Camils

Åh, jeg forstår dig så godt! Jeg var 5 dage over tid, da jeg fik det vildeste mentale breakdown og var overbevist om, at han skulle tvinges ud. Sådan endte det heldigvis ikke, og det håber jeg heller ikke, det gør for dig. Du får lige et par af de her :kram :bd

Vi endte med at vække ham 9.30 :huh

Adrian sover stadig :o

Adrian er begyndt at vinke. Det er altså kært! :wub

Det gør jeg heller ikke mere - jeg kommer lidt for ofte til at komme senere ud på badeværelset, end det var meningen, og så bliver det bare til en hurtig gang rens og fugtighedscreme :)

For at være helt ærlig, havde jeg taget kampen. Det bliver jo ikke bedre, hvis man ikke prøver :) Jeg synes heller ikke altid, at det er lige fedt, at jeg må bede L om at gøre ting eller hinte meget kraftigt til det, men han bliver bedre og bedre. Laaaaangsomt men sikkert :p Jeg føler mig lidt som hans mor, når jeg bliver nødt til at bede ham om at huske noget, men jeg vil hellere bede ham om det end selv at stå med det og blive småsur over, at han ikke bare gør det. Og så sig, at du gerne vil have det gjort nu og ikke i morgen eller i overmorgen. Det gavner heller ikke dig, at du stresser over de ting, der ikke bliver gjort :kram

Det med ikke at være afskåret, når man laver mad er vi i hvert fald SÅ glade forbi vores nye. Det er skønt :D Jeg kan godt forstå, du glæder dig!

Helt enig her. Før vi fik børn, kunne L snildt sidde ved computeren dag ud og dag ind, tog til netnat og hvad ved jeg. Han sidder da stadig ved den, men ikke sådan, at det går ud over fællestid med mig og Adrian. Derudover hjælpes vi ad i stor stil i huset, og selvom jeg må påpege en del ting, gør han dem så ude at kny. Det kan ikke være rigtigt, at det kun er den ene part, der får det hele til at fungere. Et parforhold er et samarbejde, og det bliver det i endnu større grad, når man får børn :)

Årh, det lyder lækkert! :D

Krydser alt hvad jeg kan!

Jeg synes, du er alt andet end grim :kram2

Vi har heller ikke kunnet undvære en 'rigtig' barnevogn med et liggemål på 97 cm. Da jeg var gravid, havde jeg aldrig drømt om, at min søn kun skulle være 20 cm. fra at fylde den ud, når han var 9 måneder, så en kombivogn havde slet ikke duet her ift. lur udenfor. Han ville simpelthen være vokset ud af den meget tidligt. Mht. klapvogn begyndte vi så småt at bruge den til korte ture, da han var omkring 8 måneder. Han har endnu ikke sovet lur i den.

:kram

Tillykke med bryllupsdagen, BBM! :biglove

Her er manden helt hooked på den, og jeg regner også med at begynde på den snart :D

Sådan et barn har jeg også :) Og selvom jeg godt kunne tænke mig, at han sov længere om dagen, så jeg kunne nå noget, så vil jeg i hvert fald hellere have, at han sover om natten :D Skønt med en god nat!

Det lyder som et godt udgangspunkt :)

Da vi startede, gjorde vi også det, at vi gav grød lige efter første lur. Og så fik han flaske efterfølgende :) Vi har også en dreng, der langt størstedelen af tiden vil spise løs af det, der bliver serveret, så derfor styrer vi det lidt for ham, så han ikke får for store mængder :) Og han fik også samme mængde mme, da han var fire måneder gammel, hvis ikke mere. Jeg kan huske, at vi var rimelig lettede over at gå over på mad, fordi vi på ret kort tid var steget fra 150 ml. til 210 til næsten alle måltider.

Jo, det kan sagtens tænkes! Og der er vist også et par tænder på vej, hvilket ikke ligefrem gavner noget lige nu. Vi tror også begge to, at han kan mærke, at vi stresser over at ville have alting på plads hurtigst muligt, så det jo bliver et ordentligt hjem.

Det kunne godt være, at jeg tager imod det tilbud en dag. Tak, søde du! :kiss

Okay, hvor kan man bytte sin baby?! Jeg bliver for f****n snart sindssyg! Knægten har den sidste uge ikke gjort andet end at stå op af os og græde, hvis vi sætter ham på gulvet, og han gider ikke sidde ved nogen af os. Han råber og græder i et væk, og der er intet af det vi gør, der virker. Jeg føler mig som den mest elendige og utilstrækkelige mor :( Lige nu sidder jeg nede i stuen og hører på at far prøver at genputte en storgrædende dreng :boo

Skønt! :D

For os er det ret forskelligt, hvordan de rammer. Nogle har vi slet ikke mærket til, og andre er så slemme. Men det her er da det værste, vi endnu har oplevet. Men det bliver nok også forstærket af, at han er ved at få tænder, og at vi ikke helt føler, at vi har tiden til at være sammen med ham, selvom vi prøver at prioritere det oven i alt det andet :(Og tak! Jep, det er et nybygget rækkehus :) Vi har tilkaldt forstærkninger i form af min ene søster og en af mine veninder, så nu må vi se, hvornår de kan :)

Det burde simpelthen være forbudt at have baby, der er ved at få tænder og er i det ledeste tigerspring, mens man flytter! Vi får ikke lavet en skid! <_<