MrsMe

Medlemmer
  • Antal besvarelser

    538
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af MrsMe


  1. Nu har jeg simpelthen fået lavet vandrejournal idag, så nu åbner jeg ballet!

     

    Jeg er idag 6+0 med en termin den 16. Januar. Det er min 4 graviditet som forhåbentligt bliver til vores første barn. Jeg har for 14 dage siden (samme tid som jeg opdagede at jeg var gravid) fået konstateret meget nedsat stofskifte og det har umiddelbart været grunden til mine spontane aborter.

     

    Jeg er startet på medicin og indtil videre ser alting fint ud. Jeg får brug for at sted at komme af med alle mine tanker og nok især nogle at dele de første uger her med - der foregår en masse oppe i mit hoved med netop at bære blevet konstateret kroniker og så lige en graviditet oven i.

     

    Men vi krydser fingrer og håber det bedste og så håber jeg der kommer nogle flere til :-)


  2. Jeg er desværre ude igen - det er blevet bekræftet ved blodprøve at jeg har haft endnu en spontan abort.

    Det er mega hårdt lige nu, men på det positive begynder det at vise sig hvad problemet er. Lægen sagde at min hcg var ekstrem lav i forhold til hvor langt henne jeg skulle være og det mener jeg også at de sagde sidste gang. Vi skal begge to til lægen i næste måned og så starter vi udredning. Så desværre ingen januar baby til os :(


  3. Åh det er da hårdt med uvished MrsMe stort kram til dig :kram blodprøven er en god ide det sku gi et klart svar om hormonet stiger eller falder. Jeg kan godt forstå det er svært at bevare håbet. Krydser fingre for I får positivt svar i morgen :goodluck

    Tusind tak Saga :kram2 - havde det også helt fint med det valg :)


  4. Jeg ved stadig ikke klar besked. Jeg aflyste min tid på den private klinik, gad ikke betale 500kr for at få af vide jeg havde haft en SA. Jeg bestilte tid ved lægen i stedet for, som har taget en blodprøve og så tager han en igen i morgen tidlig - så jeg skulle forhåbentlig vide besked i morgen eftermiddag.

    Min blødning er på tydeligt nedadgående, jeg har dog fyldt 2 bind med blod siden igår morges, hvor der både har været små klumper og lidt slim i. Mine ømme bryster er helt væk, jeg har dog haft en dem kvalme i løbet af dagen, ved dog ikke om det bare har været pga nervøsitet. Jeg har ikke haft nogle kraftige smerter som jeg har haft de to andre gange, havde kun en trykken i underlivet igår og stort set ingenting idag.

    Så må bare vente og se hvad der sker - min mand er heldigvis optimistisk for os begge, jeg er nok mest bare negativ ;)


  5. Jeg har været til læge i dag (egentlig en rådgivnings samtale om abort/ikke abort, men beslutningen er taget) og hun scannede mig. Jeg ku se et klart område med graviditeten (det ser sådan mørkt ud, jeg går ud fra det er klar væske), en rund ting som lægen sagde var blommesækken, og en diffus klat som var mit meget lille foster, som det lykkedes lægen at se hjerteblink på, men vi ku altså ikke rigtig få noget ud af det. Men det er også lige meget. Alt er så normalt som det kan være her 7+0 :glad

    Årh hvor lyder det skønt! Hjertelig tillykke :loveshower


  6. Åh nej da, sådan skal det jo ikke være når man er gravid  :( Krydser fingre for det er en af de harmløse blødninger, det er jo ikke til at vide. Det er positivt at du ikke har smerter i hvert fald!

     

    Jeg har blødt i 2 af mine graviditeter og fået sunde børn hver gang. Men gys altså!

    :kram

    Tusind tak for opmuntringen - det havde jeg lige brug for :kram


  7. Er i samme båd - har haft en del meget mørk udflåd. Det var helt stoppet i 3 dage og idag har jeg blødt frisk, meget, har fyldt et bind og er godt nok nervøs. Har dog ikke haft nogle store smerter, kun spænden i underlivet.

    Håber det bedste for dig! :goodluck


  8. Arh for satan! Har blødt hele dagen idag, har fyldt et bind. Har ikke haft smerter og har mere kvalme end jeg har haft tidligere. Skal scannes I morgen og er godt nok spændt på/bange for hvad den viser...

    Der er laaaaang tid til i morgen lige nu!


  9. Hej Januar-mødre og tillykke :glad

     

    Jeg tilstår at jeg har smuglæst i terminsgruppen et par uger. Men nu er jeg altså klar til at springe ud.

