Little Angels <3

Fb af lille storm.. :) Det er torsdag aften d 9/5 kl 21.. Min kæreste datter og jeg selv er hos min far, for vi har været til aftensmad... Jeg har haft ve lignende smerter, som jeg jo så tit har haft, så det virker ikke til, at der er noget usædvanligt i vente.. Nå, men vi skal så hjem, og er på vej til at gå ud i bilen, men jeg skal lige tisse først.. får mig sat og tisser så.. Rækker efter papiret og PLASK siger det så.. Og igen, og igen.. NOGET vælter ud af mig.. Bliver forskrækket, og tror det er vandet, som er gået.. Vil så tørre mig, men da jeg ser papiret, er det blod.. Meget blod.. Og der kommer mere.. Og mere.. Og mere endnu.. Det kommer meget hurtigt og jeg skriger bare.. Råber hysterisk efter min fars kone.. Hun kommer løbende, og ser alt blodet.. Hun spørger mig hurtigt, om jeg er skidt eller har ondt, og det er jeg ikke, og mærker ingen smerter.. Min kæreste er der nu også, og han forsøger at trøste mig.. Jeg er komplet oprørt og bange.. Vi får ringet til fødegangen, og hun spørger ind til situationen.. Jeg har fattet mig, for at tale med hende direkte - underligt nok gør hun ikke noget ud af at berolige mig.. Hun spørger afslutningsvis efter adressen, og siger der kommer en ambulance.. Ventetiden virker enormt lang, mens jeg ligger dér med håndklæder mellem benene - og på gulvet i min fars kolde gang, for ikke at skræmme freya, der bliver underholdt inde.. Jeg tænker de værste tanker.. "Mit barn er dødt.. Mit barn, mit guld, min lille solstråle.. :'( dig vi har ventet på så længe.. hvad skal jeg dog gøre.." Beder min kæreste om at lytte til maven, og høre efter hans hjerte.. Han siger, at han TROR, at han kan høre ham.. Så kommer ambulancen.. Jeg bliver proppet på en båre, og fragtet ud i ambulancen.. Jeg får drop og de hæver fodenden, for at stoppe blødningen så vidt muligt.. Min kæreste kommer ind til mig, og så går den ellers med udrykning mod kolding.. Det tager ca tyve min at komme til kolding, og vi får fundet fødegangen.. Der er tre jm som tager imod mig, og jeg får straks kørt en ctg som viser, at vores lille skat er helt upåvirket trods alt.. Vi fyldes begge med lettelse, og det kommer så en fødselslæge ind på stuen.. De undersøger min blødning, og kan konstatere, at det stadig står ud med blod.. Han siger kort til mig, at det kan ende med et ks... Her går jeg i panik igen, og lægen spørger om der er sammentrækninger.. Det er der så, men jeg er ikke særlig åben, så her tages beslutningen om operation i fuld narkose, og SÅ går det stærkt! På operationsstuen sker det rigtigt meget, rigtigt hurtigt.. Vi var på fødegangen kl 22.03, og kl 22.23 lille storm forløst.. Han kommer ned til sin far, som holdt ham i 40 min., Indtil jeg vågner fra narkosen.. Det var en utrolig og underlig fornemmelse at vågne dér, og så kom farmand med vores lille barn.. At se han ligge og sove, og ikke have været en bevist del af hans vej til verden.. Ikke just hvad jeg havde forestillet mig.. Men det viste sig simpelthen, at det var min moderkage, som havde revet sig løs.. Ingen ved hvorfor.. Men.. Alt i alt, så er jeg relativt upåvirket.. Vi nyder bare vores lille skid. :-)

Strom kom d. 9/5 kl 22.23 37+0 Vejede 3480 og var 52 cm

Tusind tak allesammen.. Det krævede hvert fald noget is i maven...! Især hos min stakkels kæreste.. Men åha ja, han er her, og vi har det godt.. Så hvad mere kan man ønske sig trods alt..! <3

Dato: 09-05-13 kl: 22.23 køn/navn: Dreng, Storm Sidste vægtskøn af jm eller scanning: 3000 vægt: 3480 længde: 52 hvordan: Akut ks, da min moderkage pludseligt rev sig løs, og resulterede i en kraftig blødning. Vi har det dog alle godt, og er upåvirkede.. :) Hvor: Kolding Sygehus Uge: 37+0

