KatjaB

Jep og det bliver dejligt :loveshower

Jeg vidste ikke engang hvad uge det skulle gøres i, så jeg fandt dette på anden side, men tror i øvrigt man kan læse det meste i den bog lægen udleverer, ved 1. lægebesøg, Må da i øvrigt have læst lidt i den :) Men om man selv skal bestille tid, eller man bliver kontaktet, ved jeg faktisk ikke :blink De fleste gravide tilbydes nakkefoldsscanning af deres foster fra uge 11+4-13+6 :kram Katja

Melder mig lige på banen, den nervøse gravide, der glæder sig til at nå forbi uge 12-15 stykker, så jeg kan føle mig lidt mere sikker på, at det bliver denne gang :) Men kan allerede nu sige, at denne graviditet er MEGET anderledes end den der gik galt... Morgenkvalme, naaah prøv med heldagskvalme... Det er ligefør jeg begynder at blive nervøs, de dage jeg ikke har kvalme ;) Jeg har besluttet at denne gang bliver jeg mor og dermed basta og i den kommende uge, skal jeg igang med at svømme, så mine nøds-madvaner (pga kvalmen og madleden) ikke sætter sig for meget :mam Ellers prøver jeg bare at nyde at være gravid og at jeg har en god arbejdsplads med dejlige kollegaer, der accepterer, når energien er lav og kvalmen er høj :) Mine kollegaer fik at vide jeg er gravid allerede i uge 6, da jeg blødte og måtte på sygehuset til en ekstra scanning, der heldigvis viste at alt er som det skal være :kuller Jeg syntes det er fantastisk at man allerede i uge 6 kan se hjertet slå og et lille bitte omrids, der så er fosteret :loveshower Glæder mig til at læse alle jeres indlæg og høre om jeres oplevelser :kram Katja

Ja overskriften siger vist en del :P

NAVN: KatjaB TERMINSDATO: 15. oktober 2013 FØDESTED: København BARNETS KØN: Ønsker at vide det :) SØSKENDE: Storesøster 12 år på fars side BARNETS NAVN/NAVNE: er ved at lave lister både med drenge og pigenavne, men det er godt nok svært :P

Så er det lykkedes at blive gravid igen og jeg krydser fingrene, alt hvad jeg kan for at det lykkedes denne gang :loveshower Jeg levede før graviditeten stort set sukker og hvedemelsfrit, hvilket jeg havde det rigtigt godt med :) Men efter jeg er blevet gravid, har jeg dage eller perioder i løbet af dagen, hvor jeg har intens kvalme eller madlede og det er ikke altid at mad hjælper... Min madlede og kvalme er meget forskellig fra gang til gang, nogle dage kan jeg slet ikke udstå tanken om bestemte fødevarer fx kød, pålæg m.m. og andre gange kan jeg slet ikke spise noget som helst. Andre dage er ymer med sukker, yoghurt, søde sager, franskbrød ( altså alt det jeg normalt ikke spiser) det eneste jeg kan få ned. Jeg ved det er en sidegevinst til den gode begivenhed og det er nok også det der får mig gennem de dårlige dage, men når jeg spiser sukker og franskbrød, får jeg dårlig samvittighed, da jeg jo ved, at det heller ikke indenholder den store næring til baby ;) De tidspunkter jeg har det godt, forsøger jeg så at spise sundt og varieret :P Jeg vil bare så gerne gøre alt ting rigtigt, men også gerne prøve at leve så normalt som muligt, hvilket er svært, når jeg er sindsygt bange for at det skal gå galt igen denne gang .... Hvad spiser i når i har kvalme, nogle gode råd til en glad men nervøs gravid :mam Katja

Også her Britta og tillykke med din graviditet :yay Jeg er 7 uger henne idag, så jeg har nok noget tid til at "nyde" kvalmen endnu, men det er da lykkedes mig at bibeholde min vægt de sidste 14 dage på trods af alt de usunde :balloon

Takker for alle jeres gode svar... jeg blev vist ikke meget klogere :P Men jeg er helt sikker på at det nok vil være forskelligt som i skriver, hvilken oplevelse man får af et sted... :P Jeg har Herlev tættest på, hvis jeg nu ikke får lov at føde på Rigshospitalet ... Jeg vil netop gerne føde der, fordi jeg ikke er helt ung, og derfor gerne vil have eksperterne tæt på, hvis noget skulle kræve hjælp ...