     

    Jeg er en af dem der bruger BK temmelig meget, men for dem der ikke kender mig en lille præsentation:

     

    Jeg hedder Sofie, 42 år, Jeg har kendt min kæreste R i 9 år og vi har boet sammen i 4 år, vi har Lilly på 3½ sammen. Desuden har jeg Alexander på 21 og Melissa på 19 som begge er flyttet hjemmefra, samt Mathilde på 11 som bor her og ser sin far hver 2. weekend.

     

    Så jeg er gravid med mit 5. barn

     

    Det var ikke planlagt, og ærligt har vi været i tvivl om vi skulle beholde det. Jeg har åbenbart tabt min kobberspiral, min læge kunne i hvert fald ikke finde mig da hun scannede mig for knap 3 uger siden, til gengæld kunne hun se en lille lysning som tydede på en tidlig graviditet. Men jeg er altså ikke længere i tvivl om hvad jeg skal fortælle lægen, når jeg skal der op i morgen til en samtale.

     

    Hvis alt går som det skal og det er en sund og rask lille spire skal vi være forældre til januar sådan ca. Terminen er indtil videre 4.1.

    Pga min alder, overvægt samt type 2 diabetes har jeg desværre en forhøjet risiko for spontan abort og det er sandsynligt jeg skal sættes i gang før termin. Men nu tager jeg en dag/uge/måned ad gangen og håber det er ment-to-be.

     

    Jeg glæder mig til at lære jer at kende

    :balloons

     

    Rigtig hjertelig velkommen til Saga og hjertelig tillykke - planlagt eller ej ;)

    Det lyder fornuftigt at tage det hele som det kommer, men jeg håber selvfølgelig at I får endnu en dejling til flokken :)


  10. Her i weekenden var jeg ude og spise med min mand. Jeg fik spaghetti cabonnara. Da jeg fik den så jeg de havde drysset parmasan på den. Jeg kan virkelig ikke fordrage lugten eller smagen af parmasan, så jeg begynder at pille det af over på mandens tallerken. Først efter et lille øjeblik spørger jeg min mand o. Det virkelig er parmasan, for jeg kan ikke lugte det overhovedet. Han smager og siger jo frisk revet parmasan og jeg kan altså lugte det helt her over. Nå men fik det værste pillet af, og begyndte at spise. Kunne intet til osten smage, så fandt et stykke ost og spiste kun det. Smagte af ingenting. Det grinte vi lidt af resten af aftenen.

     

    nogen af jer andre der har oplevet noget lignende?

    Godt så - sikke en forandring! Har ikke oplevet noget lignende :)


  11. Jeg har drømt helt vildt siden jeg blev gravid og jeg synes ikke jeg plejer at drømme sådan - det harogså været nogle underlige ting, men som ofte er svære at huske. Jeg havde et mareridt en nat, som jeg bare ikke kunne slippe af med igen, noget med et eller andet dyr der ville æde hele den landsby vi boede i og noget...

    Det er noget sjovt noget :)


  12. Hjemme hos os bliver der drukket en del light saftevand, hvor der jo er kunstige sødestoffer i, som der jo også er i light sodavand.

    Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg skal holde mig fra sødestofferne.

    Hvad tænker I?

    Jeg drikker også light produkter, pga min kost. Jeg var til samtale med lægen hvor vi gennemgik min kost og ham kommenterede det ikke. Men alt er jo et valg om prioteringen. Jeg har dog droppet light cola :)


  13. Ej hvor fedt! Det tætteste jeg er på at følges med andre er min veninde der er 20 uger henne og mine brødre og bedste veninde der prøver, så jeg håber sådan at det snart lykkedes for dem. Det kunne være så dejligt at følges ad. Ikke mindst for børnenes skyld

      

    Det bliver helt vildt fedt. De har 2 børn i forvejen og jeg vidste ikke de ville have en 3. Så det var noget af en overraskelse og blev mega glad! Jeg har også et hold venner mere der er i behandling og håber håber håber at det også lykkedes for dem!

    Ej sikke en overraskelse!! Det bliver bare alletiders at være så tæt på hinanden! 