Jeg har pakket den.. Jeg regner med at komme hjem samme dag (anden gangs), men sidst blev jeg indlagt, fordi jeg pressede hende ud for hurtigt (på tre veer), og var ret så ødelagt...... Derfor har jeg valgt at gardere mig.. Vil hellere have lidt flere ting med, som så ikke blive brugt, end at skulle sende manden efter det, hvor han så glemmer det halve..... Til baby har jeg pakket: To sæt tøj, to stofbleer, to skoldede sutter, to huer, et tæppe, en nusseklud og en jakke. Derudover tager vi autostol og lift med dyne + pude med.. Desuden har jeg taget et par bleer og en pakke vådservietter med til hjemturen.. :) Til mig har jeg pakket: Et rent sæt tøj + ekstra undertøj, strømper og stropbluse, ammeindlæg, brystomslag, ammebrikker, bind, toiletsager + badesæbe og skumklude, mobil oplader, snacks + brikjuice til under fødslen til manden, tykke strømper til hvis det er fodkoldt og morgenkåbe. Derudover vandrejournal, sygesikringsbevis og andre vigtige papir og småpenge til manden, hvis han vil købe noget i automaterne rundt på sygehuset. Flere af tingene er endnu ikke pakket, kun på selve listen, da jeg ikke kan undvære det - såsom mobiloplader.

Ja.. Overskriften siger sig selv.. Hvor meget har i indtil videre taget på.. (så kan man lige skrive i parentes hvor langt man er, hvis man ikke har en ticker).. Jeg har indtil videre taget ca 2 kilo på.. Har bare ingen fornemmelse af om det er alt for meget eller ej... <_<

Det må vi sku da håbe, om ikke andet.... ;)

Delvist.... Man kan heldigvis ikke se det på mig umiddelbart, bortset fra min mave er enorm...... :)

Ja.. Jeg har så rundet 17+ kg.... Nedern...

Så rundede jeg 28+4 og her er mit billede.. :)

Synes det kunne være lidt sjovt at høre, hvor langt i har rundt om maven ved navlen, evt. hvor langt der var rundt før, hvis man ved det, hvor langt i er henne når i måler og hvor meget i har taget på..... Jeg målte igår 27+3.. der var jeg 110 cm rundt ved navlen, og jeg var ca 75 cm inden.. Jeg har indtil videre taget :blink... Øh.. 14 kilo på.... :unsure Der er også væske til stede, men hold da fast mine lår, arme, bh deller og hagen er vokset... Dét er altså ikke en rar følelse.... :( Har så dog ikke fået flere strækmærker... Endnu.....

Jeg kan bidrage med et billede 28+0 på torsdag.. :)

Mit navn er jette.. Jeg er 23 år og gravid for anden gang. PB startede d 1 aug. 2012, og jeg er på nuværende anslået til at være 4+4.. Min startvægt er 74,5 kilo(er 175,5 cm høj)... Min kæreste og jeg har i forvejen en datter på 3, og nu har vi i et lille års tid snakket om en familieforøgelse.. Vi aftale så for 5 mdr siden, at når vi kom hjem fra vores Australien-tur,hvor vi var væk hele juli 2012, så ville vi begynde.. Jeg har således ikke været på p-piller i 4 mdr, da vi besluttede at overgå til gummi, for vi var bange for, at p-pillernes indvirken ville forsage, at vi ikke lige sådan kunne blive gravide.... Det er jeg overmådeligt glad for vi gjorde, for da vi så startede i sidste måned, og jeg vel og mærket havde været af pillerne i 3 mdr, så begyndte jeg midt i cyklus at få en MASSE underlige symptomer.. Mine brystvorter blev følsomme, mørkere og fik en masse underlige prikker på sig... Jeg fik halsbrand, blev svimmel, forkvalmet OG hvad har vi.. Det skal siges at jeg med ET bliver overbevist om, at jeg er gravid... Jeg tester dermed som en sindssyg, for jeg er bare 100 % sikker her... Men men.... Negativ, negativ, negativ... og min mens kom på minuttet som den skulle.. Åh.. jeg var jo helt ødelagt.. Sikke en kamel at sluge, når man i fjorten dage har gået og troet... Hm.. Så blev jeg bare trodsig.. Sådan lidt fandenivoldsk! Jeg gad ikke så meget som at kigge på en eneste side om graviditet eller noget som helst.. Skænkede knap nok det hele en tanke.. Indtil.. Pludseligt kom dagen jeg skulle have min mens, og jeg havde i løbet af dagen ingen symptomer på kommende mens.. Det tænkte jeg ikke videre over, men da jeg så kom hjem fra arbejde, så tænkte jeg alligevel, at jeg ville tage en test.. Bare for sjov.. Den viste jo sikkert ikke noget.. Brugte jo ikke engang morgenurin, så selvfølgelig ville den vise negativ OSV.. Sådan gik jeg så og snakkede med mig selv, mens jeg tog testen..... Så sad jeg der og kiggede lidt på testen... Jeg tænkte stadig ved mig selv.. "Hvorfor gider du overhovedet...." men.. PLUDSELIGT.. efter meget kort tid faktisk, så kunne jeg ane noget,.. ja faktisk så nåede farven kun lige at løbe helt til tops, før jeg kunne ane noget mere.. Er det mon... Det kan ikke passe.. Og først gloede jeg meget intenst på testen tæt på.. Derefter lavede jeg den berømte strakt arm test, og JA! Dér var den berygtede streg nr to... ÅÅÅÅH.. Jeg skreg... Fyldtes med lykke.. Så tog jeg en test mere.. Og så en til.. Og jo.. ganske rigtigt, så viste de også positive.... Kæresten kommer senere hjem, og fik den glædelige nyhed.. Hold op en lettelse.... :loveshower Dagene efter testede jeg også flere gange om dagen.. Nyheden var simpelthen for overvældende, og grundet måneden før, så turde jeg næsten ikke tro mine egne øjne.. Men... Så var jeg ved lægen mandag, og de bekræftede heldigvis min lille spire i maven.. I am so happy!!!! :biglove