Det er utroligt hvad der vælter rundt i en når man kæmper for at blive gravid igen, efter at have mistet i det første forsøg... Det er ikke at jeg ikke kan glæde mig på andres vejne, eller at jeg nyder deres babyer når jeg er sammen med nybagte forældre.. Det er skammen over de følelser det vækker i mig, når jeg konfronteres med de gode nyheder om at nu er de gravide igen, nu kravler mit lille pus, nu bøvsede han første gang... Helt naturligt at snakke om, men for hver gang jeg konfronteres med de andres babylykke, konfronteres jeg også med manglen af min... Er jeg virkeligt den eneste der kæmper med disse "forbudte" og uønskede følelser? Jeg skulle have været mor i December og lykken var stor, men det skulle så ikke være alligevel... Jeg er meget følsom omkring dette for tiden og kan mærke at det fylder rigtigt meget... Jeg har været nød til at slette opslag på facebook, for disse kærlighedserklæringer til ens søn eller datter, får det hele til at vælte frem igen... Jo jo der er dage hvor det går fint med at se gravide glade kvinder på gaden, men der er også dage, hvor jeg mest af alt har lyst til at gå fra caféen når der kommer en flok glade barselskvinder... Jeg vil lige slutte af med at sige til alle jer gravide eller nybagte forældre, at dette ikke har noget med jer at gøre, det er ren sorg over denne kamp, jeg har lige nu... Jeg måtte bare af med det i et forum, hvor nogen måske kunne sætte sig ind i følelserne jeg slås imod...

Tak for Alle jeres gode svar og forståelse... Det har hjulpet mig rigtigt meget. Og det er jo lidt sært at det kan hjælpe at høre at andre kvinder har gået eller gennemgår det samme følelsesmæssige helvede som en selv. Men det bliver måske bare nemmere at tackle de tanker og følelser der opstår, når man ved at de er helt naturlige :unsure Held og lykke til jer allesammen med projekt Baby, :kram

Jeg lader det aldrig skinne igennem overfor dem omkring mig der enten er gravide eller lige har født. Smiler glad og ønsker dem tillykke med deres lykke og græder i stilhed indeni fordi det igen ikke var mig... Lige i disse dage fylder det også ekstra meget, fordi det igen er den tid på måneden, hvor de næste dage afgør om jeg skal teste mig for om det er lykkedes eller ej, jeg kæmper de dage og prøver ikke at håbe for meget... Ja og netop BK, frygten for at den sidste graviditet, var det... at muligheden ikke kommer igen, jeg tør ikke gå til lægen, i frygt for om han kommer til at være for ærlig omkring de udfordringer jeg står overfor.... Men jeg er nok nød til at kontakte ham, hvis det heller ikke er lykkedes denne gang :/ Tak for jeres hurtige svar og knusene, jeg kan mærke at jeg trænger til nogen der ved hvad jeg føler... Tak for det og rigtigt meget held og lykke med jeres projekt baby :kram

Jamen jeg hedder Katja og er snart 40 år, jeg har det sidste år forsøgt at blive gravid og det lykkedes også, men gik desværre galt :( Vi har forsøgt siden, uden held... Jeg har ingen børn selv, min kæreste har en stor datter... Selv om nogen har sagt, at hvis det ikke lykkedes, så har vi da hende, er det bare ikke det samme... Selv om jeg holder rigtig meget af hende og omvendt, har hun jo allerede en mor.. Jeg regner stadig med at blive gravid, og gør alt hvad jeg selv kan gøre for at chancerne bliver større... Jeg har lagt min kost helt om, i samråd med en diætist og lever som hvis jeg havde PCO, hvilket jeg ikke regner med at have, men det kan jo ikke skade at leve sundt :) Jeg vil lige sige at jeg er ultra følsom overfor bemærkninger om diverse problemer der kan være forbundet med min alder, jeg ved det og har ikke lyst til at høre det igen og igen, det kan godt være lidt en motivationsdræber, at høre om alle udfordringerne, når folk hører om ens ønske og planer ... Ville bare lige stikke hovedet indefor og præsenterer mig, nu vi er blevet opfordret til det :)