    Er også glad for at høre, at vi ikke er de eneste, der har fortalt det meget tidligt :)

    De første vidste det nærmest den dag jeg havde taget testen. Jeg har jo mistet 2 gange og vi har talt åbent og ærligt omkring det hele. Jeg havde sagt at nu gav vi det 3 seriøse forsøg og så gik jeg til lægen og blev undersøgt. Har jo været meget overvægtig (er stadig men har tabt lige over 30kg), så jeg har været bange for at gå til lægen og få dommen. Der skete ingenting på de 3 forsøg og fik mig ikke lige taget sammen til at komme afsted og blev så gravid i det 4. Forsøg. Så havde en veninde der spurgte om jeg var kommet afsted til lægen og så var det sku svært at holde masken. Vi vil også bare gerne glæde os - for hvis det går galt bliver vi jo kede af det uanset hvad. Men lige nu nyder vi tiden med birkes i mavsen ;)


  14. Jeg er ude efter 16 måneder bliver det bare stadig ikke nemmere .. Jeg skal på fertilitetsklinikken med min kæreste på torsdag, så må vi se hvad der er galt.. Vi har fået testet min kærestes sædkvalitet og den var fin, så det bliver spændende at finde ud af hvad der er galt.

    Øv også :( kæmpe kram!


  15. Vi fortalte et hold venner nyheden igår og i stedet for at blive glad, så stivhed hun bare fuldstændig - ikke lige den reaktion jeg havde forventet. Jeg spørger om hun også er gravid og vi venter os så med ca 4 dages mellemrum!!!! :wee :loveshower


  16. Hej piger :) Hvor er det vildt endelig at være her! De berømte tetminsgrupper man knap har turdet at drømme om :wub

    Jeg testede positivt ved blodprøve igår, så det er helt nyt og jeg er helt rundt på gulvet.

    Vi blev gift d. 24 maj for 2 år siden, hvor det længe inden var planlagt at vi skulle igang med at prøve efter brylluppet. Så på bryllupsrejsen røg p-pillerne. Det første års tid gik så selvfølgelig med at prøve derhjemme, men det blev ikke særlig produktivt med cykluser på 37-74 dage, så det der at ramme en ægløsning var som at finde en nål i en høstak. Lige så snart jeg havde haft tre cykluser på 37 dage i streg og tænkte at NU kunne jeg beregne ægløsning så løb mine cykluser helt løbsk igen. Så lige så snart vi rundede det første år gik vi til lægen og fik en henvisning til fertilitetsklinikken i Skive. Der fik jeg som forventet diagnosen PCOS lige med det samme,og vi blev henvist til inseminationsbehandling. Dog først med opstart i september, da klinikken først havde 4 ugers sommerferie og min mand først lige skulle have røgen ud af kroppen for at give os de bedste chancer. Vi nåede tre IUIforsøg igennem inden jul, testede negativ d. 30 december og skulle så opstarte med IVF til februar.

    Ventetiden til februar var lang, men ikke desto mindre, da vi nåede dertil var det hele sådan gået op i hat og briller derhjemme, da manden stortset havde været konstant syg og sengeliggende nærmest siden brylluppet. Var så nu endelig blevet taget seriøst af sin læge og fået en stressdiagnose, men var så til gengæld blevet fyret. Så på trods af at det begyndte at gå den rigtige vej besluttede vi os for at nu skulle der lidt ro på derhjemme inden vi fortsatte behandling, så vi ville holde tre måneders pause.

    Men da vi nåede til april havde roen lagt sig, vi havde fået vores liv, vores hverdag og ikke mindst vores nyforelskelse tilbage, og følte os klar til at starte igen i behandling. Så vi meldte os til IVFskole først i april, og så ville skæbnen og min uregerlige krop dælme at jeg fik mens lige præcis den dag af alle (på cd 62) så vi kunne starte i behandling med det samme :yay

    Og så lykkedes det! Vi skal være forældre d. 20 januar :loveshower

    Allerede fra ægoplægning har jeg bare haft en rigtig god følelse. Har nærmest følt mig gravid, vel og mærke inden symptomerne. Skal dog siges at vi så den fine blastocyst på en skærm inden de satte den op, så om det er det der har sat gang i det hele ved jeg ikke, for det var da bare helt fantastisk rørende! Eller om det bare var de gode chancer der er forbundet med IVF/Icsi i forhold til IUI eller om det var instinktivt.

    LIGE efter begyndte mine bryster også at føles store, tunge og ømme (har de også gjort ved de tre andre forsøg), men fandt så hurtigt ud af at de var blevet kæmpe lige med et, og det plejer de ikke. Til gengæld har jeg store bryster som hurtigt ændrer størrelse ved vægtudsving. Men jeg havde jo kun taget 1 kilo på? Så nu var troen virkelig på det.