naarj... Det er lidt svært hvert fald.. ;)

Ja.. Det er helt underligt at tænke på, at det er lige om lidt, og så bliver livet aldrig det samme igen...... :loveshower

Termin: d. 30/5 Gæt: 16/5 (38+0) Vægt: 3800 Mål: 52 cm

Nåårh.. Så må det vidst være tid til en opdatering... :) Jeg har nu rundet de 24 uger, og er godt på vej ind i 25+0...... Det er nu engang en mærkelig følelse, at tiden faktisk går.. Fra start føltes det hele som en evighed, men nu føles det som om det går ret hurtigt? Man er heller ikke fyldt med de amme bekymringer længere.. Jeg mærker ham jo dagligt, og så ved jeg, at han har det godt... :wub Til gengæld fylder tanker omkring fødslen og efter fødselsforløbet nu.... Jeg er så småt begyndt at erindre, hvor ondt det hele egentligt gjorde under og efter sådan en fødsel... :S Og så er der en anden ting der har ramt mig.. En irrationel frygt, da den umiddelbart ikke kan begrundes med andet end alm. risici.. Nemlig frygten for, at skulle øde ved akut kejsersnit.. Dét ønsker jeg nemlig ikke.....! Symptommæssigt er jeg mest træt for tiden... Og har ondt i ryg og lænd, men det kan hende akupunkturdamen tit klare med et par nåle...... Ellers går det sådan set fint med at opretholde en normal hverdag.. Sex er der godt nok ikke for meget af, og slet ikke nu, hvor jeg får underlivssvamp bare af én gangs sex.. FÅRK! Det er træls....! :blink Og nååårh ja, så har jeg taget intet mindre end TI kilo på! Shit...... Men, bortset fra det, så kan jeg ikke klage.. ;) Der kommer også lige et par opfølgende billeder... :)

Ja, der står hvert fald noget nyt hver dag.. :) Og så med mål osv for baby på nuværende... Det kan jeg godt lide.. Mange af tingene har jeg selv fundet ud af, og vidst i forvejen, så nogle dage ruller jeg bare hurtigt ned over siden... Det er lidt forskelligt.. Men gør det hvert fald dagligt.. ;)

Blev bare nysgerrig efter, om der er andre herfra, som også er i facebook gruppen fra min mave? :)

Åh ja, der er bare tusind terminsgrupper på fb... Og jeg nyder faktisk min.. Dog kan der opstå drama derinde, men så kan man bare undlade at deltage i den periode.. :) Et godt sted at hente diverse råd og inspiration til alt fra børneværelse til barnedåb... ;)

Jeg gør det samme.. Bare dagligt i stedet.. ;) Der er en graviditetskalender på Min Mave, hvor man dagligt kan "åbne en ny låge" i sin kaldender.. Dét synes jeg er lidt hyggeligt.. :')

Jaerh.. Er det ikke lidt dét... ;) Jeg elsker hvert fald det navn! <3

Ja, skal i det? :) Vi har bestilt tid til skanningen d. 23 feb, og gravid foto d. 13 april... Så det er jeg meget spændt på... Fi lavet en tilsvarende skanning med den første, men denne gang har vi jo en stor pige, som skal med ind og se lillebror for første gang! ;) Gravid billeder tog jeg næsten ikke, og slet ikke professionelle.. Så dét skal vi denne gang.. :)

Nå okay, jamen så længe det ikke ville være verdens undergang for dig, og du har en stand in person ved din side, så er det jo godt.. :) Vi har talt om William, og jeg tror det er det vi ender på.. Elsker det navn...! ;)

Vi har faktisk kunnet se det i ca tre uger.. Helt til start var det kun, når jeg lå ned.. Men nu er det også, når jeg sidder eller står.. Alt afhængigt af hvor hårdt og meget han skrumler rundt.... Det er hvert fald hyggeligt! <3