Mrs. West

Medlemmer
 Se profil  Se medlemmets aktivitet

  • Antal besvarelser

    53

  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Indlæg oprettet af Mrs. West

  1. Besvaret

    Aj men altså! Sidder her og bliver en rigtig surmule på en masse forældre derude i verden!

    Børn SKAL da ha hjelm på! Herhjemme skal de ihvertfald og mener slet ikke at du er en ond mor, i højere grad synes jeg de der giver lov til at undvære hjelmen er mødre der ikke tænker sig godt nok om! Det kan gå så galt!

    Mindstemanden herhjemme (3 stk bonusbørn i alt) har haft lov til at køre uden hjelm hos sin mor - hvilket resulterede i et hul i hovedet for et par år tilbage...... Meget uheldigt!

    Her kører de altid med hjelm de 2 mindste, på 9 og 7 år. Storebror på 16(som har en anden mor end de to små) går det lidt op og ned med ift hjelm, det ødelægger jo håret!!! Han går nu også for det meste istedet for at cykle, men jeg så da helst at han brugte hjelmen.

    Vi har valgt at gi de to mindste nogle ret seje skarer-agtige hjelme, lillemandens med et sejr mønster i blåt, prinsessens med blomster. De synes det er fantastisk. De to små har dig også stadig indtryk af at storebror kører med hjelm altid og det er nok også en faktor man ikke kan komme udenom.

    Din indkørsel, dine regler - lige præcis! Så må de komme eller lade være (men de vælger jo nok at komme med en hjelm)

  2. Besvaret

    Hmm, synes den er lidt svær.. Ka huske at jeg selv altid har fået lov at smage når jeg har spurgt til det, hertil skal det lige siges at min mor aldrig drikker og min far drikker en smule hvis der er en anledning. Jeg har aldrig selv været den der har kastet mig ud i de helt vilde drukorgier, men haft en ret afslappet forhold til det, begyndte endda forholdsvis sent - første gang jeg var beruset gik jeg i 2.g...

    Så synes ikke jeg selv har taget skade ;-)

    Vores (min mands) den ældste på 16 er efterhånden begyndt at gå til lidt fester hos den fra klassen. Her har han fået lov til at drikke og vi har selvfølgelig opfordret til ikke at drikke sig brand stiv, men også sagt at hvis det sker og han bliver skidt må han endelig ringe. Derudover henter vi ham altid. Dette har resulteret i at han de første maaaaange gange ringede eller skrev hjem for at sige " Nu har jeg altså drukket 2 Somersby, må jeg godt drikke én mere?" Og så har det faktisk været det. Det endte med at vi sagde at han ikke behøvede ringe eller skrive, men blot huske at drikke med måde. Jeg tror at vi slipper for en masse teenageoprør ved at vi Helle vejen igennem kører efter princippet at så længe man kan opføre sig ordentligt, lave sine lektier og andet og i det hele taget fungere, så kan man få lov til alt. Halter disse ting, kan man til gengæld ikke få lov til noget!

    Dette er blot hvad der virker for os, det gør både os og sønnen glade ������☺ Selvom jeg jo ideelt set bedst kunne tænke mig at kan ikke drak før han var 40+ ������

    Har dog en lille tillægs-smutter-historie som lige ska med........ Vi holdt konfirmation for den ældste i foråret, hvilket var en hyggelig og stille og rolig fest, men selvfølgwlig var der alkoholiske deikke indvolveret. Dog ingen fulde gæster - og dog!!!!!!

    Til alle fester her bliver der stillet en lille bar op (et krapérligt, gammelt, kurveagtigg møbel min svigermor har) hvor der stilles drikkevarer og her kan folk så selv forsyne sig. Dette var selvfølgelig også tilfældet her. Efter et par uger havde vi stadig nogle drikkevarer tilbage og en aften vi skal hygge, går mindstemanden (på det tidspunkt 6 år gammel) og jeg ud for at hente. Jeg spørger hva han vil be om og han svarer: " hmmmm, den der med træet!" Mig: "eeej skat, den ka du ikk li!" Mindstemanden: " Jojo, jeg drak dem også til konfirmationen, de er RIGTIG goe! Det er sådan en anden slags cola"

    -Hmmm, hva siger man lige til sådan én?! Ja "den med træet" er Somersby, som han åbenbart synes smager forrygende! Snak om alkoholsodavand! Lige pludselig forstod jeg bedre han gik så hurtigt kold ������

  4. Besvaret

    Hvor er dwt en dejlig gave du giver din veninde, kan godt forstå hun er meget glad!

    Har ikke selv været med til en fødsel og ej heller selv født (lad os håbe det kommer) men da jeg selv blev født var min moster med. Hende og min onkel har altid vidst at de ikke selv kunne få børn, så hun var lykkelig over oplevelsen. Hun var også med da min lillebror blev født. Tror ikke der var noget hun som sådan ville have ønsket at hun havde vidst på forhånd, det skulle da lige være det at hun, ved min fødsel, selv blev noooooget skidt tilpas under de første voldsomme veér. Så skidt at hun gik på toilettet og derude besvimede! Hvilket resulterede i at hun kunne tage imod mig med et KÆMPE blåt øje! Dog ikke noget der gjorde det store, mener hun selv, oplevelsen blev ikke dårligere af dén grund

    Ønsker dig, manden og veninden en skøn oplevelse og tillykke med det lille pus der snart kommer til verden!

  7. Besvaret

    Puuuuuuuha altså! Virkelig spændende tråd synes jeg og et ret relevant emne at tage op! Lige da jeg læste det tænkte jeg: "Hm, ka det virkelig være sådan??" Men ja! Det kan det jo virkelig - desværre. Synes efterhånden jeg flere gange har hørt når folk har snakket enebørn, at "det er nok fordi de ikke kan få en til, det har været for hårdt, bla. bla. bla." og synes virkelig det er rigtig ærgerligt!

    Står selv i den situation at jeg er 99% sikker på at manden min og jeg "kun" får ét barn sammen.. Dette hænger i bund og grund mest af alt sammen med at han har 3 stk. Fra 2 tidligere forhold, i alderen 16, 9 og 7år. Inden vi kan gå igang med at få en lille, ska manden lige et smut forbi en doktor, der skal sætte ham sammen igen, efter han har været steriliseret Så før det hele (forhåbentlig) lykkes er der jo hurtigt gået 2-3 år.. Så er de unger der allerede er her jo blevet en del større og den lille vil jo ikke på samme måde opleve det at have jævnaldrende søskende..

    Har selv en lillebror, 4 år yngre end jeg, som jeg altid har haft et fantastisk forhold til! Derudover har manden 2 søskende, hvilket også altid har været helt fint.. Vores "egne" på 7 og 9 har et nooooget anstrengt forhold må man sige og for deres vedkommende ville jeg da ønske de hver især havde været enebørn... (dette forsøger vi så vidt muligt at arrangere, så datteren er hos sin mor, mens sønnen er hos os - winwin)

    Så altså, 1000 forskellige holdninger og meninger og alt kan være noget vås (også det jeg sidder her og skriver) - synes virkelig I skal stå ved at det er noget I bestemmer og tager som det kommer.

    Min mand sagde til sin Eks at han ALDRIG skulle have flere børn (med hende ) og blev derefter steriliseret - nu er vi ved at trylle ham leveringsdygtig igen Mener blot - man skal aldrig sige aldrig og lad lysten komme hvis den gør, hvis ikke så er det sådan og så må det være det der er bedst for jer!

    OG I har jo altså fået verdens lækreste guldklump - man kan jo ikke blive ved