    Den blev så gjort til tvivl da jeg siden har haft mange slemme underlivssmerter, som minder umådelig meget om menssmerter. Og jeg vidste jo godt at disse kan forveksles, men syntes stadig at de var så intense at det måtte være menssmerter. Dette har jeg måske også punket mig selv lidt ekstra med fordi at jeg havde brug for at forklare mig selv at jeg altså ikke var gravid! Nok mest for at gøre skuffelsen mindre, og sørge så meget jeg kunne på forhånd, så jeg ikke ville knække fuldstændig når jeg fik svaret igår. Da jeg var på arbejde da jeg fik det. Og heller ikke kunne vente til kl.15!

    Samtidig med at brysterne blev ved med at overbevise mig om det modsatte.

    Og ganske rigtigt, JEG ER GRAVID!!! :loveshower :yay

    Det må I undskylde piger. Det blev vist den længste og mest rodede roman ever. Det var ikke planlagt. Fuld respekt herfra hvis I ikke når igennem den.

    Elsker at læse andres historier, så jeg tog hele romanen ;)

    Rigtig rigtig hjertelig tillykke med graviditeten og jeg glæder mig til at følge dig! :loveshower


  17. Kæmpe stort tillykke til de heldige

    Jeg tog for sjov en test i aftes, men den var negativ. I morges så jeg en svag lyserød streg... Jeg ved godt at den er ugyldig fordi at stregen kom efter tid... Men hold da op hvor er det vildt hvis det er rigtigt.. Det trælse er dog at jeg er ved at træne op til en marathon og skal løbe 26km om en time.. Og jeg har læst at træning over 2 timer kan være skidt... Jeg er lidt i et dilemma... Jeg tænker at jeg sørger for at løbe langsomt og så må jeg se om der er en mere tydelig streg på testdagen

    Lyder spændende - krydser fingre for dig :bd


  18. Hej allesammen :yay

     

    Hvor er det vildt at læse jeres historier! For mig er det som at åbne op for en helt ny fantastisk verden :glad

     

    Det er nu to døgn siden jeg tog min første positive test nogensinde og er blevet gravid i 5. forsøg. Det har ikke helt bundfældet sig endnu. Jeg har været lidt bekymret for, hvor lang tid der ville gå inden jeg blev gravid, da jeg har lidt forskellige skavanker der godt kan have lidt negativ indflydelse. I de 3 af forsøgene har jeg omkring en uge efter ægløsning mærket en masse stik og jag fra underlivet. De første gange troede jeg det var fordi ægget faktisk satte sig fast, men det har nok været fordi det netop ikke har kunne sidde sig fast.. Who knows..

     

    Min cyklus svinger en del fra 25 til 35 dage, så tog først en test på dag 36. Jeg havde aldrig haft så ømme bryster så længe, så jeg havde tænkt, at hvis jeg ikke var gravid, så opførte min krop sig lidt mærkeligt :huh Ringede til lægen så snart de åbnede og fik at vide jeg var 5+1 og fik en tid i 8. uge til første lægebesøg og en tid i 9. uge til blodprøver. Det var lidt syrrealistisk at køre på apoteket og hente vitaminer. Og det føltes helt forkert at fortælle både lægesektretær og farmakonom, at jeg var gravid!

     

    Jeg er meget opmærksom på risikoen for SA de første 12 uger og prøver ihærdigt ikke at glæde mig for meget inden jeg når dén milepæl. Jeg tænker ikke på det som om jeg har et barn der vokser i maven på mig, men som om jeg har "noget" i maven, der meget gerne må udvikle sig som det skal. Det lyder måske lidt kynisk, men det er kun for at beskytte mig selv. Hvis jeg får en SA vil jeg gerne kunne se på det sådan, at der var "noget" i maven der ikke udviklede sig som det skulle og derfor er det bedst vi bare prøver igen.

    Vores første forsøg var en af de gange jeg kunne mærke en del i underlivet og var overbevist om jeg var gravid. Blev ret ked af det, da det viste sig ikke at være tilfældet, så kan slet ikke forestille mig, hvor ked af det jeg ville blive hvis det gik galt nu..

    Min mand og jeg glæder os bare helt vildt til at komme forbi 12. uge, så vi kan begynde at glæde os. Indtil da prøver vi at sætte følelserne lidt på standby, på det område :kuller

     

    Jeg er studerende og har ikke haft undervisning siden jeg fandt ud af jeg var gravid. Så har rendt rundt i min helt egen bobbel og har ikke fået læst en dyt. I stedet har jeg prøvet at håndtere, at jeg faktisk er gravid. Generelt er jeg meget praktisk anlagt, så hele den første dag læste jeg et utal af artikler og så alle Liberos videoer på Youtube. I går brugte jeg hele dagen på at lave en liste over alle de ting, vi på et tidspunkt skal have købt; fundet de forskellige ting på nettet; undersøgt hvilke ting der er "nemme" og købe brugt og hvilke ting der er lidt sværere at finde brugt.

