Little Angels <3

Medlemmer
 Se profil  Se medlemmets aktivitet

  • Antal besvarelser

    304

  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af Little Angels <3

  3. Oprettet

    Fb af lille storm.. :)

    Det er torsdag aften d 9/5 kl 21.. Min kæreste datter og jeg selv er hos min far, for vi har været til aftensmad...

    Jeg har haft ve lignende smerter, som jeg jo så tit har haft, så det virker ikke til, at der er noget usædvanligt i vente.. Nå, men vi skal så hjem, og er på vej til at gå ud i bilen, men jeg skal lige tisse først.. får mig sat og tisser så.. Rækker efter papiret og PLASK siger det så.. Og igen, og igen.. NOGET vælter ud af mig.. Bliver forskrækket, og tror det er vandet, som er gået.. Vil så tørre mig, men da jeg ser papiret, er det blod.. Meget blod.. Og der kommer mere.. Og mere.. Og mere endnu.. Det kommer meget hurtigt og jeg skriger bare.. Råber hysterisk efter min fars kone..

    Hun kommer løbende, og ser alt blodet.. Hun spørger mig hurtigt, om jeg er skidt eller har ondt, og det er jeg ikke, og mærker ingen smerter..

    Min kæreste er der nu også, og han forsøger at trøste mig.. Jeg er komplet oprørt og bange..

    Vi får ringet til fødegangen, og hun spørger ind til situationen.. Jeg har fattet mig, for at tale med hende direkte - underligt nok gør hun ikke noget ud af at berolige mig.. Hun spørger afslutningsvis efter adressen, og siger der kommer en ambulance..

    Ventetiden virker enormt lang, mens jeg ligger dér med håndklæder mellem benene - og på gulvet i min fars kolde gang, for ikke at skræmme freya, der bliver underholdt inde..

    Jeg tænker de værste tanker.. "Mit barn er dødt.. Mit barn, mit guld, min lille solstråle.. :'( dig vi har ventet på så længe.. hvad skal jeg dog gøre.."

    Beder min kæreste om at lytte til maven, og høre efter hans hjerte.. Han siger, at han TROR, at han kan høre ham..

    Så kommer ambulancen.. Jeg bliver proppet på en båre, og fragtet ud i ambulancen.. Jeg får drop og de hæver fodenden, for at stoppe blødningen så vidt muligt.. Min kæreste kommer ind til mig, og så går den ellers med udrykning mod kolding.. Det tager ca tyve min at komme til kolding, og vi får fundet fødegangen.. Der er tre jm som tager imod mig, og jeg får straks kørt en ctg som viser, at vores lille skat er helt upåvirket trods alt.. Vi fyldes begge med lettelse, og det kommer så en fødselslæge ind på stuen.. De undersøger min blødning, og kan konstatere, at det stadig står ud med blod..

    Han siger kort til mig, at det kan ende med et ks... Her går jeg i panik igen, og lægen spørger om der er sammentrækninger.. Det er der så, men jeg er ikke særlig åben, så her tages beslutningen om operation i fuld narkose, og SÅ går det stærkt! På operationsstuen sker det rigtigt meget, rigtigt hurtigt.. Vi var på fødegangen kl 22.03, og kl 22.23 lille storm forløst..

    Han kommer ned til sin far, som holdt ham i 40 min., Indtil jeg vågner fra narkosen..

    Det var en utrolig og underlig fornemmelse at vågne dér, og så kom farmand med vores lille barn.. At se han ligge og sove, og ikke have været en bevist del af hans vej til verden..

    Ikke just hvad jeg havde forestillet mig.. Men det viste sig simpelthen, at det var min moderkage, som havde revet sig løs.. Ingen ved hvorfor..

    Men.. Alt i alt, så er jeg relativt upåvirket.. Vi nyder bare vores lille skid. :-)

    post-5706-0-85801700-1369080877_thumb.jp

  4. Besvaret

    Dato: 09-05-13

    kl: 22.23

    køn/navn: Dreng, Storm

    Sidste vægtskøn af jm eller scanning: 3000

    vægt: 3480

    længde: 52

    hvordan: Akut ks, da min moderkage pludseligt rev sig løs, og resulterede i en kraftig blødning. Vi har det dog alle godt, og er upåvirkede.. :)

    Hvor: Kolding Sygehus

    Uge: 37+0

  5. Besvaret

    Jeg har pakket den..

