn, og har ikke fortalt det til nogen endnu.

    Vi er også så heldige, at min mands mormor lige har inviteret hele familien til Thailand i februar 2014 i 16 dage, i anledning af hendes fødselsdag. Det skulle have været i 2015, da det først er i 2015 hun fylder 75 år, så nu er vi lidt i vildrede.

    Er det overhovedet forsvarligt at tage af sted til Thailand med sådan en lille trold? Han/hun vil være ca. 4½ måned når vi tager af sted. Vi har jo ingen forudsætninger for at vide, hvordan baby har det/reagerer på sådan en tur.

    Jeg har læst et andet sted, at så små børn ikke kan få propper i ørerne, og at andre har været på ferie med så lille et barn, og at de hellere ville på det tidspunkt end i 6 måneders alderen, da jeg jo har hele madpakken med.

    MEN vi er stadig i tvivl! Det er navnlig de ret høje temperaturer i Thailand der bekymrer os. Vi skal nok tilpasse os babys rytmer og krav (f.eks. sove-/spiserytmer og ingen sol).

    Er der nogen af jer der har erfaringer med at tage på ferie med sådan en lille størrelse?

    På forhånd tak!


  3. Grundlæggende har min mand og jeg den samme holdning, og vi vil ikke fortælle noget til nogen før uge 12 er overstået. - Heller ikke vores mødre, da de ikke kan holde på den hemmelighed ;) Samtidig er jeg ved at gå til af glæde, og har lyst til at råbe det ud til hele verden!

    Men der er så absolut nogle af mine kolleger (inkl. en chef!) der nok har lugtet lunten. Ikke fordi jeg har sagt noget, men fordi jeg har været træt, og pludselig skulle til lægen i denne uge, hvilket absolut ikke er noget jeg plejer at gøre. Jeg skød det hen med, at det bare var min træthed der skulle tjekkes, men selvfølgelig spurgte de til det dagen efter... Og en spurgte sågar om jeg var gravid, hvortil jeg måtte svare "Ja, DET er jeg!" (sarkastisk), og at jeg snart var træt af at blive spurgt hele tiden (det er nemlig ikke så længe siden jeg blev gift, og så skal man åbenbart have børn lige efter i deres verden). Tror der er lagt en dæmper på nu, men det er svært når det er kolleger som man tilbringer meget tid sammen med...

    Hvilke tanker og overvejelser har I gjort jer?


  4. Tillykke med graviditeten!! Sikke fantastisk med et lægehus, som laver ekstra konsultationer!!

    Hvornår har du termin? Og er det dit første barn?

    Ups så lige ude i siden at du har termin d. 8!! Det gik vidst lige lidt hurtigt ;) Så har du termin to dage før mig!! Velkommen i gruppen!!

    Jeg har faktisk termin den 5. oktober, men jeg kan ikke få lov til at ændre det... :( Systemet mener jeg skal lægge fødselsdatoer ind på 21 børn :o før jeg kan ændre det??? Mærkeligt... Nåh, men så længe der ikke er større forskel, går det nok.

    Det er mit første barn. Hvad med dig, Betty87?

    Mit første lægebesøg gik fint, og det er dejligt de gerne vil se mig en ekstra gang. Desværre fik min læge givet mig den forkerte Libero-bog, og jeg opdagede det først da jeg kom hjem, så nu sidder jeg med en bog der hedder "Gravid igen"... :wacko Den må jeg vist hellere få byttet når jeg skal til lægen igen den 26. februar...