    Og så har jeg fundet en graviditetspude - tænk sig sådan noget findes! Den ser vildt behagelig ud og er beregnet til brug fra 20. uge. Men allerede nu putter jeg dynen anderledes omkring mig. Kunne godt forestille mig at investere i den lidt tidligere end 20. uge :D

    Men puha, hvor er der mange ting der skal købes og rigtig meget viden derude omkring graviditeter, bliver jo helt firkantet i hovedet :blink

     

    Nu glæder jeg mig rigtig meget til at fortælle mine veninder den glædelige nyhed i løbet af næste uge. De er en stor del af min hverdag og jeg vil gerne have dem med hele vejen.

    Jeg er så oppustet, at jeg ligner en der allerede er i 2. trimester - så det vil også være rart, at de ikke lige kommer med en uheldig kommentar. Jeg er så dårlig til at lyve. De (forhåbenligt) kommende bedsteforældre får det at vide lidt senere. Vi har ikke helt bestemt os for hvornår, men måske efter 1. lægebesøg.

     

    Jeg glæder mig rigtig meget til at følge jer og krydser fingre for alt forløber som det skal hos jer :wub

    Velkommen til og rigtig hjertelig tillykke med graviditeten! :loveshower

    Jeg kan godt huske alle de tanker der fløj igennem hovedet da jeg opdagede jeg var gravid første gang - jeg har også lavet diverse lister med hvad der skal købes inden, hvad man kan ønske sig til barnedåb og hvad der bare skal købes inden for det første år :D

    Jeg har mistet 2 gange, men selvom jeg har den risiko, så har jeg også valgt at glæde mig og nyde tiden - husk også på det ;)

    Glæder mig til at følges med dig :wee


  19. Jeg vil også melde mig her - det bliver min mand og min første :)

     

    Jeg droppede p-pillerne i november, og man hører jo om andre, hvor det tager lang tid, før der er gevinst, så havde forventet, at det ville tage længere tid. Men nu er der så gevinst - lige først i januar, hvilket min mor kalder dårlig planlægning pga. jul og nytår samt min nevøs fødselsdag d. 5/1.

     

    Det er to uger siden, at jeg blev mistænksom, da min menstruation ikke kom som sædvanligt. I tiden før havde jeg haft lidt hovedpine og svimmelhed, men jeg troede, at det var stressrelateret, så det var først da menstruationen udeblev, at jeg blev mistænksom. De første dage var jeg temmelig rundt på gulvet, men efterhånden har det bundfældet sig lidt.

     

    I søndags fik bedsteforældrene det så at vide, men de er også de eneste, som ved det indtil videre.

    Rigtig hjertelig tillykke og velkommen til - jeg glæder mig til at følge dig :loveshower


  20. Jeg var ved lægen igår, fordi jeg gerne ville tale om min kost og sikre mig at jeg ikke gjorde nogen skade. Jeg fik dog taget en graviditetstest nu jeg var der alligevel.

    Jeg skal til graviditetsundersøgelse ved lægen i uge 9 og har fået en tid den 9. juni.

    Derudover køber vi os til en tidlig scanning på torsdag den 19. maj, hvor jeg er 6+3 :)


  21. Der står de fleste steder at det er en fantastisk kilde til jern. Men nogle bruger granatæbleekstrat til at provokere en abort. Men som jeg læser denne artikel http://www.livestrong.com/article/486731-pomegranate-fruit-during-pregnancy/

    er det kun ekstraten der er et problem. 

     

    31 kg - det er da godt nok også flot! Og kan godt forstå at du gerne vil beholde dine kostvaner når nu det går så godt. Godt du har en god læge, der lyder til at være fornuftig :)

    Spændende med scanningen på torsdag. :)

     

    Tænker at jeg ville spise dem moderat. Jeg tror selv at jeg vil holde mig fra dem pga min historie (de indgår alligevel ikke i min kost). Men tænker da ikke at det vil skade at spise lidt af dem :)

     

    Ja det er skønt med alle de kg og frygter at tage dem på igen! - jeg håber virkelig at der er noget liv derinde ;)