Jeg vil egentligt bare hygge mig herinde og følge med i hvordan og hvad i går og tænker på Her selv haft en masse spørgsmål, som jeg har måtte finde svar på forkellige steder og har manglet nogen, der er ca hvor jeg er, undervejs. Jeg er 1. gangs gravid og 39 år og føler mig tit lidt på bar bund. Jeg holder mig fra mange ting, som jeg hører jeg skal holde mig fra. Men prøver at sorterer efter, at jeg jo også skal kunne leve et nogenlunde normalt liv, med omtanke for hvad tingene gør ved det lille liv indeni :biglove Syntes det er en jungle af regler, man skal sorterer i, specielt omkring kost. Resten af regler omkring parfume osv. er egentligt fortrinsvis nemt at holde, det bruger jeg simpelthen bare ikke og makeup begrænser jeg til særlige lejligheder og er på jagt efter noget sund makeup, som babyen ikke får for meget glæde af. Nå det blev alligevel til en lang smørre om lidt af hvert, skriver vist ligeså meget som jeg snakker :oops Rigtig god graviditet til jer alle

Takker :tak ja, man er jo ikke 20 år mere ;) men det har bare ikke været tiden til at få et barn før nu, ville ellers gerne :)

Tak tak og i lige måde :) Det er godt nok dejligt er det så :)

Dejligt, mener at Nilens jord kan købes i matas eller ?? for så går turen da derned imorgen, skal nemlig have gæster på lørdag og vil gerne se pæn ud, når de får nyheden om vores lykkelige omstændigheder :loveshower

Jeg bruger alt parfumefri, savner da duften ind imellem, men har valgt at det offer må jeg give for det lille liv jeg har indeni. når jeg er hos andre, bruger jeg selvfølgeligt den håndsæbe der nu er til rådighed, parfume eller ej. Lige i øjeblikket søger jeg efter noget "sund" makeup, som jeg kan bruge med god samvittighed og indtil da, begrænser jeg brugen af makeup til fødselsdage og ligende og nyder den naturlige skønhed :whistling Men det er jo helt op til hver enkelt hvad man vil og man må jo lave de til og fravalg, man syntes fungerer bedst for en selv. :)

Det kom helt af sig selv på mit job, da jeg arbejde med børn og der brød skoldkopper ud og jeg ikke havde fået taget prøverne taget endnu... Så jeg nåede lige at fortælle det til min leder, da jeg om formiddagen måtte gå "syg" hjem pga. skoldkoppe riciko. Nyheden blev nok modtaget lidt blandet pga sygemeldingen og jeg kunne ikke få rykket blodprøverne frem, så jeg kunne komme tilbage til jobbet, så jeg var væk 1½ uge... Enyway, de fleste viste oprigtig glæde over den gode nyhed og enkelte var lidt ærgelige over at jeg havde måtte sygemelde mig og mente at det måske var lidt meget at sygemelde mig, når det ikke var på min stue. (jeg mener så ikke, at bakterier går op i hvad stue de hører til på ;) ) Ved dog godt at det ikke var ondt ment og jeg var rigtig glad for mine kollegaer og arbejdsplads. Dertil skal siges, at jeg gør meget for at det fungerer på mit job, men jeg sætter ikke mit ufødte barn i fare på nogen måde, og ville gøre det igen til enhver tid. Men det er bare dejligt at kunne fortælle på jobbet og til venner og veninder, at man endeligt er gravid :loveshower