    Jeg regner med at komme hjem samme dag (anden gangs), men sidst blev jeg indlagt, fordi jeg pressede hende ud for hurtigt (på tre veer), og var ret så ødelagt......

    Derfor har jeg valgt at gardere mig.. Vil hellere have lidt flere ting med, som så ikke blive brugt, end at skulle sende manden efter det, hvor han så glemmer det halve.....

    Til baby har jeg pakket: To sæt tøj, to stofbleer, to skoldede sutter, to huer, et tæppe, en nusseklud og en jakke. Derudover tager vi autostol og lift med dyne + pude med.. Desuden har jeg taget et par bleer og en pakke vådservietter med til hjemturen.. :)

    Til mig har jeg pakket: Et rent sæt tøj + ekstra undertøj, strømper og stropbluse, ammeindlæg, brystomslag, ammebrikker, bind, toiletsager + badesæbe og skumklude, mobil oplader, snacks + brikjuice til under fødslen til manden, tykke strømper til hvis det er fodkoldt og morgenkåbe. Derudover vandrejournal, sygesikringsbevis og andre vigtige papir og småpenge til manden, hvis han vil købe noget i automaterne rundt på sygehuset.

    Flere af tingene er endnu ikke pakket, kun på selve listen, da jeg ikke kan undvære det - såsom mobiloplader.

  10. Oprettet

    Synes det kunne være lidt sjovt at høre, hvor langt i har rundt om maven ved navlen, evt. hvor langt der var rundt før, hvis man ved det, hvor langt i er henne når i måler og hvor meget i har taget på.....

    Jeg målte igår 27+3.. der var jeg 110 cm rundt ved navlen, og jeg var ca 75 cm inden.. Jeg har indtil videre taget :blink... Øh.. 14 kilo på.... :unsure Der er også væske til stede, men hold da fast mine lår, arme, bh deller og hagen er vokset... Dét er altså ikke en rar følelse.... :(

    Har så dog ikke fået flere strækmærker... Endnu.....

  15. Besvaret

    Nåårh.. Så må det vidst være tid til en opdatering... :)

    Jeg har nu rundet de 24 uger, og er godt på vej ind i 25+0...... Det er nu engang en mærkelig følelse, at tiden faktisk går.. Fra start føltes det hele som en evighed, men nu føles det som om det går ret hurtigt?

    Man er heller ikke fyldt med de amme bekymringer længere.. Jeg mærker ham jo dagligt, og så ved jeg, at han har det godt... :wub

    Til gengæld fylder tanker omkring fødslen og efter fødselsforløbet nu.... Jeg er så småt begyndt at erindre, hvor ondt det hele egentligt gjorde under og efter sådan en fødsel... :S Og så er der en anden ting der har ramt mig.. En irrationel frygt, da den umiddelbart ikke kan begrundes med andet end alm. risici.. Nemlig frygten for, at skulle øde ved akut kejsersnit.. Dét ønsker jeg nemlig ikke.....!

    Symptommæssigt er jeg mest træt for tiden... Og har ondt i ryg og lænd, men det kan hende akupunkturdamen tit klare med et par nåle......

    Ellers går det sådan set fint med at opretholde en normal hverdag.. Sex er der godt nok ikke for meget af, og slet ikke nu, hvor jeg får underlivssvamp bare af én gangs sex.. FÅRK! Det er træls....! :blink

    Og nååårh ja, så har jeg taget intet mindre end TI kilo på! Shit......

    Men, bortset fra det, så kan jeg ikke klage.. ;)

    Der kommer også lige et par opfølgende billeder... :)

    post-5706-0-53702600-1360694223_thumb.jp

    post-5706-0-78095400-1360694233_thumb.jp

    post-5706-0-55604900-1360694243_thumb.jp

  16. Besvaret

    Ja, der står hvert fald noget nyt hver dag.. :) Og så med mål osv for baby på nuværende... Det kan jeg godt lide.. Mange af tingene har jeg selv fundet ud af, og vidst i forvejen, så nogle dage ruller jeg bare hurtigt ned over siden... Det er lidt forskelligt.. Men gør det hvert fald dagligt.. ;)

