Hejsa,
Jeg kan udemærket følge din "frygt". Jeg har været sygemeldt siden 1.9. og dermed inden jeg vidste jeg var gravid, da jeg blev ramt af overstimulering i forbindelse med IVF og har været indlagt på Skejby i en periode.
Men selv om mine smerter er reelle og der har været fysiske beviser hele tiden har jeg haft dårlig samvittighed. Jeg havde de første 3 måneder kun kontakt med en af mine kollegaer - meget sjældent og hørte ikke engang noget fra min chef. (hos os sygemelder vi os ikke nødvendigvis til chefen men bare hos en kollega)og da jeg i sidste uge var "inviteret" til julehygge en times tid på jobbet følte jeg det som første gang jeg skulle møde mine kollegaer. De fleste vidste ikke jeg var gravid og blev selvfølgelig overraskede og glade da jeg fortalte det - og jeg oplevede egentlig kun at de var glade for at se mig. Men jeg tror også at det gjorde en forskel at jeg fortalte åbent hvilke problemer jeg havde haft og hvordan min situation er nu og fremadrettet.
Jeg hører så også til den slags mennesker, som mener at det er en privat ting at være gravid - og specielt hvilke gener man har under graviditeten. Men de fleste voksne mennesker ved godt at en graviditet kan være hård og vanskelig, så jeg er sikker på at du vil møde forståelse fra dine kollegaer og børnenes forældre, hvis du melder ud at du er gravid og har gener i den forbindelse. Mere synes jeg så heller ikke du skylder at fortælle dem. Det kan godt være der sidder nogle sure folk i mellem dem som kun tænker på sig selv eller deres børn - hvilket man måske godt kan følge dem i. Men dit fokus skal ikke være på dem - for de støtter dig nok ikke hvis der går noget galt under din graviditet - eller hvis du mister barnet igen.
Så kort sagt - prøv at nyd at du er gravid og det ser ud til at ende godt (selvom jeg godt ved det kan være lidt svært at være lykkelig gravid når man er syg)- og husk på at det vigtigste er at du og barnet har det godt. Alt andet er i virkeligen ligegyldigt!
Held og lykke med det hele :-)
Mvh Katrine