  22. Besvaret

    Det lyder som en rigtig fornuftig plan... Og altså.. direkte umodenhed ville jeg heller ikke kalde det, men en frygt som ikke kan nedlægges pga. manglende livserfaring, og ligeledes evne til at overveje, om man virkelig vil gå glip af dette største øjeblik... ;)

    Ej, det lyder rigtigt godt, at han er så engageret! Så åbenlyst engageret er min kæreste ikke engang.. Dog gramser han på maven og snakker med baby hver dag, og får dertil sine obligatoriske spark fra baby... ;) Det er lige rørende hver gang.. <3

    Men altså.. Gør som du siger, og kig efter noget materiale som beskriver mandens rolle som fødselshjælper og hvad det vil sige at gå i fødsel.. For begge parter.. Det er jo synd, at han er bange.... Vi må bare håbe, at det kan dæmpe det lidt.. :)

    Hvad med jordemoderen.. Har i talt med hende om hans angst?? :)

  23. Besvaret

    Okay....... Nu kommer jeg med et par forslag, skal ikke kunne sige om det hjælper jer.. ;)

    Der er flere filer på nettet, hvor han kan lære om både rollen som fødselshjælper, og hvad det vil sige at føde et barn...

    Så er det også vigtigt, at du gør det meget klart for ham, at når fødslen kommer, så handler det faktisk ikke om ham! (det kan virke meget provokerende, men ment på den bedst mulige måde) Hvis det er vigtigt for dig at have hans støtte, når du skal sætte jeres fælles barn i verden... Så skal han jo være der for dælen.....

    Desuden vil jeg anbefale jer at tage til fødselsforberedelse SAMMEN! :)

    Og så er det nok en god ide, at han (hvis han indtil nu ikke har gjort det), deltager i de jordemoderkonsultationer som der er tilbage.. Dem allesammen..

    Og som en meget klog og dygtig jordemoder engang sagde:" En fødende kvinde er som en drage.... Uden én til at holde i snoren, så bliver hun tabt i stormen!"

    Din kære mand skal være din klippe, og ham der fortæller dig, at du godt kan gøre det her.. Ham som holder i snoren, så du ikke bliver tabt... Og tanken om, at han vil sidder dér, lige dér ved siden af dig, når det ser mest sort ud, og det gør allermest ondt.. Det kan gøre enhver fødende kvinde lidt mere rolig.... Det er DERFOR, at han skal være der... Det er noget i to er sammen om.. <3

    Min kæreste er meget spændt og ængstelig.. Men undvære oplevelsen, dét vil han alligevel ikke! ;) Han siger også til mig.. "Jamen.. Egentligt kunne jeg tage et valg om ikke at være der.. men hvad så med dig, hvad skal du gøre... Du har jo intet valg lille skat.." Og han har jo så evigt ret.... :)

    Vi taler ret meget om det, og hvor meget det betyder for os begge - på hver vores måde, så vi hele tiden forventningsafstemmer med hinanden... :)

    Må jeg spørge hvor gammel din kæreste er? :)

  24. Besvaret

    Altså.. Det er sådan, at det er min mor som betaler skanningen.. Hun gav både min søster og jeg en tilsvarende skanning, da vi gravide første gang, og nu vil hun så gerne give en igen her 2. gang.. Så skal hun naturligvis med ind og se skanningen.. ;)

    Det er vi vældig taknemmelige for.. Ellers var det nok heller ikke blevet til en 3D skanning..

    Mavebilleder får jeg taget hver eneste uge, men professionelle billeder vil jeg gerne have denne gang.. Ville ønske jeg havde fået det med vores store pige også, men.. Pyt nu med det..

    Med tvillinger anbefaler man, at skanningen bliver fortaget mellem 20-23 uger, da de ellers bliver for store, og vil skygge for hinanden... Så, Hvis i gerne vil have skanningen, så synes jeg da bestemt, at i skal gøre det snart.. ;)

  25. Oprettet

    Ja, skal i det? :)

    Vi har bestilt tid til skanningen d. 23 feb, og gravid foto d. 13 april... Så det er jeg meget spændt på...

    Fi lavet en tilsvarende skanning med den første, men denne gang har vi jo en stor pige, som skal med ind og se lillebror for første gang! ;)

    Gravid billeder tog jeg næsten ikke, og slet ikke professionelle.. Så dét skal vi denne gang.. :)